Cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale

Artikel 1

Skatter som omfattes af overenskomsten

Denne overenskomst finder anvendelse på indkomstskatter, som omfattes af aftalen af 12. september 1989 mellem de nordiske lande til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter (i det følgende kaldet »dobbeltbeskatningsaftalen«).

Artikel 2

Definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning

a) »skat« betyder slutskat eller forskudsskat, som skal erlægges til modregning i slutskatten; hvis der alene sigtes til enten slutskateller til forskudsskat anvendes henholdsvis udtrykkene »slutskat« og »forskudsskat«, hvorved kildeskat på arbejdsindkomster sidestilles med såvel »slutskat« som »forskudsskat«;

b) »bopælsstaten« betyder den kontraherende stat, i hvilken en person er hjemmehørende;

c) »arbejdsstaten« betyder den kontraherende stat - bortset fra bopælsstaten - i hvilken en person udfører arbejde, som er omfattet af denne overenskomst;

d) »den ansøgende stat« betyder en kontraherende stat, som fremsætter anmodning til en anden kontraherende stat om overførsel af skat;

e) »den anmodede stat« betyder en kontraherende stat, som fra en anden kontraherende stat modtager anmodning om overførsel af skat.

2. Det forhold, at forskudsskat er erlagt, betyder i denne overenskomst, at skatten er blevet betalt eller indeholdt i en arbejdstagers løn.

3. Øvrige udtryk, der forekommer i denne overenskomst og som tillige forekommer i dobbeltbeskatningsaftalen, skal have den betydning, som udtrykket har i henhold til den sidstnævnte aftale.

4. I tilfælde, hvor en kontraherende stat anvender denne overenskomst, skal, medmindre andet fremgår af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke omfattes af stk. 1-3, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning vedrørende de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

II. Opkrævning af skat

Artikel 3

Den stat, i hvilken forskudsskat kan kræves

1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst ved arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, og bopælsstaten antager, at arbejdet kommer til at vare i een eller flere perioder, der tilsammen ikke vil overstige 183 dage inden for en 12-måneders-periode, samt at vederlaget betales af eller på vegne en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i denne stat, skal forskudsskat erlægges til bopælsstaten. Skattemyndighederne i arbejdsstaten skal i sådanne tilfælde undlade at kræve forskudsskat, hvis det ved skriftlig meddelelse fra skattemyndighederne i bopælsstaten godtgøres, at indeholdelse af forskudsskat sker der. Godtager arbejdsstaten bopælsstatens bedømmelse efter 1. punktum, kan arbejdsstaten undlade at kræve forskudsskat, selv om den i 2. punktum nævnte meddelelse ikke er givet. Hvis der ikke længere foretages indeholdelse af forskudsskat i bopælsstaten, skal skattemyndighederne i denne stat, når de har fået kendskab hertil, underrette skattemyndighederne i arbejdsstaten herom.

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis skattemyndighederne i bopælsstaten anser, at det vederlag, som udbetales, rettelig skal belastes et fast driftssted eller et fast sted i arbejdsstaten.

3. Såfremt det af meddelelse fra arbejdsgiveren eller på anden måde fremgår, at forudsætningerne for skattetræk i bopælsstaten i henhold til stk. 1 ikke længere er tilstede, eller at et sådant skattetræk ikke finder sted, kan indeholdelse af forskudsskat kræves i arbejdsstaten. Skattemyndighederne i arbejdsstaten skal, forinden sådan indeholdelse finder sted, underrette skattemyndighederne i bopælsstaten om de ændrede forhold samt om, at sådan skat vil blive afkrævet i arbejdsstaten.

4. Hvis forskudsskat i henhold til stk. 3 er opkrævet i arbejdsstaten, skal skattemyndighederne i denne stat, når de har fået kendskab til, at arbejdet er ophørt, underrette skattemyndighederne i bopælsstaten om dette.

Artikel 4

Krav på forskudsskat i arbejdsstaten

1. I tilfælde, hvor vederlaget skal beskattes i arbejdsstaten i henhold til bestemmelserne i artikel 21, stk. 7, i dobbeltbeskatningsaftalen, kan forskudsskat kræves i denne stat. Det samme gælder i tilfælde, hvor det i artikel 3, stk. 1, omhandlede vederlag betales af eller på vegne en arbejdsgiver, der hverken er hjemmehørende i arbejdsstaten eller i arbejdstagerens bopælsstat.

2. Finder skattemyndighederne i arbejdsstaten, at forskudsskat erlægges eller vil blive erlagt i arbejdsstaten i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal disse myndigheder underrette skattemyndighederne i arbejdstagerens bopælsstat om det nævnte forhold. Når de sidstnævnte skattemyndigheder har modtaget sådan underretning, skal forskudsskat ikke kræves i arbejdstagerens bopælsstat.

