Vejledning om Delpension (sm)

Kapitel 1

Almindelige betingelser

Kapitel 1 Almindelige betingelser

2 Aldersbetingelser 3 Beskæftigelse efter overgang 4 Bopæl i Danmark 5-7 Forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet 5 Arbejde i Danmark 6 Overgangsregel 7 Overgang fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse 8 Aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet 9-11 Nedsættelse af arbejdstiden 12 Arbejdskravet ved overgang fra efterløn 13 Lønmodtagere med ukendt eller atypisk arbejdstid Kapitel 2 Beregning af delpension 14-15 Delpensionens størrelse 16 Aftrapning 17 90 pct. kontrol ved den første beregning af delpension 18 Den første beregning af delpension ved overgang fra efterløn 19 90 pct. kontrol ved genindtræden Kapitel 3 Ændring af delpension 20 Årlig fastsættelse og fastsættelse i det første år 21 Omregning 22 Bortfald af delpension efter lovens § 9, stk. 1 23 Bortfald af delpension efter lovens § 10, stk 1 og 2, (arbejdsløshed og sygdom) 24-25 Genindtræden i delpensionsordningen Afsnit II Delpension til selvstændige erhvervsdrivende m.fl. Kapitel 4 Almindelige betingelser 26 Regeloversigt 27 Personkreds (Indtægtsarter) og alder 28 Bopæl og selvstændig virksomhed i Danmark 29 Beskæftigelses- og indtægtskrav 30 Forudgående beskæftigelse som lønmodtager 31 Aktuel beskæftigelse 32 Fuldtidsbeskæftigelse 33-34 Nedsættelse af arbejdstiden 35 Godtgørelse af arbejdstidsnedsættelsen efter § 9, stk. 1, i bekg. (SOS) 36 Dokumentation af arbejdstidsnedsættelsen efter § 9, stk. 2, i bekg. (SOS) Kapitel 5 Beregning af delpension 37 Delpensionens størrelse 38 Aftrapning 39 90 pct. kontrol ved den første beregning af delpension Kapitel 6 Ændring af delpension 40 Årlig fastsættelse af delpension 41 Bortfald efter § 10, i bekg. (SOS) 42 Bortfald efter lovens § 10, stk. 1 43 Genindtræden i delpensionsordningen Afsnit III Fælles bestemmelser Kapitel 7 Ansøgning, udbetaling, ophør, tilbagebetaling mv. 44 Ansøgning 45 Indhentelse af oplysninger 46 Vejledning af ansøgeren 47 Vejledning om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra delpension til efterløn 48 Udbetaling 49 Kontrol 50 Ophør ved 67-års alderen 51 Standsning af udbetalingen ved død 52 Delpension og social pension 53 Oplysningspligt 54 Tilbagebetaling 55 Retsforfølgning af krav på delpension Kapitel 8 Klageadgang og administration 56 Klageadgang 57 Administration m.v.

Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991. Bilag 2: Socialministeriets bekg. nr. 192 af 20. marts 1990 om delpension til personer ned indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. Bilag 3: Socialministeriets bekg. nr. 741 af 8. november 1990 om ændring af bekg. om delpension til personer med indtægt ved selvstændig virksomhed m.fl. Bilag 4: Socialministeriets bekg. nr. 648 af 17. september 1991 om ændring af bekg. om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. Bilag 5: Socialstyrelsens bekg. nr. 193 af 20. marts 1990 om delpension. 101 Bilag 6: Socialstyrelsens cirkulære af 20. marts 1990 om delpension.

Stikordsregister

Indledning

1. Lov om delpension jf. lov nr. 346 af 4. juni 1986 er ændret ved lov nr. 164 af 23. marts 1988, lov nr. 196 af 29. marts 1989, lov nr. 389 af 7. juni 1989, lov nr. 854 af 20. december 1989, lov nr. 387 af 13. juni 1990 samt ved lov nr. 794 af 30. november 1990. Delpensionsloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991.

Det øvrige delpensionsregelsæt er ajourført som følge af de nævnte lovændringer, og endvidere justeret på baggrund af de erfaringer, man har indhøstet siden delpensionsloven fik virkning den 1. januar 1987.

Udover at beskrive disse ændringer er vejledningen ajourført og justeret på baggrund af den praksis og de fortolkningsbidrag, der er kommet til siden udgivelsen af vejledningen af 22. juli 1986, især ved indarbejdelse af Sikringsstyrelsens vejledende udtalelser om delpension. Denne vejledning erstatter vejledning af 22. juli 1986 samt Sikringsstyrelsens vejledende udtalelser om delpension nr. 1 af 6. februar 1987, nr. 2 af 23. juli 1987 og nr. 3 af 12. december 1988.

Ved lov nr. 939 af 23. december 1986 blev 70 pct. satsen i delpensionsordningen afskaffet med virkning fra den 1. januar 1987. Ændringen var en konsekvens af, at 70 pct. satsen blev afskaffet i efterlønsordningen.

Ved lov nr. 164 af 23. marts 1988 blev beregningen af delpensionen ændret som følge af den generelle arbejdstidsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Med virkning fra 1. januar 1989 blev udgangspunktet for beregningen af delpension en overenskomstmæssig arbejdstid på 38 timer om ugen, og delpensionen udgjorde fra dette tidspunkt 1/38 af basisbeløbet for hver time, arbejdstiden blev nedsat. Fra 1. januar 1991 er udgangspunktet for beregningen en ugentlig arbejdstid på 37 timer, og delpensionen udgør 1/37 af basisbeløbet for hver time, arbejdstiden nedsættes.

Det blev endvidere ved ændringen præciseret, at man efter overgang til delpension ikke kan være beskæftiget som både lønmodtager og selvstændig. Ved lov nr. 854 af 20. december 1989 blev reglerne om bortfald af delpension ved sygdom ændret således, at delpensionen med virkning fra 1. april 1990 først bortfalder med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt.

Reglerne for de selvstændige blev ændret ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 715 af 25. november 1988, ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 1990 og ved Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 193 af 20. marts 1990.

Ved bekendtgørelse af 25. november 1988, der trådte i kraft den 1. januar 1989, blev reglerne for de selvstændige ajourført som følge af lov nr. 164 af 23. marts 1988 om ændret beregning som følge af arbejdstidsnedsættelsen.

Reglerne for de selvstændiges optagelse i delpensionsordningen blev desuden lempet således, at selvstændige i lighed med, hvad der gælder for lønmodtagere, kan være fuldt sygemeldt i indtil 3 måneder inden overgang til delpension.

Reglen om mindsteindtægt i det sidste år inden overgang til delpension blev ændret således, at mindsteindtægten herefter skulle udgøre mindst 1/3 af basisbeløbet.

Der blev desuden indføjet en regel om, at lønmodtagere kan modtage delpension, selv om de har selvstændig erhvervsindtægt fra bl.a. borgerligt ombud o.l. Ved bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 1990, der trådte i kraft den 2. april 1990, blev indtægtsbegreberne ændret som følge af de ændringer, der skete i sygedagpengereglerne.

Reguleringsreglen til brug for fastsættelsen af delpensionen hver 1. oktober blev ændret således, at den fastsatte indtægt efter overgang til delpension blev reguleret med en procent, der blev fastsat på finansloven hvert år.

Ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 741 af 8. november 1990 er denne reguleringsregel desuden med virkning fra 1. januar 1991 ændret som følge af lov om en satsreguleringsprocent. Den fastsatte årlige indtægt reguleres herefter med satsreguleringsprocenten.

Ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 648 af 17. september 1991 er der som følge af ændringer i dagpengeloven indført en fravigelse fra dagpengelovens regler om opgørelse af indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, således at det fortsat er en betingelse for at medregne indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed i delpensionssammenhæng, at indtægten i væsentlig grad skyldes den selvstændiges egen arbejdsindsats.

Ved Socialstyrelsens bekendtgørelse nr. 193 af 20. marts 1990, der trådte i kraft den 2. april 1990, blev der givet mulighed for, at selvstændige kan genindtræde i ordningen, hvis delpensionen er bortfaldet p.g.a. varetagelse af borgerligt ombud. Genindtræden sker efter samme regler, som hvis delpensionen var bortfaldet p.g.a. sygdom.

Sikringsstyrelsens bekendtgørelse om delpension blev ændret ved Sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 710 af 25. november 1988, der trådte i kraft den 1. januar 1989. Ved denne ændring blev der indføjet en regel om, at indtægt som selvstændig før overgang til delpension medtages i opgørelse af indtægten før overgang for lønmodtagere, der overgår til delpension.

Ved lov nr. 196 af 29. marts 1989 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af omstrukturering/nedlæggelse af Sikringsstyrelsen og Socialstyrelsen er der sket ændringer i den centrale organisation. Socialstyrelsen varetog fra den 1. juli 1989 de opgaver på delpensionslovens område, der tidligere hørte under Sikringsstyrelsen.

Ved lov nr. 198 af 29. marts 1989 om ændring af kildeskatteloven blev der med virkning fra 1. juli 1989 indført mulighed for at indgå lønaftale mellem ægtefæller, der begge deltager i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed. Den ægtefælle, der betragtes som lønmodtager, er omfattet af delpensionsreglerne for lønmodtagere.

Ved lov nr. 389 af 7. juni 1989 om ændring af den sociale styrelseslov samt forskellige lovbestemmelser om det sociale udvalg er de sociale udvalgs selvstændige kompetence ophævet med virkning fra 1. januar 1990. Kompetencen i sociale anliggender er herefter henlagt til kommunalbestyrelsen. Socialministeriet har i tilslutning hertil udsendt vejledning af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger mv. indenfor den sociale lovgivning.

Ved lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab er der med virkning fra 1. oktober 1989 indført mulighed for, at to personer af samme køn kan indgå registreret partnerskab.

En part i et registreret partnerskab, der er omfattet af skattelovgivningens regler om medarbejdende ægtefæller, er herefter omfattet af de bestemmelser i delpensionsreglerne, der vedrører medarbejdende ægtefæller.

Ved lov nr. 387 af 13. juni 1990 om ændring af forskellige lovbestemmelser om kontrol med udbetaling af offentlige ydelser mv. er § 15 i lov om delpension ændret således, at kommunalbestyrelsen har fået mulighed for også i elektronisk form at indhente oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold.

Ved lov nr. 794 af 30. november 1990 blev Socialstyrelsen med virkning fra 1. januar 1991 nedlagt og sammenlagt med Socialministeriets departement.

Ved § 5 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension mv. er der sket ændringer i ankestrukturen. Med virkning fra 1. januar 1992 kan kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for det sociale ankenævn.

Delpensionsloven og det øvrige gældende regelsæt er optrykt som bilag til denne vejledning.

Kort beskrivelse af delpensionsordningen

Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed i alderen 60-67 år. Selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, er således omfattet af loven.

Det er beskæftigelsen efter overgang til delpension, der er afgørende for, om ansøgeren omfattes af delpensionsordningen som lønmodtager eller som selvstændig.

Delpension som lønmodtager udbetales, hvis ansøgeren efter overgang til delpension har lønindtægt, således som dette begreb er fastlagt ved Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Delpension som selvstændig udbetales, hvis ansøgeren efter overgang til delpension har selvstændig erhvervsindtægt, som i væsentlig grad skyldes pågældendes egen arbejdsindsats.

Delpension er ikke betinget af dansk statsborgerskab. Udenlandske statsborgere, der har bopæl og arbejde i Danmark, har principielt ret til delpension. Retten kan dog være begrænset af lovens krav om forudgående arbejdsmæssig tilknytning til Danmark.

Det er en betingelse, at ansøgeren har en forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet af nyere dato, og at pågældende nedsætter sin arbejdstid.

Delpensionen beregnes med et fast beløb for hver time, arbejdstiden nedsættes. Delpension udbetales således med samme beløb til alle uafhængig af indkomsten. Delpensionen kan dog højst udgøre 90 pct. af forskellen mellem den hidtidige arbejdsindtægt og den forventede arbejdsindtægt efter overgangen.

Endvidere aftrappes delpensionen efter et lignende princip som efterlønnen.

Vejledningen består af tre hovedafsnit

I afsnit I beskrives reglerne om delpension til lønmodtagere.

I afsnit II beskrives reglerne for selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller.

Afsnit III indeholder en række fælles bestemmelser om ansøgning, udbetaling, ophør, tilbagebetaling mv.

I vejledningen er der henvisninger til lov om delpension, Socialministeriets og Socialstyrelsens bekendtgørelser og til Socialstyrelsens cirkulære.

For at lette læsningen af vejledningen anvendes der følgende forenklinger ved henvisninger i teksten. Ved henvisning til lov om delpension anvendes »loven«, hvis der samtidig forekommer en §-henvisning. Ved henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse af 20. marts 1990 og til Socialstyrelsens bekendtgørelse af 20. marts 1990 anvendes henholdsvis bekg. (SM) og bekg. (S0S). Ved henvisning til Socialstyrelsens cirkulære af 20. marts 1990 anvendes »cirk«.

Der henvises i øvrigt til lov nr. 852 af 20. december 1989 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer samt til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990 om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt til Socialstyrelsens vejledning nr. 5 af 22. marts 1990 om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

De paragraffer, der er beskrevet i de enkelte afsnit, er citeret fuldt eller delvis. I de tilfælde, hvor et enkelt eller flere stykker af en paragraf ikke er omtalt i et vejledningafsnit, er disse stykker ikke citeret.

Afsnit I

Delpension til lønmodtagere

Kapitel 1

Almindelige betingelser

Lovens § 1, stk. 1

§ 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid.

Aldersbetingelser

2. Delpension kan udbetales til lønmodtagere i alderen 60 til 67 år.

Den nedre aldersgrænse svarer til det tidspunkt, hvorfra der tidligst kan udbetales efterløn. Den øvre aldersgrænse svarer til aldersgrænsen for folkepension.

Der henvises til pkt. 46 om kommunalbestyrelsens pligt til at rådgive og vejlede ansøgeren om mulighederne for ydelser også efter anden lovgivning.

Lovens § 1, stk. 2

Stk. 2. Delpensionen kan enten udbetales sammen med lønindtægt eller sammen med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

§ 1. Delpension kan udbetales til personer, der har anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 2. Anden erhvervsindtægt end lønindtægt er de indkomster, der i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til selvstændig erhvervsindtægt. Dog medregnes kun indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad skyldes den selvstændige erhvervsdrivendes egen arbejdsindsats.

Stk. 3. Personer, der sammen med lønindtægt kun har selvstændig erhvervsindtægt i form af forfatterhonorarer, biblioteksafgifter eller andre ophavsretslige ydelser, kan modtage delpension efter reglerne for delpension til lønmodtagere. Det samme gælder, når den selvstændige erhvervsindtægt ydes for varetagelse af borgerligt ombud eller lignende.

Lovens § 16

§ 1, stk. 3, i bekg. (SM)

Stk. 3. Personer, der sammen med lønindtægt kun har selvstændig erhvervsindtægt i form af forfatterhonorarer, biblioteksafgifter eller andre ophavsretlige ydelser, kan modtage delpension efter reglerne for delpension til lønmodtagere. Det samme gælder, når den selvstændige erhvervsindtægt ydes for varetagelse af borgerligt ombud eller lignende.

Beskæftigelse efter overgang

3. Det er beskæftigelsen efter overgangen til delpension, der er afgørende for, om ansøgeren omfattes af delpensionsordningen for lønmodtagere eller for selvstændige.

Personer, som efter overgangen har indtægt, der efter dagpengelovens regler henregnes til lønindtægt, er omfattet af delpensionsordningen for lønmodtagere. Personer med indtægt, der efter disse regler henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, er omfattet af delpensionsordningen for selvstændige.

