Cirkulære om frigørelsesafgift af fast ejendom (Til skatte- og ejendomsvurderingsmyndighederne)

Kapitel 1 Regelgrundlaget

Kapitel 1. Regelgrundlaget

Kapitel 1

Regelgrundlaget

Frigørelsesafgiftsloven

1.1. Loven om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom trådte i kraft den 1. januar 1970, jf. lov nr. 324 af 18. juni 1969, samtidig med lov om by- og landzoner, jf. lov nr. 315 af 18. juni 1969.

Frigørelsesafgiftsloven er senest bekendtgjort ved skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 549 af 9. juli 1991.

Med hjemmel i loven har skatteministeren udstedt bekendtgørelse nr. 271 af 22. april 1992 om frigørelsesafgift af fast ejendom (frigørelsesafgiftsbekendtgørelsen).

Frigørelsesafgiftsloven indeholdt oprindelig bestemmelser om både frigørelsesafgift og afståelsesafgift. Bestemmelserne om afståelsesafgift er ophævet ved lov nr. 246 af 9. juni 1982 med virkning fra den 1. juli 1982.

Lov om planlægning

1.2. Frigørelsesafgiftsloven må ses i sammenhæng med lov nr. 388 af 6. juni 1991 om planlægning, hvorefter hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner. Loven trådte i kraft den 1. januar 1992.

Lov om planlægning erstatter bl.a. lov om by- og landzoner, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 22. december 1989, som ændret ved lov nr. 138 af 7. marts 1990.

Vurderingsloven og ligningsloven

1.3. Frigørelsesafgiftsloven har endvidere særlig sammenhæng med § 4 A og § 33, stk. 2 i vurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 9. juli 1991, samt § 4 A, § 17 A og § 17 B i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, med senere ændringer.

Kapitel 2 De frigørelsesafgiftspligtige

Kapitel 2. De frigørelsesafgiftspligtige

Kapitel 2

De frigørelsesafgiftspligtige

De afgiftspligtige ejendomme

2.1. Efter § 1, stk. 1 kan frigørelsesafgift kun pålignes ejendomme og arealer, der af de skattelignende myndigheder anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage på tidspunktet for ejendommenes eller arealernes inddragelse fra en landzone til en byzone eller et sommerhusområde.

Det samme gælder ejendomme, der den 1. august 1969 blev benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, men som efter dette tidspunkt er blevet tilplantet uden at arealet er undergivet fredskovspligt, eller ikke længere benyttes, jf. § 1, stk. 2.

Overgår en ejendom, der har været benyttet til landbrug m.v., til anden anvendelse i strid med gældende bestemmelser, herunder landbrugsloven, skal de skattelignende myndigheder bortse fra denne anden anvendelse og stadig anse ejendommen for benyttet til landbrug m.v.

Ved de skattelignende myndigheders afgørelse af, om en ejendom eller et areal benyttes til landbrug m.v., vil vurderingsmyndighedernes afgørelse i henhold til § 33, stk. 1 i vurderingsloven kunne være vejledende.

Tidspunktet for afgiftspligtens indtræden

2.2. Pligt til at svare frigørelsesafgift af en af de ovenfor omtalte ejendomme indtræder, når ejendommen inddrages helt eller delvis fra en landzone til en byzone eller et sommerhusområde, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt.

Afgiftspligten anses for indtrådt fra og med datoen for kommunens første bekendtgørelse af en endeligt vedtaget lokalplan i lokale dagblade eller ugeaviser, der har almindelig udbredelse i kommunen, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 1.

Inddrages kun en del af en fast ejendom under en byzone eller et sommerhusområde, skal der kun svares frigørelsesafgift af denne del, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Afgiften beregnes i disse tilfælde på grundlag af en fordeling af ejendomsværdier m.v. Fordelingen foretages af vurderingsrådet, jf. vurderingslovens § 4A og § 33, stk. 2.

Inddrages en ejendom fra et sommerhusområde til en byzone, indtræder ingen pligt til at svare frigørelsesafgift.

