Vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af feriedagpenge

Vejledning til bekendtgørelse om udbetaling af feriedagpenge

Bekendtgørelsen omhandler reglerne om feriedagpenge efter

arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 h.

Regler om optjening og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse eller løn er fastsat i ferieloven og Arbejdsministeriets bekendtgørelse om feriegodtgørelse m.v. Der er desuden fastsat regler om optjening og afholdelse af ferie med feriegodtgørelse eller løn i bl.a. medhjælperloven, et særligt feriecirkulære for statstjenestemænd, en særlig feriebekendtgørelse for søfarende og i kollektive overenskomster.

Efter ferieloven optjenes der 21/2 dags ferie for hver måneds beskæftigelse i optjeningsåret (det seneste kalenderår forud for ferieåret). Dette gælder uanset omfanget af den ugentlige og daglige arbejdstid. Fuld optjent ferie efter ferieloven udgør 30 dage, der skal holdes i det følgende ferieår (2. maj til 1. maj).

Til den optjente ferie efter ferieloven er der knyttet en ret til enten feriegodtgørelse eller løn.

Reglerne i bekendtgørelsen giver i princippet ret til feriedagpenge for den del af ferien, hvortil der ikke er optjent ret til feriegodtgørelse eller løn under ferie.

Antallet af optjente feriedage efter ferieloven kan dog være forskelligt fra de optjente feriedage, der fremkommer ved beregningen af retten til feriedagpenge.

Til kapitel 1

Retten til feriedagpenge (§ 1)

1. § 1, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Medlemmet skal enten være ledig eller i arbejde som lønmodtager og have afholdt egen optjent ferie

Retten til feriedagpenge forudsætter, at medlemmet på ferietidspunktet enten er ledig eller i arbejde som lønmodtager.

Selvstændige erhvervsdrivende kan kun få feriedagpenge under mere end midlertidig ledighed, jf. § 1, stk. 5.

Som altovervejende hovedregel er retten til feriedagpenge betinget af, at medlemmet har afholdt det antal feriedage, der svarer til de fradragsdage, der fremkommer ved beregningen efter §§ 3 og 4, (den ferie, medlemmet selv har optjent). Der gælder enkelte undtagelser herfra, som fremgår af § 10.

2. § 1, stk. 1, nr. 4

Medlemmet skal være dagpengeberettiget

Udbetaling af feriedagpenge forudsætter, at medlemmet ville have ret til dagpenge, hvis medlemmet var ledig i de pågældende dage.

Medlemmet skal således opfylde bl.a. kravene til medlemsanciennitet (lovens § 53 og § 54), arbejdskravet (lovens § 55 eller § 72) og rådighedskravet (lovens § 62).

Ledige medlemmer skal endvidere være tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende (jf. lovens § 57, stk. 4). Se dog vejledningen kap. 4, pkt. 2 a, for tilfælde, hvor tilmelding til arbejdsformidlingen ikke er nødvendig.

Medlemmer, der er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 2 eller stk. 3, vil, indtil et uddannelsestilbud eller et arbejdstilbud påbegyndes/afslås, være berettiget til feriedagpenge, selv om de ikke opfylder arbejdskravet. Tilsvarende gælder for deltidsforsikrede medlemmer, der er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens § 72, stk. 2 og stk. 3.

Medlemmer, der kommer i et arbejdstilbud efter at have modtaget ventedagpenge efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 3, kan endvidere modtage feriedagpenge under kollektiv ferielukning i arbejdstilbudet, selv om arbejdskravet ikke er opfyldt. Dette gælder ikke medlemmer, der efter en periode med ventedagpenge får et arbejde, der ikke er et arbejdstilbud. Det gælder endvidere ikke ved individuel ferie.

Rådighed

Det er en betingelse, at medlemmet i tilfælde af ledighed ville være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmer, der er under uddannelse uden at være dagpengeberettiget i henhold til lovens § 62 a, vil ikke kunne få feriedagpenge.

Et medlem, der holder ferie i en praktikperiode under en uddannelse, vil i visse tilfælde være berettiget til feriedagpenge.

Det er en betingelse, at det dokumenteres, at der i praktikperioden er tale om egentlig lønarbejde, og at medlemmet har indgået en ansættelsesaftale med en arbejdsgiver.

Er disse betingelser opfyldt, vil der kunne udbetales feriedagpenge i det omfang, medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Feriedagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der ikke er dagpengeberettiget på grund af f.eks. sygdom, fængselsophold eller konflikt. Dette gælder dog ikke, hvis sygdommen, fængselsopholdet eller konflikten indtræder under ferien.

Feriedagpenge kan ikke udbetales ved ophold i udlandet, uanset om medlemmet bevarer sin bopæl i Danmark.

Et medlem, der arbejder i udlandet, men midlertidigt vender hjem til Danmark for at holde ferie, er ikke berettiget til feriedagpenge. Grønland og Færøerne sidestilles i denne forbindelse med udlandet. Et medlem med bopæl og ansættelse i Danmark vil dog under udsendelse til midlertidigt arbejde i udlandet have mulighed for at få feriedagpenge, når medlemmet vender hjem i forbindelse med feriens påbegyndelse.

En grænsearbejder, der er beskæftiget i Danmark, vil - under ansættelsen - kunne være berettiget til feriedagpenge.

