Vejledning om afholdelse af folkeafstemning tirsdag den 2. juni 1992 om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union)(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

Bilag 1

Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende folkeafstemninger udstedt i henhold til lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989

Bekendtgørelser

- Bekendtgørelse nr. 332 af 23. juni 1988 om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Bekendtgørelse nr. 300 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse

- Bekendtgørelse nr. 301 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven

- Bekendtgørelse nr. 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

- Bekendtgørelse nr. 303 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

- Bekendtgørelse nr. 645 af 12. oktober 1989 om valgagitation

- Bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger

- Bekendtgørelse nr. 000 af 00. april 1992 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger

Cirkulærer

- Cirkulære nr. 75 af 23. juni 1988 om behandling m.v. af ansøgninger om optagelse på folketingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i udlandet

- Cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning

Bilag

Bilag 1. Oversigt over bekendtgørelser og cirkulærer vedrørende folkeafstemninger udstedt i henhold til lov nr. 271 af 13. maj 1987 om valg til Folketinget, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989

Bilag 2. Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved

folkeafstemninger (* 1)

Bilag 3. Manuskript til opslag til stemmerum og stemmelokaler ved folkeafstemningen den 2. juni 1992

Bilag 4. Cirkulære om brevstemmeprotokollers indhold og

udforming (* 1)

1. Indledning

Den 10. marts 1992 fremsatte regeringen forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union). Da lovslaget indebærer overladelse af beføjelser fra danske myndigheder til De Europæiske Fællesskabers institutioner, skal det behandles efter reglerne i grundlovens § 20. Vedtagelse af lovforslaget kræver således et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer. Opnås dette flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, skal dette forelægges folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter reglerne i grundlovens § 42.

Regeringen og et flertal af partierne i Folketinget har besluttet, at folkeafstemningen skal afholdes den 2. juni 1992.

Lovforslaget (L 240) har været til 1. og 2. behandling og forventes vedtaget ved 3. behandling den 12. maj 1992. Snarest muligt derefter vil statsministeren bekendtgøre det af Folketinget vedtagne lovforslag i Statstidende med meddelelse om, at folkeafstemning afholdes den 2. juni 1992, jf. folketingsvalglovens § 95, stk. 2.

Af hensyn til forberedelse af brevstemmeafgivningen, der her i landet kan finde sted fra den 12. maj 1992, og udarbejdelsen af valglisterne har Indenrigsministeriet fundet det hensigtsmæssigt at udsende denne vejledning allerede på nuværende tidspunkt.

Der afholdes ikke folkeafstemning på Færøerne og i Grønland.

Folkeafstemningen afholdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 om folkeafstemninger i folketingsvalgloven (lov nr. 271 af 13. maj 1987, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989), samt de bekendtgørelser og cirkulærer, der er udsendt i henhold til loven, jf. oversigten i bilag 1 .

I denne vejledning redegøres for de opgaver, der i henhold til loven m.v. påhviler henholdsvis kommunalbestyrelser og valgbestyrelser i forbindelse med forberedelse, afholdelse og opgørelse af folkeafstemningen den 2. juni 1992.

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folkeafstemninger

Dette afsnit indeholder en oversigt over de opgaver, der påhviler henholdsvis kommunalbestyrelserne og valgbestyrelserne. Det nærmere indhold af de enkelte opgaver er beskrevet i de følgende afsnit i vejledningen.

2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver

Ved folkeafstemninger varetager kommunalbestyrelsen følgende opgaver

- Udarbejder valglister og udsender valgkort, jf. afsnit 4.

- Vælger medlemmer til opstillingskredsens valgbestyrelse, jf. afsnit 5.

- Vælger valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling på de enkelte afstemningssteder, jf. afsnit 5.

- Vælger tilforordnede vælgere, dels til at bistå valgstyrerne, dels til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem, jf. afsnit 5.

- Tilrettelægger brevstemmeafgivningen på folkeregistrene, på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem samt udpeger stemmemodtagere på mindre øer, jf. afsnit 8.

- Forbereder afstemningen på afstemningsdagen (bortset fra tilvejebringelse af stemmesedler og opslag), jf. afsnit 7.

- Opbevarer stemmematerialet fra stemmeoptællingens afslutning på afstemningsaftenen og indtil fintællingen dagen efter afstemningsdagen, jf. afsnit 9.

2.2. Valgbestyrelsens opgaver

Ved folkeafstemninger varetager valgbestyrelsen følgende opgaver

- Tilvejebringer stemmesedler og opslag og forestår udbringningen heraf til kommunalbestyrelsen i de enkelte kommuner i opstillingskredsen, jf. afsnit 6.

- Modtager på afstemningsaftenen indberetning fra de enkelte afstemningssteder i opstillingskredsen om resultatet af stemmeafgivningen. Indberetter resultatet af afstemningen for opstillingskredsen som helhed til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

- Foretager fintælling dagen efter afstemningsdagen samt udarbejder valgbog, der indsendes til Indenrigsministeriet, jf. afsnit 9.

- Opbevarer afstemningsmaterialet henholdsvis tilintetgør nærmere angivne dele af dette, når Folketinget har afgjort eventuelle klager over afstemningen, jf. afsnit 10.

3. Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen den 2. juni 1992

Forberedelse, gennemførelse og opgørelse af folkeafstemningen skal afvikles inden for de tidsfrister, der er fastsat i eller i henhold til folketingsvalgloven. I det følgende gives en oversigt over disse tidsfrister.

Når dagen for folkeafstemningen er fastsat

Kommunalbestyrelsen vælger medlemmer til valgbestyrelsen samt valgstyrere og tilforordnede vælgere, såfremt dette ikke allerede er sket.

Kommunalbestyrelsen indrykker annoncer i de stedlige dagblade eller lokalaviser om brevstemmeafgivning.

Kommunalbestyrelsen eftersender brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme før fastsættelsen af dagen for folkeafstemningen (fx på danske skibe i udenrigsfart), men som siden da har anmeldt flytning til en anden kommune, til den nye bopælskommune.

3 uger før afstemningsdagen - tirsdag den 12. maj 1992

Brevstemmeafgivning i Danmark kan begynde. På folkeregistrene skal kunne afgives brevstemme fra dette tidspunkt.

19 dage før afstemningsdagen - torsdag den 14. maj 1992

Faktisk skæringsdato for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste. Skæringsdato for kommunalbestyrelsens indberetninger til CPR til brug for den maskinelt udskrevne valgliste.

18 dage før afstemningsdagen - fredag den 15. maj 1992

Skæringsdato for tilflytteres optagelse på valglisten.

15 dage før afstemningsdagen - mandag den 18. maj 1992

Sidste frist for kommunalbestyrelsens indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder og -steder til vedkommende edb-central.

12 dage før afstemningsdagen - torsdag den 21. maj 1992

Sidste frist for indgivelse af anmodning til folkeregistret om brevstemmeafgivning i hjemmet. Denne frist udløber kl. 18.

10 dage før afstemningsdagen - lørdag den 23. maj 1992

Indenrigsministeriet bekendtgør senest denne dag i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort.

8 dage før afstemningsdagen - mandag den 25. maj 1992

Maskinelt udskrevne valglister og valgkort skal være kommunalbestyrelsen i hænde.

7 dage før afstemningsdagen - tirsdag den 26. maj 1992

Maskinelt udskrevne valgkort skal være afleveret til postbesørgelse, enten af kommunalbestyrelsen eller vedkommende edb-central.

6 dage før afstemningsdagen - onsdag den 27. maj 1992

Maskinelt udskrevne valgkort skal være vælgerne i hænde.

Næstsidste søgnedag før afstemningsdagen - lørdag den 30. maj 1992

Sidste dag for brevstemmeafgivning i Danmark.

Dagen før afstemningsdagen - mandag den 1. juni 1992

Valgstyrernes undersøgelse af, om brevstemmer kan komme i betragtning, kan begynde.