Artikel 5

Udleje af arbejdskraft

1. Finder skattemyndighederne i arbejdsstaten, at der foreligger udleje af arbejdskraft, kan forskudsskat kræves der. En arbejdstager, som omhandlet i artikel 3, stk. 1, anses for udlejet, når han af en anden person (udlejer) stilles til rådighed for at udføre arbejde i en andens virksomhed i arbejdsstaten (bygherre/hvervgiver, forudsat denne er hjemmehørende i eller har fast driftssted i arbejdsstaten) og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.

2. Spørgsmålet om, hvorvidt en arbejdstager skal anses for udlejet, afgøres ud fra en samlet bedømmelse, ved hvilken det især skal tillægges vægt om

a) den overordnede ledelse af arbejdet påhviler bygherren,

b) arbejdet udføres på en arbejdsplads, som bygherren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret,

c) vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får,

d) hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af bygherren, og

e) udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

3. Skattemyndighederne i arbejdsstaten skal underrette skattemyndighederne i bopælsstaten om, at forskudsskat betales til arbejdsstaten. Når sådan meddelelse er modtaget, skal skattemyndighederne i bopælsstaten undlade at kræve forskudsskat af indkomsten.

Artikel 6

Gensidig aftale ved uenighed om opkrævning af forskudsskat

1. Hvis skattemyndighederne i en kontraherende stat, som ifølge foranstående bestemmelser skal afstå fra at kræve forskudsskat, ikke kan tiltræde den af skattemyndighederne i en anden kontraherende stat truffen afgørelse, skal spørgsmålet afgøres ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder i disse kontraherende stater.

2. Såfremt de kompetente myndigheder ikke når til enighed om andet, må skat, indtil spørgsmålet er afgjort, ikke opkræves i

a) arbejdsstaten i de tilfælde, hvor spørgsmålet skal afgøres i henhold til bestemmelserne i artikel 3,

b) bopælsstaten i de tilfælde, hvor spørgsmålet skal afgøres i henhold til bestemmelserne i artikel 4 eller artikel 5.

Artikel 7

Grænsegængere

Såfremt dobbeltbeskatningsaftalen eller en særskilt overenskomst mellem kontraherende stater indeholder bestemmelser om beskatning af indkomst, som såkaldte grænsegængere, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved personligt arbejde, som udføres i en anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i artiklerne 3-6 ikke finde anvendelse på sådan indkomst.

III. Overførsel af skat

Artikel 8

Generelt om overførsel af skat

Såfremt der i en kontraherende stat er erlagt skat af en indkomst, kan den erlagte skat, efter anmodning fra den kompetente myndighed i en anden kontraherende stat, overføres til denne anden stat for der at blive godskrevet den skattepligtige som skat på indkomsten.

Artikel 9

Anmodning om overførsel af skat på forskudsskattestadiet

1. Såfremt forskudsskat er erlagt i en anden kontraherende stat end den, som i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har ret til at kræve den endelige skat, skal skatten, efter anmodning fra den sidstnævnte stat, overføres til denne stat.

2. Anmodning i henhold til stk. 1 skal være kommet frem til den kompetente myndighed - i Danmark senest den 1. februar og i de andre kontraherende stater senest den 1. september i det år, der følger efter indkomståret.

3. Overførsel skal ikke finde sted med et større beløb end det, der under hensyntagen til den skattepligtiges indkomstforhold burde have været erlagt som forskudsskat af indkomsten i henhold til lovgivningen i den ansøgende stat. Der skal ej heller overføres et større beløb end det, som er erlagt som forskudsskat af indkomsten i den anmodede stat. Dersom arbejdsindkomst fritages for beskatning i den anmodede stat, hindrer dette ikke overførsel af den forskudsskat, som i henhold til foreliggende oplysninger på opkrævningstidspunktet burde have været erlagt i denne stat.

Artikel 10

Anmodning om overførsel af skat efter forskudsskattestadiet men inden 3 år efter indkomstårets udløb

1. Fremsættes anmodning om overførsel af skat efter de tidspunkter, som angives i artikel 9, men inden 3 år efter indkomstårets udløb, skal, med de begrænsninger som følger af stk. 2, skat, som er erlagt af indkomsten i den anmodede stat, overføres til den stat, som i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har fortrinsret til at beskatte indkomsten.

2. Den anmodede stat kan begrænse overførslen til det beløb, med hvilket den i denne stat erlagte skat overstiger det i indkomståret påløbne skattekrav, som tilbagestår, efter at indkomsten er fritaget for beskatning, eller, i tilfælde hvor creditmetoden anvendes til at ophæve dobbeltbeskatning, efter at credit er indrømmet for den endelige skat af indkomsten i den ansøgende stat. Det beløb, for hvilket der skal indrømmes credit, kan dog begrænses til den del af indkomstskatten (beregnet uden creditnedslag), der i den anmodede stat falder på den indkomst, som kan beskattes i den ansøgende stat.

