Vejledning til bekendtgørelse om overgangsydelse

Kapitel 1 Betingelser for at overgå til overgangsydelse

Kapitel 1

Betingelser for at overgå til overgangsydelse

Til § 1

Som en midlertidig ordning har langtidsledige i aldersgruppen 55-59 år mulighed for at vælge overgangsydelse i stedet for at modtage et arbejdstilbud.

Det er en betingelse, at modtageren er medlem af en arbejdsløshedskasse og, ved fortsat medlemskab til det fyldte 60. år, vil have nok anciennitet til at kunne overgå til efterløn.

Endelig er det en betingelse, at modtageren har bopæl i Danmark.

Valget mellem overgangsydelse og arbejdstilbud gælder kun ordinære arbejdstilbud og ikke supplerende arbejdstilbud eller eventuelle forlængelser af arbejdstilbud på grund af afbrydelser i arbejdstilbudsperioden.

Til § 2

Ansøgning om overgangsydelse skal ske skriftligt på en særlig blanket udarbejdet af direktoratet (AR 278) eller på en blanket, der er godkendt af direktoratet.

Overgangsydelse kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen, jf. dog nedenfor om afslag på arbejdstilbud.

Bestemmelsen indeholder 3 frister for indgivelse af ansøgning om overgangsydelse.

1. Ansøgning efter indberetning til et arbejdstilbud

Arbejdsløshedskassen skal have ansøgningen senest en måned efter, at kassen har indberettet medlemmet til et arbejdstilbud.

Hvis medlemmet indgiver ansøgning om overgangsydelse efter kassens indberetning, men inden arbejdsformidlingen har afgivet et konkret arbejdstilbud, skal kassen straks underrette arbejdsformidlingen om ansøgningen. I et sådant tilfælde skal der ikke afgives et konkret arbejdstilbud.

Hvis medlemmet allerede har indgivet ansøgning inden kassens indberetning, skal kassen ved indberetningen underrette arbejdsformidlingen om ansøgningen. I et sådant tilfælde skal der heller ikke afgives et konkret arbejdstilbud til medlemmet.

2. Ansøgning efter modtagelse af et konkret arbejdstilbud

Hvis medlemmet ikke har indgivet ansøgning om overgangsydelse og derfor har fået et konkret arbejdstilbud, kan medlemmet tage imod tilbuddet og alligevel senere vælge at overgå til overgangsydelse.

Ansøgningen skal dog være indgivet, inden arbejdet er tiltrådt eller skulle være tiltrådt, og senest en måned efter arbejdsformidlingens afgivelse af arbejdstilbuddet.

I et sådant tilfælde skal kassen straks underrette arbejdsformidlingen om ansøgningen.

3. Ansøgning efter afslag på et konkret arbejdstilbud

Medlemmet kan også vælge at ansøge om overgangsydelse i umiddelbar tilknytning til et afslag på det konkrete arbejdstilbud, dvs. hurtigst muligt efter afslaget.

I et sådant tilfælde skal kassen straks underrette arbejdsformidlingen om ansøgningen.

Bemærk, at overgangsydelse i denne situation kan udbetales allerede fra afslaget på arbejdstilbuddet, hvis kassen har modtaget ansøgningen senest en uge efter afslaget.

Et medlem, som afslår et konkret arbejdstilbud, og som herefter ikke har ret til et nyt arbejdstilbud, har ikke ret til senere at overgå til overgangsydelse, når der ikke er ansøgt i umiddelbar tilknytning til afslaget.

Til § 3

Reglen skal ses i sammenhæng med § 15 og vejledningen hertil.

Kapitel 2 Arbejde i ydelsesperioden

Kapitel 2

Arbejde i ydelsesperioden

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at rådighedsforpligtelsen ophører fra det tidspunkt, hvor medlemmet overgår til overgangsydelse.

Til § 5

I ydelsesperioden har medlemmet ret til at have lønmodtagerarbejde og enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed.

Derimod er det ikke tilladt at drive vedvarende selvstændig virksomhed, hverken som hovederhverv eller bierhverv, eller at arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, jf. dog nedenfor om arbejde ved mindre jordbrug.

Ved afgørelsen af, om der foreligger selvstændig virksomhed eller lønmodtagerarbejde, anvendes reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed

Bortset fra arbejde ved mindre jordbrug er arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen, ikke tilladt, og medlemmet kan derfor ikke samtidig modtage overgangsydelse.

Bestemmelsen hindrer ikke, at medlemmet udfører helt små, tilfældige funktioner i ægtefællens virksomhed, som ikke kan betragtes som arbejde eller deltagelse i virksomheden, f.eks. tilfældig telefonpasning.