Personer, der er aktionærer eller anpartshavere i et selskab, og som har A-indkomst ved arbejde for selskabet, er omfattet af reglerne for lønmodtagere. Indtægt ved arbejde for et interessentskab henregnes derimod til selvstændig erhvervsindtægt. Der henvises i øvrigt til Socialstyrelsens vejledning af 22. marts 1990 om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel med hensyn til spørgsmålet om hvilke indtægter, der henregnes til lønindtægt og til selvstændig erhvervsindtægt.

Delpension kan som udgangspunkt ikke udbetales til en lønmodtager, der samtidig har beskæftigelse som selvstændig eller til en selvstændig, der samtidig har beskæftigelse som lønmodtager.

§ 1, stk. 3, i bekg. (SM) er der dog fastsat regler om, at lønmodtagere i visse særlige situationer kan modtage delpension efter reglerne om delpension til lønmodtagere, selv om de har indtægter, der efter dagpengelovens regler henregnes til selvstændig erhvervsindtægt.

Delpension som lønmodtager kan således modtages, selv om modtageren også har selvstændig erhvervsindtægt i form af forfatterhonorarer, biblioteksafgifter eller andre ophavsretlige ydelser, samt når den selvstændige indtægt hidrører fra varetagelse af borgerligt ombud eller lignende.

Lovens § 2

§ 1 i bekg. (SOS)

§ 1. For lønmodtagere, der ved overgangen til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., opgøres arbejdstiden på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn.

Arbejdskravet ved overgang fra efterløn

12. Efter loven § 3, stk. 2, kan socialministeren fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv.

Reglerne er fastsat i § 1 i bekg. (SOS), hvorefter arbejdstiden skal opgøres på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn.Der henvises til pkt. 18.

§ 1 i bekg. (SOS)

§ 1. For lønmodtagere, der ved overgangen til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., opgøres arbejdstiden på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn.

Der første beregning af delpension ved overgang fra efterløn.

18. Når en person overgår fra efterløn til delpension, svarer basisbeløbet efter lovens § 4, stk. 1, til den beregnede efterlønssats ved overgangen til delpension omregnet til årsbasis, se § 4 i bekg. (SOS). Ved den første delpensionsberegning anvendes med andre ord efterlønnen med den reduktion, modtageren fik ved overgangen til efterløn. Delpensionen reguleres i et sådant tilfælde på samme måde som basisbeløbet, se lovens § 4, stk. 1.

Arbejdstiden fastsættes på grundlag af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn, se § 1 i bekg. (SOS) og pkt. 12. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnedsættelse er herefter den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til efterløn, fratrukket den gennemsnitlige forventede ugentlige arbejdstid efter overgangen til delpension. Delpensionen fastsættes herefter på grundlag af denne arbejdstidsnedsættelse.

90 pct. kontrol ved genindtræden

19. Den 90 pct. kontrol, der foretages ved den første pensionsberegning, se pkt. 17, foretages ligeledes i de tilfælde, hvor en person genindtræder i delpensionsordningen, efter at delpensionen har været bortfaldet efter § 9 i loven, jf. pkt. 24.

Hvis delpensionen har været bortfaldet på grund af sygdom eller arbejdsløshed, jf. lovens § 10, stk. 1 og 2, samt pkt. 25 skal der ikke, når retten til delpension genindtræder, foretages en ny 90 pct. kontrol.

Eksempel 4

Årlig lønindtægt før overgangen 140.000 kr.

Arbejdstiden nedsættes med 10 timer fra 37 til 27 timer.

Forventet årlig indtægt efter overgangen 98.000 kr.

Delpensionen udgør efter en arbejdstidsnedsættelse på 10 timer

130.312 x 10 ------------ = 35.219,46 kr., 37

der afrundes til 35.220 kr.

90 pct. af forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgangen og den forventede årlige indtægt efter overgangen (140.000 - 98.000) = 37.800 kr.

Delpensionen nedsættes ikke på grund af 90 pct.'s begrænsningen.

Den 1. juli 1991 øger delpensionisten sin gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 32 timer og betingelserne i lovens § 3 er ikke længere opfyldt. Efter lovens § 9, stk. 1, 2. pkt., udbetales delpensionen sidste gang for juli måned 1991.

Den 1. april 1992 nedsættes arbejdstiden fra 32 timer til 23 timer, og der søges på ny om delpension. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de seneste 9 måneder før anden overgang til delpension fra 1. juli 1991 til 1. april 1992 udgør 32 timer om ugen.

Den årlige delpension udgør nu efter en arbejdstidsnedsættelse på 9 timer

130.312 x 9 ----------- = 31.697,51 kr., 37

der afrundes til 31.692 kr.

Da den pågældende ikke har været ude af delpensionsordningen i et helt kalenderår, skal den årlige lønindtægt ved førstegangsberegningen ændres, så den svarer til den arbejdstid, lønmodtageren har haft efter sin udtræden, jf. § 3, stk. 2. Denne indtægt udgør i eksemplet

140.000 x 32 ------------ = 121.081 kr. 37

Den forventede årlige indtægt efter nedsættelsen til de 23 timer udgør 85.000 kr. 90 pct. af forskellen mellem lønindtægten ved den første overgang til delpension nedsat efter § 3, stk. 2, i bekg. (SOS) og den forventede årlige indtægt efter 2. overgang til delpension

(121.081 - 85.000) = 32.473 kr.

Delpensionen skal i eksemplet ikke nedsættes på grund af 90 pct.'s begrænsningen ved genindtræden i ordningen.

Hvis arbejdstiden i eksemplet først nedsættes den 1. juni 1992 fra 32 timer til 23 timer, og der først på dette tidspunkt på ny søges om delpension, har den pågældende været ude af delpensionsordningen i mere end et helt kalenderår. I dette tilfælde anvendes lønindtægten for det seneste år, jf. § 3, stk. 1, i bekg. (SOS) ved den første pensionsberegning efter genindtræden.

§ 1. Delpension kan udbetales til lønmodtagere og personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt i alderen fra 60 til 67 år, der nedsætter deres arbejdstid.

Stk. 2. Delpension kan enten udbetales sammen med lønindtægt eller sammen med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om fravigelse fra stk. 2.

Stk. 4. For personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt fastsætter socialministeren regler om arbejde før og efter overgang til delpension, om opgørelse af arbejdstid, om opgørelse af indtægt før og efter overgang til delpension og kan herunder fravige §§ 2-4.

§ 1 i bekg. (SM)

Kapitel 2

Beregning af delpension

Kapitel 2

Beregning af delpension

Lovens § 4

§ 2. Retten til delpension er betinget af,

1) at modtageren arbejder her i landet eller på dansk skib,

2) at modtageren har fast bopæl her i landet,

3) at der for modtageren inden for de seneste 20 år før overgangen til delpension er indbetalt bidrag til ATP, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget, og

4) at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til delpension har arbejdet som lønmodtager her i landet eller på dansk skib i mindst 9 måneder.

Stk. 2. For personer, der modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedforsikring m.v., skal de betingelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 3 og 4, være opfyldt ved overgangen til efterløn.

Bopæl i Danmark

4. Det er en betingelse for ret til delpension, at modtageren har fast bopæl her i landet.

Ved fast bopæl i Danmark forstås på samme måde som efter lov om social pension, at modtageren har sit hjem her i landet. Om en person ved flytning til Danmark har taget bopæl her, må afgøres efter en samlet bedømmelse af tilknytningen til landet.

Det må bl.a. tillægges vægt, om der er sket tilmelding til folkeregistret.

Bopælskravet kan ikke opfyldes ved hyre på dansk skib.

Kravet om fast bopæl i Danmark er opfyldt under modtagerens midlertidige ophold i udlandet fx ferieophold, hvis pågældende bevarer en reel faktisk bopæl her i landet.

Længden af ferieopholdet i udlandet begrænses dog af bestemmelsen i lovens § 3, stk. 1, hvorefter arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der mindst er 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal.

Delpensionsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 23.

Delpension kan således ikke udbetales i forbindelse med arbejde på Færøerne og i Grønland.

Ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland eller ved tilflytning fra udlandet fx efter udenrigstjeneste kan delpension tidligst udbetales efter 9 måneders beskæftigelse her i landet eller på dansk skib. Modtageren skal derudover opfylde betingelsen om 10 års fuldt bidrag til ATP inden for de sidste 20 år. Ret til delpension er ikke betinget af dansk statsborgerskab. Udenlandske statsborgere, der har bopæl og arbejde i Danmark, har således ret til delpension, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet

Arbejde i Danmark

5. Det er en forudsætning for deltagelse i delpensionsordningen, at modtageren har en forudgående stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at tilknytningen er af nyere dato.

Som dokumentation for lønmodtageres stabile tilknytning til arbejdsmarkedet kræves efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3, at der inden for de seneste 20 år før overgangen til delpension er indbetalt bidrag til ATP, der svarer til mindst 10 års fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget.

Der henvises til pkt. 45 om indhentelse af oplysninger om indbetalte ATP-bidrag.

Hvis en ansøger har flere forskellige arbejdsgivere, og arbejdstiden hos hver arbejdsgiver er under grænsen for arbejdsgiverens pligt til at indbetale ATP-bidrag, vil disse arbejdsforhold ikke kunne medregnes ved afgørelse af, om betingelsen efter lovens § 2, stk.1, nr. 3, er opfyldt.

Oplysningerne om ATP-bidragene kan fås ved henvendelse til ATP, se pkt. 45 om indhentelse af oplysninger.

Lovens § 21

§ 2 i bekg. (SOS)

§ 2. For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved at dividere den ugentlige indtægt med den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige henholdsvis kvindelige arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg), som offentliggjort af Danmarks Statistik hvert år for foregående års april kvartal.

Lønmodtagere med ukendt eller atypisk arbejdstid

13. Efter lovens § 3, stk. 2, kan socialministeren fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer med ukendt arbejdstid. Reglerne er fastsat i § 2 i bekg. (SOS).

For lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes, opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved at dividere den ugentlige indtægt med den gennemsnitlige timeløn for ikke-faglærte mandlige henholdsvis kvindelige arbejdere i hele landet (incl. dyrtidstillæg, men bortset fra alle andre tillæg), som offentliggjort af Danmarks Statistik hvert år for april kvartal i det foregående år.

Denne beregningsmåde anvendes eksempelvis ved beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for en døgnplejemor.

For lønmodtagere med atypisk arbejdstid opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid således, at den er udtryk for lønmodtagerens fulde sædvanlige arbejdstid. For lønmodtagere beskæftiget i en fast arbejdsturnus med skiftende arbejdstid pr. uge opgøres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid eksempelvis på grundlag af hele turnusperioden.

§ 2 i bekg.(SM)

§ 2. Retten til delpension er betinget af,

1) at modtageren er beskæftiget ved selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet eller på dansk skib,

2) at modtageren har fast bopæl her i landet,

3) at modtageren i de seneste 5 år inden overgangen til delpension har været beskæftiget på fuld tid,

4) at modtageren i 4 af de seneste 5 år har haft beskæftigelse her i landet eller på dansk skib, der har givet indtægter af den art, der er nævnt i § 1, stk. 2,

5) at modtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i mindst 9 måneder inden for de sidste 12 måneder før overgangen, og

6) at den seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt inden overgangen til delpension har udgjort mindst 1/3 af det basisbeløb, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1.

Bopæl og selvstændig virksomhed i Danmark

28. Det er en betingelse for at opnå ret til delpension, at

modtageren har fast bopæl her i landet, se § 2, stk.1, nr. 2, i

bekg.(SM).

Der henvises til afsnit I om lønmodtagere, pkt. 4, der finder tilsvarende anvendelse for selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Retten til delpension er endvidere betinget af, at modtageren er beskæftiget ved selvstændig virksomhed her i landet eller på dansk skib, se § 2, stk.1, nr. 1, i bekg.(SM).

Beskæftigelses og indtægtskrav

29. For at kunne optages i delpensionsordningen for selvstændige er det en betingelse, at ansøgeren opfylder de beskæftigelses- og indtægtskrav, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3-6, i bekg. (SM).

Den forudgående beskæftigelse som selvstændig, herunder beskæftigelsen som medarbejdende ægtefælle, skal således have været af en vis længere varighed og af et vist omfang for at kunne berettige til optagelse i delpensionsordningen for selvstændige.

Det er en betingelse, at ansøgeren i 4 ud af de seneste 5 år har haft selvstændig erhvervsindtægt. Der regnes her med hele regnskabsår.

Der stilles ikke i denne sammenhæng krav til størrelsen af den selvstændige erhvervsindtægt. Betingelsen kan derfor opfyldes, selv om den selvstændige har haft en negativ selvstændig erhvervsindtægt. Indtægten i det sidste år før overgang til delpension må dog ikke have været negativ.

Den seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt inden overgangen til delpension som selvstændig skal mindst udgøre 1/3 af basisbeløbet, se § 2, stk.1, nr. 6, i bekg.(SM). Ved opgørelsen af denne indtægt anvendes ansøgerens regnskabsår. En eventuel lønindtægt kan ikke medregnes i dette indtægtsgrundlag.

Ved den seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt forstås den indtægt, der er opgjort på grundlag af den seneste årsopgørelse fra skattevæsenet. Delpension kan således ikke udbetales på grundlag af en indtægt, der først udsendes årsopgørelse for efter ansøgningstidspunktet.

Ændringer i skatteansættelsen før ansøgning om delpension fx med henblik på at opfylde betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 6, i bekg. (SM) må lægges til grund ved afgørelsen om ret til delpension. Det samme gælder ændringer i skatteansættelsen, der foretages i perioden fra ansøgningens indgivelse, og indtil kommunen har truffet afgørelse om delpension. Ændringer i skatteansættelsen vedrørende tidligere indkomstår, der foretages efter overgang til delpension, kan derimod ikke medføre ændringer i det beregningsgrundlag, der blev anvendt ved overgangen til delpension.

Basisbeløbet svarer til dagpengenes højeste beløb efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på årsbasis. Beløbet udgør pr. 1. juli 1991 130.312 kr.

Mindsteindtægten udgør pr. 1. juli 1991 43.437 kr.

Forudgående beskæftigelse som lønmodtager

30. Den selvstændige virksomhed kan være kombineret med lønmodtagerbeskæftigelse før overgangen. Som nævnt kan indtægt fra lønmodtagerbeskæftigelse dog ikke indgå i det indkomstgrundlag, der er afgørende for, om en ansøger opfylder betingelsen for at komme med i delpensionsordningen som selvstændig. Den arbejdstidsnedsættelse, der stilles krav om efter overgangen til delpension, kan helt eller delvis opfyldes ved ophør af en tidligere lønmodtagerbeskæftigelse.

Der henvises til afsnit I, pkt. 7 om, hvorledes beskæftigelsen som selvstændig, kan medregnes som optjeningsgrundlag for deltagelse i delpensionsordningen for lønmodtagere.

Aktuel beskæftigelse

31. Modtageren skal i mindst 9 måneder inden for de sidste 12 måneder før overgangen have arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende, se § 2, stk. 1, nr. 5, i bekg.(SM).

Sygeperioder med fuldt fravær på op til 3 måneder inden for de seneste 12 måneder afskærer således ikke den selvstændige fra delpension.

Perioder med delvis sygefravær er uden betydning for retten til delpension, da bestemmelsen ikke stiller krav til beskæftigelsens omfang ved selvstændig virksomhed.

Der er ikke adgang til at gå fra efterløn til delpension som selvstændig, da beskæftigelseskravene, herunder betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse, ikke kan opfyldes. En regel svarende til § 1 i bekg. (SOS) er ikke fastsat for selvstændige.