Artikel 11

Anmodning om overførsel af skat senere end tre år efter indkomstårets udløb

Fremsættes anmodning om overførsel af skat senere end 3 år efter indkomstårets udløb, kan overførsel ske i henhold til bestemmelserne i artikel 10. Det beløb, der skal overføres, kan imidlertid i dette tilfælde yderligere begrænses af andre krav, som den anmodede stat har på sådanne skatter og afgifter, som ikke vedrører indkomståret.

Artikel 12

Tilbagebetaling

1. Såfremt forskudsskat er erlagt af samme indkomst i flere kontraherende stater, skal den stat, som i henhold til bestemmelserne i artikel 6 ikke skal kræve skat, tilbagebetale skatten.

2. Opstår der i en kontraherende stat spørgsmål om tilbagebetaling af skat, skal tilbagebetalingen, hvis en anden kontraherende stat har anmeldt et krav på skatten, afvente, at den sidstnævnte stat fremsætter anmodning om overførsel af skatten indenfor det tidsrum, som er angivet i artikel 9, stk. 2. Hvis den skattepligtige selv begærer tilbagebetaling af skat, finder stk. 3 anvendelse.

3. Såfremt der i en kontraherende stat skal foretages tilbagebetaling af for meget erlagt skat af indkomst, der er erhvervet i en anden kontraherende stat, og den anden stat ikke har fremsat krav om overførsel af skat, skal denne stat, forinden tilbagebetaling finder sted, underrettes herom. Hvis den førstnævnte stat ikke inden 30 dage efter afsendelsen af denne underretning har modtaget sådant krav om overførsel, kan tilbagebetaling finde sted.

Artikel 13

Rente

Den anmodede stat er ikke pligtig at betale rente af skattebeløb, der overføres i henhold til artiklerne 8-11. Den ansøgende stat kan ej heller kræve rente af sådanne skattebeløb.

IV. Øvrige bestemmelser

Artikel 14

Underretning og anmodninger

1. Underretninger i henhold til artiklerne 3-6 skal indeholde oplysning om

a) arbejdstagerens navn og fødselsdato (personnummer) samt adresse og beskatningssted i begge stater,

b) arbejdsgiverens navn og adresse i begge stater og

c) det tidsrum for hvilket forskudsskat er erlagt.

Underretninger skal så vidt muligt tillige indeholde oplysning om arbejdstagerens personnummer i begge stater samt om arbejdsgiverens arbejdsgivernummer (eller i påkommende tilfælde personnummer) i begge stater.

Såfremt skattemyndighederne ikke anser de oplysninger, der er meddelt, for tilstrækkelige til at danne grundlag for beslutning om, at forskudsskattetræk ikke skal foretages, skal skattemyndighederne i den anden stat underrettes herom.

2. Underretninger i henhold til artikel 12, stk. 3, skal indeholde oplysning om

a) den skattepligtiges navn og fødselsdato (personnummer) samt adresse i den anmodede stat,

b) arbejdsgiverens navn og adresse, såvidt muligt i begge stater,

c) den indkomst og indkomstperiode, som tilbagebetalingen vedrører, og

d) den skattepligtiges civilstand.

3. Anmodning om overførsel af skat i henhold til artiklerne 9-11 skal indeholde oplysning om

a) den skattepligtiges navn og fødselsdato (personnummer) samt adresse i den anmodede stat,

b) arbejdsgiverens navn og adresse, såvidt muligt i begge stater,

c) indkomst og indkomstperiode, for hvilken forskudsskat burde have været erlagt i den ansøgende stat og

d) beløb, der skal overføres.

4. Underretninger og anmodninger i henhold til denne overenskomst fremsendes gennem de kompetente myndigheder.

Artikel 15

Overenskomstens anvendelse

De kompetente myndigheder kan træffe aftale om den nærmere anvendelse af bestemmelserne i denne overenskomst.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da de kompetente myndigheder i samtlige kontraherende stater har undertegnet den.

Denne overenskomst er udfærdiget i syv eksemplarer på det danske, det færøske, det finske, det islandske, det norske og det svenske sprog, idet der på det svenske sprog er udfærdiget to tekster, en for Finalnd og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

Nuuk, den 19. juni 1991

Jonna SneumP. A. Lamhauge

Hillel SkurnikGardar Valdimarsson

Martin WikborgKerstin Bostrøm

Cirkulære til artikel 20 i den nordiske bistandsaftale

1. Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Island, Norge og Sverige

har den 7. december 1989 indgået en overenskomst om bistand i

skattesager.

I henhold til art. 20, punkt 1, i denne overenskomst har samtlige lande den 19. juni 1991 indgået en overenskomst, der nærmere præciserer bistandspligtens omfang.

