Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager (Vejledningen vedrører såvel bygningsreglement 1982 som bygningsreglement for småhuse 1985)

Kapitel III

Vejlove

8. Lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 430 af 31. maj 1991).

Kommunalbestyrelsen påser, at bebyggelse ikke anbringes i strid med byggelinier med højdetillæg pålagt i medfør af §§ 34 og 35.

Såfremt bebyggelsen må antages at komme i strid med en vejlinie, der er optaget på vejplan, men ikke sikret ved byggelinier, skal der efter § 36 ske indberetning til vejbestyrelsen for den planlagte vej.

Er der tale om ny bebyggelse af en ejendom beliggende på hjørnet mellem to veje (offentlige veje, private fællesveje), og der ikke allerede er etableret hjørneafskæring, skal det påses, at hjørneafskæring er i overensstemmelse med § 39 , eller at der er meddelt dispensation fra bestemmelsen i henhold til § 42, stk.2.

Reglerne i kapitel 6 om adgang til offentlig vej skal påses overholdt, før der kan meddeles byggetilladelse.

Hvis byggeriet medfører opgravning på eller nær ved arealer med offentlig vej, udgravning eller opfyldning nærmere end 3 meter plus højdetillæg for sådan vej, eller i øvrigt forudsætter råden over vejareal, kræves vejbestyrelsens og politiets samtykke efter §§ 101 og 102. Det samme gælder anbringelse af faste genstande, skilte eller lignende over vejareal efter § 103. Dog kan visse bygningsdele, der er hævet mere end 2,8 meter over fortov, indtil 1 meter fra kørebanekant eller cykelsti, etableres.

Nybygning eller ændring af tankanlæg kræver vejbestyrelsens og politiets godkendelse, jf. § 104. Tilladelsen skal indhentes hos vejbestyrelsen for den vej, ejendommen grænser til. Såfremt anlægget er placeret i en aftand af 100 meter (i byområder dog kun 50 meter) fra hovedlandevej eller landevej, skal tilladelse tillige indhentes hos vejbestyrelsen for disse veje.

9. Lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 431 af 31. april 1991).

A. Områder omfattet af lovens afsnit I, II og IV (dvs. områder, der ikke er byzone og ikke omfattet af beslutning efter § 13, stk. 2).

Skal byggeriet betjenes af en ny privat fællesvej eller vej, der (uden godkendelse) er udlagt til brug for landbrug, skovbrug eller fiskeri, skal vejudlæg inden byggetilladelse være godkendt af vejmyndigheden efter § 14.

B. Områder omfattet af lovens afsnit I, III og IV (dvs. byzone samt områder omfattet af beslutning efter § 13, stk. 2).

Byggemyndigheden skal påse, at byggeriet ikke opføres på areal, der er udlagt som privat fællesvej eller omfattet af højdetillæg for sådan, jf. § 35, stk. 1 og 2.

Når byggeriet skal betjenes af en ny privat fællesvej, må byggetilladelse ikke udstedes, før vejudlæg og anlæg er godkendt af vejmyndigheden, jf. § 41. De foran omtalte bestemmelser i kapitel 6 og §§ 101, 103 og 104 i lov om offentlige veje finder også anvendelse på private fællesveje i byområder, jf. §§ 46, 48 og 49, stk. 3.

Kapitel II

Miljølove

6. Lov om miljøbeskyttelse (lov nr. 358 af 6. juni 1991).

Miljøbeskyttelsesloven og de regler, der er fastsat i medfør af denne, bestemmer i en række tilfælde (f.eks. miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 33 ), at en forurenende virksomhed eller aktivitet ikke må anlægges eller påbegyndes, før godkendelse hertil er meddelt.Godkendelse meddeles i almindelighed af kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Spørgsmålet om, hvornår bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med en tilladelse eller godkendelse må påbegyndes, reguleres i miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2. § 33, stk. 2 indebærer en lempelse i forhold til den tidligere miljøbeskyttelseslov, idet godkendelsesmyndigheden nu kan give tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder mens den behandler godkendelsesansøgningen, men før godkendelse til etablering og drift meddeles. Denne adgang til tidlig påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder gælder imidlertid ikke for anlæg til deponering af affald. Her kan kommunalbestyrelsen tidligst give tilladelse til påbegyndelse af anlægsarbejdet fra tidspunktet, hvor miljøgodkendelse efter § 33, stk. 1 er meddelt.

I praksis medfører § 33, stk. 2, at byggetilladelse ikke må gives af kommunalbestyrelsen, før betingelserne for påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder i bestemmelsen er opfyldt.

Herefter kan byggetilladelse meddeles før godkendelse er givet under forudsætning af, at virksomheden anlægges i overensstemmelse med en godkendt lokalplan eller byplanvedtægt. Hvis et byggeprojekt er omfattet af reglerne om vurdering af visse større projekters virkning på miljøet (VVM-proceduren), må tilladelse ikke gives, før amtsrådets vedtagelse af regionplantillæg foreligger.