Hvis et medlem udfører egentligt arbejde i ægtefællens selvstændige virksomhed, er der tale om overtrædelse af reglerne, som kan medføre krav om tilbagebetaling efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1, og sanktioner efter lovens § 87, stk. 1 eller 3.

Enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed

Arbejdet må klart fremstå som udførelse af enkeltstående opgaver i modsætning til påbegyndelse af selvstændig virksomhed, der ikke er tilladt, jf. stk. 2.

Hvis der sker annoncering, anskaffes driftsmidler, indrettes lokaler til brug for erhvervsudøvelse eller foretages andre skridt til etablering af vedvarende selvstændig virksomhed, bortfalder retten til overgangsydelse.

Arbejdstiden vil ved enkeltstående opgaver med karakter af selvstændig virksomhed ofte være ukontrollabel, således at indtægten lige som andet ukontrollabelt arbejde skal omregnes til timer ved brug af omregningssatsen.

Arbejde ved mindre jordbrug

Om arbejde ved mindre jordbrug henvises til direktoratets vejledning til bekendtgørelsen om arbejde i efterlønsperioden.

Retten til arbejde ved et mindre jordbrug er dog ikke begrænset til højst 200 timer i et kalenderår, således som det er tilfældet på efterlønsområdet.

Overflytning på grund af arbejde inden for en anden kasses faglige område

Overflytning mellem kasser på grundlag af arbejde i ydelsesperioden finder sted efter de almindelige regler i direktoratets bekendtgørelse om overflytning mellem anerkendte arbejdsløshedskasser.

Til § 6

Hvis medlemmet har arbejde i perioden fra overgangen til overgangsydelse og indtil falddatoen efter 26-ugers/17-ugers reglen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72, kan dette arbejde ikke medregnes til at forlænge denne periode eller til at generhverve retten til dagpenge efter disse bestemmelser.

Endvidere forlænges perioden ikke som følge af »døde perioder« i form af for eksempel dokumenteret sygdom eller strejke og lockout, der forekommer fra overgangen til overgangsydelse og til falddatoen indtræder.

Arbejde, som udføres i ydelsesperioden, efter det tidspunkt, hvor retten til dagpenge ville være ophørt, kan derimod medregnes til fornyet opfyldelse af arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55, stk. 4, og 72, stk. 4, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

De almindelige regler om forlængelse (»døde perioder«) af de i lovens § 55 angivne perioder, inden for hvilke arbejdskravet skal være opfyldt, finder ligeledes anvendelse efter det tidspunkt, hvor retten til dagpenge ville være ophørt.

Under forudsætning af, at de almindelige betingelser er opfyldt, vil sygdom derfor også kunne medføre forlængelse i tilfælde, hvor der under sygdommen er udbetalt overgangsydelse til medlemmet.

Et medlem, som overgår til overgangsydelse fra »ventedagpenge« efter lovens § 55, stk. 3, kan således straks fra overgangen til overgangsydelse medregne arbejde til fornyet opfyldelse af kravet.

Det bemærkes, at medlemmet har ret - men ikke pligt - til at udnytte sin generhvervede dagpengeret, jf. stk. 2 og 3.

Et medlem, der ønsker at udnytte en generhvervet ret til dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, eller § 72, stk. 4, skal give arbejdsløshedskassen skriftlig meddelelse herom.

Et sådant medlem kan udnytte den generhvervede dagpengeret uden først at skulle opfylde det krav om arbejde af en vis varighed, som medlemmet efter rådighedsreglerne i andre tilfælde pålægges som konsekvens af at afslå et arbejdstilbud.

Hvis medlemmet på ny ønsker overgangsydelse, skal betingelserne i § 1 igen være opfyldt, og medlemmet skal ansøge herom efter reglerne i § 2.

Til § 7

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 68, stk. 3, skal et deltidsforsikret medlem, som i en sammenhængende periode på 13 uger har haft arbejde som lønmodtager med et gennemsnitligt timetal på mere end 30 timer pr. uge, lade sig overflytte som fuldtidsforsikret medlem med virkning fra arbejdets begyndelse.

Det følger af bekendtgørelsens § 7, at lovens § 68, stk. 3, ikke finder anvendelse på deltidsforsikrede medlemmer, der modtager overgangsydelse.

Hvis medlemmet derimod udtræder af ydelsesordningen i forbindelse med arbejdet, finder § 68, stk. 3, anvendelse, selv om 13 ugers perioden helt eller delvis ligger i den periode, hvor medlemmet modtog overgangsydelse. Dette gælder også for arbejde, der ligger forud for falddatoen efter 26-ugers/17-ugers reglen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72.