Der skal heller ikke svares frigørelsesafgift, hvor en ejendom i en landzone - uden nogen samtidig zoneinddragelse - ved tilladelse fra den relevante myndighed overgår til bymæssig benyttelse eller til benyttelse som sommerhus. En eventuel senere inddragelse af en sådan ejendom under en byzone eller et sommerhusområde udløser heller ingen pligt til at svare frigørelsesafgift. Eventuel fortjeneste eller tab ved afhændelse af en sådan ejendom beskattes efter de almindelige regler herom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Frigørelsesafgift skal ikke svares af en ejendom eller et areal, der på tidspunktet for inddragelsen under en byzone eller et sommerhusområde er undergivet jordrentepligt, jf. § 1, stk. 3. Eventuel fortjeneste eller tab ved afhændelse af en sådan ejendom beskattes efter de almindelige regler herom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

De afgiftspligtige ejere

2.3. Som hovedregel påhviler pligten til at svare frigørelsesafgift den, der på det tidspunkt, hvor en landbrugsejendom m.v. inddrages under en byzone eller et sommerhusområde, har tinglyst adkomst på ejendommen, jf. § 1, stk. 4, 2. pkt. Tinglysning af adkomst kan opnås, når vedkommende har ubetinget skøde på ejendommen eller betinget skøde, hvor betingelsen alene vedrører købesummens betaling, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 5. Hvis skødet er betinget af andet, f.eks. udstykningsapprobation, afvises det fra tinglysning.

Ovennævnte hovedregel gælder dog ikke, hvor ejendommen på tidspunktet for zoneinddragelsen ved en endelig og bindende aftale er afstået til en anden, herunder f.eks. ved slutseddel eller skøde betinget af andet end købesummens betaling, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt. I disse tilfælde påhviler afgiftspligten erhververen, uanset at denne ikke ved afgiftspligtens indtræden har fået tinglyst adkomst på ejendommen. Såfremt handelen senere hæves, påhviler afgiftspligten i almindelighed den, der på tidspunktet for zoneinddragelsen havde tinglyst adkomst på ejendommen. Om tidspunktet for erhvervelse og afståelse af fast ejendom henvises i øvrigt til punkt 21 i Skattedepartementets cirkulære nr. 216 af 17. december 1982 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Frigørelsesafgift svares af personer, selskaber, foreninger m.v. og dødsboer, uanset om de er skattepligtige her i landet. Staten og kommunerne skal ligeledes svare frigørelsesafgift.

Der skal svares frigørelsesafgift, selv om de frigørelsesafgiftspligtige ejendomme er erhvervet som led i næring.

Kapitel 3 Opgørelse af frigørelsesafgiften

Kapitel 3. Opgørelse af frigørelsesafgiften

Kapitel 3

Opgørelse af frigørelsesafgiften

Opgørelsesmetoden

3.1. Frigørelsesafgiften beregnes af en frigørelsesværdi, der opgøres efter § 2 og § 3. Frigørelsesværdien, der beregnes for hver enkelt afgiftspligtig ejendom for sig og uden sammenlægning, udgør det beløb, hvormed et slutbeløb overstiger et basisbeløb.

Slutbeløbet

3.2. Slutbeløbet udgør efter § 2, stk. 1, 3. pkt., det beløb,hvortil ejendommen er ansat til ejendomsværdi ved den første vurdering efter inddragelsen under en byzone eller et sommerhusområde. Der skal altid i forbindelse med zoneovergang finde en omvurdering sted, jf. vurderingslovens § 4 A.

Basisbeløbet

3.3.1. Basisbeløbet opgøres efter hovedreglen i § 2, stk. 1, 4. pkt., jf. punkt 3.3.2. Den afgiftspligtige kan dog vælge i stedet at anvende særreglerne i § 2, stk. 2-4, jf. punkt 3.3.3.

Basisbeløb - hovedregel

3.3.2. Hovedreglen i § 2, stk. 1, 4. pkt., er, at basisbeløbet beregnes ved at formindske den afgiftspligtige ejendoms ejendomsværdi ved den sidste vurdering før inddragelsen under en byzone eller et sommerhusområde med et eventuelt differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 6, og forhøje det herefter fremkomne beløb med 50 pct.

