Cirkulære om procentregulering af løn pr. 1 april 1992 (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulære om procentregulering af løn pr. 1 april 1992 (* 1)
A. Generelt om løn mv.
Ved forhandlingerne mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg samt en række overenskomstorganisationer pr. 1. april 1991 blev det aftalt at foretage en generel forhøjelse af procentreguleringen pr. 1. april 1992.
Endvidere blev det ved forhandlingerne pr. 1. april 1991 aftalt, at der pr. 1. april 1992 foretages en eventuel ekstraordinær regulering af den aktuelle samlede faste løn, herunder generelle og særlige tillæg, på grundlag af lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
Den aftalte generelle regulering og den ekstraordinære regulering af lønnen indebærer, at procentreguleringen tilsammen forhøjes fra de gældende 21,6382% til 24,3177%
Procentreguleringen beregnes af den samlede faste løn pr. 1. oktober 1984 ekskl. særlig regulering (tilpasningsregulering) på 0,23% og fremkommer således
1) Løn pr. 1/10 1984 (ekskl. tilpasningsregu- lering) 100,0000 2) + tilpasningsregulering pr. 1/10 1984 med 0,23% af 1) 100,2300 3) + forhøjelse pr. 1/4 1985 med 1,75% af 2) 101,9840 4) + forhøjelse pr. 1/10 1985 med 0,39% af 3) 102,3817 5) + forhøjelse pr. 1/4 1986 med 1,25% af 2) 103,6346 6) + forhøjelse pr. 1/10 1986 med 1,56% af 5) 105,2513 7) + generelle lønforhøjelser pr. 1/4 1987 108,5435 8) + forhøjelse pr. 1/4 1987 med 2,30% af 7) 111,0400 9) + generelle lønforhøjelser pr. 1/4 1988 113,5257 10) + forhøjelse pr. 1/4 1988 med 1,86% af 9) 115,6373 11) + generelle lønforhøjelser pr. 1/4 1989 116,5448 12) + forhøjelse pr. 1/4 1989 med 0,57% af 11) 117,2091 13) + generelle lønforhøjelser pr. 1/4 1990 118,0695 14) + forhøjelse pr. 1/4 1990 med 1,25% af 13) 119,5454 15) + generelle lønforhøjelser pr. 1/4 1991 120,4219 16) + forhøjelse pr. 1/4 1991 med 1,01% af 15) 121,6382 17) + generelle lønforhøjelser pr. 1/4 1992 122,8922 18) + forhøjelse pr. 1/4 1992 med 1,16% af 17) 124,3177
B. Særligt om enkelte grupper af overenskomstansatte
Den omhandlede procentregulering finder ikke anvendelse for følgende grupper af overenskomster
1. Overenskomster, for hvilke der ved overenskomstfornyelsen i 1991 ikke blev aftalt en særlig regulering svarende til tjenestemændenes.
2. Overenskomster, for hvilke den særlige regulering ikke beregnes af den samlede faste løn, men på et særligt aftalt grundlag (f.eks. af gennemsnittet af et skalatrinsforløb).
3. Overenskomster, der for så vidt angår lønnen henviser til overenskomster på det private arbejdsmarked.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 6. marts 1992.
P. M. V.
E. B.
T.T. Lind