Det må ligeledes forudsættes, at en byggetilladelse kun må gives på grundlag af en vurdering af virksomhedens lokaliseringsforhold sammenholdt med en forhåndsvurdering af, hvorvidt virksomheden skønnes at kunne drives på stedet uden væsentlige gener for omgivelserne i henhold til de vilkår for virksomhedens etablering og drift, som senere vil blive fastsat i godkendelsen, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

I disse tilfælde kan byggetilladelsen meddeles og udnyttes straks fra byggetilladelsens modtagelse, også uanset om klage herover sker inden for klagefristen.

Under en klagesag kan Miljøstyrelsen bestemme, at 1.instansmyndighedens byggetilladelse ikke må udnyttes, eller at allerede påbegyndte arbejder skal standses.

I sager, hvor kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i byggetilladelsen har bestemt, at bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes straks, skal adressaten straks underrettes, hvis miljøafgørelsen til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder påklages til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen træffer hurtigst muligt selvstændig delafgørelse om, hvorvidt bygge- og anlægsarbejder kan påbegyndes eller skal standses under klagesagens behandling i styrelsen.

Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende tilladelse til påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder kan påklages til Miljøklagenævnet, hvis klagenævnet vurderer, at der er tale om en større eller principiel afgørelse.

Afslag på ansøgning om godkendelse med den begrundelse, at placeringen af virksomheden det pågældende sted vil være i strid med bestemmelser i lokal-, kommune- eller regionplan, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. § 34 stk.3.

Bygge- og anlægsarbejder, som følger af påbud i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af denne, kan påbegyndes straks, men ansøgeren vil ikke være retligt forpligtet hertil i de situationer, hvor hovedreglen om opsættende virkning på klager over påbud og forbud i miljøbeskyttelsesloven § 95 findes anvendelig.

Endelig henvises til følgende bekendtgørelser, hvorefter der er særlige regler om bygge- og anlægsarbejder

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg , jf. § 21, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg (varmeslanger i jord).

Dispensation, tilladelse eller godkendelse efter bekendtgørelse nr. 568 af 22. september 1988 om husdyrgødning og ensilage m.v.

7. Lov om arbejdsmiljø (lov nr. 681 af 23. december 1975).

Arbejdsmiljølovens hovedkrav er, at arbejdsstedet skal indrettes således, at arbejdet i alle led kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Ved nyopførelse eller ændringer af bestående byggeri skal der ved såvel opførelse som indretning tages højde for det arbejde, der skal foregå.

Der henvises til § 42 om arbejdsstedets indretning sammenholdt med Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse og nr. 452 af 27. august 1984 om støjgrænser på arbejdspladsen.

Der henvises desuden til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 6. februar 1986 om forenkling af byggesagsbehandlingen for visse erhvervskategorier.

Efter denne bekendtgørelses § 1 udøves tilsynet med overholdelse af de bygningsmæssige bestemmelser, der hidtil har været administreret af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, nu alene af kommunalbestyrelsen for så vidt angår de erhvervskategorier, hvor arbejdsprocessen ikke har en afgørende betydning for bygningsudformning eller dens indretning.

Der henvises i den forbindelse yderligere til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978 om projekterende og rådgiveres pligter efter lov om arbejdsmiljø. Bekendtgørelsen definerer nærmere de forpligtelser, der påhviler rådgivere m.m. med henblik på, at sikre et godt arbejdsmiljø.

I henhold til Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 392 af 10. august 1978, § 21 skal sikkerhedsorganisationen inddrages i virksomhedens planlægning, herunder i planlægningen af projekter o.l. til udvidelse eller ombygning af virksomheden eller en del deraf. Dette er en pligt, der påhviler den enkelte arbejdsgiver, og det er fortsat Arbejdstilsynet, der fører tilsyn med, at ovennævnte bekendtgørelse overholdes. I forbindelse med ombygning, tilbygning og nybygning sker dette i praksis hovedsageligt ved, at Arbejdstilsynet anmoder om, at sikkerhedsorganisationen udtaler sig i den konkrete byggesag.

Hvad angår erhvervsbyggerier, som i henhold til bekendtgørelse nr. 49 alene behandles af kommunalbestyrelsen, skal det sikres, at virksomhedens sikkerhedsorganisation, såfremt der findes en sådan, er inddraget i planlægningen. I praksis kan dette ske ved, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdsgiveren fremsender kopi af byggetilladelsen til sikkerhedsorganisationen.

I de tilfælde, hvor det er kommunen, der er bygherre/arbejdsgiver, må det ligeledes sikres, at sikkerhedsorganisationen er inddraget. Der påhviler kommunalbestyrelsen som arbejdsgiver en forpligtelse til, at dette finder sted samt iagttagelse af arbejdsmiljølovgivningens krav i øvrigt.

Opmærksomheden henledes på, at bofællesskaber opført i henhold til bistandslovens § 68 og som byggesagsbehandles efter småhusreglementet i henhold til arbejdsmiljøloven betragtes som arbejdspladser.