Denne overenskomst er optrykt som bilag I til nærværende cirkulære.

Landene, med undtagelse af Grønland, har endvidere samme dato indgået en overenskomst om opkrævning og overførsel af skat.

Denne overenskomst er optrykt som bilag II til nærværende cirkulære.

2. Overenskomsten om bistandspligtens omfang (bilag I) afløser »Overenskomst i henhold til Artikel 20 i aftalen af 9. november 1972 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager«, der blev indgået den 22. september 1982.

Udover udvidelsen af kredsen af aftaleparter til også at omfatte Færøerne og Grønland, er der i den nye overenskomst medtaget en række nye skatter og afgifter m.v., med hensyn til hvilke parterne skal yde hinanden bistand ved inddrivelse.

Endvidere er der sket en forhøjelse af mindstegrænserne for beløb, for hvilke der kan begæres bistand med inddrivelse. En begæring om bistand til inddrivelse af danske restancer i et af de andre aftalelande må nu kun fremsættes, såfremt beløbet mindst udgør 2.500 kr. excl. morarenter, procenttillæg o.lign., jf. overenskomstens punkt 6.

3. » Overenskomst om opkrævning og overførsel af skat » afløser »Overenskomst om opkrævning af skat« af 22. september 1982.

Udover at overenskomsten er udvidet til også at omfatte Færøerne, er der i artiklerne 9-11 indsat detaljerede regler om størrelsen af de beløb, der kan kræves overført.

Beløbene kan blive reduceret alt efter, hvornår anmodningen om overførsel fremsættes.

4. De to overenskomster trådte i kraft den 19. juli 1991.

Skatteministeriet, den 30. april 1992

Jens Rosman

/ Jonna Sneum

Bilag I

Overenskomst

i henhold til artikel 20 i aftalen af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager

For at gennemføre aftalen af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager, som omfatter Danmark, Færøerne, Grønland, Finland, Island, Norge og Sverige, er overenskomst i henhold til artikel 20 truffet om følgende bestemmelser

1. Med udtrykket »tilvejebringelse af selvangivelser eller andre meddelelser« i artikel 1,b), i aftalen forstås tilvejebringelse af selvangivelse eller anden meddelelse til brug for skatteansættelse (beskatning) eller anden foranstaltning i sager vedrørende skat i den kontraherende stat, som begærer bistanden. Udtrykket omfatter tillige fremskaffelse af selvangivelser eller andre dokumenter, i original eller kopi, som er indgivet med henblik på skatteansættelse (beskatning) eller anden foranstaltning i sager vedrørende skat i den kontraherende stat, til hvilken anmodningen rettes.

2. Med skatter, for hvilke bistand skal gives, ligestilles,

a) morarenter samt restafgift eller anden afgift, som pålignes på grund af undladt indbetaling af skat i en kontraherende stat indtil det tidspunkt, da fordringen overgives til inddrivelse i den anden kontraherende stat eller som følge af undladelse af at opfylde oplysnings- eller betalingspligt for så vidt angår skat eller offentlig afgift (forsinkelsesafgift, afgiftstillæg etc.);

b) sådanne morarenter samt restafgift eller anden afgift, som pålignes på grund af undladt indbetaling af skat i en kontraherende stat efter det tidspunkt, da fordringen blev overgivet til inddrivelse i den anden kontraherende stat og for hvilke bistand fordres ved særskilt begæring, samt

c) godtgørelse for inddrivelsesomkostninger samt bøder i det omfang, omkostningerne respektive bøderne ikke har forbindelse med søgsmål ved domstol.

3.A. Ved »motorafgifter« i aftalens artikel 2, stykke 1, h), 2), forstås skatter og afgifter, som for tiden udskrives i henhold til følgende love med ændringer

a) for Danmarks vedkommende: registreringsafgift af motorkøretøjer i henhold til lov nr. 221 af 26. maj 1971 samt vægtafgift af motorkøretøjer i henhold til lov nr. 99 af 28. marts 1962;

b) for Finlands vedkommende: skat i henhold til lov om skat på motorkøretøjer (722/66) og lov om bil- og motorcykelskat (482/67);

c) for Færøernes vedkommende: afgift i henhold til lagtingslov nr. 102 af 1. oktober 1986 om registreringsafgift af motorkøretøjer;

d) for Grønlands vedkommende: afgift i henhold til landstingslov nr. 3 af 16. juni 1987 om afgift af motorkøretøjer;

e) for Islands vedkommende: årsafgift eller kilometerafgift på ikke benzindrevne biler i henhold til lov nr. 3/1987, samt bilafgift i henhold til lov nr. 39/1988;

f) for Norges vedkommende: afgifter i henhold til lov af 19. juni 1959, nr. 2. nemlig eengangsafgift på motorkøretøjer m.m., opbygningsafgift, årsafgift, kilometerafgift m.m. og afgift ved førstegangsregistrering af campingvogne; samt

g) for Sveriges vedkommende: skatter i henhold til vejtrafikskatteloven (1973:601) og (1988:327) samt i henhold til lov (1988:328) om vejtrafikskat på udenlandske køretøjer og lov (1976:339) om skat på bilsalg.