Fuldtidsbeskæftigelse

32. Det er en adgangsbetingelse, at ansøgeren har været beskæftiget på fuld tid i de seneste 5 år før overgangen, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i bekg.(SM). Dette krav kan eventuelt opfyldes ved at kombinere beskæftigelsen som selvstændig med et lønmodtagerarbejde, idet der i denne forbindelse ikke stilles særlige krav med hensyn til ansøgerens arbejdstid som selvstændig før overgangen til delpension.

Betingelsen om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt, selv om den selvstændige har haft sygeperioder i de seneste 5 år.

I de tilfælde, hvor skattemyndighederne skønner, at en medarbejdende ægtefælle, der anmoder herom, ikke er berettiget til at overføre indtil 50 pct. af virksomhedens overskud og højst det maksimale beløb, der ved skatteberegning kan anses for indtjent af denne, fordi pågældende ikke kan anses for fuldtidsbeskæftiget, bør skattevæsenets vurdering følges ved afgørelse af, om der er ret til delpension.

Størrelsen af den indtægt, der er overført til den medarbejdende ægtefælle, er dog ikke den eneste måde, hvorpå den medarbejdende ægtefælle kan dokumentere sin fuldtidsbeskæftigelse før overgang til delpension. En medarbejdende ægtefælle, der af skattemæssige grunde har anmodet om at få overført mindre end 50 pct. af virksomhedens overskud i de sidste 5 år, har ret til delpension, hvis pågældende på anden måde kan godtgøre, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse er opfyldt.

Kapitel 3

Ændring af delpension

Kapitel 3

Ændring af delpension

Lovens § 8

§ 3 i bekg. (SM)

§ 3. Perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der har givet indtægter af den art, som er nævnt i § 1, stk. 2, ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager ved afgørelse af, om betingelserne for ret til delpension som lønmodtager efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4 er opfyldt. 12 måneders beskæftigelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed ligestilles med et års anciennitet i ATP-ordningen.

Overgang fra selvstændig erhvervsvirksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse

7. Perioder med fuldtidsbeskæftigelse, der har givet indtægt i form af selvstændig erhvervsindtægt, ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager ved afgørelsen af, om betingelserne for ret til delpension som lønmodtager efter lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4, er opfyldt. 12 måneders beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende ligestilles med 1 års anciennitet i ATP-ordningen, se § 3, i bekg. (SM).

Personer, der driver selvstændig virksomhed, kan således overgå til delpension som lønmodtagere, hvis de ophører med selvstændig virksomhed og overgår til lønmodtagerarbejde.

En selvstændig, der er overgået til delpension som selvstændig, kan dog som udgangspunkt ikke overgå til delpension som lønmodtager, idet kun perioder med fuldtidsbeskæftigelse som selvstændig ligestilles med perioder som fuldtidsbeskæftiget lønmodtager. Overgang til delpension som lønmodtager kan dog ske, hvis delpensionisten udtræder af delpensionsordningen som selvstændig og overgår til lønmodtagerarbejde i 9 måneder, inden der søges om delpension som lønmodtager.

Hvis en selvstændig søger om delpension som lønmodtager, sker opgørelsen af indtægten inden overgang på samme måde som for selvstændige, se herom i pkt. 39.

Aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet

8. Ved overgangen til delpension skal modtageren fortsat være tilknyttet arbejdsmarkedet.

Efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4), er det en betingelse for delpension, at modtageren inden for de sidste 12 måneder før overgangen til delpension har arbejdet i mindst 9 måneder som lønmodtager her i landet eller på dansk skib. Kravet skal sikre, at der reelt bliver tale om en gradvis overgang fra arbejdslivet til pensionisttilværelsen, og at delpensionen gives som kompensation for en bortfalden arbejdsindtægt.

Kravets udformning betyder, at perioder på op til 3 måneder med fuldt sygefravær eller arbejdsløshed inden for de seneste 12 måneder ikke afskærer ret til delpension.

Perioder med delvis sygefravær eller delvis arbejdsløshed ud over 3 måneder afskærer heller ikke ret til delpension, jf. pkt. 9 om syge- og arbejdsløshedsperioders indflydelse på beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Kravene til den forudgående og aktuelle tilknytning til arbejdsmarkedet gælder også for en efterlønsmodtager, der ønsker at overgå til delpension. Beskæftigelseskravene skal i disse tilfælde være opfyldt inden overgangen til efterløn, jf. lovens § 2, stk. 2. Der henvises til pkt. 47 om vejledning om overgang fra efterløn til delpension.

Lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. er med virkning fra 1. januar 1989 ændret således, at et medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, der overgår til delpension, har ret til at blive optaget som deltidsforsikret, uanset om arbejdsløshedskassens vedtægt giver mulighed for deltidsforsikring. Hvis kassens vedtægt ikke giver mulighed for optagelse af deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, skal medlemmet dog erklære sig villig til at arbejde uden for kassens område i tilfælde af ledighed. Der er således mulighed for at gå på efterløn som deltidsforsikret, hvis et medlem af en arbejdsløshedskasse på et senere tidspunkt eventuelt vælger helt at forlade arbejdsmarkedet, jf. pkt. 47 om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra delpension til efterløn.

Lovens § 3, stk. 1

§ 3. Ved overgang til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes med mindst 7 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid under de sidste 9 måneders arbejde før overgangen. Den nedsatte arbejdstid skal i den første 6 måneders periode efter overgangen og årligt svare til en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 15 og højst 30 timer om ugen. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at der er mindst 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal.

Nedsættelse af arbejdstiden

9. Efter overgang til delpension skal lønmodtageren fortsat have arbejde i Danmark eller på dansk skib, men arbejdstiden skal være nedsat i forhold til den arbejdstid, som pågældende hidtil har haft.

Det tidligere arbejde kan have været heltids- eller deltidsarbejde.

Efter nedsættelsen af arbejdstiden skal deltidsarbejdet ligge inden for de grænser, der er fastlagt i lovens § 3, stk. 1.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnedsættelse skal være på mindst 7 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstidsnedsættelse er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen til delpension fratrukket den gennemsnitlige forventede ugentlige arbejdstid for den første 6 måneders periode efter overgangen til delpension. Det kræves således ikke, at arbejdstidsnedsættelsen sker på det tidspunkt, hvor overgang til delpension finder sted. En nedsættelse af arbejdstiden inden for de sidste 9 måneder før overgangen vil også kunne opfylde kravet om nedsættelse af arbejdstiden. Delpensionens størrelse vil dog blive påvirket, afhængig af på hvilket tidspunkt inden for 9 måneders perioden arbejdstiden nedsættes.

Hvis arbejdstiden eksempelvis nedsættes fra den 1. i en måned med henblik på overgang til delpension, og ansøgning først indgives efter arbejdstidsnedsættelsen har fundet sted, vil der først være ret til delpension fra den første i måneden efter ansøgningens indgivelse. Den 9 måneders periode, der danner udgangspunkt for beregningen af arbejdstiden før overgang, regnes fra det tidspunkt, hvor retten til delpension indtræder.

Ved opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid inden for de sidste 9 måneder før ansøgningen er udgangspunktet den faktiske arbejdstid. Dog betragtes perioder, hvor ansøgeren har været syg eller har afholdt lovmæssig ferie som døde perioder og medregnes således ikke ved opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. En arbejdsfri periode efter overgang til fx firmapension kan ikke betragtes som lovmæssig afholdt ferie. Perioder, hvor ansøgeren har deltaget i en overenskomstmæssig konflikt regnes i lighed med sygeperioder og ferieperioder som døde perioder.

Perioder med arbejdsløshed medregnes derimod og nedsætter således den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Hvis overgang til delpension sker under fuld eller delvis sygemelding er udgangspunktet for beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid derfor det antal timer, ansøgeren normalt arbejder.

Hvis overgang derimod sker i en periode, hvor ansøgeren er helt eller delvis arbejdsløs, er udgangspunktet den faktiske arbejdstid i den pågældende periode. For en ansøger, der er opsagt og som ikke arbejder i opsigelsesperioden, selv om der udbetales løn, nedsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ligeledes, idet opsigelsesperioden indgår på samme måde som en periode med arbejdsløshed.

Følgende eksempler illustrerer forskellen på beregningen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved sygdom og arbejdsløshed.

Hvis en ansøger, der har en arbejdsuge på 37 timer, eksempelvis har været sygemeldt i 4 uger, inden for de sidste 9 måneder (= 39 uger), udregnes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på grundlag af arbejdstiden i de 35 af de 39 uger, hvor ansøgeren har arbejdet. Gennemsnittet er således fortsat 37 timer ugentlig.

Har ansøgeren derimod i stedet været arbejdsløs i 4 uger, udgør den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid: 35 uger a 37 timer = 1295 timer og 4 uger a 0 timer, ialt 1295: 39 = 33,2 timer.

Tid, der anvendes på rejser i arbejdsmæssig sammenhæng, indgår i beregning af arbejdstiden før og efter overgang til delpension i det omfang, rejsetiden efter overenskomst mellem arbejdsgiver og den ansatte medregnes som arbejdstid.

Arbejdstidsnedsættelsen skal ske i den samlede arbejdstid. En person, der har bibeskæftigelse som lønmodtager eller selvstændig, skal også medregne denne beskæftigelse i sin arbejdstid.

Ved opgørelse af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for en bibeskæftigelse uden fast timetal medtages det faktisk anvendte antal timer før overgangen. Ved opgørelsen af arbejdstiden efter overgang må der foretages et skøn over det forventede timeforbrug.

Kan timetallet ikke opgøres eller forudsiges, anvendes den opgørelsesmåde, som er angivet i § 2 i bekg. (SOS). Denne opgørelsesmåde kan anvendes analogt på en bibeskæftigelse som selvstændig før overgang.

Det kræves ikke, at arbejdstidsnedsættelsen sker hos samme arbejdsgiver eller i samme arbejdsforhold.

Ulønnet arbejde for velgørende institutioner o.lign. medregnes ikke i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før og efter overgang.

10. Efter overgangen til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid være mindst 15 timer og højst 30 timer.

Lønmodtagere, der efter arbejdstidsnedsættelsen har 14 timers beskæftigelse og derunder, kan således ikke opnå delpension.

Det samme gælder lønmodtagere, der arbejder mere end 30 timer pr. uge i gennemsnit.

Kravene skal være opfyldt i den første 6 måneders periode efter overgangen og på årsbasis, se pkt. 49 om kontrol.

11. Arbejdstidens placering kan aftales mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Dog skal der i hvert kalenderkvartal være mindst 20 arbejdsdage, hvor der mindst arbejdes den andel af normal arbejdstid, som er aftalt.

20-dages reglen sikrer, at de arbejdsfri perioder ikke bliver urimeligt lange. Samtidig åbner reglen mulighed for at tilgodese ønsker om orlovsperioder m.v. Ferie sidestilles i denne sammenhæng med arbejdsfri perioder.

§ 3, stk. 2 i loven

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af arbejdstiden for personer, der ved overgang til delpension modtager efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., samt for lønmodtagere med ukendt arbejdstid.

§ 3 i bekg. (SOS)

§ 3. Den årlige lønindtægt, der anvendes ved den første pensionsberegning efter lovens § 4, stk. 4, er de indtægter, der efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til lønindtægt. Har modtageren haft selvstændig erhvervsindtægt, indgår den i opgørelsen af modtagerens indtægt inden overgang til delpension.

Stk. 2. Efter en udtræden af delpensionsordningen på mindre end et helt kalenderår anvendes ved genindtræden den andel af lønindtægten efter stk.1, der svarer til den arbejdstid, lønmodtageren har haft efter sin udtræden.

Delpensionens størrelse

14. Delpensionen beregnes med et fast beløb for hver time, arbejdstiden nedsættes. Ved beregning af delpensionens størrelse er udgangspunktet et årligt basisbeløb, der svarer til det højeste beløb, der til enhver tid årligt kan opnås i sygedagpenge. Reguleringen af basisbeløbet følger reguleringen af sygedagpengene.

Basisbeløbet udgør 52 x det ugentlige dagpengemaksimumbeløb, dvs. pr. 1. juli 1991 130.312 kr.

Hvis en delpensionist ved overgangen til delpension har fået nedsat sin delpension på grund af 90 pct. kontrollen ved den første pensionsberegning, reguleres dette nedsatte delpensionsbeløb på samme måde som basisbeløbet.

Delpension udbetales med et fast beløb, der beregnes efter omfanget af arbejdstidsnedsættelsen, og pensionens størrelse begrænses derfor af de krav, der er stillet til denne og til den aktuelle arbejdstid, se pkt. 9-11.

15. Delpensionen beregnes på årsbasis med samme andel af basisbeløbet, som nedsættelsen af arbejdstiden udgør af den fulde arbejdstid på 37 timer. Den årlige delpension udgør med andre ord 1/37 af basisbeløbet for hver hele time, arbejdstiden nedsættes, se lovens § 4, stk. 2. Arbejdstidsnedsættelsen kan højst beregnes ud fra en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Hvis den pågældende før overgang til delpension har haft en arbejdstid på eksempelvis 50 timer ugentlig, tages den del af arbejdstiden - her 13 timer - der overstiger 37 timer ugentlig, ikke i betragtning.

Arbejdstidsnedsættelsen opgøres i hele timer. Ved en arbejdstidsnedsættelse på fx 10 1/2 time, får alene de 10 timer betydning for delpensionens størrelse.

For delpensionister, der er overgået til delpension før 1. januar 1989, og som bevarer den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, de havde før 1. januar 1989, beregnes delpensionen med 1/39 af basisbeløbet. Ændres den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med 2 timer og derover, beregnes delpensionen med 1/37 af basisbeløbet.

Lovens § 3, der forudsætter en mindste ugentlig arbejdstid på 15 timer, medfører, at den maksimale delpension, der kan udbetales, bliver på 22/37 af basisbeløbet. Den maksimale delpension vil således kunne udbetales i de tilfælde, hvor arbejdstiden nedsættes med 22 timer ugentlig fra 37 til 15 timer.

Lovens § 3, der forudsætter en mindste ugentlig arbejdstid på 15 timer samtidig med, at den ugentlige arbejdstid skal nedsættes med mindst 1/4, medfører, at den mindste delpension vil udgøre 5/37 af basisbeløbet. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen skal således være på mindst 20 timer, for at betingelsen i lovens § 3 er opfyldt.

Med et basisbeløb på 130.312 kr. pr. 1.7.1991 bliver den højeste delpension pr. 1.7.1991 således

130.312 x 22 ------------ = 77.482,71 kr., der afrundes til nærmeste kronebeløb, 37 der er deleligt med 12 : 77.484 kr., mens den laveste delpension bliver på 130.312 x 5 ------------ = 17.609,73 kr., der afrundes til nærmeste kronebeløb, 37 der er deleligt med 12 : 17.616 kr.

Aftrapning

16. I lovens § 4, stk. 3, er der fastsat en aftrapningsordning for delpension.

Aftrapningsreglen er udformet på lignende måde som for efterløn.

Delpensionen kan efter 2 1/2 år ikke overstige 80 pct. af det antal syvogtredivtedele af basisbeløbet, som den pågældende er berettiget til. Nedsættelsen sker i basisbeløbet. Der henvises til eksempel 2 i pkt. 17, hvor det beløb, der nedsættes til 80 pct. er de 42.264 kr. Reglen medfører, at delpensionen ikke skal aftrappes, hvis den allerede er lavere end 80 pct. af den andel af basisbeløbet, der er ret til, for eksempel fordi delpensionen er nedsat på grund af 90 pct. kontrollen ved den første pensionsberegning, eller fordi delpensionisten er overgået fra efterlønsordningen.