Valgbestyrelsen skal aflevere stemmesedler og opslag til kommunalbestyrelserne i god tid inden afstemningens begyndelse.

Afstemningsdagen - tirsdag den 2. juni 1992

Afstemning kl. 9-20. Stemmeoptælling på afstemningsstederne. Indberetning af resultatet til valgbestyrelsen og Indenrigsministeriet.

Dagen efter afstemningsdagen - onsdag den 3. juni 1992

Valgbestyrelsen foretager fintælling for hele opstillingskredsen. Afsendelse af valgbog til Indenrigsministeriet.

Ugedagen efter afstemningsdagen - tirsdag den 9. juni 1992

Sidste frist for indsendelse af klager over afstemningen til Folketinget.

4. Valgret, valglister og valgkort

Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemningen, jf. folketingsvalglovens § 96, stk. 1.

4.1. Valgret

- Valgret til Folketinget har enhver, som på valgdagen (afstemningsdagen) har dansk indfødsret,

- er fyldt 18 år og

- har fast bopæl i riget,

medmindre vedkommende er umyndiggjort, jf. lovens § 1 og grundlovens § 29.

Ved umyndiggjorte forstås såvel personer, der alene er umyndiggjort i formueretlig henseende, som personer, der tillige er personlig umyndiggjort. Derimod fortabes valgretten ikke for personer, der sættes under lavværgemål.

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for at have fast bopæl i riget, jf. lovens § 2, stk. 1.

Personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og som er omfattet af en af de persongrupper, der er opregnet i lovens § 2, stk. 2, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget i valgretsmæssig henseende. Tilsvarende gælder ægtefæller, der samlever med disse personer.

Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten, jf. lovens § 96, stk. 1.

Vælgere, der er tilmeldt et folkeregister her i landet, optages automatisk på valglisten. Vælgere, der er omfattet af lovens § 2, optages kun på valglisten, hvis de har anmodet herom.

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommunens vælgere. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen. Om indberetning af ændringer vedrørende afstemningsområder m.v. se afsnit 4.6. nedenfor.

Det er i loven forudsat, at valglisterne udarbejdes maskinelt på grundlag af oplysningerne i det centrale personregister (CPR) med de ændringer, som kommunens folkeregister har modtaget til og med 18.-dagen før afstemningsdagen. Ved denne folkeafstemning er 18.-dagen før afstemningsdagen en helligdag (St. Bededag, fredag den 15. maj 1992). Da kommunerne ikke foretager indberetninger af CPR-ændringer på helligdage, vil den faktiske skæringsdag for optagelse af tilflyttende vælgere m.fl. på den maskinelt udskrevne valgliste blive torsdag den 14. maj 1992, dvs. 19.-dagen før afstemningsdagen. Dette indebærer, at der skal foretages manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste i videre omfang, end hvis skæringsdagen havde været fredag den 15. maj 1992.

Men henblik på den maskinelt udarbejdede valgliste skal kommunalbestyrelsen (folkeregistret) foretage indberetning til CPR om

1) alle flytninger, som folkeregistret har modtaget meddelelse om til og med 19.-dagen før afstemningsdagen, dvs. torsdag den 14. maj 1992, og hvor flyttedatoen ligger før eller er lig med 19.-dagen før afstemningsdagen,

2) meddelelser om erhvervelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som folkeregistret har modtaget senest 19.-dagen før afstemningsdagen,

3) meddelelser om umyndiggørelse eller ophævelse af umyndiggørelse, som folkeregistret har modtaget senest 19.-dagen før afstemningsdagen, samt

4) optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, og for hvilke kommunalbestyrelsen senest 19.-dagen før afstemningsdagen har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller for hvilke kommunalbestyrelsen senest denne dag fra Valgretsnævnet (skriftligt eller telefonisk) har modtaget meddelelse om, at de pågældende er optaget på valglisten.

Indberetningerne skal foretages senest 19.-dagen før afstemningsdagen, dvs. for meddelelser modtaget denne dag, på samme dag som modtagelsen af meddelelsen. Det forudsættes dog, at meddelelsens rigtighed kontrolleres på sædvanlig måde, samt at de almindelige betingelser for indberetning til CPR i øvrigt er opfyldt. Herved tænkes på indberetninger vedrørende tilflytning fra eller fraflytning til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande. Om manuel optagelse af visse vælgere, der tilflytter fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, henvises til afsnit 4.3. nedenfor.

Ifølge den tidsplan, der gælder for udtræk fra CPR-registret til brug for fremstilling af valglister og valgkort, udsendelse af materiale til kommunerne m.v., skal den maskinelt udskrevne valgliste være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8.-dagen før afstemningsdagen, dvs. senest mandag den 25. maj 1992.

Opmærksomheden henledes på, at valglisten ikke må udleveres til politiske partier m.v.

4.3. Manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste

Som følge af, at den faktiske skæringsdag for optagelse af tilflyttende vælgere på den maskinelt udskrevne valgliste er 19.-dagen før afstemningsdagen, dvs. torsdag den 14. maj 1992, skal vælgere, der

1) før lørdag den 16. maj 1992 har anmeldt flytning til kommunen pr. fredag den 15. maj 1992, eller

2) fredag den 15. maj 1992 har indgivet anmeldelse om flytning til kommunen pr. en dato, der ligger før den 16. maj 1992,

optages manuelt på valglisten.

De anmeldelser, der er nævnt i nr. 1) og 2), kan være indgivet ved nedlæggelse af anmeldelserne i kommunens brevkasse fredag den 15. maj 1992 eller være fremkommet pr. post denne dag. Kommunen bør derfor afhente post på posthuset fredag den 15. maj 1992, ligesom kommunen bør tømme sin brevkasse lørdag morgen den 16. maj 1992 med henblik på registrering af anmeldelser m.v. modtaget fredag den 15. maj 1992.

Berigtigelse af mangler vedrørende indberetninger 19.-dagen før afstemningsdagen

Konstateres det, at en ændring, der burde være indberettet til CPR senest 19.-dagen før afstemningsdagen, ikke er indberettet, foretages manuel optagelse på eller sletning af valglisten. Ved flytning mellem 2 kommuner må tilflytningskommunen rette henvendelse til fraflytningskommunen herom, således at den pågældende kan slettes af valglisten i fraflytningskommunen. Tilsvarende gælder for de tilflyttende vælgere, der optages manuelt på valglisten som følge af, at den faktiske skæringsdag for optagelse på den maskinelt udskrevne valgliste er 19.-dagen før afstemningsdagen, jf. ovenfor.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der tilflytter fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande

Vælgere, der er flyttet til kommunen fra Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande senest 18.-dagen før afstemningsdagen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til kommunens folkeregister, men for hvem der ikke foreligger internordiske flyttepapirer, skal optages manuelt på valglisten. Forinden optagelsen på valglisten kan de pågældende om fornødent afkræves dokumentation for, at de opfylder indfødsrets- og aldersbetingelsen for valgret.

Manuel optagelse på valglisten af visse vælgere, der er omfattet af lovens § 2

Vælgere, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, og som ikke er optaget på den maskinelt udskrevne valgliste, skal optages manuelt på valglisten, såfremt

1) kommunalbestyrelsen senest fredag den 15. maj 1992 har truffet afgørelse om optagelse på valglisten, eller

2) kommunalbestyrelsen modtager meddelelse (telefonisk eller skriftligt, herunder pr. telefax) om, at Valgretsnævnet senest fredag den 15. maj 1992 har truffet afgørelse om, at den pågældende skal optages på valglisten.