Det omtalte differencebeløb ansættes af vurderingsrådet som forskellen mellem det beløb, hvortil grundværdien for en af de i vurderingslovens § 33, stk. 1, omtalte ejendomme (landbrug, gartnerier, planteskoler eller frugtplantager) ville være blevet ansat i medfør af vurderingslovens § 16 (handelsværdien), og det beløb, hvortil grundværdien for de omtalte ejendomme ansættes i medfør af samme lovs § 14, stk. 5 (»bondegårdsreglen«).

Efter sidstnævnte bestemmelse skal de i vurderingslovens § 33, stk. 1 omtalte ejendomme, der ligger i en landzone, ansættes til grundværdi efter reglerne i vurderingslovens § 14, stk. 1-4. Der ses således ved vurderingen bort fra den højere værdi, der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden zonestatus.

Basisbeløb - særregler

3.3.3. Særreglerne i § 2, stk. 2-4 er

a) I stedet for det under punkt 3.3.2. omtalte basisbeløb kan den, der har erhvervet en afgiftspligtig ejendom inden den 15. marts 1969, anvende anskaffelsessummen for ejendommen eller ejendomsværdien ved 13. alm. vurdering, jf. § 2, stk. 2. Der ydes i disse tilfælde ikke det under punkt 3.3.2. omtalte tillæg på 50 pct.

Hvor kun en del af en fast ejendom er erhvervet inden den 15. marts 1969, kan den afgiftspligtige kun anvende sin anskaffelsessum eller ejendomsværdien ved 13. alm. vurdering for denne del af ejendommen som basisbeløb.

b) Den, der har erhvervet en afgiftspligtig ejendom den 15. marts 1969 eller derefter, kan i stedet for det under punkt 3.3.2. nævnte basisbeløb anvende ejendomsværdien ved 13. alm. vurdering, jf. § 2, stk. 3. Der indrømmes heller ikke i dette tilfælde det under punkt 3.3.2. omtalte tillæg på 50 pct.

c) Ejere af ejendomme, for hvilke jordrentepligten er afløst, kan i stedet for det under punkt 3.3.2. omtalte basisbeløb anvende afløsningssummen med et tillæg for bygningsværdien, jf. § 2, stk. 4 og frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens kapitel 2.

d) Efter § 3, stk. 2 i lov nr. 255 af 4. juni 1970 om ændring af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom kan den, der skal svare frigørelsesafgift, altid anvende sin anskaffelsessum som basisbeløb ved beregningen af frigørelsesværdien, såfremt den pågældende har erhvervet ejendommen inden den 20. april 1970 betinget af andet end købesummens betaling, og betingelserne ikke er opfyldt på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jf. punkterne 2.2-3.

Forbedringer

3.4. Frigørelsesværdien nedsættes med udgifter, der dokumenteres at være afholdt til forbedringer af den afgiftspligtige ejendom efter den vurdering, der danner grundlag for basisbeløbet, men inden den vurdering, der danner grundlag for slutbeløbet, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt.

Har den afgiftspligtige valgt at anvendes anskaffelsessummen, jf. § 2, stk. 2-3, eller afløsningssummen for jordrentebrug, jf. § 2, stk. 4, som basisbeløb, skal udgiften være afholdt efter tidspunktet for ejendommens erhvervelse.

Vedligeholdelsesudgifter kan ikke tages i betragtning ved beregning af frigørelsesværdien.

Udstykninger og sammenlægninger

3.5. Er der imellem de ovenfor under punkt 3.4. nævnte basis- og sluttidspunkter sket udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, beregnes basis- og slutbeløbet på grundlag af en fordeling af ejendomsværdier m.v., jf. § 3, stk. 1, 2. pkt.

Fordelingen af ejendomsværdierne foretages af vurderingsrådet, jf. vurderingslovens § 4A og § 33, stk. 2. Vurderingsrådets afgørelse kan påklages til skyldrådet, jf. vurderingslovens § 42.

Vejledende for fastsættelse af parcellernes andele af den ejendomsværdi, som skal fordeles, er parcellernes indbyrdes værdiforhold. Særlige værdier henføres til den eller de dele af ejendommen, som værdierne vedrører.