Til udbetalingsperioden medregnes udover den aktuelle periode med delpension, tidligere perioder med delpension og en eventuel periode med efterløn, men ikke perioder, hvor der alene er udbetalt arbejdsløsheds/sygedagpenge.

Hvis 2 1/2 års grænsen falder den 1. i en måned, omregnes fra denne dato, ellers omregnes fra den 1. i den følgende måned, se pkt. 21.

90 pct. kontrol ved den første beregning af delpension

17. Den årlige lønindtægt, der anvendes ved den første pensionsberegning efter lovens § 4, stk. 4, er de indtægter, der efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til lønindtægt, se § 3, stk. 1 i bekg. (SOS).

Lovens § 4, stk. 4, sætter en øverste grænse for, hvad den enkelte lønmodtager kan modtage i delpension. Ved den første pensionsberegning kan den beregnede delpension ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgangen til delpension og den forventede årlige lønindtægt efter overgangen.

Ved opgørelsen af indtægten før overgang anvendes indtægten for det kalenderår, som skattemyndighederne senest har udsendt årsopgørelse for, se pkt. 29 om udbetaling af delpension på grundlag af indtægter, der udsendes årsopgørelse for efter ansøgningstidspunktet.

Der er ikke i delpensionsloven fastsat krav til deltidsarbejdets aflønning efter overgang til delpension. En lønnedgang afskærer derfor ikke retten til delpension. Kommunen skal dog være opmærksom på eventuelle proformaaftaler, se i øvrigt pkt. 49 om kontrol.

Indtægter fra arbejde i beskyttet beskæftigelse o.l., der efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til lønindtægt, indgår i lønindtægten før og efter overgang.

Pensioner og pensionslignende ydelser - eksempelvis tjenestemandspension - henregnes ikke til lønindtægt efter dagpengereglerne og skal derfor ikke medregnes ved opgørelse af lønindtægten før og efter overgang til delpension. Se pkt. 52 om udbetaling af pension efter lov om social pension og pkt. 47 om udbetaling af efterløn. Der henvises i øvrigt til vejledning om dagpenge ved sygdom eller fødsel med hensyn til opgørelse af lønindtægter.

Hvis en person har været ude af delpensionsordningen i mindre end et helt kalenderår, er den årlige lønindtægt, der anvendes ved pensionsberegningen efter en genindtræden, den lønindtægt, der blev anvendt ved førstegangsberegningen, se § 3, stk. 2, i bekg. (SOS). Lønindtægten ved førstegangsberegningen ændres dog således, at den svarer til den arbejdstid, lønmodtageren havde efter sin udtræden af ordningen, se i øvrigt pkt. 19, eks. 4.

Den beregnede delpension afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

For at lette læsningen af eksemplerne er de indtægtsbeløb, der anvendes, angivet i afrundede lige tal.

Eksempel 1

Årlig lønindtægt før overgangen: 160.000 kr.

Arbejdstiden nedsættes med 10 timer fra 37 til 27 timer.

Forventet årlig indtægt efter overgangen: 115.000 kr.

Delpensionen udgør efter en arbejdstidsnedsættelse på 10 timer

130.312 x 10 ------------ = 35.219,46 kr., 37

der afrundes til 35.220 kr.

90 pct. af forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgangen og den forventede årlige indtægt efter overgangen (160.000 - 115.000) = 40.500 kr.

I eksemplet skal delpensionen ikke nedsættes, da 90 pct. af forskellen mellem lønindtægten før overgang og den forventede årlige indtægt efter overgang overstiger delpensionen.

Eksempel 2

Årlig lønindtægt før overgangen: 127.000 kr.

Arbejdstiden nedsættes med 12 timer fra 35 til 23 timer.

Forventet årlig indtægt efter overgangen: 85.000 kr.

Delpensionen udgør efter en arbejdstidsnedsættelse på 12 timer

130.312 x 12 ------------ = 42.263,35 kr., 37

der afrundes til 42.264 kr.

90 pct. af forskellen mellem indtægten før og efter overgang (127.000 - 85.000) = 37.800 kr.

Delpensionen nedsættes på grund af 90 pct. begrænsningen fra 42.264 kr. til 37.800 kr.

Eksempel 3

Årlig lønindtægt før overgangen: 300.000 kr.

Arbejdstid før overgang: 45 timer.

Arbejdstiden nedsættes med 22 timer til 23 timer.

Forventet årlig indtægt efter overgang: 170.000 kr.

Delpensionen beregnes på grundlag af en arbejdstidsnedsættelse på 37 - 23 timer = 14 timer, idet arbejdstidsnedsættelsen højst kan beregnes fra en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Delpension udgør 130.312 x 14 ------------ = 49.307,24 kr., 37

der afrundes til 49.308 kr.

90 pct. af forskellen mellem indtægten før og efter overgang (300.000 - 170.000) = 117.000 kr.

Delpensionen skal således ikke nedsættes på grund af 90 pct.-begrænsningen.

Kapitel 4

Almindelige betingelser

Kapitel 4

Almindelige betingelser

Lovens § 1

§ 4. Delpensionen beregnes og reguleres forholdsmæssigt efter er årligt basisbeløb. Basisbeløbet svarer til dagpengenes højeste beløb efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, beregnet på årsbasis.

Stk. 2. Den årlige delpension udgør 1/37 af basisbeløbet for hver hele time den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes. Den del af den hidtidige arbejdstid, der overstiger 37 timer ugentlig, tages ikke i betragtning ved beregningen.

Stk. 3. Når delpensionen har været udbetalt i 2 1/2 år, kan den ikke overstige 80 pct. af beløbet efter stk. 2. Perioder med efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ligestilles med perioder med delpension.

Stk. 4. Ved den første pensionsberegning kan den årlige delpension ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem den årlige lønindtægt før overgang til delpension og den forventede lønindtægt efter overgangen. Dette gælder dog ikke ved overgang fra efterløn efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. til delpension. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af lønindtægten samt om grænsen for delpensionens størrelse ved omregning.

Stk. 5. Den beregnede delpension afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12.

§ 4 i bekg. (SOS)

§ 4. For delpensionister, der overgår fra efterløn, svarer basisbeløbet efter § 4, stk. 1, i lov om delpension til den beregnede efterlønssats ved overgangen til delpension omregnet til årsbasis.

§ 4 i bekg.(SM)

§ 4. Ved overgang til delpension skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid nedsættes med mindst halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2.

Stk. 2. Arbejdstiden skal i den første 6-måneders periode efter overgang til delpension og derefter årlig svare til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2.

Stk. 3. Arbejdstidsnedsættelsen skal ske i modtagerens samlede arbejdstid før overgang til delpension, herunder arbejdstid ved beskæftigelse som lønmodtager.

Nedsættelse af arbejdstiden

33. Ved overgangen til delpension skal den gennemsnitlige gentlige arbejdstid nedsættes med mindst halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2, se § 4, stk. 1, i bekg. (SM).

Det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2, er 37 timer.

Arbejdstidsnedsættelsen kan ske såvel i den selvstændige virksomhed som i en evt. lønmodtagerbeskæftigelse. Den årlige arbejdstid skal i den første 6 måneders periode og derefter årlig svare til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 18 1/2 time.

Alle de arbejdsfunktioner, der er led i driften af en virksomhed, skal indgå i opgørelsen af arbejdstiden for en selvstændig. Uanset at visse funktioner isoleret set har givet underskud på regnskabet, skal den arbejdstid, der er anvendt på denne del af driften, derfor indgå i den samlede arbejdstid.

Arbejdsfunktioner, der ikke er et sædvanligt led i driften af en virksomhed, fx en landmands havearbejde og vedligeholdelse af stuehuset, vil som udgangspunkt ikke kunne medtages i opgørelsen, idet arbejde hermed ikke vedrører driften, men må henregnes til den private husholdning.

Af økonomiske og praktiske grunde kan det for selvstændige erhvervsdrivende ofte være således, at en delvis afvikling af virksomheden ikke kan ske fra dag til dag, men må gennemføres over en kortere periode. Hvis et frasalg er sket med henblik på at opnå delpension, bør der derfor som udgangspunkt ikke gives afslag på delpension under henvisning til, at arbejdstiden ikke er nedsat i forbindelse med overgang til delpension. På den anden side kan et vist frasalg være et sædvanligt led i den løbende drift. Der må derfor anlægges en restriktiv vurdering af afviklingsperiodens længde. En afviklingsperiode på omkring 3 måneder er ikke uforenelig med bestemmelsen om fuldtidsbeskæftigelse inden overgangen. Om tidspunktet for udbetaling af delpension henvises til pkt. 48.

Eksempler på arbejdstidsnedsættelser

Forudgående Arbejdstids- Arbejdstiden beskæftigelse nedsættelse efter overgang ----------------------------------------------------------- Mindst 37 timer Mindst 18 1/2 time 18 1/2 time som som selvstændig som selvstændig som selvstændig ----------------------------------------------------------- 18 1/2 time som 18 1/2 time som 18 1/2 time som selvstændig lønmodtager selvstændig 18 1/2 time som lønmodtager ----------------------------------------------------------- 27 timer som 8 1/2 som 18 1/2 time som selvstændig selvstændig selvstænding 10 timer som 10 timer som lønmodtager lønmodtager

-----------------------------------------------------------

34. Der stilles samme krav til arbejdstidsnedsættelsen for medarbejdende ægtefæller som for selvstændige i øvrigt. Den medarbejdende ægtefælle kan således nedsætte arbejdstiden i virksomheden eller eventuelt i et lønmodtagerjob.

Arbejdstidsnedsættelsen vurderes selvstændigt for den medarbejdende ægtefælle og er ikke afhængig af, om »hovedpersonen« i virksomheden også nedsætter arbejdstiden. Når den gennemsnitlige arbejdstid også for medarbejdende ægtefæller udgør halvdelen af fuld arbejdstid om ugen, betyder det, at den pågældende også opfylder skattelovgivningens krav om en arbejdstid på mindst 3-4 timer daglig for fortsat at blive anerkendt som medarbejdende ægtefælle.

Kapitel 5

Beregning af delpension

Kapitel 5

Beregning af delpension

§ 5, stk. 1-3, i bekg. (SM)

§ 5. Den årlige delpension udgør halvdelen af basisbeløbet, jf. lovens § 4, stk. 1. I delpensionsperioden nedsættes delpensionen som anført i lovens § 4, stk. 3.

Stk. 2. Delpensionen kan ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem modtagerens samlede årlige indtægt før overgang til delpension og den fastsatte årlige indtægt efter overgangen.

Stk. 3. Modtagerens årlige indtægt efter overgang til delpension fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af modtagerens selvstændige erhvervsindtægt, så den svarer til en ugentlig arbejdstid på halvdelen af det timetal, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2. Ved beregningen af modtagerens indtægt før overgang til delpension og ved kommunalbestyrelsens fastsættelse af modtagerens årlige indtægt lægges et gennemsnit af de 2 gunstigste af de seneste 5 opgørelser af den årlige selvstændige erhvervsindtægt til grund. Har modtageren haft lønindtægt, indgår den i opgørelsen af modtagerens indtægt inden overgang til delpension som anført i lovens § 4, stk. 4.

De indtægtsberegninger, der anvendes i kapitel 5 og 6, fremgår af nedenstående skema

Selvstændig erhvervs- indtægt Lønindtægt Regulering Anvendelse --------------------------------------------------------------------- (A) Indtægt Gennemsnitlig Indtjeningen 90 pct. før indtjening i det seneste kontrollen overgang de 2 gunstig- kalenderår ved første ste af de pensionsbe- seneste 5 år regning --------------------------------------------------------------------- (B) Fastsat Gennensnitlig - - 90 pct. indtægt indtjening i kontrollen efter de 2 gunstig- ved første overgang ste af de pensionsbe- seneste til regning halvdelen af fuld tid Satsregule- 90 pct ned- ringsprocent- sættelsen en 2 pct. ved den år- (i 1991)+ 12 lige pen- pct. sion- fastsæt- telse --------------------------------------------------------------------- (C) Indtægt + - - 90 pct. ned det sættelsen fore- ved den gående årlige pen- regn- sionsfast skabsår sættelse -------------------------------------------------------------------- (D) Skønnet Fortrins indtægt vis ved første årlige pensions- sættelse pr. 1/10

---------------------------------------------------------------------

Delpensionens størrelse

37. Den årlige delpension til selvstændige erhvervsdrivende udgør altid halvdelen af basisbeløbet, se § 5, stk. 1, i bekg. (SM). Delpensionen kan dog ikke udgøre mere end 90 pct. af forskellen mellem modtagerens samlede årlige indtægt før overgang (A) til delpension og indtægten efter overgang til delpension (B), se § 5, stk. 2, i bekg. (SM).

Aftrapning

38. Delpensionen nedsættes i løbet af delpensionsperioden efter samme regler, som gælder for lønmodtagere, se § 5, stk. 1, i bekg. (SM). Når delpensionen har været udbetalt i en periode på 2 1/2 år, kan den således ikke overstige 80 pct. af halvdelen af basisbeløbet.

90 pct. kontrol ved den første beregning af delpension

39. Modtagerens indtægt før overgang (A) til delpension beregnes på grundlag af indtjeningen i de 2 gunstigste af de seneste 5 år, se § 5, stk. 3, i bekg. (SM). Det indtægtsgrundlag, der anvendes, er den årlige selvstændige erhvervsindtægt i de seneste 5 regnskabsår, som skattemyndighederne har udsendt en årsopgørelse for. Der henvises til § 37 i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel om beregning af dagpenge til personer med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Har modtageren ved siden af den selvstændige virksomhed eller arbejdet som medarbejdende ægtefælle haft et lønmodtagerjob, indgår lønindtægten fra det seneste kalenderår herfra i opgørelsen af modtagerens indtægt før overgang, se § 5, stk. 3, i bekg. (SM).

Efter § 3 i bekg. (SOS) er den årlige lønindtægt, der anvendes, de indtægter, der efter Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kap.1, henregnes til lønindtægt.

Ved den første beregning kan delpensionen ikke overstige 90 pct. af forskellen mellem modtagerens samlede årlige indtægt før overgangen (A) og den fastsatte årlige indtægt efter overgangen (B).

Den årlige indtægt efter overgangen til delpension fastsættes på grundlag af et gennemsnit af de 2 gunstigste af de seneste 5 opgørelser af den årlige selvstændige erhvervsindtægt, se § 5, stk. 3, i bekg. (SM). Heri indgår fx også godtgørelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd o.l., men ikke lønindtægter. Indtægten fastsættes således, at den svarer til en ugentlig arbejdstid på halvdelen af det timetal, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2, som er 37 timer.

Eksempler på 90 pct.'s beregningen ved overgangen til delpension pr. 1/1-1992

Eksempel 6

Erhvervsindtægt i de 2 gunstigste af de seneste 5 år

1987: 200.000 kr.

1988: 300.000 kr., i alt 500.000 kr., hvilket giver et gennemsnit på 250.000 kr.

Lønmodtagerindtægt i det sidste år før overgangen: 50.000 kr.

Samlet indtægt før overgang (A): 300.000 kr.

Den fastsatte indtægt efter overgang (B) når ansøgeren har været fuldtidsbeskæftiget som selvstændig

250.000 x 18,5 -------------- = 125.000 kr. 37

Delpension udgør halvdelen af basisbeløbet 99 65.156 kr., der afrundes til 65.160 kr.