Et medlem, der er ansat på sædvanlige lønmodtagervilkår i samlevers virksomhed, er berettiget til feriedagpenge, hvis medlemmet i tilfælde af fuld ledighed ville være dagpengeberettiget.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid uden ret til supplerende dagpenge - enten på grund af manglende frigørelsesattest fra arbejdsgiveren eller på grund af tidsbegrænsningen for nedsatte dagpenge i henhold til lovens § 60, stk. 1 - anses for at være dagpengeberettiget efter lovens § 75 h, under feriens afholdelse, hvis medlemmet ved fuld ledighed ville være berettiget til dagpenge. Er medlemmet omfattet af § 3, stk. 2, 1. pkt., kan medlemmet dog ikke få feriedagpenge.

Det samme gælder for et deltidsforsikret medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er bortfaldet efter lovens § 73, stk. 2, jf. dog § 4, stk. 2.

Overskydende timer i henhold til direktoratets bekendtgørelse om overførsel af overskydende timer kan ikke opbruges på feriedage med feriedagpenge. Et medlem kan dog holde ferie med feriedagpenge, selv om de overskydende timer ikke er opbrugt.

Der stilles ikke krav om, at medlemmet står til rådighed under feriens afholdelse.

Karantæne

Feriedagpenge kan ikke udbetales under en karantæne, der skyldes arbejdsophør eller vægring, jf. lovens § 63.

Feriedagpenge kan udbetales under en senere ferie i samme ferieår efter karantænens udløb, såfremt medlemmet på dette tidspunkt opfylder betingelserne herfor.

Derimod vil en eventuel effektiv karantæne efter lovens § 87, stk. 1 eller 3, ikke berøre retten til feriedagpenge.

3. § 1, stk. 2

De særlige regler om udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage og reglen om mindsteudbetaling af dagpenge, der er fastsat i direktoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge, gælder ikke ved udbetaling af feriedagpenge.

4. § 1, stk. 3

Dagpengeret efter 1. januar for nyuddannede

Nyuddannede, der får ret til dagpenge efter lovens § 54 i perioden 1. januar til 1. maj i et ferieår, har ikke ret til feriedagpenge i det pågældende ferieår. Hvis der ikke er optjent feriegodtgørelse under uddannelsen, kan medlemmet få feriedagpenge i det følgende ferieår, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

5. § 1, stk. 4

Feriegodtgørelse udbetales uden at være optjent (manglende indtægtstab)

Feriedagpenge kan kun udbetales, hvis der er tale om en mistet arbejdsindtægt i de dage, hvor medlemmet holder ferie. Det betyder bl.a., at der ikke kan udbetales feriedagpenge for feriedage, hvor et medlem i fuld beskæftigelse modtager fuld feriegodtgørelse eller fuld løn, selv om medlemmet ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn i optjeningsåret.

Modtager et medlem, der arbejder på nedsat tid, feriegodtgørelse eller løn i ferien, skal den udbetalte - ikke optjente - feriegodtgørelse eller løn omregnes til et antal feriedage, der fratrækkes i det beregnede fradrag efter §§ 3 eller 4.

Omregningen foretages ved at dele de timer, feriegodtgørelsen eller lønnen svarer til, med 6,1 (for fuldtidsforsikrede) og 4,3 (for deltidsforsikrede). Faktoren 6,1 henholdsvis 4,3 er værdien af en feriedag (37/6 = 6,1 og 26/6 = 4,3).

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem, der ikke har optjent ret til ferie, arbejder 15 timer ugentlig og modtager i ferien løn for disse timer.

Efter reglerne i § 3 er medlemmet berettiget til 30 dage med feriedagpenge. Medlemmet holder 3 ugers ferie = 18 feriedage.

Den udbetalte løn dækker 3 x 15 timer = 45 timer, som skal fratrækkes de 18 feriedage.

Timerne omregnes til feriedage ved at dividere med 6,1,

45 ---- = 7 feriedage, som lønnen skal dække. 6,1

De 7 feriedage skal fratrækkes de 18 feriedage, og medlemmet vil kunne få udbetalt feriedagpenge for 11 dage til denne ferie.

6. § 1, stk. 7

Forældelse

Ferie med feriedagpenge, der ikke er holdt i eet ferieår, kan ikke overføres til næste ferieår. Kravet på ferie med feriedagpenge er i så fald forældet.

7. § 1, stk. 8

Forsikringsmæssig status

Medlemmets status som fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret pr. 1. april forud for ferieårets begyndelse er afgørende for, hvorledes fradraget skal opgøres og med hvilken sats, feriedagpengene skal udbetales.

Var medlemmet fuldtidsforsikret, sker fradraget efter reglerne i § 3, og satsen fastsættes efter § 5.

Var medlemmet deltidsforsikret, sker fradraget efter reglerne i § 4, og satsen fastsættes efter § 6.

Hvis medlemmet ikke var forsikret pr. 1. april forud for ferieåret er medlemmets status ved optagelsen afgørende.

8. Der er tale om en ret - ikke en pligt

Et medlem kan ikke pålægges at holde ferie med feriedagpenge, medmindre medlemmet er ansat på en virksomhed, der holder kollektiv ferielukning.

Et ledigt medlem kan endvidere ikke pålægges at holde optjent ferie efter ferieloven, f.eks. ved at kassen undlader at udbetale dagpenge i et tilsvarende antal dage.

Forholdet mellem en arbejdsløshedskasse og et ledigt medlem kan således ikke sidestilles med et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold.