Kapitel 3 Overgangsydelsens størrelse og udbetaling. Arbejdes og indtægters

Kapitel 3

Overgangsydelsens størrelse og udbetaling. Arbejdes og indtægters

betydning

Til § 8

Indtil falddatoen efter 26-ugers/17-ugers reglen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55 og 72, udbetales overgangsydelsen med et beløb svarende til medlemmets dagpengesats.

Efter falddatoen udbetales overgangsydelsen med et fast beløb på 80 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 eller § 70.

Et medlem, som har fået udbetalt overgangsydelse med en individuel sats, som er lavere end 80 pct. af højeste dagpengebeløb, skal have udbetalt ydelsen med den faste 80 pct.-sats fra falddatoen.

Et medlem, som ikke opfylder betingelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1, for ret til dagpenge, men som er dagpengeberettiget i medfør af lovens § 55, stk. 3, eller § 72, stk. 3, vil få udbetalt overgangsydelse med 80 pct.-satsen allerede fra ydelsesperiodens start.

Fradrag for arbejde m.v., der medfører belægning af ydelseskortet

Til §§ 9, 10 og 11

Udgangspunktet for reglerne om fradrag for arbejde m.v. er, at enhver form for arbejde, lønnet såvel som ulønnet, medfører fradrag i overgangsydelsen.

Om grænsen mellem arbejde og fritidsaktivitet (hobby) henvises til direktoratets vejledning til bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse.

Hovedreglen er, at arbejde i ydelsesperioden medfører fradrag i overgangsydelsen efter reglerne om fradrag i dagpenge, supplerende dagpenge, timeoverførsel m.v., og at reglerne om belægning af dagpengekort finder tilsvarende anvendelse på ydelseskortet (AR 279).

Det betyder blandt andet, at reglerne om dagpengesats i §§ 11 - 13 i bekendtgørelse nr. 461 af 27. juni 1989 om supplerende (nedsatte) dagpenge til et arbejdsløshedskassemedlem, der er lønmodtager og har nedsat arbejdstid, finder anvendelse på overgangsydelse, som udbetales med individuel sats, jf. § 8, stk. 1.

Mindsteudbetalingsreglerne i §§ 15 og 16 i bekendtgørelsen om supplerende dagpenge finder ligeledes anvendelse bortset fra tilfælde, hvor overgangsydelsen kommer under beløbsgrænsen på grund af fradrag for pensionsudbetalinger, jf. § 14, stk. 3.

For modtagere af overgangsydelse er der et opgørelsestidspunkt for overskydende timer hver gang, der forekommer en uge med mere end fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Da et medlem på overgangsydelse ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal ydelseskortet ikke belægges på grund af manglende rådighed, jf. § 10, stk. 2.

Hvis medlemmet får udbetalt ydelser under sygdom eller er omfattet af konflikt, skal ydelseskortet pr. dag belægges med et timetal, der er beregnet ud fra medlemmets gennemsnitlige arbejdstid inden sygdommen/konfliktens begyndelse, jf. § 10, stk. 3, og § 11.

I § 10, stk. 4, er det bestemt, at fradrag hos deltidsforsikrede medlemmer på fast sats beregnes i forhold til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 2/3 af fuld sædvanlig arbejdstid. Det betyder også, at mindsteudbetalingsgrænsen for sådanne medlemmer er et ydelsesbeløb for 1/6 af fuld sædvanlig arbejdstid.

Fradrag for andre indtægter

Til § 12

Fradraget for feriegodtgørelse og ferie med løn beregnes i forhold til antallet af optjente feriedage. Er der f.eks. optjent 12 1/2 feriedage, sker der fradrag med et beløb svarende til overgangsydelse for 12 1/2 dage.

Fradraget skal ske på det tidspunkt, hvor feriegodtgørelsen/lønnen kommer til udbetaling.

Hvis feriegodtgørelsens eller lønnens bruttobeløb er mindre end overgangsydelsen, kan der suppleres med overgangsydelse således, at medlemmet sammenlagt får udbetalt et beløb svarende til medlemmets sædvanlige overgangsydelse.

Til § 13

Bortset fra vidnegodtgørelse skal skattepligtige beløb, der modtages for borgerlige ombud og offentlige og private hverv, medføre fradrag i overgangsydelsen.

Mindre beløb, der ikke er skattepligtige, som udbetales til dækning af faktiske udgifter forbundet med hvervet, medfører ikke fradrag i overgangsydelsen. Som eksempler kan nævnes beløb udbetalt til dækning af øget telefonbrug, transport, fortæring etc.