Om manuel optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, gælder i øvrigt følgende

Såfremt en vælger, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, og hvorom der tidligere er truffet beslutning om optagelse på folketingsvalglisten, har indgivet ansøgning om fornyet optagelse på valglisten inden 2-årsfristens udløb, gælder følgende

1) Hvis 2-årsfristen udløber på afstemningsdagen eller senere, vil den pågældende blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Behandlingen af ansøgningen kan sættes i bero til efter afstemningen. Der skal ikke ske nogen manuel berigtigelse af valglisten.

2) Hvis 2-årsfristen udløber før afstemningsdagen, og afgørelse om fornyet optagelse ikke er truffet senest 19.-dagen før afstemningsdagen, vil den pågældende ikke blive optaget på den maskinelt udskrevne valgliste. Den pågældende skal derfor optages manuelt på valglisten. Dette er en følge af, at 2-årsfristen forlænges, indtil der er truffet afgørelse, såfremt anmodning om fornyet optagelse indgives inden 2-årsfristens udløb, jf. lovens § 16, stk. 3.

Det bemærkes, at afslag på anmodninger om optagelse på valglisten, herunder fornyet optagelse, alene kan gives af Valgretsnævnet (medmindre afslaget er begrundet i, at den pågældende ikke opfylder de almindelige valgretsbetingelser, bortset fra bopælsbetingelsen).

Manuel optagelse på valglisten af vælgere, der erhverver dansk indfødsret, eller hvis umyndiggørelse ophæves senere end 19.-dagen før afstemningsdagen

Personer, der erhverver dansk indfødsret senere end 19.-dagen før afstemningsdagen, dvs. senere end torsdag den 14. maj 1992, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Personer, der har været umyndiggjort, men hvis umyndiggørelse ophæves senere end 19.-dagen før afstemningsdagen, skal optages manuelt på valglisten, såfremt de opfylder de øvrige betingelser for optagelse på valglisten.

Disse berigtigelser af valglisten skal foretages til og med afstemningsdagen.

Manuel slettelse af valglisten

Ved meddelelser om flytning til udlandet eller til Færøerne, jf. dog nedenfor, eller Grønland, dødsfald, umyndiggørelse eller fortabelse af dansk indfødsret, som modtages i kommunens folkeregister senere end 19.-dagen før afstemningsdagen, skal den pågældende vælger manuelt slettes af valglisten.

Vælgere, der fraflytter til Færøerne eller et af de øvrige nordiske lande, skal dog først slettes, når folkeregistret har modtaget underretning om, at de pågældende er optaget i folkeregistret på Færøerne eller i et af de øvrige nordiske lande.

Disse berigtigelser (slettelser) skal foretages for de anmeldelser/meddelelser, som modtages i kommunens folkeregister til og med dagen inden afstemningsdagen.

4.4. Særligt om flytning inden for landets grænser senere end 18.-dagen før afstemningsdagen

Vælgere, hvis flyttedato ligger senere end 18.-dagen før afstemningsdagen, eller som anmelder flytning senere end denne dato enten inden for kommunen eller fra en anden kommune, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl, jf. folketingsvalglovens § 96, stk. 2, jf. § 18, stk. 4.

Til disse vælgere bør folkeregistret udlevere eller tilsende skriftlig oplysning om, at de kan afgive stemme enten ved fremmøde på afstemningsdagen på et afstemningssted ved den hidtidige bopæl eller ved at brevstemme til den hidtidige bopælskommune.

4.5. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end 18.-dagen før afstemningsdagen

Vælgere, der anmelder flytning til kommunen fra udlandet, Færøerne eller Grønland senere end 18.-dagen før afstemningsdagen, eller hvor flyttedatoen ligger senere end 18.-dagen før afstemningsdagen, kan ikke optages på valglisten. Vælgere, der er optaget på valglisten i henhold til lovens § 16, jf. § 2, skal ikke slettes af valglisten, fordi de melder flytning til kommunen senere end 18.-dagen før afstemningsdagen.

4.6. Udsendelse af valgkort

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til kommunens vælgere. Til vælgere, der ikke er optaget i kommunens folkeregister (udlandsdanskere m.fl.) skal dog ikke udsendes valgkort.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.

Ændringer i afstemningsområder og -steder skal løbende indberettes til de kommunale edb-centraler og skal være vedkommende edb-central i hænde senest 15 dage før afstemningsdagen, dvs. senest mandag den 18. maj 1992. Såfremt de maskinelt udskrevne valgkort som følge af for sen indberetning eller af anden årsag ikke indeholder de nævnte oplysninger, må disse påføres valgkortene manuelt.

Valgkortene skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest 8 dage før afstemningsdagen.

Kommunalbestyrelsen skal senest 7 dage før afstemningsdagen aflevere alle valgkort til postbesørgelse med henblik på, at disse kan være vælgerne i hænde senest 6 dage før afstemningsdagen, dvs. senest onsdag den 27. maj 1992.

Med henblik på at sikre hurtig udbringning skal man opfordre kommunalbestyrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god tid forinden afleveringen til postbesørgelse.

Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med vedkommende edb-central om, at valgkortene afleveres til postbesørgelse direkte fra edb-centralen.

Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistret inden aflevering af valgkortene til postvæsenet har udtaget valgkort vedrørende personer, for hvem der senere end 19.-dagen før afstemningsdagen er modtaget meddelelse om, at de er afgået ved døden eller af andre grunde har mistet deres valgret (fraflytning til udlandet eller Færøerne eller Grønland, umyndiggørelse eller fortabelse af dansk indfødsret).

Til vælgere, der ikke er omfattet af den maskinelle udskrivning af valglister og valgkort, men som optages manuelt på valglisten af folkeregistret, jf. afsnit 4.3., udsender kommunalbestyrelsen valgkort, såfremt de oplysninger, der giver grundlag for optagelse på valglisten, har foreligget i folkeregistret senest dagen før afstemningsdagen .

4.7. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

Senest 10 dage før afstemningsdagen, dvs. senest lørdag den 23. maj 1992, bekendtgør Indenrigsministeriet i landets dagblade, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes over for kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 96, stk. 3, jf. § 21.

Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de fremsatte indsigelser vedrørende valgkort samt i givet fald berigtige fejlene ved udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten, jf. lovens § 96, stk. 2, jf. § 22, stk. 1.

Rettelser af valglisten kan foretages til og med afstemningsdagen. Dette nødvendiggør, at der på folkeregistrene på afstemningsdagen er personale, der kan tage stilling til de indsigelser, der måtte blive fremsat, i hele det tidsrum, hvor der kan afgives stemme (kl. 9-20).

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede vælgere

5.1. Valgbestyrelser

For hver opstillingskreds vælges en valgbestyrelse. I kommuner, der omfatter flere opstillingskredse, vælges een valgbestyrelse, der er fælles for alle opstillingskredse i kommunen.

Medlemmerne af valgbestyrelsen vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, i Københavns Kommune tillige blandt magistratens medlemmer. Borgmesteren er født medlem (formand) for valgbestyrelsen. Med hensyn til de nærmere regler om valg af valgbestyrelsens medlemmer og stedfortrædere for disse samt om formand og valg af næstformand henvises til lovens § 97, stk. 1, jf. §§ 23-26.

Valgbestyrelsen skal vælges senest , når dagen for folkeafstemningen er fastsat. Der er således intet til hinder for, at valgbestyrelsen vælges på et tidligere tidspunkt, fx på det konstituerende møde.

Vedrørende valgbestyrelsens opgaver henvises til lovens § 97, stk. 1, jf. § 23, stk. 2, og til oversigten i afsnit 2.2. Vedrørende valgbogen (tidligere benævnt indberetningsskema til Indenrigsministeriet) henvises til afsnit 9.6. Vedrørende de opgaver, der påhviler valgbestyrelsens formand, henvises til lovens § 28, stk. 1 og 2, § 71, § 74, stk. 3, og § 105, stk. 1.

5.2. Valgstyrere

Senest når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælger kommunalbestyrelsen for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere til at forestå afstemningen og den efterfølgende stemmeoptælling.

Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet. Valgstyrerne vælges blandt vælgerne i kommunen, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg under eet.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer.

Vedrørende valgstyrernes opgaver henvises til lovens §§ 97, 99 og 101, jf. §§ 46-52, §§ 65-66, § 68, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 69, stk. 3, og § 70. Vedrørende valgstyrernes afstemningsbog (tidligere benævnt indberetningsskema til valgbestyrelsen) henvises til afsnit 9.3. nedenfor.

Forholdstalsvalgene foretages efter reglerne i den kommunale styrelseslovs § 24, stk. 3. Det er dog ikke nødvendigt at afholde valg, såfremt der i kommunalbestyrelsen er enighed om, hvem der skal udpeges til valgstyrere henholdsvis formænd for valgstyrerne.

Spørgsmålet om, hvor de enkelte valgstyrere skal gøre tjeneste, afgøres i mangel af enighed af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsafgørelse.

5.3. Tilforordnede vælgere

Senest når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælger kommunalbestyrelsen et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved afstemningen. De tilforordnede vælges blandt de vælgere, herunder kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har bopæl i kommunen.

Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som tilforordnet vælger.

De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet, medmindre de udpeges i enighed af kommunalbestyrelsen, jf. ovenfor i afsnit 5.2. om valg af valgstyrere ved forholdstalsvalg. Vedrørende fastlæggelsen af de tilforordnedes tjenestested gælder ligeledes tilsvarende regler som for valgstyrere.

Indenrigsministeriet henstiller , at kommunalbestyrelsen ved udpegning af tilforordnede vælgere tager særligt hensyn til de mindre partier samt de partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen.

De tilforordnede vælgere har til opgave at bistå valgstyrerne med deres opgaver på afstemningsdagen, herunder den efterfølgende stemmeoptælling på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen kan beslutte, at tilforordnede vælgere ligeledes skal medvirke ved fintællingen.

Tilforordnede vælgere varetager endvidere hvervet som stemmemodtager i forbindelse med brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem, jf. lovens § 55, stk. 2, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989.

Ved denne lovændring er det tilsigtet, at eventuel bistand til vælgernes stemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem ligesom ved stemmeafgivning på valgdagen (afstemningsdagen) skal ydes af 2 tilforordnede vælgere. Ved lovændringen er derfor forudsat, at de tilforordnede vælgere, der skal fungere som brevstemmemodtagere, bliver udpeget blandt de tilforordnede vælgere efter samme principper som de tilforordnede vælgere (eventuelt valgstyrere), der udpeges til på valgdagen (afstemningsdagen) at yde hjælp til stemmeafgivningen til de vælgere, der har brug herfor og fremsætter anmodning herom.

Det vil ikke være i overensstemmelse med forudsætningerne for lovændringen, såfremt stemmemodtagerne ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem udpeges blandt tilforordnede vælgere, der er ansat i kommunens forvaltning, herunder folkeregistret, med henblik på, at brevstemmeafgivningen de nævnte steder som før lovændringen kan gennemføres alene med kommunalt ansat personale som stemmemodtagere. Pligten til at udbetale og modtage diæter, jf. afsnit 5.4. nedenfor, er i øvrigt uafhængig af, om den pågældende tilforordnede vælger er ansat i kommunens tjeneste eller ej.

Der er ikke noget krav om, at de tilforordnede vælgere, der fungerer som brevstemmemodtagere, tillige skal medvirke ved afstemningen m.v. på valgdagen (afstemningsdagen).

5.4. Diæter

Til valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrerne og de tilforordnede vælgere ydes diæter - men ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste - for deres virksomhed i forbindelse med valget, jf. lovens § 31, stk. 3.

Diæterne ydes efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Dette indebærer, at der ikke ydes diæter til en borgmester eller medlemmerne af magistraten i de kommuner, der har oprettet en magistrat med hjemmel i § 64 i den kommunale styrelseslov og ej heller til kommunalbestyrelsesmedlemmerne i de kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at medlemmerne skal vederlægges efter reglerne i § 16 a i den kommunale styrelseslov.

Diæterne er af samme størrelse som de diæter, der ydes efter den kommunale styrelseslov (for tiden 300 kr. pr. dag, hvis varetagelsen af hvervet varer under 4 timer, 600 kr. pr. dag, hvis hvervet varer mere end 4 timer).

Ifølge Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 330 af 28. maj 1991, § 22, nr. 5, anses diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere ikke for A-indkomst, hvorfor der ikke skal tilbageholdes kildeskat.

6. Stemmesedler og opslag

Stemmesedlerne tilvejebringes ved valgbestyrelsens foranstaltning.

Med hensyn til stemmesedlernes indhold og udformning henvises til Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 170 af 11. marts 1992 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger, der er optaget som bilag 2 til vejledningen.

Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir med en gramvægt på mindst 125 g/m2. En sværere kvalitet kan benyttes, fx med en gramvægt på 135 g/m2.

Stemmesedlernes størrelse kan fx være ca. 11 cm x 13 cm. Afkrydsningsrubrikkerne bør have en størrelse på ca. 2 cm x 1,5 cm.

Ifølge lovens § 99, stk. 2, skal der ved opslag i stemmerummet gives vælgeren vejledning om fremgangsmåden ved stemmeafgivningen. Opslaget skal ligeledes placeres i stemmelokalerne, jf. princippet i lovens § 45, stk. 3.

I bilag 3 er vist et manuskript i formindsket størrelse til opslaget. Opslagets størrelse bør være på ca. 40 cm x 60 cm svarende til størrelsen af en avisside.

Valgbestyrelsen skal sørge for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag er afleveret til kommunalbestyrelsen i god tid inden afstemningens begyndelse.

7. Afstemning på afstemningsdagen

I hvert afstemningsområde foregår afstemningen på eet afstemningssted.

Overalt i landet begynder afstemningen kl. 9 og fortsætter til kl. 20 og så længe, der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme, jf. lovens § 46.

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser. Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som foreskrevet i lovens § 45, stk. 2. Stemmerum skal være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning (skriveplade, blyant eller andet egnet skriveredskab).

I stemmelokalet og stemmerummene skal være ophængt opslag med vejledning om stemmeafgivningen, jf. ovenfor i afsnit 6.

På hvert afstemningssted (i hvert stemmelokale) skal være indrettet et stemmerum, hvor der er plads til, at 3 personer kan opholde sig samtidig. Det følger af, at det nu er fastsat i loven, at hjælp til stemmeafgivningen, herunder til afkrydsning af stemmesedlen, som hovedregel skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, jf. nedenfor i afsnit 7.3.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der på hvert afstemningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, herunder at valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver på afstemningsdagen.

En række af den tidligere lovs detaljerede bestemmelser om, hvorledes opgaverne på afstemningsstedet skal varetages, herunder om opbevaring af nøglerne til stemmekasserne, er ikke medtaget i den nye lov. Det forudsættes, at de nærmere regler i stedet fastsættes af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen bør endvidere tage stilling til, hvorvidt det skal være tilladt at ryge i stemmelokalerne . Indenrigsministeriet skal herved henlede opmærksomheden på, at Sundhedsministeriet i skrivelse af 7. april 1988 har henstillet, at alle kommuner og amtskommuner træffer de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af intentionerne i cirkulære nr. 56 af 23. marts 1988 om sikring af røgfri miljøer i statslige lokaler, transportmidler og lignende. Ifølge cirkulærets § 3 er tobaksrygning ikke tilladt i lokaler, hvortil der er adgang for offentligheden.

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen kan i overensstemmelse med lovens § 99, jf. §§ 47 og 48, beskrives således

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stemmeseddel til vælgeren.

Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

En vælger kan få ombyttet en stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.

Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet vælger.

Opmærksomheden henledes på, at vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstemningen på afstemningsdagen, jf. lovens § 67.