For nærmere beskrivelse af Arbejdstilsynets praksis henvises til AT-meddelelser nr. 1.01.1 til 1.01.9 der vedrører indretning af faste arbejdssteder samt AT-meddelelse nr. 1.02.1-3 om rum for varmekedler m.m., 2.05.2 om sikkerhedsforanstaltninger ved køle- og fryserum og 4.04.2 om skorstensfejerarbejde, nr. 4.06.1 om bekæmpelse af støj på arbejdspladsen samt AT-anvisningerne nr. 6.1.0.1 - 6.1.0.3 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.

Arbejdstilsynets regler for udførelse af elevatorer og rum i forbindelse hermed er beskrevet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 626 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove o.l. og nr. 627 om supplerende regler om indretning af elevatorer m.v. af 18. december 1980.

Kapitel IV

Boliglove

10. Lov om sanering (lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983).

Saneringsloven er ophævet med virkning fra 31. december 1984, men gælder fortsat for saneringsplaner, som er vedtaget af et byfornyelsesselskab eller en kommune inden denne dato.

En saneringsplan er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet, jf.§ 13, stk.2.

Efter § 16, stk. 4, må arealer, som inden en saneringsplans godkendelse er overtaget af kommunalbestyrelsen i medfør af § 16 med henblik på nedrivning af bebyggelse, ikke bebygges , før der er godkendt en saneringsplan, som omfatter ejendommen.

Kommunalbestyrelsen kan nedlægge midlertidigt forbud mod, at en ejendom, som er omfattet af en saneringsplan, bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, som vil være i strid med planen eller vanskeliggøre dens gennemførelse, jf. § 17. Forbudet kan nedlægges i indtil 2 år, og boligministeren kan i særlige tilfælde tillade forlængelse af forbudet med yderligere 1 år.

11. Lov om byfornyelse (lovbekendtgørelse nr. 498 af 28.juni 1990).

Efter § 12, stk. 1, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold, som er i strid med en offentlig bekendtgjort byfornyelsesbeslutning, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil.

Inden byfornyelsesbeslutningen bliver bekendtgjort, kan kommunalbestyrelsen efter § 12, stk. 3, nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en byfornyelsesbeslutning. Forbudet kan nedlægges i indtil 2 år og kan i særlige tilfælde forlænges i yderligere 1 år med byfornyelsesnævnets tilladelse.

Efter § 23 a, stk. 1, kan der, hvis en ejer af udlejede beboelseslejligheder har gennemført et projekt efter §§ 19-23, ud over foranstaltninger efter § 19, stk. 5, nr. 1-4, først gennemføres forbedringer efter lov om leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene 5 år efter projektets færdiggørelse.

Ifølge § 33, stk. 5, finder § 12 tilsvarende anvendelse for boligforbedringsbeslutninger.

Efter §§ 19, stk. 5 og 20, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens påbud til ejeren om at gennemføre forbedringsarbejder kun omfatte nærmere opregnede foranstaltninger, såfremt

1. et flertal af lejerne har gjort indsigelse imod ejerens projekt eller dele heraf eller

2. ejeren ikke efterkommer kommunalbestyrelsens opfordring til at fremkomme med et projekt.

Efter § 28 er et vedtaget gennemførelsesprojekt bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen fra det tidspunkt, de pågældende har fået meddelelse om vedtagelsen, uden hensyn til hvornår retten er stiftet.

Efter § 75 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen nedlægge et midlertidigt forbud for et tidsrum af indtil 2 år mod, at der retligt eller faktisk foretages ændringer på en ejendom, hvis benyttelse skønnes forbundet med sundheds- eller brandfare. Forbudet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter § 72 eller forbud efter § 73 eller underretter ejeren om, at der ikke er fundet anledning til at træffe beslutning efter kapitel VIII.

Efter § 75 a, stk. 2, må der ikke retligt eller faktisk foretages ændringer på en ejendom, hvor der er meddelt nedrivningspåbud efter § 74, stk. 2, eller boligtilsynsloven, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter § 75.

12. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (lovbekendtgørelse nr. 525 af 11 juli 1986, som ændret ved § 3 i lov nr. 831 af 21. december 1988).

Byggetilladelse til et forbedringsarbejde, som huslejenævnet har udsat i henhold til § 25, stk. 3 må ikke meddeles, så længe udsættelsen er gældende.

Inden byggetilladelse meddeles, skal det påses, at reglerne i §§ 46 og 52 om samtykke til nedlæggelse af en bolig er overholdt, herunder enkeltværelser, der ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller er del af et een- eller tofamilieshus, som udlejer bebor.

Kapitel I

Love om fysisk planlægning og fredning

1. Lov om planlægning (lov nr. 388 af 6.juni 1991)

Kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. § 12 i lov om planlægning.

Bestemmelsen i § 13, stk. 2 om lokalplanpligt ved større bygge- og anlægsarbejder, skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før lokalplanen er endeligt vedtaget eller godkendt, jf. dog § 17, stk. 2.