Værditab på bygninger

3.6. Efter § 3, stk. 2 kan der ved opgørelse af frigørelsesværdien efter hovedreglen i § 2, stk. 1, jf. under punkt 3.3.2., på begæring af den afgiftspligtige indrømmes et fradrag for værditab på bygninger m.v., der er opstået inden det tidspunkt, der er bestemmende for fastsættelsen af basisbeløbet, jf. punkt 3.4.

Fastsættelsen af værditab foretages kun efter derom fremsat begæring af den afgiftspligtige. Begæringen fremsættes over for den kommunale skattemyndighed, jf. punkt 7.1-2.

Vejledende for fradraget er den nedgang i eller bortfald af værdi af bygninger, andre anlæg og beplantninger m.v., der kan indtræde inden basisvurderingen som følge af, at muligheden for ejendommens overgang til anden anvendelse medfører, at de økonomiske forudsætninger for den hidtidige anvendelse af bygninger m.v. bortfalder. Der skal derimod ses bort fra værdinedgang på grund af ændringer i prisforholdene i øvrigt samt slid, ejendommens aldersforringelse og lignende forhold.

Værditabet fastsættes af vurderingsrådet efter anmodning af den kommunale skattemyndighed, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt. Vurderingsrådets afgørelse kan påklages til skyldrådet.

Såfremt der i perioden mellem basis- og sluttidspunktet er sket udstykning af ejendommen, skal det ansatte værditab fordeles på de udstykkede parceller og moderejendommen.

Beregning af frigørelsesafgiften

3.7. Den efter punkterne 3.1-6. opgjorte frigørelsesværdi afrundes nedad til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb, jf. § 4. Af det herefter fremkomne beløb udgør frigørelsesafgiften 40 pct. af beløb på 200.000 kr. eller derunder. Af beløb, der overstiger 200.000 kr., udgør frigørelsesafgiften 40 pct. af 200.000 kr. og 60 pct. af resten.

Afgiftsbeløb under 100 kr. opkræves ikke.

Kapitel 4 Betaling af frigørelsesafgiften

Kapitel 4. Betaling af frigørelsesafgiften

Kapitel 4

Betaling af frigørelsesafgiften

Meddelelse af frigørelsesafgiften

4.1. Underretning om den ansatte frigørelsesafgift gives skriftligt ved anbefalet brev. Underretningen skal oplyse den afgiftspligtige om de basis- og slutbeløb, der danner grundlag for frigørelsesværdiens beregning, størrelsen af frigørelsesværdien og den på grundlag heraf beregnede frigørelsesafgift, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 3. Underretningen skal tillige oplyse om mulighederne og betingelserne for at opnå henstand med betaling af frigørelsesafgiften.

Forfaldstidspunkt

4.2. Afgiften forfalder efter § 5 til betaling månedsdagen efter, at den afgiftspligtige har modtaget meddelelse om afgiftens beregning.

Betaling senest månedsdagen efter forfaldsdagen anses for rettidig. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det med 6 pct. p.a. fra forfaldsdagen at regne.

Klage over beregning af frigørelsesafgift eller de vurderinger, der er lagt til grund herfor, udskyder ikke forfalds- eller betalingstidspunktet.

Henstand med afgiftens betaling

4.3. Begæring om henstand med afgiftens betaling afgøres af den kommune, hvis skattemyndighed har foretaget ansættelsen, jf. punkt 4.4. og 7.1.

Begæringen skal fremsættes inden udløbet af den under punkt 4.2. nævnte betalingsfrist, jf. § 6, stk. 1. Der kan bortses fra en fristoverskridelse, når fristoverskridelsen skønnes at være undskyldelig og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Klage over afgiftens beregning eller de vurderinger, der er lagt til grund herfor, udskyder ikke fristen for indgivelse af begæring om henstand.

Det beløb, hvormed der gives henstand, er efter § 6, stk. 2 rentefrit i 4 år fra forfaldsdagen at regne, jf. punkt 4.2., og forrentes derefter med 6 pct. p.a. Renten betales halvårsvis den 1. april og den 1. oktober for det da forløbne halvår.