9. Forholdet mellem ferie med feriedagpenge og ferie med feriegodtgørelse for et ledigt medlem

Til et ledigt medlem, der holder optjent ferie med feriegodtgørelse, kan der ikke udbetales dagpenge, jf. reglerne i direktoratets bekendtgørelse om arbejde og indtægters betydning for dagpengenes størrelse.

Har et medlem hævet optjent feriegodtgørelse for en periode, hvorunder medlemmet samtidig har modtaget dagpenge, er dagpengene udbetalt med urette - forudsat at ferien er holdt.

Har medlemmet derimod været i beskæftigelse i en periode, hvortil medlemmet har hævet feriegodtgørelse, er der tale om en overtrædelse af ferielovens regler. Dagpenge vil derfor ikke kunne tilbageholdes under eventuel senere ledighed for en tilsvarende periode.

Er feriegodtgørelse i henhold til ferielovens § 19 b udbetalt, uanset om ferie holdes, skal der kun ske fradrag i dagpengene i de tilfælde, hvor ferien faktisk holdes. Ved beregning af retten til feriedagpenge medregnes dog den beskæftigelse i optjeningsåret, hvorunder feriegodtgørelsen er optjent.

Ferielovens § 19 b omhandler tilfælde, hvor den optjente feriegodtgørelse er 500 kr. eller mindre, hvor lønmodtageren er fyldt 67 år, hvor lønmodtageren er fyldt 60 år og får pension efter lov om social pension, og hvor lønmodtageren er fyldt 60 år og får alders- eller invalidepension fra en godkendt pensionsordning, der er oprettet efter aftale mellem en lønmodtager og dennes arbejdsgiver eller har hjemmel i kollektiv overenskomst, regulativ m.v.

10. Tilbagebetaling af feriedagpenge

Holder medlemmet ikke ferie i den periode, der er udbetalt feriedagpenge for, skal udbetalte feriedagpenge tilbagebetales.

Feriedagpenge kan kræves tilbagebetalt af medlemmet efter lovens § 86, stk. 1, eller efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger.

For at kunne anvende § 86, stk. 1, som hjemmel for tilbagesøgning af udbetalte feriedagpenge er det en betingelse, at feriedagpengene er modtaget med urette på modtagelsestidspunktet.

Feriedagpenge kan udbetales i op til en uge, før ferien afholdes. Opfylder medlemmet på udbetalingstidspunktet alle betingelserne for at kunne modtage feriedagpenge, og har medlemmet på dette tidspunkt til hensigt at afholde ferien, kan feriedagpengene ikke kræves tilbagebetalt efter § 86, stk. 1, idet feriedagpengene anses for udbetalt med rette.

Hvis medlemmet først efter modtagelsen af feriedagpengene, f.eks. beslutter sig til ikke at holde ferie, eller hvis forudsætningerne for udbetalingen af andre grunde bortfalder, vil retten til feriedagpengene dog bortfalde.

Feriedagpenge kan i så fald kræves tilbagebetalt efter den almindelige retsgrundsætning om bristende forudsætninger.

11. Ferie og aktiviteter under ferien

Det er en forudsætning for udbetaling af feriedagpenge, at medlemmet faktisk holder ferie de pågældende dage.

Under ferien er medlemmet som udgangspunkt undergivet de samme begrænsninger i sine aktiviteter som efter ferieloven.

Medlemmet må således ikke have lønnet eller ulønnet arbejde på de dage, hvor medlemmet får feriedagpenge.

Har et medlem, der er beskæftiget hos flere arbejdsgivere, ikke mulighed for at holde ferie samtidigt hos alle arbejdsgivere, vil medlemmet dog kunne holde ferie med feriedagpenge fra hver enkelt arbejdsgiver for sig. Det er en betingelse, at medlemmet ikke benytter ferien hos den ene arbejdsgiver til at arbejde flere timer hos de øvrige arbejdsgivere. Om den forholdsmæssige udbetaling af feriedagpenge i disse tilfælde henvises til kap. 4.

Bibeskæftigelse ved lønarbejde, der ikke vil kunne udbydes som hovedbeskæftigelse, jf. vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om ret til supplerende dagpenge, er dog ikke til hinder for, at et medlem modtager feriedagpenge under afholdelse af ferie fra hovedbeskæftigelsen og medfører ikke fradrag.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, jf. direktoratets bekendtgørelse herom, er ikke til hinder for afholdelse af ferie med feriedagpenge og medfører ikke fradrag.

Et medlem kan deltage i »aktive« ferieformer, som f.eks. ulønnet ulandsarbejde, under afholdelse af ferie med feriedagpenge.

Pensioner, bestyrelseshonorarer o.l. har ikke betydning for retten til feriedagpenge og medfører derfor ikke fradrag.

Til kapitel 2

Opgørelse af antal dage med feriedagpenge

(§§ 2-4)

Fuld ferie efter ferieloven udgør 30 feriedage. Ved beregning af et medlems ret til feriedagpenge tages der udgangspunkt i, at et medlem, der har været helt uden beskæftigelse som lønmodtager i optjeningsåret, har ret til 30 dage med feriedagpenge i det følgende ferieår.

Har medlemmet haft beskæftigelse som lønmodtager i optjeningsåret, omregnes denne beskæftigelse til et antal dage, der herefter fradrages efter reglerne i §§ 3 eller 4.

Det samlede antal feriedage med feriegodtgørelse/løn og feriedagpenge kan højst udgøre 30.