Kommunalbestyrelsen vil kunne nedlægge et midlertidigt forbud mod dispositioner, der vil kunne hindres ved en lokalplan, jf. § 14. Det fremgår af emnekataloget i § 15 , om den pågældende disposition kan behandles i en lokalplan. § 14-forbudets gyldighedsperiode er begrænset til 1 år.

Ejendomme, der er omfattet af et offentligt forslag til lokalplan, må ikke bebygges eller iøvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. jf. § 17.

Efter bestemmelsen i § 18 må der - når der er foretaget offentlig bekendtgørelse af en endeligt vedtaget eller godkendt lokalplan - ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre en dispensation meddeles efter reglerne i §§ 19 eller 40.

Kommunalbestyrelsen har efter § 43 beføjelse til - ved påbud eller forbud - at forlange en privat servitut overholdt, såfremt servitutten omhandler forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan, jf. § 15.

I § 68 er angivet, i hvilken udstrækning byplanvedtægter, byggeområdebestemmelser m.v. efter den hidtidige bygge- og planlovgivning fortsat er gældende og således har betydning for sagsbehandlingen.

Zoneinddelingen og landzoneadministrationen

Bestemmelserne i §§ 35 og 36 om opførelse af anden bebyggelse end den, der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrug m.v., skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før en tilladelse efter planloven kan udnyttes, jf.§ 60, stk. 4. Heraf fremgår tillige, at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Opmærksomheden henledes endvidere på planlovens §§ 37 og 38 om anvendelsen af nedlagte landbrugsbygninger til anden form for erhverv.

Sommerhusområder

Bestemmelserne i planlovens §§ 39 og 40 om opførelse af mere end een beboelsesbygning på en ejendom i sommerhusområder og om helårsbeboelse i sommerhusområder skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før en tilladelse efter planloven er meddelt.

2. Lov om bygningsfredning (lovbekendtgørelse nr. 81 af 10.februar 1986 samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 35 af 23. januar 1990 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Planstyrelsen).

Der henvises til Planstyrelsens cirkulæreskrivelse af ll. december 1979 om bygningsfredningslovens bestemmelser om tilladelse til bygningsarbejder på og nedrivning af fredede bygninger.

Loven om bygningsfredning har til formål at værne om landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, jf. § 1.

Efter § 2 gælder lovens bestemmelser for bygningsværker, bygningsdele, skulpturer, mindesmærker, springvand og lignende, og en bygnings umiddelbare omgivelser i form af gårdrum, pladser, brolægning, fortove, haver og parkanlæg, når de udgør en del af den samlede beskyttelsesværdige helhed.

For de bevaringsværdige huse er »værne«-bestræbelserne indpasset i den fysiske planlægning, først og fremmest gennem planlægningsloven, men også som led i de generelle foranstaltninger med henblik på by- og boligforbedringer. Bevaring af den ældre bebyggelse og de kultur- og miljøværdier, der knytter sig hertil, er bl.a. en af de interesser, der skal afvejes som led i kommuneplanlægningen.

Statens Bygningsfredningsfonds virksomhed efter § 17, jf. nedenfor, kan også omfatte bevaringsværdige bygninger.

Efter bestemmelserne i bygningsfredningslovens § 25 yder Miljøministeriet, Planstyrelsen faglig rådgivning og anden bistand til bl.a. kommunalbestyrelsen i spørgsmål vedrørende bygningsbevaring. Planstyrelsen bistår ligeledes med vejledning og informationsvirksomhed overfor ejere og brugere af bevaringsværdige bygninger.

For de fredede bygninger er »værne«-bestemmelserne direkte fastlagt i bygningsfredningsloven.

Bygninger, der er af væsentlig arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi og over 100 år gamle, kan fredes, jf. § 3. Endvidere kan bygninger, uanset alder, fredes, når de er af særlig fremragende værdi, eller der er andre særlige grunde til at ønske dem sikrede for eftertiden.

Bygningsfredningen gennemføres af Miljøministeriet, Planstyrelsen. Alle - herunder kommunalbestyrelsen - kan foreslå en bygning fredet.

Bygninger eller bygningsdele, der er opført før år 1536 - altså den middelalderlige arkitektur - har en særlig status, idet de som landets ældste bygninger automatisk er fredede.

Når Planstyrelsen har underrettet om en påtænkt fredning, må der ikke foretages noget, der strider imod denne, jf. § 6, stk. 3.

Efter § 9 har ejeren eller brugeren af en fredet bygning pligt til at holde bygningen i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag.

Bestemmelsen i § 10 om tilladelse til ud- og indvendige istandsættelses- og bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, skal påses overholdt, således at byggetilladelse - såfremt en sådan kræves efter byggeloven - ikke kan meddeles, før Planstyrelsens tilladelse foreligger.

Såfremt der ikke inden 3 måneder af Miljøministeriet, Planstyrelsen er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter § 10, stk. 1, kan de arbejder, der er omfattet af ansøgningen, iværksættes.

Til almindelig vedligeholdelse af en fredet bygning regnes f.eks. udskiftning af enkelte tagsten og understrygning af taget, kalkning og maling, både udvendig og indvendig, såfremt der anvendes samme materialer og samme farver, som bygningen har i forvejen.