3. B. Ved »merværdiafgift og anden almindelig omsætningsafgift« i aftalens artikel 2, stykke 1, h), 3), forstås skatter og afgifter, som for tiden udskrives i henhold til følgende love med ændringer

a) for Danmarks vedkommende: afgift i henhold til lov nr. 102 af 31. marts 1967 om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift);

b) for Finlands vedkommende: skat i henhold til lov om omsætningsskat (532/63);

c) for Færøernes vedkommende: (udskrives ikke for tiden);

d) for Grønlands vedkommende: (udskrives ikke for tiden);

e) for Islands vedkommende: almindelig omsætningsskat (lov nr. 10/1960) og skat i henhold til lov om merværdiafgift( lov nr. 50/1988);

f) for Norges vedkommende: afgift i henhold til lov af 19. juni 1969 om merværdiafgift; samt

g) for Sveriges vedkommende: skat i henhold til lov om merværdiskat (1968/430).

3. C. Ved »punktskatter« i aftalens artikel 2, stykke 1, h), 4), forsås skatter og afgifter, som for tiden udskrives i henhold til følgende love med ændringer

a) for Danmarks vedkommende: lov nr. 628 af 8. december 1982 om afgift af benzin, lov nr. 414 af 18. december 1968 om afgift af chokolade og sukkervarer, lov nr. 98 af 17. marts 1971 om afgift af vin og frugtvin, lov nr. 153 af 6. maj 1980 om afgift af spiritus, lov nr. 62 af 19. februar 1986 om afgift af øl, lov nr. 68 af 28. februar 1950 om afgift af parfumer, toiletvarer m.v., lov nr. 68 af 25. marts 1955 om tobaksafgifter, lov nr. 174 af 7. maj 1975 om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., lov nr. 607 af 21. december 1946 om afgift af konsumis, lov nr. 406 af 20. august 1976 om afgift af sukker m.v., lov nr. 413 af 20. august 1976 om afgift af lystfartøjsforsikringer, lov nr. 634 af 21. december 1977 om afgift af visse detailsalgspakninger, lov nr. 453 af 7. september 1977 om afgift af visse olieprodukter, lov nr. 265 af 9. juni 1982 om afgift på stenkul, brunkul og koks m.v., lov nr. 577 af 15. december 1983 om afgift af mineralvand, visse safter samt læskedrikkoncentrater m.v., lov nr. 441 af 6. september 1977 om afgift af charterflyvning, lov nr. 89 af 9. marts 1977 om afgift af elektricitet, lov nr. 291 af 29 juni 1979 om afgift af gas, lov nr. 174 af 30. april 1969 om stempelafgift, lov nr. 284 af 23. maj 1973 om kapitaltilførselsafgift, lov nr. 313 af 20. december 1915 om børsstempelafgift, lov nr. 228 af 22. april 1987 om afgift ved overdragelse af aktier m.v. (aktieafgiftsloven), lov nr. 575 af 25. november 1977 om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder, lov nr. 832 af 21. december 1988 om afgift af chlorfluorcarboner og haloner (CFCafgift), lov nr. 834 af 21. december 1988 om visse miljøafgifter (engangsservice og bekæmpelsesmidler), lov nr. 376 af 6. juli 1988 om lokalradiofonden, lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, lov nr. 830 af 19. december 1989 om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor, afgifter ifølge lov nr. 44 af 14. marts 1955 om forskellige forbrugsafgifter og afgifter ifølge lov nr. 43 af 14. marts 1955 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger;

b) For Finlands vedkommende: skatter og afgifter i henhold til lov om tobaksafgift (875/79), lov om afgift af sukkervarer (867/79), lov om afgift af øl (877/79), lov om afgift af læskedrikke (870/79), lov om afgift af levnedsmiddelsprodukter (868/79), lov om afgift af brændsel (948/82), lov om afgift af spiselige fedtstoffer (879/79), lov om afgift af sukker (872/79), lov om afgift af gødningsstoffer (881/79), lov om skat af alkoholiske drikke (869/79), lov om sikkerhedsoplagringsafgift (1105/83), lov om afgift på protein (1092/85), lov om afgift af olieaffald (894/86), lov om oliebeskyttelsesfonden (379/74), lotteriskatteloven (259/70), lov om skat af visse forsikringspræmier (664/66), lov om stempelskat (662/43), biografskatteloven (366/64), lov om skat på motorkøretøjer (722/66) og lov om bil- og motorcykelskat (482/67);