90 pct. af forskellen mellem indtægten før overgang og den fastsatte indtægt efter overgang

(300.000 - 125.000) x 90 ------------------------ = 157.500 kr. 100

Delpensionen skal således ikke nedsættes i dette tilfælde.

Eksempel 7

Erhvervsindtægt i de 2 gunstigste år af de seneste 5 år

1987: 100.000 kr.

1988: 250.000 kr., i alt 350.000 kr., hvilket giver et gennemsnit på 175.000 kr.

Lønmodtagerindtægt i det sidste år før overgangen: 100.000 kr.

Samlet indtægt før overgang (A): 275.000 kr.

Den fastsatte indtægt efter overgang (B), når ansøgeren har anvendt 30 timer i den selvstændige virksomhed

175.000 x 18,5 -------------- = 107.917 kr. 30

Delpension udgør halvdelen af basisbeløbet 99 65.156 kr., der afrundes til 65.160 kr.

90 pct. af forskellen mellem indtægten før overgang og den fastsatte indtægt efter overgang

(275.000 - 107.917) x 90 ----------------------- = 150.375 kr. 100

Delpensionen skal således ikke nedsættes i dette tilfælde.

Delpensionens

§ 5, stk. 4-6, i bekg.(SM)

Stk. 4. Den fastsatte årlige indtægt efter overgangen til delpension, jf. stk. 3, som senest reguleret den forudgående 1. oktober, reguleres ved de følgende pensionsfastsættelser med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5. Delpensionen fastsættes hver 1. oktober jf. Socialstyrelsens bekendtgørelse om delpension. Den årlige fastsættelse sker på grundlag af modtagerens seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt. Ved opgørelsen benyttes samme regnskabsår, som anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Overstiger modtagerens således opgjorte indtægt den af kommunalbestyrelsen fastsatte årlige indtægt efter overgangen til delpension, jf. stk. 3 og stk. 4, forhøjet med 12 pct., nedsættes delpensionen med 90 pct. af forskellen.

Stk. 6. Ved den årlige fastsættelse af delpensionen efter stk. 5 fastsætter kommunalbestyrelsen skønsmæssigt en årlig indtægt til brug ved delpensionsberegningen, hvis modtageren ikke har haft ret til delpension i hele det foregående regnskabsår, eller hvis indtægten i det foregående regnskabsår afviger væsentligt fra modtagerens aktuelle indtægtsforhold.

§ 5, stk. 6, i bekg. (SM) skal endvidere anvendes ikke alene ved den første årlige fastsættelse, men også senere afhængig af, hvordan den selvstændiges regnskabsår er forskudt i forhold til tidspunktet for den årlige fastsættelse.

Den årlige fastsættelse af delpensionen sker således på grundlag af modtagerens indtægtsforhold. Det er ikke forudsat, at der efter overgang til delpension skal ske en løbende kontrol med, at arbejdstidsbetingelsen er opfyldt.

Hvis arbejdstiden åbenlyst ligger over eller under den i reglerne forudsatte arbejdstid, skal delpensionen dog bortfalde, se nærmere pkt. 41.

En væsentlig indtægtsforøgelse i et regnskabsår kan føre til, at delpensionen for fremtiden falder helt bort på grund af reglen i § 5, stk. 5, i bekg. (SM) om, at delpensionen nedsættes med 90 pct. af forskellen mellem modtagerens indtægt det foregående regnskabsår og den fastsatte årlige indtægt efter overgangen til delpension.

En indtægtsnedgang i forhold til den regulerede fastsatte indtægt ved overgangen (B) bevirker som udgangspunkt ingen ændring i delpensionen, idet den fortsat udgør halvdelen af basisbeløbet, dog eventuelt nedsat efter § 5, stk. 2, i bekg. (SM).

En meget betydelig indtægtsnedgang kan imidlertid betragtes som udtryk for, at den selvstændige virksomhed må anses for ophørt, og delpensionsudbetalingen må standses. Der kan ikke fastsættes en bestemt indtægtsgrænse i denne sammenhæng, og en lav indtægt kan ikke i sig selv medføre bortfald af delpensionen. Der må foretages en nærmere vurdering i det enkelte tilfælde af baggrunden for indtægtsnedgangen.

Indtægtsændringer i løbet af et regnskabsår får derimod ingen betydning for den løbende delpension, idet der først sker fastsættelse hver 1. oktober. Sådanne indtægtsændringer bevirker således heller ikke, at en allerede udbetalt pension kan bortfalde med tilbagevirkende kraft, eller at der skal ske efterregulering.

Eksempel 8

En selvstændig er overgået til delpension den 1. januar 1990. Pr. 1. oktober 1991 sker den årlige fastsættelse af delpensionen således

Fastsat indtægt efter overgang (B): 150.000 kr. reguleret med 2 pct.: 153.000 kr. og forhøjet med 12 pct.: I alt 171.360 kr.

Indtægt det seneste regnskabsår (C): 230.000 kr.

90 pct. af forskellen mellem den regulerede fastsatte indtægt efter overgangen og indtægten det seneste regnskabsår: 52.776 kr.

Delpensionen, der hidtil har været udbetalt med det maksimale beløb på halvdelen af basisbeløbet: 65.160 kr., nedsættes med forskelsbeløbet på 52.776 kr. Delpensionen udgør efter nedsættelsen: 12.384 kr.

§ 5. Ansøgning om delpension indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der træffer afgørelse om ret til pension.

Ansøgning

44. Det er en forudsætning for udbetaling af delpension, at der er indgivet ansøgning herom.

Ansøgning indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der undersøger, om betingelserne for delpension er opfyldt, og beregner og udbetaler ydelsen.

Ansøgning anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages i kommunen. Denne dato har betydning for, fra hvilket tidspunkt pension tidligst kan udbetales, se pkt. 48.

Ved ansøgning om delpension kan kommunalbestyrelsen anvende det skema, der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening.

Lovens § 15

Kapitel 6

Ændring af delpension

Kapitel 6

Ændring af delpension

§ 6. Delpension udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension. Delpension udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at lovens betingelser er opfyldt. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i måneden, kan delpension dog udbetales med virkning fra dette tidspunkt.

Udbetaling

48. Delpension kan tidligst udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om delpension, og lovens betingelser er opfyldt. Reglen om udbetaling fra den 1. i måneden betyder, at delpensionen altid beregnes og udbetales for hele måneder. Dette gælder fx ved overgang fra efterløn til delpension, ved overgang fra delpension til folkepension, ved dødsfald, ved aftrapning, ved omregning af delpensionen og ved genindtræden i ordningen.

Delpensionen kan således eksempelvis først udbetales fra måneden efter den måned, hvori arbejdstiden er nedsat. Hvis arbejdstiden nedsættes fra den 1. i en måned, kan delpensionen dog udbetales allerede med virkning fra denne dato. Selvstændige erhvervsdrivende, der nedsætter arbejdstiden ved at afvikle en del af virksomheden over en kortere periode, vil derfor have ret til delpension fra den 1. i måneden efter at afviklingen er afsluttet, se afsnit II, pkt. 33.

Delpensionen udbetales månedsvis bagud. Delpensionen skal være til disposition senest den sidste bankdag i den måned, delpensionen vedrører.

Modtageren og banken skal underrettes om, hvilken dag delpensionen er til disposition, se § 6 i bekg. (SOS).

Lovens § 7

Kapitel 7

Ansøgning, udbetaling, ophør, tilbagebetaling mv.

Kapitel 7

Ansøgning, udbetaling, ophør, tilbagebetaling mv.

Lovens § 5

§ 7. Kommunalbestyrelsen skal påse, at den gennemsnitlige arbejdstid svarer til den nedsatte arbejdstid, der ligger til grund for beregningen af delpension. Kommunalbestyrelsen skal indhente oplysninger herom mindst een gang om året, jf. § 8, samt om arbejdstiden i den første 6 måneders periode efter overgangen til delpension.

Kontrol

49. Kommunalbestyrelsen skal foretage kontrol for at sikre, at den arbejdstidsnedsættelse, der ligger til grund for beregningen af delpension, rent faktisk er sket.

Ved en sådan kontrol skal der indhentes oplysninger om modtagerens arbejdstid hos arbejdsgiveren. Kontrollen kan ske ved, at kommunalbestyrelsen sender et skema til delpensionisten, som denne selv sørger for at få udfyldt hos sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal give oplysning om, hvor mange timer lønmodtageren har arbejdet i det forløbne år eller den forløbne periode, samt oplysninger om den aktuelle arbejdstid.

Kommunalbestyrelsen skal indhente oplysninger om modtagerens arbejdstid mindst een gang om året til brug for den årlige fastsættelse af delpensionen.

Derudover skal der ske en førstegangskontrol af arbejdstiden efter den første 6 måneders periode efter overgangen til delpension.

Kommunalbestyrelsen kan herudover ved stikprøver indhente oplysninger fra skattemyndigheder og andre for at påse, om der er væsentlig uoverensstemmelse mellem den arbejdstid, der danner grundlag for beregningen af delpensionen, og arbejdsindtægten.

Ved aftaler om en meget lav timeløn bør kommunen, både ved afgørelsen om retten til delpension og senere i delpensionsforløbet, foretage en særlig kontrol, herunder være opmærksom på eventuelle proformaaftaler om arbejdsforhold og arbejdstid, som kan føre til afslag på eller bortfald af delpension.

Lovens § 11, stk. 2

Stk. 2. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.

Ophør ved 67-års alderen

50. Retten til delpension bortfalder ved det fyldte 67. år, hvor retten til folkepension indtræder. Delpension udbetales sidste gang for den måned, hvori modtageren fylder 67 år.

En delpensionist overgår ikke automatisk til folkepension fra det 67. år.

Folkepension skal søges i det enkelte tilfælde, og delpensionisten bliver mindet herom i rimelig tid inden det 67. år ved den meddelelse, som kommunalbestyrelsen udsender, jf. § 20, stk. 2, i lov om social pension.

§ 7 i bekg. (SOS)

§ 7. Retten til delpension ophører med udgangen af den måned, hvori modtageren dør.

Standsning af udbetalingen ved død

51. Retten til delpension ophører med udgangen af den måned, hvori modtageren dør, se § 7 i MODLekg. (SOS). Hvis modtageren dør den 1. marts, vil der således blive udbetalt delpension sidste gang for marts måned.

Lovens § 11, stk. 1

Kapitel 8

Klageadgang og administration

Kapitel 8

Klageadgang og administration

§ 8. Delpensionen fastsættes hver 1. april på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår, jf. § 4, stk.2.

Stk. 2. Delpensionen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det løbende kalenderår ændres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen.

Stk. 3. For den første 6 måneders periode fastsættes delpensionen på grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode.

For tiden efter periodens udløb og indtil førstkommende 1. april, hvor der har været ret til delpension hele det foregående kalenderår, fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6 måneders periode. Ved ændring af den gennemsnitlige arbejdstid finder bestemmelserne i stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Perioder, hvor modtageren har været fravæ-rende fra arbejdet på grund af sygdom eller har været arbejdsløs, indgår ikke i fastsættelsen af delpension efter stk. 1-3.

Årlig fastsættelse og fastsættelse i det første år

20. Delpension fastsættes hvert år den 1. april på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår. Indtægtsændringer er således uden betydning for delpensionens størrelse.

Arbejdstiden i det foregående kalenderår anvendes dog kun ved fastsættelse af delpension for personer, der har haft ret til delpension hele det foregående kalenderår.

For den første 6 måneders periode efter overgang til delpension fastsættes delpensionen på grundlag af den forventede arbejdstid i denne periode.

For perioden efter den første 6 måneders periode og indtil den 1. april, hvor der har været ret til delpension hele det foregående kalenderår, fastsættes delpensionen på grundlag af arbejdstiden i den første 6 måneders periode.

Fastsættelse af delpension efter den første 6 måneders periode og hver 1. april giver kommunalbestyrelsen lejlighed til at kontrollere, om betingelserne om nedsættelse af arbejdstiden og omfanget og tilrettelæggelsen af arbejdstiden har været og fortsat er opfyldt.

Fastsættelsen af delpensionen hver 1. april og fastsættelsen af delpensionen efter den første 6 måneders periode sikrer desuden, at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang, har en faktisk arbejdstid som grundlag for beregning af delpensionen.

Der henvises til pkt. 49 om kontrol med delpensionen.

Omregning

21. Delpensionen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ændres med 2 timer eller derover. Omregningen sker med virkning fra den 1. i måneden efter arbejdstidsændringen, jf. lovens § 8, stk. 2.

Ved omregningen lægges normalt arbejdstiden i det løbende kalenderår til grund. Der skal således foretages en sammenligning mellem på den ene side den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid regnet fra den 1. januar i det løbende kalenderår frem til arbejdstidsændringen og på den anden side den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid regnet fra arbejdstidsændringen til den 31. december. Omregning kan kun ske, hvis ændringen udgør 2 timer eller derover.

Omregning i den første 6 måneders periode sker efter tilsvarende princip, men alene på grundlag af arbejdstiden i denne periode, jf. lovens § 8, stk. 3.

Hvis der ikke har været ret til delpension hele året, sker omregningen på grundlag af den del af arbejdstiden, der ligger efter overgangen til delpension.

Eksempel 5

Lønmodtageren går på delpension den 1. januar 1990 og har efter overgangen en arbejdstid på 25 timer.

Den 1. oktober 1990 ændres arbejdstiden til 20 timer. Der skal omregnes fra den 1. oktober 1990, da arbejdstiden er ændret mere end 2 timer pr. uge, se lovens § 8, stk. 2.

Hvis arbejdstiden på de 20 timer fortsætter uændret, skal der ikke ske fastsættelse den 1. april 1991, men i stedet fortsat udbetales delpension på grundlag af nedsættelsen af arbejdstiden til de 20 timer. Først ved den årlige fastsættelse den 1. april 1992 fastsættes delpensionen efter hovedreglen i § 8, stk. 1, på grundlag af arbejdstiden i det foregående kalenderår.

Lovens § 9, stk. 1

§ 8 i bekg. (SOS)

§ 8. For personer med selvstændig erhvervsindtægt fastsættes delpensionen hver 1. oktober på grundlag af modtagerens seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt efter de regler, der er fastsat i § 5, stk. 5 og stk. 6, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.

Årlig fastsættelse af delpension

40. Delpensionen fastsættes for selvstændige erhvervsdrivende en gang om året, hver 1. oktober, se § 8 i bekg. (SOS) og § 5, stk. 5, i bekg. (SM).

Det indtægtsgrundlag, der skal anvendes ved denne fastsættelse, er modtagerens årlige indtægt, således som den blev opgjort ved overgangen til delpension (B) og modtagerens indtægt det foregående regnskabsår (C). Ved opgørelsen benyttes samme regnskabsår, som anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den fastsatte årlige indtægt efter overgangen, som senest reguleret den forudgående 1. oktober, reguleres ved de følgende delpensionsfastsættelser med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, se § 5, stk. 4, i bekg. (SM). Dertil lægges et tillæg på 12 pct. Satsreguleringsprocenten fremgår af Socialministeriets cirkulære om takster m.v. pr. 1.7.

Modtagerens indtægt det foregående regnskabsår opgøres som den selvstændige erhvervsindtægt efter sygedagpengelovens regler. Heri indgår delpensionen ikke. Der henvises i øvrigt til pkt. 27 om hvilke indtægter, der indgår i opgørelsen. Den årlige fastsættelse af delpensionen kan normalt ikke ændres, selv om den årsopgørelse, der har dannet grundlag for fastsættelsen af delpensionen, efterfølgende ændres af skattemyndighederne.