Til bygningsarbejder, der går ud over denne almindelige vedligeholdelse, og som derfor altid vil kræve Planstyrelsens tilladelse, hører f.eks. arbejder, som ændrer en bygnings karakter, eksempelvis omlægning af tag eller pudsning af en facade, der har stået i blank mur.

Som bygningsarbejder, der kræver tilladelse fra Planstyrelsen betragtes også arbejder i forbindelse med brandsikring, isolering og andre energibesparende foranstaltninger samt istandsættelse og genopbygning af en fredet bygning, der er blevet storm- eller brandskadet.

Efter § 11 skal der indhentes tilladelse fra Miljøministeriet, Planstyrelsen til nedrivning af en fredet bygning.

Tilladelse kan først gives, efter at Det særlige Bygningssyn, der er et sagkyndigt, rådgivende organ for Planstyrelsen, har fået forelagt ansøgningen herom og herefter ikke har udtalt sig imod nedrivningen, jf. § 23, stk. 2.

Til vurdering af ansøgningen kan kræves oplysninger om formålet med nedrivningen, og om den fremtidige anvendelse af ejendommen. Behandlingen af en ansøgning kan afslås, hvis de tilladelser, der er nødvendige i henhold til anden lovgivning, ikke foreligger, jf. § 11, stk. 2.

Tilladelser efter § 11 (totalnedrivning) og § 10 (delvis nedrivning) skal indhentes også i sager, som alene kræver anmeldelse til kommunalbestyrelsen.

I lighed med planlægningslovens bestemmelser er der under visse forudsætninger en overtagelsespligt for det offentlige, såfremt nedrivningsansøgning afslås.

For at lette de forpligtelser, der påhviler en ejer til at opretholde en fredet bygning, yder Planstyrelsen rådgivning og vejledning (generelt og konkret) i forbindelse med løsning af de istandsættelsesopgaver, der vedrører den fredede bygning.

Efter § 14 skal ejeren ved brandskade eller anden væsentlig skade på en fredet ejendom søge om tilladelse til istandsættelse af bygningen, jf. § 10.

Kapitel V

Andre love

13. Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger (Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981, som ændret ved lov nr. 649 af 19. december 1984).

Bestemmelsen i ændringslovens § 1.1 om sikringsrumspligt ved nybyggeri skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før spørgsmålet om indretning af sikringsrum er blevet afklaret.

Ifølge bestemmelsen i § 9, stk. 1 i loven, skal et sikringsrum kunne optage det normalt største antal personer i nybygningen. Nærmere regler for sikringsrummets størrelse er angivet i § 2 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum.

Orientering om sikringsrumspligt for boligbyggeri og idrætshaller er givet i DF-meddelelse nr. 91/10 af 20. juni 1991.

Ifølge § 9, stk. 3, i loven kan Indenrigsministeren helt eller delvis fritage nybygninger til teatre, restauranter, mødelokaler o.lign. for sikringsrumspligten, mod at der træffes andre egnede beskyttelsesforanstaltninger.

Bestemmelsen i § 17 i loven om pligt til ved nybyggeri med sikringsrum at etablere murgennembrydning ind til nabobygningens kælder skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, før dette spørgsmål er blevet afklaret.

Efter bestemmelsen i § 23 i loven kan Indenrigsministeriet i særlige tilfælde dispensere fra lovens bestemmelser.

Alle dispensationsbeføjelser er ifølge Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 39 af 19. januar 1987 tillagt Civilforsvarsstyrelsen med Indenrigsministeriet som ankeinstans.

Bekendtgørelse nr. 650 af 19. december 1984 om sikringsrum indeholder de tekniske bestemmelser for sikringsrum og murgennembrydninger.

Bestemmelsen i § 2 i bekendtgørelsen angiver detaljerede bestemmelser for antallet af pladser i sikringsrum for forskellige anvendelser af bygninger.

Bestemmelsen i § 2, stk. 6, tillader, at antallet af pladser i sikringsrum til erhvervsbygninger og etablissementer kan reduceres med 13 pct. af hensyn til personfravær under beredskab.

Bestemmelsen i § 7, stk. 5, fastlægger særlige regler for etableringen af ekstra åbninger i et sikringsrums omgivende vægge udover åbninger til adgangsdør og nødudgange.

Bestemmelserne om murgennembrydningernes udførelse er indeholdt i §§ 15, 16, 17 og 18. § 18 fastsætter, at ejeren af en bestående bygning kan få sin del af udgifterne til murgennembrydningen refunderet af Civilforsvarsstyrelsen.

14. Lov om varmeforsyning (Energiministeriets lovbekendtgørelse nr. 382 af 13. juli 1990).

Generelt bemærkes, at kommunalbestyrelsen i henhold til varmeforsyningslovens § 3 har pligt til at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. Denne planlægning forudsættes inddraget i forbindelse med den fysiske planlægning, kommune- og lokalplanlægningen, bl.a. ved revisioner eller ændringer af kommuneplaner eller vedtagelse af lokalplaner, især byggelovgivningen og miljøbeskyttelsesloven.