Det bemærkes, at der i forbindelse med opgørelsen af medlemmets ret til feriedage med feriedagpenge og ved attestation af Ferie-Giro og feriekort ikke må rettes i det antal feriedage, der er påført Ferie-Giro og feriekort.

1. § 2, stk. 1

Beskæftigelse i optjeningsåret

Retten til ferie med feriedagpenge i et ferieår (2. maj til 1. maj) er bestemt af, i hvilket omfang der i optjeningsåret (det senest forudgående kalenderår) er optjent ret til feriegodtgørelse eller løn under ferie til det følgende år.

Et medlem, der i hele optjeningsåret har haft arbejde som lønmodtager i fuldt omfang, har som hovedregel ikke ret til feriedagpenge.

Et medlem, der har haft beskæftigelse i optjeningsåret, men ikke har optjent ret til feriegodtgørelse eller løn under ferie til det efterfølgende ferieår, er berettiget til feriedagpenge uden fradrag for beskæftigelsen i optjeningsåret, jf. dog bemærkningerne til § 1, stk. 4, vedrørende tilfælde, hvor feriegodtgørelse udbetales uden at være optjent.

Som eksempler kan nævnes

1) Medlemmer, der i optjeningsåret drev selvstændig virksomhed, og som på tidspunktet for feriens afholdelse er endeligt ophørt hermed.

2) Medlemmer, der var beskæftiget under medhjælperloven med pligt til at afholde ferie før fratræden.

3) Medlemmer, der i optjeningsåret har arbejdet som ulandsfrivillige med pligt til at holde ferie inden kontraktperiodens udløb.

4) Tjenestemænd, der blev afskediget med pension i optjeningsåret, og som før fratræden har afholdt optjent ferie.

For et medlem, der under lønarbejde i optjeningsåret har fået udbetalt feriegodtgørelse sammen med eller som en del af lønnen, skal beskæftigelsen i optjeningsåret medføre fradrag efter §§ 3 eller 4, når retten til feriedagpenge opgøres. Et sådant medlem sidestilles således med et medlem, der har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn til det følgende ferieår.

Således anses lønarbejdende partsfiskere for at få udbetalt feriegodtgørelse som en del af lønnen.

Som eksempel kan endvidere nævnes medlemmer, der har været beskæftiget i Grønland, på Færøerne eller i udlandet for en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret som arbejdsgiver i Danmark, og hvor der er ydet feriegodtgørelse som en del af lønnen. Det gælder dog ikke, hvis medlemmet er forpligtet til at holde ferien forud for ferieåret.

2. § 2, stk. 2

For et medlem, der har været beskæftiget i Grønland, på Færøerne eller i udlandet for en arbejdsgiver, der ikke er skattemæssigt registreret som arbejdsgiver i Danmark, skal beskæftigelsen ikke medføre fradrag.

Er der tvivl om, hvorvidt en arbejdsgiver er skattemæssigt registreret i Danmark, kan nærmere oplysning herom indhentes fra Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

3. § 2, stk. 3

Dagpengeret efter 30. september

Opnår et medlem først dagpengeret efter den 30. september, kan der højst ydes feriedagpenge for 12 dage i det pågældende ferieår.

4. § 3, stk. 1

Fradrag for fuldtidsforsikrede

Der fradrages 21/2 dag for hver hele måned, hvor medlemmet i optjeningsåret har haft lønarbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid. Lønarbejdet kan være udført i flere samtidige arbejdsforhold.

Det er den samlede beskæftigelsesperiode, der skal indgå i beregningen, dvs. også feriedage (uanset om det er med feriegodtgørelse, løn eller feriedagpenge), sygedage, søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage m.v.

Kursusperioder i et ansættelsesforhold med kursusgodtgørelse og supplerende løn medregnes.

Barselorlov medregnes dog kun i det omfang, der udbetales hel eller delvis løn.

Ved beskæftigelse ud over hele måneder beregnes fradraget forholdsmæssigt.

Der afrundes til nærmeste hele dag.

Eksempel

Et medlem har været i beskæftigelse i 5 måneder og 9 dage (hverdage, inklusive lørdage).

Der skal fradrages: 1 9

2 -- dag x 5 -- = 13,4 dage, 2 25

der afrundes til 13 dage.

Arbejdsperioder, hvor der ifølge overenskomst, husaftale e.l., arbejdes mindre end 37 timer pr. uge, men hvor der udbetales fuld, normal løn, sidestilles med arbejde på fuld tid.

5. § 3, stk. 2

Fradraget udgør også 21/2 dag pr. måned for et medlem, der i hele optjeningsåret har været beskæftiget med en arbejdstid, der er mindre end fagets fulde, sædvanlige arbejdstid, hvis medlemmet fortsat er beskæftiget på nedsat arbejdstid på det tidspunkt, hvor medlemmet afleverer blanket AR 257 »Erklæring vedrørende feriedagpengeberegning« i arbejdsløshedskassen.

Hvis medlemmet i mindst 1 uge i optjeningsåret har modtaget nedsatte dagpenge efter lovens § 60, anvendes dog fradragsreglen i § 3, stk. 3.

6. § 3, stk. 3

For et medlem, der ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, eller 2, beregnes fradraget på grundlag af medlemmets arbejdstimer i optjeningsåret efter følgende formel

Fradrag = arbejdstimer x 0,0180.

Af administrative grunde er der taget udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer, 5 ugers ferie og 11 søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage.