c) for Færøernes vedkommende: lagtingslov nr. 23 af 23. februar 1950 om importafgift m.v. (fremstillingsafgift), lagtingslov nr. 99 af 1. oktober 1986 om særlig afgift på brændeolie m.v., lagtingslov nr. 37 af 26. maj 1988 om rejseafgift og lagtingslov nr. 11 af 9. april 1968, som ændret ved lagtingslov nr. 8 af 16. januar 1990, om afgift ved bortlodning;

d) for Grønlands vedkommende: afgifter i henhold til landstingslov nr. 1 af 6. maj 1989 om indførsel af varer og om indførselsafgifter, nr. 8 af 25. oktober 1985 om restaurationsafgift ved salg og servering af stærke drikke, nr. 7 af 31. oktober 1987 om lotteriafgift, nr. 8 af 31. oktober 1987 om stempelafgift, nr. 3 af 17. maj 1990 om afgift på automatspil, nr. 16 af 18. oktober 1990 om afgift af passagerflyvning internt i Grønland og nr. 20 af 25. oktober 1990 om afgift på rejer;

e) for Islands vedkommende: lov om vareafgift (97/1987), lov om finansiering af vejanlæg (3/1987), lov om forlystelsesskat (158/1970), lov om særlig importafgift på motorkøretøjer (4/1960), lov om stempelskat (36/1978) og lov om lufthavnsafgift (31/1987);

f) for Norges vedkommende: afgift af brændevin og vin m.m. og afgift af alkohol i essenser m.m., som indføres (lov af 19. juni 1964, nr. 1), afgift af øl (lov af 28. juni 1912, nr. 4), afgift af tobaksvarer, mineralolie, bådmotorer, elektricitet, smøreolie, chokolade og sukkervarer m.v., sukker, alkoholfrie drikkevarer (med og uden kulsyre) og emballage til drikkevarer, kosmetik, charterrejser med fly og miljøfarlige batterier (lov af 19. maj 1933, nr. 11), de afgifter af motorkøretøjer, der er nævnt under punkt 3, A, f) (lov af 19. juni 1959, nr. 2), afgift af honorarer til udenlandske kunstnere m.v. (lov af 5. april 1963, nr. 10), dokumentafgift (lov af 12. december 1975, nr. 59), »kringkastingsafgift« (lov af 13. juni 1980, nr. 36), og afgift af udstyr til optagelse eller gengivelse af lyd eller billeder (lov af 12. juni 1981, nr. 69); samt

g) for Sveriges vedkommende: lov om skat på lotterigevinster (1928:376), lov om særlig vareskat (1941:251), afgifter og skatter ifølge lov om almindelig energiskat (1957:262), lov om benzinskat (1961:372), lov om tobaksskat (1961:394), lov om afgift ved import af visse arter af bagværk (1968:361), lov om skat af annoncer og reklame (1972:266), lov om skat af spil (1972:820), lov om særlig skat af olieprodukter og kul (1973:1216), bilophugningslov (1975:343), lov om skat af drikkevarer (1977:306), lov om salgsskat af motorkøretøjer (1978:69), lov om skat af visse rejser (1978:144), lov om skat af visse kassettebånd (1982:691), lov om skat af videobåndspillere (1982:1200), lov om skat af visse former for elektrisk energi (1982:1201), lov om skat af omsætning af visse værdipapirer (1983:1053), lov om særlig skat af elektrisk energi fra kernekraftværker (1983:1104), lov om totalisatorskat (1984:351), lov om skat af visse drikkevareemballager (1984:355), lov om stempelskat ved tinglysningsmyndigheder, (1984:404), lov om stempelskat af visse aktier (1984:405), lov om afgift af bekæmpelsesmidler (1984:410), lov om miljøskat af indenrigsflytrafik (1988:1567), lov om skat af svovl (1990:587) og lov om miljøafgift på udslip af kvælstofoxider ved energiproduktion (1990:613).

3. D. Ved bidrag i aftalens artikel 2, stykke 1, h), 5), forstås skatter og afgifter, som for tiden udskrives i henhold til følgende love med ændringer