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig i stemmelokalet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen. Der kan i forbindelse hermed ske de fornødne lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, jf. lovens § 49.

Hjælp til stemmeafgivning skal ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Blinde eller svagsynede vælgere kan dog i stedet for forlange hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.

Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket alternativ (»Ja« eller »Nej«) vælgeren ønsker at stemme.

En af vælgeren medbragt håndskrevet eller maskinskrevet seddel om, hvilket alternativ vælgeren ønsker at stemme for, kan ikke anses for en umiddelbar tilkendegivelse.

En vælger skal om fornødent have adgang til at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, fx i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud til vælgeren og - efter at vælgeren har stemt og sammenfoldet stemmesedlen - bringe stemmesedlen tilbage til stemmelokalet. Stemmesedlen bør være nedlagt i en transportabel stemmekasse.

Det bør nøje iagttages, at stemmeafgivningen sker på betryggende måde, således at de pågældende vælgere ikke udsættes for nogen påvirkning med hensyn til, hvordan de skal stemme, og således at ingen får lejlighed til at gøre sig bekendt med, hvordan der er stemt.

Hvis en vælger, der afgiver stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, skal have hjælp til afkrydsning af stemmesedlen, må alene enten de 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere, der yder hjælpen, eller , for så vidt angår blinde eller svagsynede vælgere, den af vælgeren selv udpegede hjælper, medvirke ved og gøre sig bekendt med vælgerens stemmeafgivning.

I øvrigt henvises til bestemmelsen i lovens § 51, hvoraf følger, at de, der forestår afstemningen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket alternativ vælgeren skal stemme for. De, der medvirker ved afstemningen, har endvidere tavshedspligt med hensyn til, hvad de måtte erfare om en vælgers stemmeafgivning.

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

Ifølge lovens § 50 kan valgstyrerne bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, der forestår afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn kræver det. De tilstedeværende skal rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Borgmesteren betragtes som hørende til den persongruppe, der forestår afstemningen, og har dermed ret til at opholde sig i stemmelokalerne.

7.5. Agitation ikke tilladt i stemmelokalerne og de umiddelbare adgangsveje hertil

Det følger af lovens § 99, jf. § 50, at valgstyrerne skal påse, at vælgerne ikke udsættes for agitation i stemmelokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Der må således ikke uddeles propagandamateriale eller ophænges afstemningsplakater eller på anden måde udøves egentlig afstemningsagitation i de nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil, fx gange, trapper, skolegårde og lignende.

Det er i loven forudsat, at valgstyrerne alene skrider ind i tilfælde af manifestationer af en vis pågående karakter. Således vil det forhold, at vælgere, der møder op for at afgive stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende, hvorpå der er trykt opfordring til at stemme for et bestemt alternativ, ikke i sig selv i almindelighed give grundlag for indskriden fra valgstyrerne.

Derimod skal de personer, der deltager i afstemningens afvikling, helt undlade at bære de nævnte emblemer, mærkater eller lignende. Disse personer må heller ikke bære mærkater, emblemer eller lignende, der angiver stillingtagen til aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en bestemt politisk holdning eller lignende.

Valgstyrerne skal i øvrigt påse, at vælgerne har uforstyrret adgang til og fra afstemningslokalerne.

7.6. Vedrørende indsamlinger på afstemningsstederne

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt anmodninger om tilladelse til indsamlinger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på afstemningsdagen i forbindelse med de enkelte afstemningssteder skal imødekommes. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse hermed stille betingelser vedrørende indsamlingsbøssernes størrelse og placering m.v.

Det må i øvrigt forudsættes, at eventuelle indsamlinger tilrettelægges således, at de ikke på nogen måde kan forstyrre afstemningen, herunder besværliggøre adgangen til stemmelokalerne.

7.7. Vedrørende andre afstemninger samtidig med folkeafstemningen

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i forbindelse med folkeafstemningen skal afholdes en særlig lokal afstemning. En forudsætning herfor er, at afstemningen tilrettelægges således, at den foregår lokalemæssigt helt adskilt fra folkeafstemningen, herunder så vidt muligt med særskilte adgangsveje til de pågældende stemmelokaler. Afstemningen skal herudover tilrettelægges således, at den ikke kan virke forstyrrende på vælgernes adgang til at afgive stemme ved folkeafstemningen eller på gennemførelsen af afstemningen i øvrigt.

8. Brevstemmeafgivning

Ved folkeafstemningen kan der brevstemmes efter de almindelige regler om brevstemmeafgivning ved folketingsvalg, jf. lovens § 100.

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

Reglerne om brevstemmeafgivning her i landet findes i lovens §§ 53-56 og §§ 60-62.

Efter disse bestemmelser kan enhver vælger, der er forhindret i at møde frem til afstemningen på afstemningsdagen, afgive brevstemme på folkeregistrene de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen. Brevstemmeafgivning kan således finde sted fra og med tirsdag den 12. maj 1992 til og med lørdag den 30. maj 1992.

Inden for samme tidsrum kan visse nærmere angivne grupper af vælgere afgive brevstemme på sygehuse, på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Endelig kan vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, brevstemme i deres eget hjem, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de ovenfor nævnte institutioner.

Folkeafstemning afholdes ikke på Færøerne eller i Grønland, hvorfor der ikke opstår spørgsmål om stemmeafgivning for færøske og grønlandske vælgere, der midlertidigt opholder sig i Danmark.

Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning til folkeafstemninger består af

1) en stemmeseddel påtrykt ordet »Stemmeseddel« samt ordene »Ja« og »Nej« trykt over hinanden,

2) en rød konvolut,

3) et følgebrev samt

4) en gulbrun yderkuvert.

Såvel følgebrev som yderkuvert er af samme slags som dem, der benyttes ved folketingsvalg.

Brevstemmematerialet, der er tilvejebragt ved Indenrigsministeriets foranstaltning, rekvireres hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16, telefax 42 45 18 71.

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

Uanset normal lørdagslukning skal folkeregistrene holdes åbne for brevstemmeafgivning i mindst nogle timer den sidste lørdag - den 30. maj 1992 - før fristens udløb. Det vil i øvrigt være hensigtsmæssigt, såfremt folkeregistrene holdes åbne nogle timer på alle lørdage i det tidsrum, hvor der kan afgives brevstemme.

Der er ikke fastsat nærmere regler om fremgangsmåden m.v. ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene. Brevstemmeafgivningen skal derfor foregå direkte på grundlag af lovens regler. På grundlag af reglerne i lovens § 100, jf. § 61, kan fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning beskrives således

Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres brevstemmematerialet.

Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«.

Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.

Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den fornødne hjælp, jf. dog nedenfor. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.

Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, for hvilket alternativ vælgeren ønsker at stemme.

Konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.

På folkeregistrene bør så vidt muligt indrettes stemmerum, hvor vælgeren kan foretage stemmeafgivningen. Et enligtstående bord eller pult vil dog også kunne benyttes.

Når den enkelte vælger har afsluttet sin stemmeafgivning, bør brevstemmen (yderkuvert med indhold) i vælgerens påsyn nedlægges i en særlig brevstemme-stemmekasse, således at een stemmekasse er beregnet til »indenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der ikke skal forsendes med postvæsenet, mens en anden stemmekasse er beregnet til »udenbys« brevstemmer, dvs. brevstemmer, der skal forsendes med postvæsenet.

Efter loven gælder der ikke nogen regel om, at der ved brevstemmeafgivning på folkeregistrene skal være 2 stemmemodtagere.

Det vil dog være hensigtsmæssigt, at der er mindst 2 stemmemodtagere til stede for det tilfælde, at en vælger skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen . I så fald kan 2 stemmemodtagere medvirke ved brevstemmeafgivningen. Den stemmemodtager, der har ydet hjælp, påtegner følgebrevet med »Hjælp ydet til udfyldelse af stemmesedlen«, eller lignende efterfulgt af sin underskrift eller initialer, mens den anden stemmemodtager attesterer følgebrevet.