Det er efter § 6, stk. 3 normalt en betingelse for, at henstand kan ydes, at der til sikkerhed for betaling af henstandsbeløbet tinglyses et skadesløsbrev med oprykkende prioritet på den afgiftspligtige ejendom. Skal afgiften svares af en afgiftspligtig, der har erhvervet ejendommen, men ikke har fået tinglyst adkomst på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, kan henstand ydes på betingelse af, at skadesløsbrev tinglyses så snart adkomsten er berigtiget. Skadesløsbrevets pålydende med tillæg af restgælden på foranstående prioriteter må ikke overstige den ved den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi af den afgiftspligtige ejendom.

Henstand kan dog også indrømmes, såfremt der stilles anden betryggende sikkerhed.

Henstandskompetence

4.4. Skatteministen har ved § 3, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 417 af 6. juni 1991 om henlæggelse af visse beføjelser til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. henlagt henstandskompetencen efter frigørelsesafgiftslovens § 6, stk. 1 og § 7, stk. 4 til de kommunale skattemyndigheder, dvs. den kommune, hvis skattemyndighed har foretaget ansættelsen, jf. punkt 7.1.

Kommunens afgørelse kan efter bekendtgørelsens § 14, stk. 1 påklages til told- og skatteregionen, hvis afgørelse efter § 14, stk. 5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Henstandsbeløbets betaling

4.5. Henstandsfristen udløber efter § 7, stk. 4 senest 12 år efter forfaldsdagen, jf. punkt 4.2. Efter den afgiftspligtiges ansøgning herom kan kommunen dog i særlige tilfælde indrømme yderligere henstand, hvor byudviklingen inden for en byzone forløber i et langsommere tempo end forudberegnet ved fastlæggelsen af zonen, og hvor ejendommen derfor endnu en tid kan forventes anvendt som landbrug m.v.

Henstandsbeløbet forfalder i øvrigt til betaling i henhold til henstandsmeddelelsen.

Henstandsbeløbet forfalder endvidere til betaling inden for 12-årsfristen i nedennævnte to tilfælde

a) Ved ejerskifte, jf. § 7, stk. 1.

Afstås kun en del af ejendommen, forfalder en forholdsmæssig del af henstandsbeløbet. Henstandsbeløbet forfalder dog ikke, hvis erhververen er den afgiftspligtiges ægtefælle. Det samme gælder, hvis ejendommen er erhvervet i et dødsbo af afdødes ægtefælle, jf. § 7, stk. 2.

b) Ved den afgiftspligtige ejendoms overgang til anden anvendelse end omtalt i § 1, stk. 1 (landbrug m.v.).

Overgår kun en del af ejendommen til anden anvendelse, forfalder en forholdsmæssig del af henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling 6 måneder efter tidspunktet for den vurdering, hvor den ændrede benyttelse konstateres, jf. § 7, stk. 3.

Opkrævning og inddrivelse

4.6. Opkrævning og inddrivelse af frigørelsesafgift foretages af den kommune, hvis skattemyndighed har foretaget ansættelsen, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 5 og punkt 7.1.

Om fremgangsmåden henvises til punkt 7.4.

Kapitel 5 Kommunens købepligt

Kapitel 5. Kommunens købepligt

Kapitel 5

Kommunens købepligt

5.1. Efter § 8 skal kommunen på den afgiftspligtiges forlangende overtage den afgiftspligtige ejendom for et beløb, der svarer til det beløb, hvortil ejendommen er ansat til ejendomsværdi efter vurderingsloven ved den første vurdering efter ejendommens inddragelse under en byzone eller et sommerhusområde (slutbeløbet), jf. punkt 3.2.

Er kun en del af en ejendom inddraget under en byzone eller et sommerhusområde, kan kommunens købepligt kun gøres gældende for denne dels vedkommende.

Begæring om kommunens overtagelse af den afgiftspligtige ejendom skal fremsættes inden 4 år efter tidspunktet for ejendommens inddragelse under en byzone eller et sommerhusområde.

Kommunens købepligt er betinget af, at ejendommen på tidspunktet for begæringens fremsættelse fortsat benyttes som landbrug m.v.