Hvis indtægten det foregående regnskabsår (C) overstiger den fastsatte indtægt efter overgangen (B) til delpension, nedsættes delpensionen med 90 pct. af forskellen. Hvis modtageren ikke har haft ret til delpension i hele det foregående regnskabsår, eller hvis indtægten i det foregående regnskabsår afviger væsentligt fra modtagerens aktuelle indtægt, når delpensionen skal beregnes, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en skønnet årlig indtægt, (D), se § 5, stk. 6, i bekg. (SM). Også i disse tilfælde skal den fastsatte indtægt (B) reguleres efter § 5, stk. 4 og 5, i bekg. (SM).

Bestemmelsen tager især sigte på tilfælde, hvor der ikke er forløbet et helt regnskabsår inden den første årlige fastsættelse af delpensionen pr. 1. oktober, og vil være aktuel, når arbejdstiden - og dermed typisk indtægten - ikke har været nedsat hele det foregående år.

Hvis der efter overgangen til delpension og indtil den førstkommende 1. oktober kun er forløbet kortere tid, fx når overgangen til delpension er sket i juli kvartal, vil der som hovedregel ikke være grundlag for at foretage en ændret årlig fastsættelse af delpensionen. Hvis man ved overgangen er bekendt med, at der sker en indtægtsændring, er der dog grundlag for en ændret fastsættelse af delpensionen.

§ 9. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor betingelserne i § 3 ikke længere er opfyldt.

Bortfald af delpension efter lovens § 9, stk. 1

22. Delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelsen om arbejde her i landet eller på dansk skib eller betingelsen om fast bopæl her i landet, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2. Hvis delpensionisten eksempelvis flytter til udlandet den 15. marts, udbetales delpensionen sidste gang for februar måned.

Hvis betingelserne om arbejdstidsnedsættelsens omfang efter lovens § 3 ikke længere er opfyldt, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvor disse betingelser ikke længere er opfyldt.

En delpensionist, der den 1. april øger sin arbejdstid fra 30 til 32 timer, får således udbetalt delpension sidste gang for april måned, fordi kravet i lovens § 3 om, at arbejdstiden højst må være på 30 timer om ugen, ikke længere er opfyldt.

En delpensionist, der i forbindelse med overgangen nedsætter sin arbejdstid fra 35 timer til 26 timer om ugen, øger den 1. april sin arbejdstid til 29 timer om ugen. Delpensionen udbetales sidste gang for april måned, fordi betingelsen om, at arbejdstiden skal være nedsat med mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før overgangen, ikke længere er opfyldt.

Hvis arbejdstiden i et kalenderkvartal ikke er tilrettelagt således, at der er mindst 20 arbejdsdage inden for hvert kvartal, se lovens § 3, stk. 1, 3. pkt., bortfalder delpensionen fra den 1. i måneden efter, at betingelsen ikke længere er opfyldt.

Hvis betingelsen om mindst 20 arbejdsdage inden for januar kvartal ikke har været opfyldt, udbetales delpensionen således sidste gang for marts måned. Hvis det fx er aftalt, at delpensionisten arbejder de første 6 uger af hvert kvartal, og pågældende bliver arbejdsløs efter 2 uger af den aftalte arbejdsperiode, bortfalder delpensionen først med udgangen af den måned, hvor delpensionisten har været fraværende fra arbejdet på grund af arbejdsløshed i en sammenhængende periode på 13 uger, se lovens § 10, stk. 2. Perioder med sygdom og arbejdsløshed medregnes ikke ved vurderingen af, om betingelsen i lovens § 3, stk. 1, 3. pkt. er opfyldt.

Lovens § 10, stk. 1 og 2

§ 9 i bekg.(SOS)

§ 9. Modtageren af delpension skal over for kommunalbestyrelsen godtgøre, at arbejdstiden er nedsat.

Stk. 2. Medarbejdende ægtefæller, der modtager delpension, skal dokumentere nedsættelsen af arbejdstiden og beskæftigelsens omfang efter overgangen

1) ved at godtgøre, at der er sket en nyansættelse eller køb af medhjælp i et omfang, der svarer til arbejdstidsnedsættelsen,

2) ved at der sker en synlig nedgang i virksomhedens udadvendte aktiviteter, eller

3) ved at opgive et lønmodtagerarbejde, der enten sammen med de ændringer, der er nævnt under nr. 1 eller nr. 2 eller alene, dokumenterer en nedsættelse af arbejdstiden med mindst halvdelen af det antal timer, der er nævnt i lovens § 4, stk. 2, 2. pkt., jf. § 4, stk.1, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.

Godtgørelse af arbejdstidsnedsættelsen efter § 9, stk. 1, i bekg. (SOS)

35. Modtageren skal selv godtgøre, at arbejdstiden nedsættes til 18 1/2 time ugentlig, se § 9 i bekg. (SOS). Det gælder både i forbindelse med overgangen til delpension og i løbet af delpensionsperioden.

Der gælder ingen særlige dokumentationskrav for >hovedpersonen< - kun for den medarbejdende ægtefælle, se pkt. 36.

Ved vurderingen af arbejdstidsnedsættelsen skal arbejdsfunktioner og den arbejdstid, der anvendes hertil før og efter overgang til delpension, sammenholdes. Hvis arbejdstidsforbruget for en fuldtidsbeskæftiget skønnes ca. halveret, kan det anses for godtgjort, at arbejdstiden er nedsat i det krævede omfang.

Der må foreligge en detaljeret og helt konkret plan for, hvordan arbejdstidsnedsættelsen tænkes realiseret.

En generel tilkendegivelse fra en selvstændig om blot at ville påtage sig mindre arbejde efter overgang til delpension opfylder således ikke kravet i § 9 i bekg. (SOS).

Arbejdstidsnedsættelsen kan ske i et lønmodtagerjob som nævnt under pkt. 33.

En selvstændig landmand arbejder fx 18 1/2 time ugentlig som selvstændig og herudover 40 timer ugentlig som lønmodtager - men som lønmodtager kun i en sammenhængende periode på 32 uger om året, således at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid pr. år som lønmodtager er 24 1/2 time. Såfremt de øvrige betingelser for overgang til delpension som selvstændig er opfyldt, er det tilstrækkeligt, at landmanden opgiver sit lønmodtagerjob. Dette gælder også, hvis der søges delpension i en periode, hvor pågældende ikke er i beskæftigelse som lønmodtager, idet det afgørende er, at den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid opgjort på årsbasis nedsættes med mindst 18 1/2 time ved overgangen, og at den ugentlige arbejdstid efter overgang udgør 18 1/2 time.

Når arbejdstidsnedsættelsen sker i den selvstændige virksomhed, kan arbejdstidsnedsættelsen fx sandsynliggøres ved, at en del af virksomheden er blevet solgt eller bortforpagtet. Sker der ikke nogen indskrænkning i virksomhedens størrelse, kan arbejdstidsnedsættelsen ske ved, at der ansættes erstatningsarbejdskraft. En sådan erstatningsarbejdskraft kan være en tidligere hjemmearbejdende ægtefælle, der bliver medarbejdende ægtefælle, eller en medarbejdende ægtefælle, der sætter arbejdstiden tilsvarende op og bliver anerkendt som hovedperson i firmaet fra det tidspunkt, hvor den anden ægtefælle går på delpension.

Arbejdstidsnedsættelsen kan ikke vurderes alene ud fra eventuelle ændringer i virksomhedens omsætning. Sådanne ændringer kan skyldes forhold, der ikke har forbindelse med delpensionistens arbejdstid, som fx anskaffelse af ny teknik.

I kravet om arbejdstidsnedsættelse ved overgang til delpension ligger ikke samtidig et krav om en indtægtsnedgang svarende til arbejdstidsnedsættelsen. Hvis indtægten efter overgang til delpension ikke reduceres i forhold til indtægten før overgangen, vil delpensionen imidlertid blive nedsat eller bortfalde ved de senere årlige fastsættelser, jf. pkt. 40.

En selvstændig, der ikke samtidig har anden beskæftigelse, må som udgangspunkt betragtes som fuldtidsbeskæftiget, når betingelsen om at den seneste årlige selvstændige erhvervsindtægt inden overgang til delpension på mindst 1/3 af lovens basisbeløb er opfyldt. Det samme gælder for medarbejdende ægtefæller, især hvis den pågældende ved skatteberegningen har fået overført det maksimale beløb, der kan anses for indtjent af denne.

Den selvstændige skal derefter godtgøre, at arbejdstiden er nedsat til det halve. Det kan for en landmand fx ske ved frasalg af besætningen eller en del af denne.

Ved vurderingen af arbejdstidsnedsættelsen sammenholdes arbejdstidens omfang ved den tilbageblevne del af besætning og evt. jordbrug med det tidligere omfang.

Jordbrugsdirektoratet har udarbejdet en tabel i forbindelse med regler om rentesanering, der angiver arbejdstidsforbruget for de forskellige funktioner inden for landbruget. Tabellen kan ikke anvendes i alle tilfælde. I de tilfælde hvor den anvendes, kan den kun anvendes som eet af flere hjælpemidler ved skønnet over arbejdstidsnedsættelsen.

Ved mindre og umoderniserede brug, der drives af ældre landmænd, er tabellen næsten altid uanvendelig. Dels fordi arbejdsfunktionerne på sådanne ejendomme kan være helt forskellige fra de brug, der har dannet grundlag for udarbejdelse af tabellen, dels fordi ældre landmænd ofte vil anvende mere arbejdstid på de enkelte funktioner. Kommunen må derfor i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af arbejdstidsnedsættelsen baseret på de foreliggende oplysninger.

Dokumentation af arbejdstidsnedsættelsen efter § 9, stk. 2, i bekg. (SOS)

36. Specielt om en medarbejdende ægtefælle gælder, at den pågældende skal dokumentere nedsættelsen af sin arbejdstid i den selvstændige virksomhed og beskæftigelsens omfang efter overgang til delpension på en af følgende to måder: Enten gennem nyansættelse eller køb af medhjælp udefra af tilsvarende omfang som arbejdstidsnedsættelsen eller ved, at der sker en synlig nedgang i virksomhedens udadvendte aktivitet, eller ved at opgive et lønmodtagerarbejde, jf. § 9, stk. 2, i bekg.(SOS).

Som eksempel på den første form for dokumentation kan nævnes ansættelse af en medhjælp på halv tid svarende til nedsættelsen af den medarbejdende ægtefælles arbejdstid eller fx betaling for bistand fra en maskinstation, regnskabsmæssig bistand eller lignende af samme omfang.

Kommunalbestyrelsen må påse, at ansættelse af erstatningsarbejdskraft eller bistand er varig. Det vil som udgangspunkt sige, at ordningen opretholdes så længe, der modtages delpension; dog kan andre forhold bevirke, at virksomhedens omfang ændres.

Som eksempel på den anden form for dokumentation af arbejdstidsnedsættelsen kan nævnes indskrænkning af en forretnings åbningstid, fx til weekend og/eller sommeråbning. Der kan fx også være tale om frasalg af besætning, braklægning af jord eller en beslutning om eksempelvis en halvering af en fast kundekreds.

Der skal også her være tale om en varig og synlig indskrænkning af virksomhedens udadvendte aktiviteter. Den medarbejdende ægtefælle kan desuden dokumentere arbejdstidsnedsættelsen ved at opgive et lønmodtagerarbejde, se § 9, stk. 2, nr. 3, i bekg. (SOS).

§ 10. Hvis modtageren er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven.

Stk. 2. Retten til delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvori modtageren har været arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger.

Bortfald af delpension efter lovens § 10, stk. 1 og 2, (arbejdsløshed og sygdom)

23. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor modtageren i en sammenhængende periode på 13 uger har været arbejdsløs.

Delpensionen bortfalder desuden med udgangen af den måned, hvor modtageren har været fuldt sygemeldt i en periode, der svarer til den periode, hvor retten til dagpenge ved sygdom ville ophøre efter reglerne i sygedagpengeloven. Retten til dagpenge ophører normalt, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder. De første 2 uger af hver sygeperiode medregnes ikke i de 52 uger.

Dagpengeperioden kan bl.a. forlænges, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Om varighedsbegrænsningen og forlængelse af dagpengeperioden henvises til § 22 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel samt pkt. 125 ff i vejledning om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Delpension forudsætter fortsat erhvervsaktivitet i form af indtægtsgivende deltidsarbejde, men kan dog som nævnt udbetales for en vis periode, selv om erhvervsaktiviteten ophører midlertidigt på grund af sygdom eller arbejdsløshed. Hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan der udbetales syge- eller arbejdsløshedsdagpenge samtidig med, at der udbetales delpension, ligesom der kan udbetales kontanthjælp efter bistandsloven i denne periode.

Sygefravær, der ikke overskrider varighedsbegrænsningen efter dagpengereglerne og arbejdsløshed under 13 uger, betragtes som »døde« perioder ved beregning af delpension. Oplysning om sygeperioder vil foreligge i kommunen, når der udbetales sygedagpenge. Når sygedagpenge til lønmodtagere udbetales af kommunen, skal sygdomstilfælde således anmeldes til kommunen senest 1 uge efter 1. fraværsdag, eller hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge senest 1 uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt. For lønmodtagere, der modtager løn under sygdom, skal arbejdsgiveren indberette sygdomstilfælde senest 2 måneder efter 1. fraværsdag. Der henvises til pkt. 42 om oplysning om sygeperioder for selvstændige.

Oplysning om perioder med arbejdsløshedsdagpenge kan kontrolleres i arbejdsløshedskasserne, se § 5 i cirk. i de tilfælde, hvor den pågældende har ret til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis lønmodtageren i en sammenhængende periode på 13 uger har været uden beskæftigelse uden at have ret til arbejdsløshedsdagpenge, fx fordi den pågældende ikke er arbejdsløshedsforsikret, har kommunen alene mulighed for at få denne oplysning fra lønmodtageren selv. Kommunen kan dog være bekendt med en arbejdsløshedsperiode, fordi den pågældende har modtaget hjælp efter bistandsloven.

Det fremgår af vejledningen på meddelelsen om udbetaling af delpension, at modtageren af delpension snarest muligt skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om arbejdsløshed, der forventes at vare mere end 13 uger og om sygefravær, når retten til dagpenge forventes at ophøre. Om modtagerens oplysningspligt, se i øvrigt pkt. 53.

En delpensionist, der har været arbejdsløs i 8 uger og derefter genoptager arbejdet og på ny bliver arbejdsløs i 12 uger, rammes således ikke af bortfaldsreglen.

Hvis modtageren af delpension har været syg i en periode på mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder eller arbejdsløs i en sammenhængende periode på 13 uger, og perioderne udløber i midten af en måned, udbetales delpensionen sidste gang for den pågældende måned, se lovens § 10, stk.1 og stk. 2.

Hvis en delpensionist efter en sygeperiode eller arbejdsløshedsperiode med fuldt fravær genoptager arbejdet delvis, vil den pågældende kunne være berettiget til nedsatte dagpenge.

Perioder med nedsatte syge- eller arbejdsløshedsdagpenge tæller ikke med i de perioder, som er nævnt i delpensionslovens § 10, stk. 1 og stk. 2. Hvis arbejdstiden i den periode, hvor der udbetales nedsatte dagpenge, er på under 15 timer om ugen, er lovens betingelse om en minimumsarbejdstid ikke længere opfyldt, jf. lovens § 3. Delpensionen bortfalder i et sådant tilfælde først, når den pågældende helt eller delvis har været fraværende fra arbejdet p.g.a. sygdom i en periode på mere end 52 uger inden for de seneste 18 kalendermåneder eller i en sammenhængende periode på 13 uger p.g.a. arbejdsløshed.