For så vidt angår ny bebyggelse kan kommunalbestyrelsen i henhold til varmeforsyningslovens § 11 - såfremt det er forudsat i et godkendt projekt for et kollektivt varmeforsyningsanlæg - pålægge tilslutningspligt til det kollektive anlæg. Pålægget sker senest ved udstedelse af byggetilladelsen. Tilslutningen skal ske ved ibrugtagningen.

Ifølge § 14 kan kommunalbestyrelsen, hvis det skønnes nødvendigt til gennemførelse af varmeforsyningsplanlægningen, bestemme, at nærmere angivne opvarmningssystemer ikke må etableres i ny bebyggelse inden for et geografisk afgrænset område. En sådan beslutning skal meddeles ejendommens ejer snarest muligt og senest ved udstedelsen af byggetilladelse.

Med energiministerens skrivelse af 30. november 1988 er kommunalbestyrelsen pålagt pligt til at nedlægge forbud mod etablering af elopvarmning i ny bebyggelse i områder, der er eller bliver udlagt til kollektiv varmeforsyning.

Udover opførelsen af nye bygninger omfatter udtrykket »ny bebyggelse« også moderniseringer af særligt omfattende karakter eller ombygning, som medfører etablering af et nyt opvarmningssystem.

15. Brandloven (Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983). (Pr. 1.1.1992 hører brandloven under Indenrigsministeriet).

§ 16 giver mulighed for at opnå tilskud fra Planstyrelsen og § 17 lån fra Statens Bygningsfredningsfond til gennemførelse af istandsættelsesarbejder på de fredede bygninger.

Efter § 27 kræver opdeling af en fredet bygning i ejerlejligheder Planstyrelsens samtykke.

Såfremt ovennævnte tilladelser ikke er udnyttet inden 5 år, bortfalder de, jf. § 29 .

3. Lov om naturfredning (lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984). (Den 1.7.1992 træder en ny naturbeskyttelseslov i kraft. I tilknytning hertil udarbejdes et tillæg til denne vejledning om lovgennemgangen vedrørende naturbeskyttelsesloven).

Kommunalbestyrelsen har pligt til at virke for en fredningsplans gennemførelse ved udøvelse af sine beføjelser efter naturfredningsloven, jf. § 38. Endvidere angiver en fredningsplan retningslinier for kommunalbestyrelsens varetagelse af fredningshensyn ved udøvelse af beføjelser efter anden lovgivning.

Skov- og Naturstyrelsen eller amtsrådet/Københavns eller Frederiksberg Kommuner kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Et sådant forbud efter § 11 har en gyldighedsperiode på højst 1 år.

Efter bestemmelsen i § 16 må der - når fredningsnævnet har bekendtgjort, at en fredningssag er rejst - ikke foretages noget, som strider imod de foreslåede fredningsbestemmelser. Når der er sket bekendtgørelse af fredningsnævnets afgørelser, skal disse overholdes af alle og enhver, jf. §§ 18 og 22 .

Dispensation kan meddeles efter § 16, stk. 2 og i henhold til reglerne i § 34.

Offentlige anlæg uden for byer og bymæssige bebyggelser skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til landskabsbilledet og de øvrige naturfredningsmæssige værdier, jf. § 42. I medfør heraf er det bl.a. bestemt, at primære højspændingsanlæg (ca. 50 kv og derover) skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen, og at lavspændingsanlæg og sekundære højspændingsanlæg (ca. 6-20 kv) skal godkendes af amtsrådet/Københavns eller Frederiksberg Kommuner. Se nærmere herom i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 1. december 1978 om godkendelse af elanlæg.

Tilsvarende gælder for anlæg af offentligeveje, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 612 af 1. december 1978.

Bestemmelserne i §§ 43-43b foreskriver en generel beskyttelse af de fleste vandløb, søer, moser, heder, strandenge og strandsumpe. Som hovedregel gælder, at ændringer i disse naturtyper, herunder bebyggelse, kræver tilladelse fra amtsrådet/Københavns eller Frederiksberg Kommuner. Der henvises til Miljøministeriets bekendtgørelser nr. 521 af 2. november 1983 om godkendelse m.v. efter naturfredningslovens §§ 43 og 45 af anlæg i forbindelse med visse vådområder og nr. 222 af 1. december 1978 om anlæg m.v. i forbindelse med visse vådområder.

De senere ikrafttrådte bestemmelser om visse mindre søer i § 43 samt bestemmelserne om heder, strandenge og strandsumpe i § 43a og § 43b er nærmere behandlet i ministeriets bekendtgørelse nr. 40 af 9. februar 1984 om tilladelse m.v. efter naturfredningslovens kapitel VI til ændring af heder, strandenge og strandsumpe og cirkulære af 27. marts 1984 om naturfredningslovens § 43, stk. 4 (visse søer), § 43a (heder), og § 43b (strandenge og -sumpe). Af bekendtgørelsens § 2 fremgår, at heder, strandenge og strandsumpe, der den 1. januar 1984 er beliggende i byzone eller sommerhusområde, i et nærmere angivet omfang er undtaget fra tilladelsesordningen. Endvidere er i cirkulærets pkt. 7.3 anført, at opførelse af bebyggelse på heder, strandenge og strandsumpe i tilknytning til eller i nærheden af eksisterende bygninger, normalt kan ske uden tilladelse.