Tvister i sager om ejendomsoverdragelse efter § 8 behandles ikke efter skattestyrelsesloven, jf. punkt 7.3., men som en almindelig civilretlig sag for domstolene.

Kapitel 6 Tilbagebetaling af frigørelsesafgift

Kapitel 6. Tilbagebetaling af frigørelsesafgift

Kapitel 6

Tilbagebetaling af frigørelsesafgift

Tilbageførelse af zonestatus

6.1. Efter § 45 i lov om planlægning kan kommunalbestyrelsen i visse tilfælde tilbageføre et areal fra byzone eller sommerhusområde til landzone.

Tilbageføres således en afgiftspligtig ejendom eller en del heraf fra byzone eller sommerhusområde til landzone, tilbagebetales frigørelsesafgiften til den afgiftspligtige, hvis denne er ejer af ejendommen på tidspunktet for ejendommens tilbageførelse, jf. § 8 A, stk. 1.

Tilbageføres kun en del af den afgiftspligtige ejendom, tilbagebetales kun en forholdsmæssig del af frigørelsesafgiften.

Tilbagebetalingspligten omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten eller kommunerne, jf. § 8 A, stk. 5.

Ejerskifte

6.2. Frigørelsesafgiften tilbagebetales ikke, hvis ejendommen har skiftet ejer efter frigørelsesafgiftens indtræden, uanset om ejerskiftet er sket før ejendommens tilbageførelse til landzone.

Tilbagebetaling finder dog sted, hvis ejendommen eller en del af denne er overdraget til en person, der på overdragelsestidspunktet var den afgiftspligtiges ægtefælle eller beslægtet eller besvogret med den afgiftspligtige i op- eller nedstigende linie, og den pågældende er ejer på tidspunktet for ejendommens tilbageførelse, jf. § 8 A, stk. 2.

Er en del af den tilbageførte afgiftspligtige ejendom overdraget til andre end de nævnte familiemedlemmer, tilbagebetales kun en forholdsmæssig del af frigørelsesafgiften.

Bortfald af henstandsbeløb

6.3. Er der efter § 6 ydet henstand med betaling af frigørelsesafgiften, bortfalder henstandsbeløbet, jf. § 8 A, stk. 4, 1. pkt. (evt. kun en forholdsmæssig del, jf. punkt 6.1.).

Det samme er tilfældet, hvor henstandsperioden ekstraordinært er forlænget ud over 12 år, jf. § 7, stk. 4.

Henstandsbeløbet bortfalder på tidspunktet for kommunalbestyrelsens beslutning efter planlovens § 45, stk. 1 eller 2, om at tilbageføre ejendommens zonestatus.

Tilbagebetaling af henstandsrenter

6.4. Tilbageføres ejendommens zonestatus, tilbagebetales halvdelen af betalte henstandsrenter, jf. § 8 A, stk. 4, 2. og 3. pkt.

Tilbagebetalingen foretages til den, der er ejer af ejendommen på tidspunktet for henstandsbeløbets bortfald, jf. punkt 6.3.

Er frigørelsesafgiften betalt tillige med henstandsrenter, tilbagebetales henstandsrenterne dog kun, hvis ejendommens ejer har krav på tilbagebetaling af frigørelsesafgiften, jf. punkt 6.1-2.

Forrentning

6.5. Frigørelsesafgiften tilbagebetales med tillæg af en rente på 4 pct. p.a. fra betalingsdagen, jf. § 8 A, stk. 3.

Skattefrihed

6.6. Beløb, der udbetales eller forrentes efter § 8 A, stk. 1-4 er skattefri, jf. ligningslovens § 17 B, stk. 1. Det samme gælder bortfald af henstandsbeløb efter § 8 A, stk. 4.

Kapitel 7 Afgiftens ansættelse m.v.

Kapitel 7. Afgiftens ansættelse m.v.

Kapitel 7

Afgiftens ansættelse m.v.

Ansættelseskompetence

7.1. Ansættelse af frigørelsesafgift foretages af den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor den afgiftspligtige ejendom ligger.

