Cirkulære om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding og af anmeldelser om ikke-erhvervsmæssig råstofindvinding (administrationscirkulæret) (Til samtlige amtsråd)
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
§ 1. En ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer gælder ifølge råstoflovens § 8 også som ansøgning om tilladelse efter andre love, når der efter disse love kræves tilladelse til selve den påtænkte indvinding.
Stk. 2. En ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding gælder ikke som ansøgning om andre tilladelser, der ikke direkte angår selve råstofindvindingen, uanset sådanne tilladelser kan være en forudsætning for indvindingsvirksomhedens etablering.
Kapitel III
Ikrafttræden m.v.
Kapitel II
Ikke-erhvervsmæssig råstofindvinding
Kapitel I
Erhvervsmæssig råstofindvinding
Samordningspligt
§ 2. Det påhviler amtsrådet at forelægge en ansøgning efter § 1, stk. 1, for de andre myndigheder, som har kompetence med hensyn til selve den påtænkte indvinding.
Stk. 2. Forelæggelsen skal ske umiddelbart efter, at amtsrådet har modtaget ansøgningen.
Stk. 3. Amtsrådet skal underrette ansøgeren om, at den ansøgte råstofindvinding forudsætter tilladelse efter anden lovgivning, og at amtsrådets behandling af sagen efter råstofloven foreløbig afventer de respektive myndigheders stillingtagen.
Stk. 4. Såfremt de pågældende myndigheder meddeler afslag til den ansøgte råstofindvinding, skal amtsrådet underrette ansøgeren herom.
Stk. 5. Såfremt de pågældende myndigheder meddeler de nødvendige tilladelser på nærmere angivne vilkår, skal amtsrådet medtage disse vilkår i tilladelsen efter råstofloven. Det skal fremgå af afgørelsen, efter hvilken lovgivning vilkårene er stillet.
Kyststrækninger, strandbredder
§ 3. Såfremt den ansøgte råstofindvinding skal foregå på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, skal amtsrådet forelægge ansøgningen for Kystinspektoratet, jf. stk. 2.
Stk. 2. De ansøgninger, det drejer sig om er
1) indvindinger på strandbredder og andre kyststrækninger blottet for sammenhængende landvegetation,
2) indvindinger inden for den i naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, omhandlede strandbeskyttelseslinie, og
3) indvindinger på arealer ved den jyske vestkyst, der ligger nærmere kystlinien end 500 m regnet fra daglige højeste vandstand.
Stk. 3. § 2, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse ved forelæggelse af ansøgninger for Kystinspektoratet.
Inddragelse af andre myndigheder
§ 4. Amtsrådet skal som hovedregel indhente en udtalelse fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indvindingen skal finde sted og fra Rigsantikvaren eller nærmeste arkæologiske museum, inden der træffes afgørelse efter råstofloven.
Stk. 2. Amtsrådet skal fremsende ansøgningen til de i stk. 1 nævnte myndigheder umiddelbart efter, at amtsrådet har modtaget ansøgningen. Det skal angives, at udtalelsen skal foreligge i amtsrådet senest 4 uger efter, at den er modtaget af de i stk. 1 nævnte myndigheder.
Stk. 3. Amtsrådet skal underrette ansøgeren om, at amtsrådets behandling af sagen efter råstofloven foreløbig afventer udtalelse fra de i stk. 1 nævnte myndigheder.
§ 5. Amtsrådet skal i særlige tilfælde indhente en udtalelse fra Statens Luftfartsvæsen, inden der træffes afgørelse efter råstofloven. Det drejer sig om ansøgninger, der vedrører råstofindvinding under grundvandsspejlet, hvor sødannelser i nærheden af offentlige flyvepladser og/eller militære flyvestationer kan give anledning til flyvesikkerhedsmæssige problemer på grund af fugle. Der henvises nærmere til Skov- og Naturstyrelsens cirkulæreskrivelse af 11. januar 1989 om inddragelse af Statens Luftfartsvæsen i behandlingen af ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding under grundvand på steder, der ligger mindre end 6,5 km fra offentlige flyvepladser.
Stk. 2. § 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse ved indhentelse af en udtalelse efter stk. 1.
§ 6. Amtsrådet kan undlade at indhente en udtalelse fra de i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, nævnte myndigheder, når ansøgningen vedrører mindre ændringer af vilkår, indvindingsperiodens længde og lignende i en allerede meddelt tilladelse. Det er dog en betingelse, at ændringerne efter amtsrådets skøn er uden betydning for de nævnte myndigheder.
Stk. 2. Amtsrådet skal underrette de pågældende myndigheder om afgørelser efter stk. 1.
Tilbagekaldelse af tilladelse
§ 7. Såfremt Kystinspektoratet indstiller til vedkommende amtsråd, at en tilladelse på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, skal begrænses eller tilbagekaldes i henhold til råstoflovens § 11, stk. 2, skal amtsrådet følge Kystinspektoratets indstilling.
§ 8. Anmeldelser om ikke-erhvervsmæssige indvindinger i henhold til råstoflovens § 7, stk. 2, skal forelægges for Kystinspektoratet, såfremt indvindingen skal foregå på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation.
Stk. 2. Amtsrådet skal følge Kystinspektoratets indstilling om vilkår eller forbud.
§ 9. Reglerne i dette cirkulære træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2. Samtidig ophæves Fredningsstyrelsens cirkulære nr. 162 af 24. juni 1986 om amtsrådenes og Hovedstadsrådets medvirken ved råstoflovens administration og Fredningsstyrelsens cirkulære nr. 8 af 17. januar 1978 om råstofkortlægningens fase 1.
Miljøministeriet, den 29. april 1992
Per Stig Møller
/ Ole Christiansen
Kapitel I
Erhvervsmæssig råstofindvinding
Kapitel II Ikke
erhvervsmæssig råstofindvinding
Kapitel III
Ikrafttræden m.v.
Cirkulære om amtsrådenes behandling af ansøgninger om tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding og af anmeldelser om ikke-erhvervsmæssig råstofindvinding (administrationscirkulæret)
(Til samtlige amtsråd)
I medfør af § 35 i lov nr. 357 af 6. juni 1991 om råstoffer fastsættes