Naturfredningslovens §§ 46-47b omhandler de afstandskrav, der ikke uden Fredningsnævnets tilladelse må fraviges ved placering af bygninger eller campingvogne, gennemførelse af terrænændringer eller beplantninger i forhold til strandbredder, skove, søer, vandløb og de i det åbne land beliggende kirker.

Kommunalbestyrelsen kan ansøge Skov- og Naturstyrelsen om hel eller delvis ophævelse af bygge- og beskyttelseslinierne i § 46, § 47 og § 47a, når dette sker på grundlag af en detailplanlægning. Efter hidtidig praksis vil en sådan planlægning normalt være en lokalplan. Der henvises til ministeriets cirkulære af 9. november 1979.

§ 27 fastsætter bl.a., at oprettelse af virksomheder, der anvender brandbare luftarter, kræver tilladelse fra brandmyndigheden, d.v.s. brand- eller beredskabskommissionen og i kommuner uden disse fra politimesteren. Der kan stilles krav vedrørende virksomhedens beliggenhed, indretning og benyttelse.

I medfør af § 40 er der udsendt bekendtgørelser og tekniske forskrifter om

- oplagring og anvendelse af brandfarlige væsker, oplagring og anvendelse af sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker,

- F-gas,

- træbearbejdning og træoplag,

- plastforarbejdning og plastoplag,

- korn- og foderstofvirksomheder,

- fremstilling og oplagring af mel og

- visse brandfarlige virksomheder og oplag.

Brandmyndigheden kan stille krav vedrørende beliggenhed, indretning og benyttelse af sådanne virksomheder og oplag, idet dog Statens Brandinspektion fastsætter vilkår for store oplag af brandfarlige væsker (over 10.000 oplagsenheder) og F-gas (over 25.000 kg) samt alle højlagre.

I medfør af tidligere brandlov er der udsendt bekendtgørelse om opbevaring af transportable beholdere med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter. Brandmyndigheden (subsidiært Statens Brandinspektion) fastsætter vilkår for oprettelse af sådanne oplag.

Boligministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, den 1. april 1992

H. E. Rasmussen

/ Ella Blousgaard

§ 48 indeholder et forbud mod beskadigelse af jordfaste fortidsminder, der enten er synlige i terrænet, eller hvorom der er foretaget tinglysning. Arealer, hvor sådanne fortidsminder ligger må ikke udstykkes, ligesom der ikke må ske opdeling eller skelforandring, jf. § 48. Dispensation fra disse bestemmelser kan kun opnås, hvis både Skov- og Naturstyrelsen og fredningsnævnet bevilger den.

§ 53 fastlægger en beskyttelseszone på 100 meter omkring de jordfaste fortidsminder, som er omfattet af naturfredningslovens § 48, bortset fra kors, milepæle og lignende. Inden for 100 meter zonen kræver alle ændringer, som kan virke skæmmende på fortidsmindet, dispensation hos Fredningsnævnet.

Efter bestemmelserne i § 57 må reklamer og propagandaskilte ikke anbringes i fri luft uden for byer og bymæssige bebyggelser. Der er tale om en forbudsbestemmelse, hvorfra der kun gælder de direkte i § 57 nævnte undtagelser, ligesom Fredningsnævnet kun kan meddele tilladelse i de i § 57, stk. 3 og 6 beskrevne tilfælde.

4. Lov om skove (lov nr. 383 af 7. juni 1989).

Skovlovens § 11 indeholder en bestemmelse om, at der på fredskovpligtigt areal ikke må opføres bygninger, etableres anlæg eller gennemføres terrænændringer, medmindre det er nødvendigt for skovdriften.

Byggetilladelse kan således ikke meddeles, medmindre skovlovsmyndighederne har givet tilladelse til byggeriet.

5. Lov om sandflugtens bekæmpelse ( lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982, som ændret ved lov nr. 250 af 23. maj 1984). (Loven ophæves pr. 1.7.1992 og vil fremover være indarbejdet i den nye naturbeskyttelseslov).

Bestemmelsen i § 5 om, at der på sandflugtsfredede arealer ikke må opføres bygninger eller andre indretninger, der er bestemt til beboelse, udsalgssted eller lignende, skal påses overholdt, således at byggetilladelse ikke kan meddeles, med mindre der af klitmyndighederne er givet tilladelse. Bestemmelsen omfatter både nybyggeri og om- og tilbygning.