a) for Danmarks vedkommende: arbejdsgiverbidrag til dagpengefonden, jfr. § 41, stk. 4, samt §§ 11, 13 og 15, stk. 2, i lov nr. 262 af 7. juni 1972 om dagpenge ved sygdom og fødsel, bidrag til frivillig forsikring i henhold til § 27 i lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, rederbidrag jfr. § 21, stk. 4, i lov nr. 311 af 9. juni 1971 om offentlig sygesikring, arbejdsgiverbidrag til førtidspension, jfr. §§ 54 og 55 i lov nr. 624 af 28. september 1987 om social pension, forsikringspræmier m.m., som en forsikringspligtig arbejdsgiver skal indbetale til særlig godkendt forsikringsselskab eller forsikringsforbund, jfr. §§ 42, 43 og 44 i Socialministeriets bekendtgørelse af 25. juni 1987 af arbejdsskadeforsikringsloven, betaling pålagt efter lov om social bistand (lov nr. 333 af 19. juni 1974), når den efter lovens § 7, jfr. § 27, kan inddrives som personlige skatter, bidrag ifølge lov om arbejdsmarkedets tillægspension (lov nr. 46 af 7. august 1964), kap. V (ATP), arbejdsgiverbidrag til arbejdsløshedsforsikringen (lov nr. 114 af 24. marts 1970) samt arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov nr. 840 af 18. december 1987;

b) for Finlands vedkommende: afgifter og præmier i henhold til folkepensionsloven (347/56), sygeforsikringsloven (364/63), lov om arbejdsgiveres socialforsorgsafgift (366/63) og lov om skovbrugsforeninger (558/50);

c) for Færøernes vedkommende: lagtingslov nr. 68 af 9. juni 1988, som ændret ved lagtingslov nr. 6 af 16. januar 1990 om garantifond for fiskeriindhandlinger og løn m.v.;

d) for Grønlands vedkommende: forsikringspræmie, som en forsikringspligtig arbejdsgiver skal indbetale til anerkendte forsikringsselskaber, jfr. §§ 48, 49 og 50 i henhold til anordning nr. 558 af 28. december 1979 for Grønland om arbejdsskadeforsikring samt arbejdsgiverbidrag ifølge landstingslov nr. 5 af 23. april 1988 om opkrævning af midler til finansiering af praktikstøtte;

e) for Islands vedkommende: afgifter i henhold til lov om folkeforsikring, nr. 67/1971, lov om arbejdsløshedsforsikring, nr. 96/1990, lov om Industrilånefonden, nr. 76/1987 og lov om lønskat, nr. 14/1965, samt skat på erhvervsvirksomhed m.m. ifølge kap. V i lov om indkomstkilder for kommunerne, nr. 90/1990, kirkegårdsafgift ifølge lov om kirkegårde, nr. 21/1963, og industriafgift ifølge lov om industriafgift nr. 48/1975;

f) for Norges vedkommende: afgifter i henhold til lov af 17. juni 1966 om folkeforsikring og lov af 19. juni 1969 om afgift af investeringer m.v. samt afgift ifølge Kgl. Resolution af 17. december 1971 med bestemmelser om overvægtsafgift samt

g) for Sveriges vedkommende: lov om skovbrugsafgift (1946/324), afgifter i henhold til lov om almindelig forsikring (1962:381), lov om overvægtsafgift (1972:435), lov om arbejdsskadeforsikring (1976:380), lov om delpensionsforsikring (1979:84), lov om socialafgifter (1981:691), lov om almindelig lønafgift (1982:423), lov om opkrævning af socialafgifter fra arbejdsgivere (1984:668), lov om særskilt lønskat (1990:659), lov om skat af indtægter af pensionsmidler (1990:661), lov om skat af visse præmiebetalinger (1990:662) og lov om særlig præmieskat af gruppelivsforsikringer m.m. (1990: 1427).

3. E. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter og afgifter af tilsvarende eller i det væsentlige tilsvarende art som dem, der er nævnt under punkterne A)D) og som før undertegnelsen af overenskomsten er blevet pålagt - eller efter undertegnelsen måtte blive pålagt - ved siden af eller i stedet for ovennævnte skatter og afgifter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal snarest muligt give hinanden meddelelse om væsentlige ændringer, der er foretaget i de respektive lovgivninger.

4. Pligt til at give oplysninger i henhold til aftalens artikel 11 omfatter tillige oplysninger om udbetalte periodiske underholdsydelser.

5. Ved begæring om bistand til inddrivelse skal vedlægges i original eller kopi, den afgørelse, på hvilken skattekravet grundes, eller bekræftet afskrift af restanceliste eller andet dokument, hvoraf kravet fremgår.

I begæringen skal angives

a) den myndighed, som begærer bistanden;

b) for så vidt angår en betalingspligtig fysisk person: navn, bopælsadresse, fødselsdata (personnummer) og hjemstedskommune, samt, om muligt, arbejdsplads og opholdssted;

c) for så vidt angår betalingspligtig juridisk person: juridisk karakter, navn og adresse;

d) i givne fald det eller de steder i den stat, hos hvilken inddrivelsen begæres, hvor aktiver, tilhørende den betalingspligtige, forefindes, samt aktivernes art;

e) kravets art og beløb, de heri omfattede påløbne renter, den tid, som kravet vedrører, samt det tidspunkt, på hvilket kravet helt eller delvis forældes i henhold til den begærende stats egen lovgivning;

f) grundlag for beregning af renter eller afgift i henhold til punkt 2 a) eller b); samt

g) andre omstændigheder, som kan lette eller fremskynde inddrivelse af fordringen.