Arbejdstimer

Ved optælling af arbejdstimer i optjeningsåret medtages højst et antal timer, der svarer til fuld, overenskomstmæssig arbejdstid inden for medlemmets fag eller faglige område.

Arbejdsperioder, hvor der ifølge overenskomst, husaftale e.l. arbejdes mindre end 37 timer pr. uge, men til fuld løn, sidestilles med arbejde på fuld tid og medregnes med 37 timer pr. uge.

Perioder, hvor der i et sædvanligt arbejdsforhold er givet undervisning i tilknytning til det konkrete arbejde, skal medregnes, hvis der er udbetalt løn. Dette gælder også i tilfælde, hvor der i et arbejdstilbud er ydet løn under uddannelse i henhold til lov om arbejdstilbud til ledige.

Overarbejdstimer skal kun medregnes, hvis de afspadseres.

Kursusperioder i et ansættelsesforhold med kursusgodtgørelse og supplerende løn medregnes.

Bibeskæftigelse som lønmodtager, hvorunder der optjenes feriegodtgørelse, skal medregnes i opgørelsen over beskæftigede timer - dog således, at beskæftigede timer i uger, hvor medlemmet i øvrigt har været i fuld beskæftigelse i sit hovederhverv, sidestilles med overarbejdstimer.

Bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed skal ikke medregnes.

Feriedage skal ikke medregnes. Dette gælder, uanset om der er tale om ferie med feriegodtgørelse eller løn eller ferie med feriedagpenge.

Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage skal ikke medregnes. Dette gælder, uanset om der er ydet løn på disse dage, og skyldes administrative hensyn.

Sygedage skal kun medregnes, hvis der er ydet løn eller optjent feriegodtgørelse, f.eks. i henhold til ferielovens § 13.

Barselorlov skal kun medregnes, hvis der er ydet hel eller delvis løn.

Ved beskæftigelse med undervisning skal medlemmet oplyse undervisningstimerne. Kassen skal herefter omregne timerne efter de herom gældende regler.

Hvis det ikke er muligt for medlemmet at oplyse den faktiske arbejdstid på grund af arbejdets art, kan kassen beregne arbejdstiden på grundlag af indtægten ved anvendelse af omregningssatsen.

Det antal dage, der fremkommer ved beregningen, afrundes til nærmeste hele dag. 18,4 dage afrundes således til 18 dage, medens 18,5 dage afrundes til 19 dage.

7. § 3, stk. 4

En kasses hovedledelse kan vedtage at beregne beskæftigelsen for fuldtidsansatte på grundlag af timer i stedet for efter reglen i § 3, stk. 1. Dette gælder i så fald for hele kassens område.

Dette skal i givet fald meddeles Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen forud for et ferieår, og er gældende indtil udløbet af det ferieår, hvori kassen meddeler direktoratet, at kassen ikke længere ønsker at anvende denne ordning.

Overflyttes et medlem til en anden kasse, skal denne respektere den tidligere kasses valg af beregningsregel, hvis der er foretaget en beregning af medlemmets ret til feriedage med feriedagpenge inden overflytningen.

8. § 4, stk. 1

Fradrag for deltidsforsikrede

Der fradrages 21/2 dag for hver hele måned i optjeningsåret, hvor medlemmet har haft lønmodtagerbeskæftigelse i mindst 26 timer i gennemsnit pr. uge. Det er den samlede beskæftigelsesperiode, der skal indgå i beregningen, dvs. også feriedage (uanset om det er med feriegodtgørelse, løn eller feriedagpenge), sygedage, søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage m.v.

Kursusperioder i et ansættelsesforhold med kursusgodtgørelse og supplerende løn medregnes.

Barselorlov medregnes dog kun i det omfang, der udbetales hel eller delvis løn.

Ved beskæftigelse ud over hele måneder beregnes fradraget forholdsmæssigt.

Der afrundes til nærmeste hele dag.

9. § 4, stk. 2

Fradraget udgør også 21/2 dag pr. måned for et medlem, der i hele optjeningsåret har været beskæftiget med en arbejdstid, der er mindre end 26 timer pr. uge, og fortsat er beskæftiget med mindre end 26 timer pr. uge på det tidspunkt, hvor medlemmet afleverer blanket AR 257 »Erklæring vedrørende feriedagpengeberegning« i arbejdsløshedskassen.

Hvis medlemmet i mindst 1 uge i optjeningsåret har modtaget nedsatte dagpenge efter lovens § 73, anvendes dog fradragsreglen i § 4, stk. 3.

10. § 4, stk. 3

For et medlem, der ikke opfylder betingelserne i § 4, stk. 1 eller stk. 2, beregnes fradraget på grundlag af medlemmets arbejdstimer i optjeningsåret efter følgende formel

Fradrag = arbejdstimer x 0,0255.

Af administrative grunde er der forudsat en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for alle deltidsforsikrede på 26 timer.

Det antal dage, der fremkommer ved beregningen, afrundes til nærmeste hele dag. 18,4 dage afrundes således til 18 dage, medens 18,5 dage afrundes til 19 dage.

Antallet af arbejdstimer opgøres efter samme regler som for fuldtidsforsikrede, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 3.

Til kapitel 3

Feriedagpengesats (§§ 5 og 6)

1. § 5, stk. 1 og § 6, stk. 1 og 2

Tidligere beregnet sats

Det er medlemmets forsikringsstatus pr. 1. april forud for ferieåret, der er afgørende for med hvilken sats, feriedagpengene udbetales.