I de tilfælde, hvor en ejendom ligger i flere kommuner, ansættes frigørelsesafgiften af den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor inddragelse under en byzone eller et sommerhusområde finder sted. Sker inddragelse af arealer fra en ejendom til byzone eller sommerhusområde i flere kommuner, ansættes frigørelsesafgiften af den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor det største areal inddrages, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 2.

Underretning om afgiftspligtens indtræden

7.2. Snarest efter, at et vurderingsråd har vurderet en afgiftspligtig ejendom, jf. vurderingslovens § 4 A, giver vurderingsrådet den kommunale skattemyndighed i den kommune, hvor ansættelse af frigørelsesafgiften efter frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 2 skal foretages, meddelelse herom. Den kommunale skattemyndighed giver herefter uden ufornødent ophold meddelelse om afgiftspligten til den, der ifølge tingbogen havde adkomst til ejendommen på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, og vedlægger et særligt skema til brug for beregning af frigørelsesafgiften.

Den, der har modtaget meddelelse om afgiftspligt skal, hvis ejendommen på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden var afstået til en anden, snarest mulig tilbagesende skemaet til den kommunale skattemyndighed og samtidig oplyse, hvem der har erhvervet ejendommen. Den kommunale skattemyndighed skal herefter give erhververen den nævnte meddelelse om afgiftspligtens indtræden.

Den afgiftspligtige skal i skemaet redegøre for, hvornår den afgiftspligtige ejendom er erhvervet, hvilke af de i § 2 omtalte basisbeløb, der ønskes anvendt, hvilke udgifter til forbedringer, der efter § 3, stk. 1, 1. pkt., ønskes taget i betragtning, samt om der begæres fradrag for værditab på bygninger efter § 3, stk. 2.

Senest en måned efter skemaets modtagelse skal den afgiftspligtige tilbagesende skemaet i udfyldt stand til den kommunale skattemyndighed, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 3.

Ansættelse, klage, revision m.m.

7.3. Bestemmelserne i skattestyrelsesloven om skatteansættelse, klage, revision m.m. finder tilsvarende anvendelse på ansættelse af frigørelsesafgift, for så vidt de er forenelige med frigørelsesafgiftsloven og de i frigørelsesafgiftsbekendtgørelsen givne bestemmelser, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 1.

Ligningsfristen efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4 gælder ikke ved ansættelse af frigørelsesafgift. Den kommunale skattemyndighed skal have foretaget ansættelsen af frigørelsesværdi og beregning af frigørelsesafgift så tidligt, at meddelelse om afgiften er afsendt til den afgiftspligtige senest 6 måneder efter udløbet af den i frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 3, stk. 4 nævnte frist, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

En eventuel klage til skyldrådet over en vurderingsrådsafgørelse, der indgår i grundlaget for fastsættelsen af frigørelsesafgiften, har ikke opsættende virkning.

Et skatteankenævns afgørelse af en klage over frigørelsesafgift skal foreligge senest 2 måneder efter udløbet af fristen for den afgiftspligtiges indgivelse af klagen, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Supplerende bestemmelser

7.4. I øvrigt finder de for den almindelige indkomstskat til staten gældende bestemmelser anvendelse på frigørelsesafgiften, for så vidt de er forenelige med frigørelsesafgiftsloven og de i frigørelsesafgiftsbekendtgørelsen givne bestemmelser, jf. frigørelsesafgiftsbekendtgørelsens § 6.

Kapitel 8 Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

Kapitel 8. Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

Kapitel 8

Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.

8.1. Cirkulæret træder i kraft den 15. juni 1992.

8.2. Samtidig ophæves

1) Cirkulære nr. 213 af 24. august 1970 om lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

2) Cirkulæreskrivelse nr. 67 af 3. april 1975 om ydelse af rentegodtgørelse i tilfælde af tilbagebetaling af frigørelses- eller afståelsesafgift.

3) Cirkulære nr. 141 af 24. juni 1976 om henstand med betalingen af frigørelsesafgift.

4) Cirkulære nr. 142 af 28. august 1981 om ændring af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Skatteministeriet, den 18. maj 1992

Jens Rosman

/ Kaj Lotz

Cirkulære om frigørelsesafgift af fast ejendom

(Til skatte- og ejendomsvurderingsmyndighederne)

Indholdsfortegnelse

Ingen