En delpensionist, der genoptager arbejdet delvis efter en sygeperiode, har således ret til mindst 52 ugers delpension ved sygefravær på samme måde som delpensionisten, der har været fuldt fraværende på grund af sygdom.

Lovens § 9, stk. 2

Stk. 2. Hvis den pågældende på ny opnår ret til delpension, fastsættes denne på grundlag af arbejdstiden i hele den periode, der ville være lagt til grund for beregningen, hvis delpensionen ikke havde været bortfaldet.

Lovens § 10, stk. 3

Stk. 3. Udbetalingen af delpension kan genoptages, når deltidsarbejdet genoptages, jf. § 6, uanset om betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, ikke længere er opfyldt.

Genindtræden i delpensionsordningen

24. Hvis delpensionen har været bortfaldet efter lovens § 9, stk.1, se pkt. 22, skal alle betingelserne for at komme ind i ordningen på ny være opfyldt ved genindtræden. Med andre ord stilles der samme krav som ved en førstegangsansøgning, og der foretages en ny beregning af delpensionen, herunder en 90 pct. kontrol efter lovens § 4, stk. 4, se pkt. 17.

Kravet efter lovens § 3 om nedsættelse af arbejdstiden i forhold til den foregående 9 måneders periode, skal således være opfyldt, uanset om der har været udbetalt delpension i en del af perioden.

Eksempel 6

En delpensionist, der gik på delpension 1. januar 1992, opfylder den 1. maj 1992 ikke længere betingelserne for at modtage delpension, idet arbejdstiden pr. denne dato sættes op fra 30 til 35 timer om ugen.

Delpensionen udbetales sidste gang for maj måned, se lovens § 9, stk. 1. Den 1. november 1992 ændres arbejdstiden fra 35 timer om ugen til 29 timer om ugen, og der søges om delpension. I de sidste 9 måneder (= 39 uger) før 1. november 1992 har den ugentlige arbejdstid været på 30 timer om ugen i 13 uger og på 35 timer i 26 uger: samlet arbejdstid i alt på 39 uger = 1300 timer.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 9 måneders perioden udgør således 1300 : 39 = 33, 33 timer. Efter lovens § 3 skal arbejdstiden nedsættes med mindst 7 timer eller 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i de sidste 9 måneder før overgangen. I eksemplet skal arbejdstiden ved genindtræden nedsættes med mindst 1/4 af 33,33 timer = 8,33 timer. En arbejdstidsnedsættelse fra 35 til 29 timer er således ikke tilstrækkelig til at opfylde betingelsen i lovens § 3 om arbejdstidsnedsættelsens omfang.

25. Ved genindtræden i delpensionsordningen i de tilfælde, hvor retten er bortfaldet på grund af arbejdsløshed eller sygdom efter lovens § 10, stk. 1 og 2 , se pkt. 23, genoptages udbetalingen, uanset om betingelserne om forudgående arbejde ikke er opfyldt, se lovens § 2, stk. 1, nr. 3 og 4.

Hvis disse betingelser skulle være opfyldt i denne situation, ville det udelukke personer, der een gang havde mistet retten til delpension på grund af manglende beskæftigelse, fra umiddelbart at indtræde i ordningen.

Når retten til delpension genindtræder, vil modtageren få udbetalt en delpension, der svarer til den sats, jf. lovens § 4, stk. 3, som den hidtil udbetalte delpension gav ret til. Hvis den pågældende, før retten til delpension bortfaldt, fx fik udbetalt 80 pct. af det fulde beløb efter lovens § 4, stk. 2, fortsættes på den sats efter, at der på ny er ret til delpension.

Om tidspunkt for genoptagelse af udbetalingen, se pkt. 48.

Afsnit II

Delpension til selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

§ 10 i bekg. (SOS)

§ 10. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor modtageren ikke længere opfylder betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor betingelsen i § 4, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse ikke længere er opfyldt, herunder ved virksomhedens ophør.

Bortfald efter § 10, i bekg. (SOS)

41. Retten til delpension bortfalder fra den 1. i den måned, hvor

1) modtageren ikke længere arbejder her i landet eller på dansk skib og

2) modtageren ikke længere har bopæl her i landet.

Delpensionen bortfalder med udgangen af den måned, hvor en virksomhed ophører, eller hvor arbejdstiden ligger åbenlyst under eller over halvdelen af det antal timer om ugen, der er nævnt i lovens § 4 , stk. 2, se § 10 i bekg. (SOS). Der henvises i øvrigt til pkt. 35 og 36 om godtgørelse og dokumentation for arbejdstidsnedsættelse.

Lovens § 10, stk. 1

§ 10. Hvis modtageren er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, bortfalder retten til delpension med udgangen af den måned, hvori retten til dagpenge ved sygdom ville være ophørt efter reglerne i sygedagpengeloven.

Bortfald efter lovens § 10, stk. 1, (sygdom)

42. Delpension bortfalder med udgangen af den måned, hvor modtageren har været fuldt sygemeldt i en periode, der svarer til den periode, hvor retten til sygedagpenge ville ophøre efter reglerne i sygedagpengeloven. Retten til dagpenge ophører normalt, når der er udbetalt dagpenge for mere end 52 uger i de forudgående 18 kalendermåneder. De første 2 uger af hver sygeperiode medregnes ikke i de 52 uger. Dagpengeperioden kan i visse tilfælde forlænges. Der henvises i øvrigt til pkt. 23.

Der kan ikke udbetales delpension til en selvstændig erhvervsdrivende, når vedkommende er »arbejdsløs«, fordi virksomheden er eller må anses for ophørt. I en sådan situation bortfalder delpensionen med udgangen af den måned, hvor virksomheden må anses for ophørt, jf. § 10 i bekg. (SOS).

§ 11 i bekg. (SOS)

§ 11. Når deltidsarbejdet genoptages, efter at delpension har været bortfaldet på grund af sygdom efter lovens § 10, stk. 1, kan udbetaling af delpension genoptages, uanset at betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 3-6, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl. ikke er opfyldt.

§ 11. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension efter lov om social pension.

Delpension og social pension

52. Delpension kan ikke udbetales sammen med førtidspension, der er tilkendt efter § 14 i lov om social pension. Delpension kan derimod udbetales sammen med invaliditetsydelse.

Delpensionsudbetalingen standses ikke, når der indgives ansøgning om førtidspension, hvis betingelserne for udbetaling af delpension i øvrigt er opfyldt. Først fra det tidspunkt, hvor der udbetales pension eller forskud herpå, standses delpensionen, jf. lovens § 11, stk. 1.

Når der tilkendes førtidspension med tilbagevirkende kraft for en periode, hvor der er udbetalt delpension, kan delpensionen kræves tilbagebetalt. Tilbagebetalingskravet kan dog ikke overstige det beløb, der efterbetales i førtidspension, dog fraset særlige ydelser som bistands- og plejetillæg.

Ved frakendelse eller ændring af en førtidspension til invaliditetsydelse vil der kunne ydes delpension fra det tidspunkt, hvor førtidspensionen frakendes eller ændres til invaliditetsydelse, hvis betingelserne for tilkendelse af delpension i øvrigt er opfyldt.

Lovens § 12

§ 12 i bekg. (SOS)

§ 12. Personer med selvstændig erhvervsindtægt kan ikke genindtræde i delpensionsordningen efter Socialministeriets bekendtgørelse til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl., hvis delpension er bortfaldet

1) på grund af indtægtens størrelse ved den årlige fastsættelse efter § 8,

2) fordi betingelsen i § 4, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl., ikke er opfyldt, eller

3) på grund af virksomhedens ophør.

Stk. 2. Genindtræden kan dog ske, når delpensionen er bortfaldet som følge af varetagelse af borgerligt ombud. Udbetaling af delpension genoptages efter de regler, der er fastsat i § 11.

Genindtræden i delpensionsordningen

43. Når modtageren genoptager arbejdet, efter at delpensionen har været standset efter en sygepeiode, hvor sygedagpengeretten er opbrugt, kan udbetalingen af delpension genoptages, uanset at den pågældende ikke opfylder optagelsesbetingelserne i ekg. (SM).

Den pågældende skal således ikke efter sygeperioden have haft beskæftigelse som selvstændig i mindst 9 måneder inden for de sidste 12 måneder.

Er delpensionsudbetalingen standset, fordi modtageren ikke længere opfylder de arbejdsmæssige betingelser for at deltage i ordningen, kan der ikke ske genindtræden i ordningen, selv om de arbejdsmæssige betingelser senere vil kunne opfyldes.

Genindtræden er ligeledes udelukket, hvis delpensionen er blevet bortreguleret på grund af for høj erhvervsindtægt det foregående regnskabsår, eller på grund af virksomhedens ophør.

Der er dog givet mulighed for at genindtræde i det særlige tilfælde, hvor delpensionen til en selvstændig erhvervsdrivende er bortfaldet på grund af varetagelse af borgerligt ombud.

Genindtræden i ordningen sker efter samme regler, som når delpensionen er bortfaldet på grund af sygdom.

Afsnit III

Fælles bestemmelser

§ 12. Modtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i sine forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen.

Stk. 2. Modtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen om flytning. Ved flytning til en anden kommune skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

Oplysningspligt

53. Modtageren skal oplyse kommunalbestyrelsen om alle forandringer i sine forhold, der kan formodes at medføre nedsættelse eller bortfald af delpensionen.

Meddelelsen om delpension bør, af hensyn til modtagerens oplysningspligt, indeholde oplysninger om delpensionens størrelse, hvilken gennemsnitlig ugentlig arbejdstid og hvilken andel af basisbeløbet, delpensionen er beregnet på grundlag af.

Ændringer i arbejdstiden kan dels medføre, at delpensionen helt bortfalder efter lovens § 3, stk. 1, dels at delpensionen skal omregnes efter lovens § 8, stk. 2.

Normalt skal der kun gives meddelelse om ændring af arbejdstiden, når denne ændres med 2 timer eller derover, se § 8, stk. 2, i loven.

Hvis modtageren imidlertid har nedsat sin arbejdstid til fx en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer og derefter nedsætter arbejdstiden med yderligere 1 time, skal modtageren give meddelelse til kommunalbestyrelsen, idet betingelserne efter lovens § 3, stk. 1, herefter ikke længere er opfyldt.

Det samme vil gælde, hvis modtageren har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer og øger denne med 1 time.

Modtageren skal endvidere give oplysning om sygefravær og arbejdsløshed.

Der henvises til pkt. 23 og 42 om bortfald af delpension ved sygefravær og arbejdsløshed.

Hvis modtageren tilsidesætter sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette, se pkt. 54 om tilbagebetaling.

Lovens § 13

§ 13. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 12, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, skal modtageren eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er udbetalt med urette.

Tilbagebetaling

54. For meget udbetalt delpension skal tilbagebetales, hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter lovens § 12, stk. 1, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget delpension, jf. lovens § 13. Bestemmelsen, der ikke er udtømmende med hensyn til i hvilke tilfælde, der kan kræves tilbage, svarer til tilbagebetalingsreglen i § 42 i lov om social pension. Der henvises til pkt. 163 og pkt. 165 i Socialstyrelsens vejledning af 29. oktober 1990 om social pension.

Lovens § 14

§ 14. Krav på delpension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt.

Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension kan modregnes i delpension, sygedagpenge og pension efter lov om social pension.

Retsforfølgning af krav på delpension

55. Krav på delpension kan efter lovens § 14 ikke gøres til genstand for arrest, tvangsfuldbyrdelse eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves betalt.

Modregning i krav på delpension må i almindelighed anses for afskåret på grund af bestemmelsen om, at der ikke kan foretages retsforfølgning mod kravet. Dog er der efter lovens § 14, stk. 2, adgang til modregning for krav på tilbagebetaling af for meget udbetalt delpension.

Krav på for meget udbetalt delpension kan endvidere modregnes i sygedagpenge og social pension, men ikke, som efter lov om social pension, i modtagerens krav på boligstøtte.

§ 15. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren selv, offentlige myndigheder og andre stiller de oplysninger til rådighed, der er nødvendige for afgørelse om delpension og beregning heraf, herunder indhente oplysninger om ansøgerens økonomiske forhold i elektronisk form.

Indhentelse af oplysninger

45. Kommunalbestyrelsen skal indhente de oplysninger, der har betydning for afgørelse af retten til delpension. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren selv, ansøgerens arbejdsgiver, offentlige myndigheder og andre stiller de oplysninger til rådighed, som er nødvendige for at tage stilling til, om der er ret til delpension og for beregning af denne.

Kommunernes Landsforening har udarbejdet en blanket til brug ved indhentelse af oplysninger fra arbejdsgiveren om ansøgerens forudgående beskæftigelse og nedsættelse af arbejdstiden, se lovens § 2, stk. 1, nr. 4, og § 3, stk. 1. ATP giver oplysninger om indbetalte ATP-bidrag direkte til ansøgeren efter skriftlig eller telefonisk anmodning fra denne, se pkt. 56 om klageadgang.

Ansøgeren skal over for ATP oplyse sit CPR-nr. samt den forventede dato for overgang til delpension.

ATP modtager fra ligningsmyndighederne oplysningerne om indbetalte ATP-bidrag årsvis. Normalt vil der derfor være en periode før overgangen til delpension, hvor bidragenes størrelse endnu ikke er registreret i ATP. Bidragsoplysningerne for denne periode må derfor i givet fald fremskaffes på anden måde, fx fra arbejdsgiverne.

Vejledning af ansøgeren

46. Det følger af bistandslovens regler, at kommunalbestyrelsen har pligt til at rådgive og vejlede en ansøger.

Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal rådgive og vejlede ansøgeren med hensyn til retten til og de økonomiske konsekvenser ved overgang til delpension og om retten til ydelser efter anden lovgivning, fx om retten til førtidspension og efterløn.

Hvis der er helbredsmæssige årsager til ansøgning om delpension, bør det undersøges, om der i stedet er grundlag for at søge om førtidspension.

Ansøgerens eventuelle ægtefælles forhold bør også vurderes, således at der foretages en samlet vurdering af ansøgerens og ægtefællens forhold.

Delpension og efterløn udgør alternative muligheder for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for de 60-67-årige. Det er derfor især vigtigt, at forvaltningen kan rådgive og vejlede om forskelle og sammenhænge mellem disse to ordninger.

Vejledning om overgang fra efterløn til delpension og overgang fra delpension til efterløn

47. Ved overgang fra efterløn til delpension tages der ved beregning af delpension udgangspunkt i den ugentlige arbejdstid ved overgang til efterløn, se § 1 i bekg. (SOS).

Efterlønsmodtagere, der er gået på efterløn fra længerevarende ledighed, har således ikke mulighed for at gå på delpension. Perioder med efterløn sidestilles med perioder med delpension med hensyn til aftrapning af delpensionen, se § 4, stk. 3, i loven.

Der foretages ingen 90 pct.'s kontrol ved overgang fra efterløn til delpension, se § 4 i bekg. (SOS).

Eksempel 9

En person overgår som 60-årig fra fuldtidsbeskæftigelse (37 timer) til efterløn. Arbejdsindtægten som fuldtidsbeskæftiget var 170.000 kr. Som 63-årig får pågældende imidlertid tilbudt deltidsbeskæftigelse på 15 timer pr. uge og går derfor i stedet på delpension.

Delpensionen beregnes med udgangspunkt i den ugentlige arbejdstid ved overgangen til efterløn, og delpensionen udgør derfor 22/37 af basisbeløbet svarende til 77.483 kr. (afrundet: 77.484 kr.)