Var medlemmet fuldtidsforsikret den 1. april forud for ferieåret, er det reglerne i § 5, der finder anvendelse.

Var medlemmet deltidsforsikret den 1. april forud for ferieåret, er det reglerne i § 6, der anvendes.

Har medlemmet fået udbetalt dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse med en beregnet sats i perioden fra det forudgående ferieårs begyndelse til feriens afholdelse, udbetales feriedagpenge med den senest udbetalte sats.

Udbetales feriedagpenge forud for feriens afholdelse, jf. § 11, stk. 1, sker udbetaling med den gældende sats på udbetalingstidspunktet.

Eksempel

Et medlem, der er fuldtidsforsikret pr. 1. april 1992, begærer feriedagpenge for perioden 12. august - 25. august 1992. Hvis medlemmet har fået udbetalt f.eks. dagpenge med en sats, der er beregnet i tiden fra det forudgående ferieårs begyndelse den 2. maj 1991 til den 12. august 1992, udbetales feriedagpengene med den beregnede sats med tillæg af eventuelle reguleringer efter § 5, stk. 3.

Foreligger der i perioden flere beregninger, der har dannet grundlag for en udbetaling til medlemmet, anvendes den senest beregnede sats.

Som eksempler på satser, der ikke er beregnede, kan nævnes mindstesatsen for selvstændige og satsen for nyuddannede.

For et fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret medlem skal satsen være beregnet og udbetalt til medlemmet som henholdsvis fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret.

Er medlemmet overgået fra fuldtidsforsikring til deltidsforsikring før den 1. april, og har medlemmet i perioden fra det forudgående ferieårs begyndelse til feriens afholdelse modtaget dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse med en beregnet sats som fuldtidsforsikret, udbetales feriedagpengene med 2/3 af den senest udbetalte sats, jf. § 6, stk. 2.

2. § 5, stk. 2

Dimittendsats for fuldtidsforsikrede

Har et fuldtidsforsikret medlem ikke fået udbetalt dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse med en beregnet sats som fuldtidsforsikret i perioden fra det forudgående ferieårs begyndelse til feriens afholdelse, udbetales feriedagpengene med den dimittendsats, der er gældende ved feriens påbegyndelse.

Dette gælder også, hvis et fuldtidsforsikret medlem har fået dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse med en beregnet sats som deltidsforsikret i samme periode.

3. § 6, stk. 3

2/3 dimittendsats for deltidsforsikrede

Har et deltidsforsikret medlem ikke modtaget dagpenge, feriedagpenge eller uddannelsesydelse med en beregnet sats som deltidsforsikret i perioden fra det forudgående ferieårs begyndelse til feriens afholdelse, udbetales feriedagpengene med dimittendsatsen for deltidsforsikrede (2/3 af dimittendsatsen for fuldtidsforsikrede) ved feriens påbegyndelse.

Til kapitel 4

Placering og afholdelse af ferie (§§ 7-10)

1. Medlemmer, der er i beskæftigelse, når ferien holdes

a. Placering af ferie

Et medlem, der er i fuld eller delvis beskæftigelse som lønmodtager, når ferie holdes, er omfattet af ferielovens regler om feriens placering og afholdelse. Dette indebærer, at det er arbejdsgiveren, der - så vidt muligt efter aftale med medlemmet - fastsætter, hvornår ferien skal holdes inden for ferielovens rammer. Dette gælder også for et medlem, der arbejder på nedsat tid og modtager supplerende dagpenge, eller har flere arbejdsgivere, se undtagelse I nedenfor, om de særlige forhold vedrørende et medlem med flere arbejdsgivere.

Løsarbejdere betragtes som ledige medlemmer imellem to beskæftigelsesperioder.

b. Optjent ferie skal afholdes først

Hovedregel

Som hovedregel kan der først holdes ferie med feriedagpenge, når der har været holdt et antal feriedage, der svarer til de fradragsdage, der fremkommer ved beregningen efter §§ 3 og 4, jf. § 10, stk. 1.

Der gælder følgende undtagelser fra denne regel.

Undtagelse I

Har et medlem ved deltidsbeskæftigelse optjent ret til fuld ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferielovens regler, og har medlemmet ret til feriedagpenge efter reglerne i §§ 3 eller 4, kan kassen vælge at udbetale feriedagpengene forholdsmæssigt.

Feriedagpenge kan også udbetales forholdsmæssigt i tilfælde, hvor et medlem, der er beskæftiget hos flere arbejdsgivere, ikke holder ferie samtidig, men i hvert job for sig.

Eksempel

Et fuldtidsforsikret medlem er beskæftiget i 2 arbejdsforhold med 10 timer i arbejdsforhold 1) og 20 timer i arbejdsforhold 2).

På grundlag af beskæftigelsen i optjeningsåret er medlemmet berettiget til 18 dage med feriedagpenge efter reglerne i § 3.

Medlemmet holder 18 dages ferie fra arbejdsforhold 1) (10 timer ugentlig) og senere 12 dages ferie fra arbejdsforhold 2) (20 timer ugentlig).

Medlemmets samlede beskæftigelse udgør 30 timer ugentlig.

Medlemmet er berettiget til at få udbetalt feriedagpenge for

10

-- x 18 = 6 dage under ferie fra arbejdsforhold 1) og

30

20

-- x 12 = 8 dage under ferie fra arbejdsforhold 2).