I tilfælde, hvor vælgeren ikke er i stand til egenhændigt at underskrive følgebrevet , kan ligeledes medvirke 2 stemmemodtagere. Den ene stemmemodtager underskriver i dette tilfælde på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, med sit eget navn efterfulgt af ordet »for« og vælgerens navn, mens den anden stemmemodtager underskriver attesten.

I loven er det forudsat, at vælgeren selv udfylder følgebrevet og yderkuverten, herunder rubrikken på bagsiden. Der er dog intet til hinder for, at folkeregistret er vælgeren behjælpelig med - på grundlag af den foreviste legitimation - at udfylde følgebrevet og rubrikken på yderkuvertens bagside med vælgerens fulde navn, fødselsdato og bopæl samt foretage adressering på yderkuverten til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl).

Brevstemmeafgivning på folkeregistret kan foretages uden for folkeregistrets lokaler, fx på parkeringspladsen ved folkeregistret (»vognbrevstemme«). En vælger har dog ikke krav på at kunne brevstemme uden for folkeregistrets lokaler.

I forbindelse med brevstemmeafgivningen skal vælgerne have lejlighed til at gøre sig bekendt med en vejledning om folkeafstemningen, jf. de i afsnit 6. nævnte opslag.

Opmærksomheden henledes på, at stemmemodtagerne ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvilket alternativ vælgeren skal stemme for. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning. Der henvises herved til lovens § 62.

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

Brevstemmeafgivning på nævnte institutioner gennemføres ved institutionens egen foranstaltning. Nærmere regler om afstemningens tilrettelæggelse og gennemførelse er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 300 og 302 af 17. maj 1989 om brevstemmeafgivning på sygehuse henholdsvis i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens hjem

Nærmere regler om kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning på plejehjem og andre institutioner, der drives efter reglerne i bistandsloven, samt i vælgerens hjem, er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 301 og 303 af 17. maj 1989, hvortil der henvises.

Opmærksomheden henledes på, at det i sidstnævnte bekendtgørelse er fastsat, at kommunalbestyrelsen på forskellig måde, herunder ved annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser, skal sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor. Sidste frist for indgivelse af anmodning om at brevstemme i hjemmet er torsdag den 21. maj 1992 kl. 18.

Det er nu fastsat, at hvervene som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens eget hjem skal varetages af tilforordnede vælgere, der er valgt af kommunalbestyrelsen, jf. afsnit 5.3. ovenfor.

Opmærksomheden henledes på, at det fremgår af de nævnte bekendtgørelser, at hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt skal være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Endvidere fremgår, at ansatte på vedkommende plejehjem m.v., henholdsvis hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker m.fl. ansat i kommunens hjemmesygeplejerskeordning, ikke kan udpeges til stemmemodtagere på plejehjem m.v., henholdsvis i vælgerens eget hjem, uanset om de i øvrigt måtte være valgt som tilforordnede.

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder Christiansø

På afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningsområde, kan afgives brevstemme til en eller flere vælgere, som kommunalbestyrelsen har udpeget til at være stemmemodtagere, jf. lovens § 54, stk. 4, jf. § 55, stk. 3.

På Christiansø kan der afgives brevstemme hos fyrmesteren inden for de frister, der i øvrigt gælder for brevstemmeafgivning her i landet.

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

På Færøerne, i Grønland og i udlandet

Ved folkeafstemninger kan enhver vælger ligesom ved valg brevstemme på folkeregistrene på Færøerne og i Grønland samt på danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet (ambassader, konsulater m.v.). Endvidere kan brevstemmes hos en stemmemodtager, der er udpeget af Indenrigsministeriet, jf. lovens § 57.

Nedennævnte personer (stillingsindehavere) er af Indenrigsministeriet permanent udpeget som brevstemmemodtagere.

På Færøerne

Rigsombudsmanden eller den fuldmægtig ved rigsombudet, som rigsombudsmanden har bemyndiget hertil

Landfogden

Sysselmændene

I Grønland

Forbindelsesofficeren, Thule Air Base

Forbindelsesofficeren, Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq)

Stationslederen, Danmarkshavn

Stationslederen, Narssarssuaq

Stationslederen, Kulusuk

Stationslederen, Prins Christianssund

Stationslederen på Station Nord

Flyvepladslederen, Constable Pynt

Chefen for Slædepatruljen Sirius

I udlandet

Chefen for Dansk Kontingent til De Forenede Nationers styrke på Cypern. Kontingentets underafdelingschefer.

Ældste danske Officer ved De Forenede Nationers hovedkvarter på Cypern.

Ældste danske Officer ved FN's observatørgruppe til overvågelse af våbenstilstanden mellem Indien og Pakistan.

Ældste danske Officer for Det danske Kontingent ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrke i Kroatien/Jugoslavien.

Ældste danske Officer for dansk personel ved De Forenede Nationers beskyttelsesstyrkes hovedkvarter, sektor Nords hovedkvarter, observatørstyrken og militærpolitistyrken i Kroatien/Jugoslavien.

Ældste danske Repræsentant ved De Forenede Nationers organisation til overvågelse af våbenstilstanden i Palæstina.

Ældste danske Officer ved De Forenede Nationers styrke i Kuwait.

Ældste danske Repræsentant ved De forenede Nationers vagtkorps i Irak.

Ældste danske Repræsentant ved EF-missionen i Jugoslavien.

Ældste danske Officer ved Nato Airborne Early Warning Force, Geilenkirchen.

Danish Senior National Representative, ENJJPT, Sheppard Air Force Base, Texas.

På danske skibe i udenrigsfart og danske havanlæg

Søfolk og passagerer på danske skibe i udenrigsfart samt personer, der er ansat på danske havanlæg , kan brevstemme på skibet eller havanlægget, jf. lovens § 58. Skibsføreren eller dennes stedfortræder, henholdsvis chefen for havanlægget eller dennes stedfortræder, fungerer som stemmemodtager.

Tidsrum for brevstemmeafgivning

På Færøerne, i Grønland, i udlandet, på danske skibe i udenrigsfart samt på danske havanlæg uden for dansk område kan afgives brevstemme fra 3 måneder før afstemningsdagen, dvs. fra 2. marts 1992.

Loven indeholder ingen regler om sidste frist for brevstemmeafgivning på Færøerne etc. Brevstemmerne skal imidlertid være afgivet på et sådant tidspunkt, at de kan være afleveret til valgstyrerne på vedkommende afstemningssted, inden afstemningen på afstemningsdagen begynder kl. 9.

På danske havanlæg på dansk område kan afgives brevstemme de sidste 3 uger før afstemningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstemningsdagen, dvs. i tidsrummet fra tirsdag den 12. maj 1992 til lørdag den 30. maj 1992.

Det drejer sig for tiden om havanlæggene på Danfeltet, Gorm Feltet samt felterne Thyra Øst og Vest.

Brevstemmematerialet

Brevstemmematerialet er det samme, som benyttes her i landet, jf. afsnit 8.1. ovenfor.

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning

Med hensyn til den praktiske fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen henvises til lovens § 100, jf. § 61, samt til afsnit 8.2. ovenfor om brevstemmeafgivning på folkeregistrene.

Ved brevstemmeafgivning på en dansk repræsentation i Forbundsrepublikken Tyskland eller i Schweiz følges en særlig fremgangsmåde. Efter at brevstemmematerialet er udfyldt på repræsentationen, skal vælgeren medtage dette og selv aflevere det til postbesørgelse uden for repræsentationens område.

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Reglerne om kommunalbestyrelsens modtagelse og registrering af brevstemmer samt om valgstyrernes kontrol og gennemgang af disse findes i lovens §§ 64-66.