Tilsvarende oplysninger skal gives i en begæring om bistand til sikkerhedsstillelse for betaling af skyldig skat.

6. Begæring om bistand til inddrivelse af skat må kun fremsættes, såfremt det sammenlagte betalingskrav, heri ikke indregnet beløb, som omfattes af punkt 2 a), udgør mindst 2.500 danske kroner, 1.500 finske mark, 25.000 islandske kroner, 2.500 norske kroner eller 2.500 svenske kroner.

7. Inddrivelse sker i den kontraherende stats møntsort, hos hvilken inddrivelsen begæres. Den pågældende myndighed i denne stat skal snarest muligt, efter at bistandsbegæringen er indkommet, omregne det beløb, som begæringen omfatter, til denne stats møntsort i overensstemmelse med en af centralbanken anbefalet kurs, som var gældende på den dag, da begæringen indkom, og inddrivelsen skal herefter anses at gælde det således beregnede beløb. Ved omregningen kan anvendes de bestemmelser om afrunding til rundt beløb, som måtte gælde ifølge lovgivningen i denne stat.

Såfremt ændring i vekselkursen sker, medens inddrivelsen pågår, kan den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hos hvilken inddrivelsen begæres, efter høring af centralbanken i denne stat, træffe afgørelse om den vekselkurs, som skal anvendes i sagen som følge af ændringen.

Uanset foranstående bestemmelser i dette punkt, kan betaling af det beløb, som begæringen omfatter, ske i den begærende stats møntsort.

For Færøernes og Grønlands vedkommende anvendes som møntsort danske kroner.

8. Beløb, som er indgået som følge af bistand i henhold til denne aftale, skal inddrivelsesmyndigheden snarest muligt indbetale til centralbanken i sin egen stat på en konto, som indehaves af centralbanken i den kontraherende stat, for hvis regning inddrivelsen er sket.

I forbindelse med indbetalingen skal oplysninger gives om navn og adresse på den inddrivelsesmyndighed, som skal oppebære beløbet, samt om det skattekrav, hvortil beløbet er at henføre.

Indgået beløb kan tillige indsættes på postgirokonto, tilhørende den inddrivelsesmyndighed, som har begæret bistanden.

I givne fald skal søgsmåls- og konkursomkostninger modregnes i det indgåede beløb (artikel 22 i aftalen).

Ved »inddrivelsesmyndighed« forstås i dette punkt,

for Danmarks vedkommende

Told- og Skattestyrelsen,

for Finlands vedkommende

Lensskatteverket, distriktstoldkammeret og

bilregistercentralen,

for Færøernes vedkommende

Føroya Gjaldstova,

for Grønlands vedkommende

Skattedirektoratet,

for Islands vedkommende

Den Centrale Opkrævningsmyndighed

i Reykjavik,

for Norges vedkommende

Skattefogeden i Oslo, og

for Sveriges vedkommende

Kronefogedmyndigheden.

Ved »centralbanken« forstås i dette punkt,

for Danmarks vedkommende

Danmarks Nationalbank,

for Finlands vedkommende

Finlands Bank,

for Færøernes vedkommende

Færøernes Landsbank

for Grønlands vedkommende

Nuna Bank A/S,

for Islands vedkommende

Islands Seddelbank,

for Norges vedkommende

Norges Bank, og

for Sveriges vedkommende

Sveriges Rigsbank.

9. Overførsel af valuta til skattebetaling fra en kontraherende stat til en anden kontraherende stat skal ske inden for rammerne af gældende betalingsoverenskomst mellem disse stater.

Denne overenskomst træder i kraft den tredivte dag efter den dag, da de kompetente myndigheder i samtlige kontraherende stater har undertegnet overenskomsten, og den finder anvendelse på sager, som er indkommet efter ikrafttrædelsen til den kompetente myndighed i den kontraherende stat, til hvilken begæringen rettes.

Denne overenskomst er udfærdiget i otte eksemplarer, på det danske, det færøske, det grønlandske, det finske, det islandske, det norske og det svenske sprog, idet der på det svenske sprog er udfærdiget to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

Nuuk, den 19. juni 1991

Jonna SneumP. A. Lamhauge

Kaare HagemannHillel SkurnikGardar Valdimarsson

Martin WikborgKerstin Bostrøm

Bilag II

Overenskomst om opkrævning og overførsel af skat

For at gennemføre aftalen af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager er følgende overenskomst indgået mellem Danmark, Færøerne, Finland, Island, Norge og Sverige i henhold til artikel 20

1. Indledende bestemmelser

Ingen