30

Medlemmet har herefter 4 feriedage med feriedagpenge til rest.

Undtagelse II

Er medlemmet beskæftiget på en virksomhed, der holder ferielukket i 3 eller 4 uger i ferieperioden (sommeren) og på hverdage mellem jul og nytår (julelukket), gælder ferielovens § 17 b, hvis medlemmet har optjent mere end 18 feriedage efter ferieloven.

Ferielovens § 17 b har følgende indhold

» § 17 b. Holdes en virksomhed lukket på hverdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren bestemme, at lønmodtageren holder ferie disse dage i det omfang, lønmodtageren er berettiget til mere end 18 feriedage efter reglerne i § 6.

Træffer arbejdsgiveren ikke sådan bestemmelse, skal arbejdsgiveren betale lønmodtageren løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af lønmodtagerens løn i de sidste 4 uger før jul.«

Er optjente feriedage ud over 18 dage blevet placeret under en julelukning, vil medlemmet, hvis der er ret til yderligere ferie med feriedagpenge, kunne holde ferie med feriedagpenge fordelt over hele ferieåret. Der vil således kunne udbetales feriedagpenge før de 18 dages ferie om sommeren, mellem de 18 dage og julelukningen og efter julelukningen.

Endvidere vil der kunne udbetales feriedagpenge under julelukning i tilfælde, hvor der ikke efter ferielovens § 17 b skal holdes optjent ferie eller udbetales løn.

Eksempel

Har et medlem optjent 21 dages ferie, hvoraf 18 er afholdt om sommeren, og virksomheden holder ferielukket i 4 hverdage mellem jul og nytår, skal de resterende 3 dages ferie med feriegodtgørelse eller løn holdes i juleugen. Medlemmet er herefter berettiget til feriedagpenge for den 4. dag.

Har arbejdsgiveren bestemt, at der skal holdes ferie i perioden 23. december - 31. december (eksempelvis 6 hverdage) samt i forbindelse med en søgnehelligdag i maj måned, har medlemmet 3 dages feriegodtgørelse til 3 af hverdagene mellem jul og nytår. Medlemmet er herefter berettiget til ferie med feriedagpenge den 23. og 24., på den ene hverdag mellem jul og nytår og i forbindelse med søgnehelligdagen i maj måned.

Det bemærkes, at der heller ikke vil kunne udbetales dagpenge på hverdage mellem jul og nytår i tilfælde, hvor der efter ferielovens § 17 b enten skal holdes optjent ferie eller udbetales løn.

Det bemærkes, at ferielovens § 17 b kun finder anvendelse i tilfælde, hvor et medlem er blevet ansat i virksomheden på et tidspunkt, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at placere eventuelle optjente feriedage under julelukningen.

Der henvises til § 10, stk. 2.

Undtagelse III

Et medlem, der på grund af værnepligt, sygdom, barsel, etc. har været helt eller delvis afskåret fra at holde ferie i ferieperioden, og som efter ferieperiodens udløb den 30. september får udbetalt den feriegodtgørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie, fortaber ikke retten til ferie med feriedagpenge.

Medlemmet anses således for at have holdt de feriedage, der svarer til den udbetalte feriegodtgørelse.

Dækker feriegodtgørelsen mindre end 18 dage, kan medlemmet holde den resterende del af hovedferien med feriedagpenge.

Det samme gælder i tilfælde, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse ved ferieårets start, uanset om ferie holdes, jf. ferielovens § 19 b.

Det forudsættes, at medlemmet selv gør kassen opmærksom på forholdet, og det er en betingelse, at medlemmet fremlægger fornøden dokumentation.

Der henvises til § 10, stk. 3.

2. Ledige medlemmer

a. Anmeldelse af ferie til arbejdsformidlingen

(§ 8)

Et ledigt medlem kan som udgangspunkt selv bestemme, hvornår ferien skal holdes.

For at sikre, at medlemmets ønsker om placering af ferie med feriedagpenge respekteres af arbejdsformidlingen, skal medlemmet senest 14 dage forud for ferien give meddelelse til arbejdsformidlingen om tidspunktet.

Når ferie er meddelt rettidigt, vil arbejdsformidlingen således ikke kunne anvise eller henvise medlemmet til arbejde, der griber ind i ferieperioden, medmindre een af følgende situationer foreligger

- medlemmets ferieønsker respekteres af arbejdsgiveren,

- medlemmet tilbagekalder feriemeddelelsen eller ændrer ferien efter aftale med arbejdsgiveren.

Er medlemmet blevet anvist eller henvist til et arbejde uden at have meddelt ferie forinden, skal arbejdsformidlingen kun respektere en senere meddelelse om ferie, hvis arbejdsgiveren har afvist at ansætte medlemmet, jf. § 8, stk. 4. Meddelelse om ferie vil således ikke blive accepteret af arbejdsformidlingen i tidsrummet mellem en anvisning af eller henvisning til arbejde og arbejdsgiverens svar herpå.

Meddeler medlemmet ikke ferien, kan arbejdsformidlingen anvise eller henvise medlemmet til arbejde, der griber ind i ferieperioden, hvis medlemmet fortsat er ledig ved eller under feriens afholdelse.

Overskrider medlemmet fristen, vil arbejdsformidlingen såvel forud for som ved meddelelsen kunne anvise eller henvise medlemmet til arbejde, der griber ind i ferieperioden. Arbejdsformidlingen skal dog i videst muligt omfang imødekomme medlemmets ferieønsker.