Da delpensionisten imidlertid har modtaget efterløn i mere end 2 1/2 år, aftrappes delpensionen til 80 pct. Delpensionen udgør derfor 61.987 kr. om året, der afrundes til 61.992 kr. Hvis modtageren var gået på delpension som 60-årig med 15 timers ugentlig deltidsbeskæftigelse, ville delpensionen de første 2 1/2 år udgøre 77.484 kr. om året, hvorefter delpensionen ville blive nedsat til 61.992 kr. om året svarende til det beløb, der er beregnet ovenfor.

Ved overgang fra delpension til efterløn henvises til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 868 af 12. december 1986 om overgang og ret til efterløn for medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension, som ændret ved bekendtgørelse nr. 86 af 7. februar 1989.

Indtægten for beregning af efterløn opgøres med udgangspunkt i indtægten ved deltidsarbejde som delpensionist opregnet til fuldtidsbeskæftigelse. Det vil sige deltidsarbejdet plus den arbejdstidsnedsættelse, som delpensionen beregnes efter, se § 75 d, stk. 2, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Også i denne situation gælder, at perioder med delpension ligestilles med perioder med efterløn, se nævnte lov § 75 d, stk. 3, 2. pkt.

Disse principper indebærer, at en person, der overgår fra delpension til efterløn, i almindelighed vil få den samme efterlønsydelse, som hvis pågældende i stedet var gået på efterløn på det tidspunkt, pågældende gik på delpension. Dette er illustreret i nedenstående eksempel

Eksempel 10

En fuldtidsbeskæftiget (37 timer pr. uge) overgår som 60-årig til delpension og deltidsarbejde på 19 timer om ugen. Arbejdsindtægten som fuldtidsbeskæftiget var 170.000 kr., og som deltidsbeskæftiget er arbejdsindtægten 87.297 kr. om året (19/37). Delpensionen udgør de første 2 1/2 år 18/37 af basisbeløbet, svarende til 63.396 kr. om året. Herefter nedtrappes delpensionen til 80 pct. svarende til 50.712 kr. om året.

Som 63-årig ønsker delpensionisten at overgå til efterløn. Indtægten for beregning af efterløn opgøres med udgangspunkt i indtægten ved deltidsarbejde som delpensionist opregnet til fuldtidsniveau. Indtægten for beregning af efterløn er således 170.000 kr.

Den pågældende er altså berettiget til maksimal efterløn, men da der er udbetalt delpension i mere end 2 1/2 år, nedsættes maksimum i efterlønnen til 80 pct. svarende til 104.542 kr.

Hvis pågældende var overgået til efterløn som 60-årig, ville efterlønnen blive udbetalt med maksimum på grundlag af indtægten som fuldtidsbeskæftiget på 170.000 kr., indtil den pågældende ville være faldet for 26-ugersreglen. Efterlønnen ville derefter blive nedsat til 80 pct., altså til 104.542 kr.

Ved lov nr. 838 af 21. december 1988 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. blev det med virkning fra 1. januar 1989 sikret, at alle arbejdsløshedskassemedlemmer, der ønsker at gå på delpension, kan bevare deres medlemskab af arbejdsløshedskassen, således at de på et senere tidspunkt har mulighed for at gå på efterløn, se pkt. 8.

Lovens § 6

§ 16. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning, udbetaling, beregning, ændring og kontrol af delpension, herunder nærmere regler om, i hvilket omfang bestemmelserne i §§ 7-10 kan fraviges for personer med anden erhvervsindtægt end lønindtægt.

Regeloversigt

26. Som udgangspunkt gælder lovens bestemmelser også for de selvstændige erhvervsdrivende. Dog er reglerne om adgangsbetingelser og indtægts- og arbejdsforhold, der for lønmodtagere er fastsat i lovens §§ 2-4, fraveget for selvstændige erhvervsdrivende ved Socialministeriets bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 1990 om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl., bekg. (SM).

Ved bekendtgørelse nr. 193 af 20. marts 1990 om delpension, bekg. (SOS), er der fastsat regler om årlig fastsættelse, kontrol og bortfald af delpension til selvstændige erhvervsdrivende, der fraviger lovens §§ 7-10.

Personkreds (Indtægtsarter) og alder

27. Delpension kan udbetales til personer i alderen 60-67 år, der har anden erhvervsindtægt end lønindtægt (selvstændige erhvervsdrivende), jf. lovens § 1, stk. 1. Det er beskæftigelsen efter nedsættelsen af arbejdstiden, som er afgørende for, om ansøgeren omfattes af ordningen for selvstændige eller ordningen for lønmodtagere. Ansøgere kan kun optages i ordningen for selvstændige, når de pågældende efter overgangen udelukkende er beskæftiget som selvstændige, jf. lovens § 1, stk. 2.

Er ejeren af en virksomhed gift, og er det den anden ægtefælle, der driver virksomheden, er det skattemæssigt altid den ægtefælle, der driver virksomheden, der betragtes som selvstændig erhvervsdrivende.

Anden erhvervsindtægt end lønindtægt defineres i overensstemmelse med indtægtsbegreberne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Anden erhvervsindtægt end lønindtægt er de indkomster, der i Socialministeriets bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel henregnes til selvstændig erhvervsindtægt.

Til indtægt som selvstændig erhvervsdrivende regnes erhvervsindtægter, som i væsentlig grad skyldes den pågældendes egen arbejdsindsats ved selvstændig erhvervsvirksomhed, og som ikke regnes som lønindtægt. Dog medregnes kun indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der i væsentlig grad skyldes den selvstændige erhvervsdrivendes egen arbejdsindsats.

Det gælder fx overskud fra en udlejningsejendom, når overskuddet i væsentlig grad skyldes den selvstændiges egen arbejdsindsats, samt godtgørelser for medlemsskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., herunder medlemmer af kommunalbestyrelser, amtsråd m.m. (borgerlige ombud). Til selvstændig erhvervsindtægt regnes endvidere forfatterhonorarer og biblioteksafgifter.

Indkomst ved eksempelvis bortforpagtning af en ejendom eller braklægning af jord henregnes ikke til selvstændig erhvervsindtægt, da indtægten ikke i væsentlig grad skyldes ejerens egen arbejdsindsats.

Indtægt som medarbejdende ægtefælle, der ikke efter kildeskattelovens § 25 A om lønaftale anses som indtjent som lønmodtager, regnes som selvstændig erhvervsindtægt.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kap. 1, og Socialstyrelsens vejledning om lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, pkt. 3-5.

Om ret til i visse situationer at modtage delpension som lønmodtager samtidig med, at man har selvstændig erhvervsindtægt, henvises til pkt. 3.

§ 17. Kommunalbestyrelsens afgørelser om delpension efter denne lov kan påklages til det sociale ankenævn.

Klageadgang

56. Klage over afgørelser om delpension sker efter de almindelige klageregler på det sociale omåde, dvs. at kommunalbestyrelsens afgørelser kan indbringes for det sociale ankenævn, se nærmere §§ 17 og 18 i loven.

I forbindelse med afgørelser må der gives de enkelte ansøgere vejledning om klagemuligheder, herunder om fremgangsmåden ved indgivelse af klage og klagefrister. Der henvises til socialministeriets bekendtgørelse nr. 122 af 28. marts 1985 om indsendelse af afgørelser truffet af det sociale udvalg/magistraten og regionale nævn inden for det sociale område og om remonstration.

I det omfang ATP's oplysninger om indbetalte bidrag er af betydning for afgørelsen om delpension, må eventuelle klager vedrørende ATP's konteringer efter § 28 i lov om arbejdsmarkedets tillægspension rettes til ATP's ankenævn.

Klage over den måde, en sag er blevet behandlet på, vil oftest være forbundet med en klage over afgørelsen om delpension og bør i så fald behandles af de sociale klageinstanser i forbindelse med behandling af klagen over afgørelsen.

Lovens § 19, stk. 1

§ 19. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen varetager administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

Administration mv.

57.Loven om delpension administreres af kommunalbestyrelsen.

I de kommuner, hvor der er magistratsordning, varetages administrationen dog af magistraten, se den sociale styrelseslov.

Ved lov nr. 389 af 7. juni 1989 om ændring af den sociale styrelseslov samt forskellige lovbestemmelser om det sociale udvalg, er det sociale udvalgs selvstændige kompetence ophævet med virkning fra 1. januar 1990. Kompetencen i sociale anliggender er herefter henlagt til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsens kompetence forudsættes delegeret til forvaltningen i det omfang, der er behov for det i den enkelte kommune. Sager om ydelser mv. til enkeltpersoner kan dog ikke behandles i den samlede kommunalbestyrelse, jf. § 2 i den sociale styrelseslov. Afgørelser i disse sager træffes af det eller de udvalg, som efter kommunens styrelsesvedtægt varetager de pågældende sagsområder. Kommunalbestyrelsen vil dog inden for lovgivningens rammer kunne fastlægge almindelige retningslinier for behandlingen og afgørelser af de pågældende sager. Sagsbehandlingen vil således som oftest blive varetaget af forvaltningen på kommunalbestyrelsens vegne.

Administrationen varetages af den aktuelle bopælskommune. Dette indebærer, at bopælskommunen skal modtage ansøgningen om delpension, indhente oplysninger til brug for behandling af ansøgningen, vejlede ansøgeren, beregne og udbetale delpensionen, samt i det omfang, det er muligt, føre kontrol med, at den arbejdstidsnedsættelse, der danner grundlag for beregningen af delpension, overholdes.

Vedrørende regler om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger mv. inden for den sociale lovgivning, henvises til forvaltningsloven og straffeloven samt til Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven fra 1986 og Socialministeriets vejledning af 11. december 1989 om tavshedspligt, videregivelse og indhentelse af fortrolige oplysninger mv. inden for den sociale lovgivning.

Ved flytning til en anden kommune skal modtageren give meddelelse til fraflytningskommunen og desuden henvende sig til tilflytningskommunen om fortsat udbetaling af delpension.

Fraflytningskommunen skal sende sagens akter til den nye kommune.

Staten afholder fuldt ud udgifterne til delpension.

Da delpension udbetales månedsvis bagud, finder betalingen til kommunerne sted få dage, inden kommunerne udbetaler delpension for den forløbne måned, jf. § 7 i cirkulæret.

Socialministeriet den 26. februar 1992

Else Winther Andersen /Leif Sondrup

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:Lovbekendtgørelse nr. 226 af 5. april 1991.

Bilag 2: Socialministeriets bekg. nr. 192 af 20. marts 1990 om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.

Bilag 3: Socialministeriets bekg. nr. 741 af 8. november 1990 om ændring af bekg. om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.

Bilag 4: Socialministeriets bekg. nr. 648 af 17. september 1991 om ændring af bekg. om delpension til personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.fl.

Bilag 5: Socialstyrelsens bekg. nr. 193 af 20. marts 1990 om delpension.

Bilag 6: Socialstyrelsens cirkulære af 20. marts 1990 om delpension.

(* 1) Bilag 1-6 er udeladt her, da retsforskrifterne forefindes i Lovtidende henholdsvis Ministerialtidende samt i Retsinformation.

Bilag 6 er offentliggjort som nr. 58

Stikordsregister

Administration

Aflønning efter overgang

Aftrapning

Afviklingsperiode

Aktionær

Aldersbetingelser

Anpartshaven

Ansøgning

Arbejdsløshedsperioder

Arbejdstid

- atypisk

- ukendt timetal

ATP-bidrag

Basisbeløb

Beregning af delpension

- ved genindtræden

- ved overgang fra efterløn

Beskyttet beskæftigelse

Beskæftigelse før overgang

Beskæftigelse efter overgang

Biblioteksafgift

Bopæl

Borgerligt ombud

Bortfald

- ved arbejdsløshed og sygdom

Bortforpagtning

Delpensionens størrelse

Delvis arbejdsløshed og sygefravær

Dokumentation af arbejdstidsnedsættelse

Dødsfald

Erstatningsarbejdskraft

Fastsat indtægt

Folkepension

Forfatterhonorar

Forlængelse af sygeperiode

Fuldtidsbeskæftigelse

Første delpensionsberegning

Finansiering

Flytning

Færøerne

Genindtræden

Godtgørelse af arbejdstidsnedsættelse

Grønland

Højeste delpension

Indhentelse af oplysninger

Indtægt før overgang

- efter overgang

- som medarbejdende ægtefælle

- ved selvstændig erhvervsvirksomhed

- ved genindtræden

- fra pensioner m.v.

Indtægtsarter

Indtægtskrav for selvstændige før overgang

Indtægtsændringer

Interessentskab

Invaliditetsydelse

Kalenderkvartal

Klage

Kommunalbestyrelsen

Kontrol

Kontrol 90 pct

Laveste delpension

Ligestilling af beskæftigelsesperioder

Lønindtægt

Lønmodtagerarbejde som selvstændig

Lønmodtager

Medarbejdende ægtefælle

- dokumentation

Midlertidigt ophold i udlandet

Mindsteindtægt

Modregning

Nedsættelse af arbejdstiden

- af delpension

Omregning

Opgørelse af arbejdstid

Ophør ved død

- ved 67. år

Oplysning om arbejdsløsheds- og sygeperioder

Oplysningspligt

Orlovsperioder

Overførsel til medarbejdende ægtefælle

Overgang fra selvstændig virksomhed til lønmodtager-

beskæftigelse

- til og fra efterløn

Overgangsregel

Overskud af udlejningsejendom

- af virksomhed

Proformaaftaler

Refusion

Registreret partnerskab

Regnskabsår

Retsforfølgning

Selvstændig erhvervsindtægt

Selvstændig erhvervsdrivende

Seneste årlige indtægt som selvstændig

Social pension

Statsborgerskab

Sygefravær inden overgang

Tidspunkt for nedsættelse af arbejdstiden

Tilbagebetaling

Tilflytning fra udlandet

Tilknytning til arbejdsmarkedet før og efter overgang

Tjenestemandspension

Udbetaling

Ukendt arbejdstid

Ulønnet arbejde

Vejledning af ansøgeren

Virksomhedsophør

Ændring i skatteansættelsen for selvstændige

- af arbejdstid

Ændringer i indtægt

Årlig fastsættelse for lønmodtagere

- for selvstændige

Årsopgørelse

§ 21. Uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 3, kan delpension i perioden indtil den 1. januar 1992 tillægges en person, for hvem der i de seneste 10 år før overgang til delpension hvert af årene er indbetalt bidrag til ATP, der tilsammen udgør, hvad der mindst svarer til 2/3 af fuldt bidrag til en fuldtidsbeskæftiget.

Overgangsregel

6. I lovens § 21 er medtaget en overgangsbestemmelse for personer, der fra ordningens ikrafttræden og de første år derefter, opnår alderen for delpension.

Bestemmelsen giver adgang til delpension i perioden indtil den 1. januar 1992 for personer, som der er indbetalt ATP-bidrag for i de seneste 10 år før overgangen til delpension, når bidragene for hvert af årene udgør, hvad der mindst svarer til 2/3 af fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget. Der kan inden for de enkelte år være varierende arbejdstid, således at der i nogle perioder arbejdes på fuld tid og i nogle perioder under halv tid. Det afgørende er, om der i de enkelte år er indbetalt bidrag svarende til 2/3 af fuldt bidrag for en fuldtidsbeskæftiget.

Overgangsreglen sikrer, at der for personer med over 20 timers ugentlig arbejde gives adgang til delpension, hvis der over en 10 års periode har været en så stabil erhvervstilknytning, at der hvert af årene er indbetalt ATP-bidrag.

Vejledning om Delpension

Indholdsfortegnelse

Indledning

Afsnit I Delpension til lønmodtagere

Ingen