Kapitel I Love om fysisk planlægning og fredning

Kapitel II Miljølove

Kapitel III Vejlove

Kapitel IV Boliglove

Kapitel V Andre love

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager (Vejledningen vedrører såvel bygningsreglement 1982 som bygningsreglement for småhuse 1985)

Indledning

Byggestyrelsen udsendte den 26. oktober 1987 vejledning om kommunalbestyrelsens lovgennemgang i byggesager. Vejledningen gennemgik de love og lovbestemmelser, som kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i bygningsreglement 1982 og bygningsreglement for småhuse 1985 skal være opmærksom på i forbindelse med byggetilladelse eller anmeldelse.

Siden udsendelsen af vejledningen er der sket ændringer i en række af de love, som omfattes af kommunalbestyrelsens lovgennemgang, og Bygge- og Boligstyrelsen har derfor fundet tiden inde til at udsende en ajourført udgave af vejledningen.

Ajourføringen er sket på den måde, at Planstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Direktoratet for Arbejdstilsynet, Trafikministeriet, Bygge- og Boligstyrelsen, Civilforsvarsstyrelsen, Energiministeriet og Justitsministeriet er blevet bedt om at revidere de enkelte lovbidrag, således at de pr. 1.januar 1992 er i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Det skal bemærkes, at naturfredningsloven og sandflugtsloven ophæves pr. 1.7.1992 og erstattes af lov. nr. 9 af 3.januar 1992 om naturbeskyttelse. Skov- og Naturstyrelsen vil i forbindelse med det udfyldende lovarbejde udarbejde nyt tillæg til denne vejledning, som vil blive udsendt ved lovens ikrafttræden. Ansvaret for beskrivelserne af de enkelte lovbestemmelser i Kapitel I-V har således den pågældende ressortmyndighed.

Ved udsendelsen af denne vejledning er den tidligere vejledning af 26. oktober 1987 ophævet.

Lovgrundlaget

Byggelovens § 16, stk.3 siger: »I bygningsreglementet kan der fastsættes bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelse efter stk. 1, før der er meddelt nødvendig tilladelse efter anden lovgivning til det ansøgte.«

I medfør af denne bestemmelse er der i bygningsreglement 1982 kapitel 1.3. og kapitel 13.9.5, stk. 6 samt i bygningsreglement for småhuse afsnit 1.5.1 og 1.10.1 anført den anden lovgivning, der skal iagttages. Bestemmelserne vedrører både byggearbejder, der kræver byggetilladelse, og byggearbejder som skal anmeldes til kommunalbestyrelsen.

De nævnte bestemmelser opregner de love, der skal påses overholdt, mens denne vejledning redegør nærmere for de enkelte bestemmelser i de pågældende love, som det er relevant at kigge på ved ansøgning om byggetilladelse og ved anmeldelse.

Byggelovens § 16, stk. 3 er udformet på baggrund af forslag i betænkning nr. 981 om håndhævelse af bygge- og miljølovgivningen. Der blev i betænkningen og i forarbejderne til bestemmelsen lagt vægt på, at kommunalbestyrelsens pligt til at påse overholdelse af anden lovgivning af retshåndhævelsesgrunde kom til at gælde, uanset om lovene administreres af kommunalbestyrelsen eller andre myndigheder.

Det fremgår videre af betænkningen og af forarbejderne, at kommunens pligt til at forhindre byggeriets start, kun bør gælde, når en afgørelse efter anden lovgivning kan føre til, at byggeriet slet ikke kan opføres det ansøgte sted eller til betydelige ændringer i projektet. I disse tilfælde vil det også være i bygherrens interesse, at byggeriet ikke bliver indledt, før de placeringsmæssige forhold er afklaret.

Pligten til at påse anden lovgivning overholdt skal efter byggelovens § 16, stk. 3 ske, før der gives byggetilladelse eller inden udløbet af 2-ugers fristen ved anmeldelse af byggearbejder jf. bygningsreglement 1982 kapitel 1.3 og kapitel 1.9.5 samt bygningsreglement for småhuse afsnit 1.5.1 og 1.10.1.

Om delbyggetilladelser

Byggelovens § 16, stk. 1, 3. pkt. giver hjemmel for kommunalbestyrelsen til at opdele en byggetilladelse i deltilladelser. Dette gør det muligt at begrænse en byggetilladelse, så den ikke omfatter det ansøgte byggeri i sin helhed. Bestemmelsens hensigt er at give mulighed for en smidig byggesagsbehandling til gavn for borgerne.

Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen, selv om ikke alle enkeltheder i et byggeprojekt er afklaret, udstede en deltilladelse f.eks. til at udføre støbearbejde ved nybyggeri. Meddelelse af deltilladelse er betinget af, at der efter lovgivningen intet er til hinder for, at byggeriet kan placeres det ansøgte sted og med det ansøgte fundament. Deltilladelse må altså kun omfatte den del af projektet, som vil kunne udføres uden at være i strid med byggelovgivningen eller anden lovgivning. Efterhånden som enkelthederne i byggeprojektet afklares i forhold til lovgivningen, kan der udstedes de øvrige fornødne deltilladelser.

Forud for at den enkelte deltilladelse kan meddeles, skal anden lovgivning således være påset overholdt.

Ingen