I ovennævnte tilfælde vil planlagt ferie ikke være fyldestgørende grund til at afslå at overtage anvist arbejde eller til at udeblive fra en samtale med en arbejdsgiver om et anvist eller henvist arbejde. Medlemmet mister i disse situationer retten til dagpenge/feriedagpenge i 2 uger, forudsat at der ikke er tale om gentagelsesvirkning, jf. lovens § 63 og direktoratets rådighedsbekendtgørelse.

Hvis medlemmet 2 gange inden for 12 måneder uden en fyldestgørende grund afslår at overtage et henvist arbejde, mister medlemmet ligeledes retten til dagpenge/feriedagpenge i 2 uger, forudsat der ikke er tale om gentagelsesvirkning.

Medlemmet vil dog ikke fortabe retten til de herved mistede feriedagpenge, som kan udbetales under eventuel senere ferie i samme ferieår efter karantænens udløb, såfremt medlemmet på dette tidspunkt i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Hvis en rettidigt meddelt ferie ændres mindre end 14 dage før det nu ønskede ferietidspunkt, gælder der de samme regler som ved manglende overholdelse af fristen.

Ønsker et ledigt medlem at afholde ferie med feriedagpenge i umidddelbar forlængelse af en

- sygdomsperiode

- barselperiode

- karenstid efter lovens § 54 eller

- beskæftigelsesperiode,

er meddelelse/tilmelding til arbejdsformidlingen ikke nødvendig.

Tilsvarende gælder ved afholdelse af ferie i umiddelbar forlængelse af en uddannelse, der i relation til lovens § 55 regnes for »død periode«.

b. Optjent ferie skal holdes først

Der gælder samme regler som for medlemmer, der er i beskæftigelse, jf. ovenfor under pkt. 1 b. Undtagelsen vedrørende ferielovens § 17 b er dog uden betydning for ledige medlemmer.

3. Feriedagpenge på søgnehelligdage, lørdage og søndage

a. Medlemmer, der er i beskæftigelse

Optjent ferie efter ferieloven kan som udgangspunkt ikke placeres på søgnehelligdage og søndage.

Indgår der søgnehelligdage eller søndage i en ferieperiode med feriedagpenge, kan der som udgangspunkt ikke udbetales feriedagpenge for disse dage.

Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor medlemmet skulle have været på arbejde på søgnehelligdage eller søndage, hvis medlemmet ikke havde holdt ferie. I så fald kan der udbetales feriedagpenge.

Ferie med feriedagpenge kan ikke afholdes på lørdage i uger, hvor medlemmet har været i fuld beskæftigelse.

b. Medlemmer, der er ledige

Indgår der søgnehelligdage i en periode, hvor et ledigt medlem ønsker at holde ferie, betragtes de som feriedage.

Et ledigt medlem kan ikke holde ferie med feriedagpenge på søndage.

Til kapitel 5

Udbetaling af feriedagpenge (§ 11)

For ledige vil der ikke kunne udbetales feriedagpenge for mindre end 1 dag. For medlemmer i beskæftigelse vil der kunne udbetales feriedagpenge for ned til 1/2 dag i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren efter de herom gældende regler har placeret ferie på 1/2 dag, f.eks. 1. maj og 5. juni.

Blanketten »Begæring om udbetaling af feriedagpenge« (AR 258 eller en af direktoratet godkendt blanket) skal af medlemmet afleveres til arbejdsløshedskassen i udfyldt stand senest den 31. maj i det følgende ferieår, for at udbetaling kan finde sted. I modsat fald er kravet forældet. Hvis den 31. maj falder på en lørdag eller søndag, vil modtagelse i arbejdsløshedskassen den følgende hverdag være rettidig.

Til kapitel 6

Beregning og registrering (§ 12)

Til brug for kassens beregning af retten til feriedagpenge skal medlemmet udfylde »Erklæring vedrørende feriedagpengeberegning« (AR 257 eller en af direktoratet godkendt blanket).

Blanketten afleveres (indsendes) af medlemmet til arbejdsløshedskassen, der beregner, i hvilket omfang medlemmet er berettiget til feriedagpenge.

Når kassen har foretaget beregningen, udleveres kopi til medlemmet med oplysning om antallet af feriedage med feriedagpenge, som medlemmet måtte være berettiget til.

I forbindelse med udbetaling af feriedagpenge skal arbejdsløshedskassen foretage fornøden registrering heraf for at sikre, at der ikke udbetales feriedagpenge i videre omfang, end der er ret til.

Øvrige vejledende bemærkninger

Retten til feriedagpenge er ikke betinget af, at et ledigt medlem tilmelder sig arbejdsformidlingen umiddelbart efter feriens afholdelse.

Dette indebærer, at medlemmer under bortrejse i længere tid end »sædvanlig ferie«, vil kunne holde ferien med feriedagpenge. Dette gælder bl.a. for »gæstearbejdere« og ved ulønnet ulandsarbejde.

Dagpengerettens genindtræden efter ferien er dog betinget af, at medlemmet igen er til rådighed for arbejdsmarkedet og tilmeldt arbejdsformidlingen efter de herom gældende regler.

Denne vejledning erstatter vejledning af 28. februar 1989 til direktoratets bekendtgørelse nr. 166 af samme dato.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 6. marts 1992

Birger Stein

/ Yvonne Olesen

Ingen