De brevstemmer, som kommunalbestyrelsen modtager, skal på yderkuverten påtegnes om modtagelsestidspunktet. I en protokol skal anføres det antal brevstemmer, der modtages, og datoen herfor samt det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner samt datoen herfor. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til denne.

I Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning er fastsat nærmere regler om registrering af brevstemmer, hvortil der henvises. Cirkulæret er optaget som bilag 4 til vejledningen.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de modtagne brevstemmer opbevares betryggende. Yderkuverterne må først åbnes af valgstyrerne eller under overværelse af valgstyrerne i forbindelse med disses gennemgang af brevstemmerne.

Valgstyrernes gennemgang af de modtagne brevstemmer skal ske inden afstemningens begyndelse på afstemningsdagen, om nødvendigt dagen før afstemningsdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning, jf. folketingsvalglovens § 65, som ændret ved lov nr. 245 af 19. april 1989.

En brevstemme kan ikke komme i betragtning , såfremt

1) afsenderen ikke er opført på valglisten,

2) afsenderen er død inden afstemningsdagen,

3) yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,

4) der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigsministeren har tilvejebragt,

5) den foreskrevne fremgangsmåde (udfyldning, attestation, underskrift m.v.) ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt,

6) brevstemmen ikke er afgivet inden for de i loven nævnte frister, eller

7) vælgeren har indsendt mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, i hvilket tilfælde kun den sidst afgivne brevstemme kommer i betragtning.

Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten. Der foretages ingen afmærkning på valglisten.

Det anføres i afstemningsbogen, hvor mange af brevstemmerne der ikke er taget i betragtning fordelt efter årsagen hertil.

Når en brevstemme kan komme i betragtning , sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brevstemme.

Det er ikke mere foreskrevet, at der skal udskrives valgkort for de vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning. Følgebrevene kan i stedet anvendes til kontrollen af antal vælgere, der ifølge valglisten har afgivet stemme.

Brevstemmer, der kan komme i betragtning, opbevares, idet den uåbnede konvolut og følgebrevet på ny indlægges i yderkuverten, indtil afstemningen er afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en stemmekasse, jf. dog nedenfor. Konvolutterne åbnes først i forbindelse med stemmeoptællingen.

Hvis valgstyrerne efter afstemningens begyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der har afgivet en brevstemme, der ved gennemgangen af brevstemmerne inden afstemningens påbegyndelse er taget i betragtning, er afgået ved døden inden afstemningsdagen, kan den pågældendes brevstemme ikke komme i betragtning. Brevstemmen skal derfor fremtages, påtegnes om årsagen til, at den ikke kan komme i betragtning, og henlægges til de øvrige brevstemmer, der ikke kan komme i betragtning, og indgå i registreringen af disse i afstemningsbogen.

Tilsvarende gælder, hvis valgstyrerne efter afstemningens påbegyndelse modtager bekræftet underretning om, at en vælger, der er optaget på valglisten, inden afstemningsdagen af andre grunde har mistet sin valgret (umyndiggørelse, fortabelse af dansk indfødsret, udrejse).

Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse , påtegnes om modtagelsestidspunktet (dato og klokkeslæt) og kommer ikke i betragtning. Yderkuverterne åbnes ikke.

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

Når afstemningen er afsluttet, foretager valgstyrerne og de tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet.

De i den tidligere lov indeholdte mere detaljerede regler om den praktiske tilrettelæggelse af stemmeoptællingen er ikke medtaget i den nye lov. De fornødne regler forudsættes i stedet fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stemmeoptællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor stemmeoptællingen foregår.

Det optælles, hvor mange stemmer der er afgivet for lovforslaget (Ja-stemmer), og hvor mange stemmer der er afgivet imod lovforslaget (Nej-stemmer).

Endvidere optælles de blanke stemmer fordelt på henholdsvis stemmesedler afgivet på afstemningsstedet og brevstemmesedler. Tvivlsomme stemmesedler, herunder stemmesedler, der utvivlsomt er ugyldige, frasorteres og afgives til formanden for valgstyrerne. Valgstyrerne foretager derefter bedømmelsen af stemmesedlernes gyldighed, jf. nedenfor i afsnit 9.2.

Resultatet af stemmeoptællingen, herunder opgørelsen af de blanke og andre ugyldige stemmesedler fordelt efter de forskellige ugyldighedsgrunde, indføres i afstemningsbogen.

Resultatet af stemmeoptællingen bekendtgøres for de tilstedeværende og indberettes straks til formanden for valgbestyrelsen i opstillingskredsen.

Til kontrol af optællingen af de afgivne stemmer sammenholdes antallet af disse med antallet af vælgere, der ifølge afmærkningerne i valglisten har afgivet stemme, ligesom afmærkningerne i valglisten sammenholdes med antallet af modtagne/udskrevne valgkort for vælgere, der har afgivet stemme ved personligt fremmøde på afstemningsdagen og antallet af følgebreve (eventuelt særskilt udskrevne valgkort) for vælgere, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Valgstyrerne skal endvidere foretage den i de fortrykte afstemningsbøger på side 4 foreskrevne afstemning af stemmeseddelregnskabet. Stemmematerialet sammenpakkes derefter som angivet i afstemningsbøgerne.

Afstemningsbogen underskrives af valgstyrerne og afleveres til kommunalbestyrelsen tillige med stemmematerialet.

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

Lovens § 101, stk. 2, indeholder de grundlæggende regler om årsagerne til, at stemmesedler afgivet til folkeafstemning er ugyldige. De nærmere regler herom er fastsat i Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 23. april 1992 om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger, hvortil der henvises.

I de følgende afsnit er enkelte af bestemmelserne i bekendtgørelsen uddybet.

Bedømmelse af stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Bestemmelsen i lovens § 101, stk. 2, nr. 2, om, at stemmesedler, der ikke er afkrydset med kryds ud for enten Ja eller Nej, er ugyldige, indebærer en ændring af den hidtidige praksis for bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger. Ændringen indebærer, at stemmesedler, der er afmærket med »Ja« eller »Nej« i alle tilfælde er ugyldige. Bortset herfra er det ikke tilsigtet at ændre de hidtidige regler/praksis for bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger.

Stemmeafgivningen foregår som nævnt ved, at vælgeren mærker stemmesedlen med et kryds. Loven indeholder ingen definition af kryds. Af bekendtgørelsens § 7 fremgår, at såkaldte dobbeltkryds, V-formede mærker og lignende sidestilles med almindelige kryds.

Med hensyn til forståelsen af begreberne »felt for »Ja-stemme«» og »felt for »Nej-stemme«» henvises til bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger, jf. bilag 2. Brevstemmesedlerne indeholder på tilsvarende måde et felt for »Ja-stemme« og et felt for »Nej-stemme«.

Brevstemmesedler til brug ved folkeafstemninger

Ifølge bekendtgørelsens § 14 er en brevstemmeseddel ugyldig, såfremt det må antages, at den ikke er tilvejebragt af indenrigsministeren til brug ved folkeafstemninger. De brevstemmesedler, der er fremstillet til brug ved brevstemmeafgivning ved folkeafstemninger, er beskrevet ovenfor i afsnit 8.1.

Brevstemmer, der er afgivet på brevstemmesedler beregnet til folketingsvalg, kommunale valg eller Europa-Parlamentsvalg, vil være ugyldige i medfør af bekendtgørelsens § 14.

Registrering af ugyldige stemmesedler, herunder brevstemmesedler

Antallet af ugyldige stemmesedler og hvorledes disse fordeler sig på de enkelte ugyldighedsgrunde anføres i de dertil beregnede skemaer i de pågældende afstemningsbøger og valgbøger. Paragrafhenvisningen i disse skemaer vedrører de paragraffer i bekendtgørelsen, hvor de pågældende ugyldighedsgrunde er beskrevet.

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgstyrernes afstemningsbog henvises til den cirkulæreskrivelse, hvormed eksemplarer af en fortrykt afstemningsbog vil blive tilsendt kommunalbestyrelserne.

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på afstemningsaftenen

Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige afstemningssteder i opstillingskredsen, sammentælles de indberettede stemmetal, og der gives straks indberetning til Indenrigsministeriet herom.

Inden afstemningsdagen vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde, der skal følges ved indberetningen.

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

Senest dagen efter, at afstemningen har fundet sted, dvs. senest onsdag den 3. juni 1992, foretager valgbestyrelsen den endelige opgørelse af resultatet af stemmeafgivningen i opstillingskredsen (fintælling). I opstillingskredse, der består af flere kommuner, foregår fintællingen i kredskommunen.

Fintællingen er offentlig. Af sikkerhedsmæssige grunde bør foretages den fornødne afskærmning af den del af lokalet/lokalerne, hvor fintællingen foregår.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at afstemningsbøgerne, stemmesedlerne, brevstemmematerialet samt de benyttede valglister og valgkort er til stede ved fintællingen.

Fintællingen foretages efter reglerne i lovens § 101, stk. 1. For hvert afstemningsområde for sig foretages en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler, jf. afsnit 9.2. om bedømmelse af stemmesedler.

Resultatet af opgørelsen af afstemningen i opstillingskredsen indføres i valgbogen.

Valgbogen underskrives af valgbestyrelsen.

Stemmesedlerne og det øvrige stemmemateriale sammenpakkes og opbevares som angivet i lovens § 101, jf. § 74, stk. 1 og 2, jf. § 104, med de ændringer, der følger af afstemningens karakter.

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

Vedrørende indholdet og udformningen af valgbestyrelsens valgbog henvises til den cirkulæreskrivelse, hvormed fortrykte eksemplarer af valgbogen vil blive fremsendt til valgbestyrelsen.

9.7. Indsendelse af valgbogskopi til Indenrigsministeriet

Så snart fintællingen er afsluttet og senest dagen derefter skal formanden for valgbestyrelsen indsende en kopi af valgbogen til Indenrigsministeriet. Kopien skal attesteres af formanden. I stedet for en bekræftet fotokopi kan indsendes en bekræftet afskrift.

Sammen med kopien af valgbogen skal indsendes en annulleret stemmeseddel.

Nogle dage før afstemningen vil Indenrigsministeriet give valgbestyrelserne meddelelse om den nærmere fremgangsmåde ved indsendelse af valgbogen m.v.

10. Opbevaring og kassation af afstemningsmateriale. Afholdelse af udgifterne ved afstemningen

Afstemningsmaterialet opbevares af valgbestyrelsen henholdsvis af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i lovens § 104.

Når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort, tilintetgøres valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet. Øvrigt valgmateriale opbevares efter reglerne i lov om kommunernes styrelse, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 201 af 29. april 1981 om kassation i kommunernes arkiver.

Vedrørende tilintetgørelse henholdsvis opbevaring af brevstemmer, der modtages efter afstemningsdagen, henvises til §§ 5 og 6 i Indenrigsministeriets cirkulære nr. 64 af 3. maj 1989 om brevstemmeprotokollers indhold og udformning.

Når eventuelle klager over afstemningen er endeligt afgjort, sender Indenrigsministeriet meddelelse herom til valgbestyrelserne.

Udgifterne ved folkeafstemninger afholdes af kommunerne. Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes dog af statskassen. Portoudgifter til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som stemmemodtageren repræsenterer.

Udgifter, der forskudsvis er afholdt af kredskommunen, fordeles af valgbestyrelsens formand på opstillingskredsens kommuner i forhold til det senest offentliggjorte folketal.

Reglerne om afholdelse af udgifterne ved folkeafstemninger indeholdes i lovens § 105.

11. Formularer til brug ved folkeafstemningen m.v.

Formularer til brug ved folkeafstemningen, herunder opslag til stemmerum og stemmelokaler, jf. afsnit 6., kan købes hos Barfod og I. Chr. Petersen A/S, Postboks 1332, Fabriksparken 56, 2600 Glostrup, telefon 42 45 15 16, telefax 42 45 18 71. Samme sted kan for Indenrigsministeriets regning rekvireres brevstemmemateriale og ansøgningsskemaer til brug ved anmodning om brevstemmeafgivning i hjemmet.

Indenrigsministeriet, den 1. maj 1992

Thor Pedersen

/ Anne Birte Pade

Bilag 3

Vejledning ved folkeafstemningen den 2. juni 1992

Der stemmes om

det af Folketinget vedtagne forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v.

(Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union).

Den, der stemmer Den, der stemmer for imod lovforslaget, sætter lovforslaget, sætter x ved JA x ved NEJ

Der må kun sættes eet kryds på stemmesedlen

Vejledning om afholdelse af folkeafstemning tirsdag den 2. juni 1992 om forslag til lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber m.v. (Danmarks tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union)(Til alle kommunalbestyrelser og valgbestyrelser)

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Oversigt over opgavefordelingen ved folkeafstemninger 2.1. Kommunalbestyrelsens opgaver 2.2. Valgbestyrelsens opgaver

3. Oversigt over tidsfristerne ved folkeafstemningen den 2. juni

1992

4. Valgret, valglister og valgkort

4.1. Valgret

4.2. Maskinel udarbejdelse af valglister

4.3. Manuel berigtigelse af den maskinelt udskrevne valgliste

4.4. Særligt om flytning inden for landets grænser senere end

18.-dagen før afstemningsdagen

4.5. Særligt om tilflytning fra udlandet m.v. senere end 18.-dagen

før afstemningsdagen

4.6. Udsendelse af valgkort

4.7. Indsigelser vedrørende valgkort og valglister

5. Valg m.v. af valgbestyrelser, valgstyrere og tilforordnede

vælgere

5.1. Valgbestyrelser

5.2. Valgstyrere

5.3. Tilforordnede vælgere

5.4. Diæter

6. Stemmesedler og opslag

7. Afstemning på afstemningsdagen

7.1. Kommunalbestyrelsens forberedelse af afstemningen

7.2. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen

7.3. Reglerne om hjælp til stemmeafgivningen

7.4. Opretholdelse af ro og orden i stemmelokalerne

7.5. Agitation ikke tilladt i stemmelokalerne

7.6. Indsamlinger på afstemningsstederne

7.7. Andre afstemninger samtidig med folkeafstemningen

8. Brevstemmeafgivning

8.1. De generelle regler om brevstemmeafgivning her i landet

8.2. Særligt om brevstemmeafgivning på folkeregistrene

8.3. Særligt om brevstemmeafgivning på sygehuse og i

kriminalforsorgens anstalter og arresthusene

8.4. Særligt om brevstemmeafgivning på plejehjem m.v. og i vælgerens

hjem

8.5. Særligt om brevstemmeafgivning på mindre øer, herunder

Christiansø

8.6. Brevstemmeafgivning på Færøerne, i Grønland, i udlandet, på

danske skibe i udenrigsfart og på danske havanlæg

8.7. Modtagelse og kontrol af brevstemmer

9. Opgørelse af afstemningen i opstillingskredsen

9.1. Stemmeoptælling på afstemningsstedet

9.2. Bedømmelse af stemmesedler

9.3. Valgstyrernes afstemningsbog

9.4. Indberetning til Indenrigsministeriet på afstemningsaftenen

9.5. Fintælling i opstillingskredsen

9.6. Valgbestyrelsens valgbog

9.7. Indsendelse af valgbogen til Indenrigsministeriet

10. Opbevaring og kassation af afstemningsmateriale. Afholdelse af

udgifterne til afstemningen

11. Formularer m.v. til brug ved afstemningen

(* 1) Bilagene 2 og 4 er udeladt her, da bekendtgørelsen og cirkulæret forefindes i Lovtidende henholdsvis Ministerialtidende samt i Retsinformation.