Fradraget beregnes for den del af beløbet, som er skattepligtigt. Anerkendes en del af et beløb som skattefrit/fradragsberettiget af skattemyndighederne, skal denne del fratrækkes, før fradraget i overgangsydelsen beregnes. I tvivlstilfælde må modtageren af overgangsydelsen indhente dokumentation for, at en indtægt helt eller delvis er skattefri. Det er dog uden betydning, om modtageren på grund af andre skatteregler ikke faktisk får skattefrihed for (en del af) beløbet, f.eks. på grund af bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag.

Plejevederlag, som oppebæres i henhold til bistandslovens § 66 (formidlet døgnophold for børn og unge), er omfattet af bestemmelsen. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i overgangsydelsen. Hvis plejeforholdet i medfør af andre regler efter arbejdsløshedsforsikringsloven betragtes som lønarbejde, sker fradraget dog efter §§ 9 og 10.

Om borgerlige ombud og offentlige og private hverv henvises i øvrigt til vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for dagpengenes størrelse.

Til § 14

Løbende udbetalinger af pension fra pensionsordninger, der er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og som normalt er helt eller delvist finansieret af arbejdsgiveren, medfører fradrag. Bestemmelsen omfatter alle pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.

Følger pensionsordningen af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager, og pensionsudbetalingen medfører fradrag.

Fradragsbestemmelsen omfatter også løbende udbetalinger af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pension og f.eks. borgmesterpension og pension til tidligere medlemmer af Folketinget.

Privattegnede pensioner, som er uden forbindelse med et ansættelsesforhold, er uden for bestemmelsens område. Hvis en arbejdsgiver, f.eks. som led i en betalingsserviceordning, tilbageholder bidrag i den ansattes løn og betaler beløbet videre til den ansattes private pensionsordning, er pensionsordningen ikke omfattet af bestemmelsen.

Udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag i overgangsydelsen, når »pensionsydelsen« udbetales med fast løbende beløb af en tidligere arbejdsgiver eller en faglig organisation. Dette gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænset.

Hvis et medlem derimod får en ydelse, der har karakter af legat, er ydelsen uden for bestemmelsen og påvirker ikke overgangsydelsen.

Fradraget i overgangsydelsen beregnes som anført i § 19. Fradraget beregnes for den samlede pensionsudbetaling, såvel grundydelse som tillæg, f.eks. bonus m.v.

Fradrag efter stk. 2 gælder alle former for løbende pension fra udlandet, når pensionsordningen er etableret på grund af en arbejdsperiode i udlandet. Alle udenlandske obligatoriske arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er således omfattet, og det samme gælder frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Pensionsordningens finansieringsform er uden betydning, når ordningen er etableret på grund af et arbejdsforhold.

Privattegnede pensionsordninger uden forbindelse med et arbejds-/ansættelsesforhold er ikke omfattet af stk. 2. Er der tvivl om, hvorvidt en pensionsordning er omfattet, påhviler det medlemmet at sandsynliggøre, at pensionsordningen er uden for bestemmelsens område.

Fradraget i overgangsydelsen beregnes som anført i § 19. I forbindelse med hver udbetaling af overgangsydelse omregnes den udenlandske pensionsudbetaling med den officielle valutakurs for møntfoden den første hverdag i måneden.

Om fradrag for pensioner henvises i øvrigt til vejledningen til direktoratets bekendtgørelse om arbejdes og indtægters betydning for efterlønnens størrelse.

Det følger af stk. 3, at medlemmet er berettiget til at få udbetalt overgangsydelse for en uge, selv om ydelsesbeløbet på grund af fradrag for pension bliver mindre end et beløb svarende til mindsteudbetalingen.

Til § 15

Bestemmelsen skal sammenholdes med § 3 og § 35, nr. 5.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt en udenlandsk pension helt svarer til dansk social pension, kan pensionen modtages sammen med overgangsydelse mod, at overgangsydelsen nedsættes med et beløb, der svarer til pensionen (dvs. krone for krone). Tilsvarende gælder, hvis den udenlandske pension er så lille, at pensionen ikke kan udgøre et forsørgelsesgrundlag.

Bestemmelsen kan anvendes, hvis den udenlandske pension, omregnet til danske kroner, er mindre end det grundbeløb, der udbetales til enlige folkepensionister (pr. juli 1991 kr. 45.396,00 om året).

Hvis medlemmet bliver berettiget til en udenlandsk pensionsydelse, der er højere end grænsen, må medlemmet frasige sig forhøjelsen eller udtræde af ordningen, jf. § 35, nr. 4. Skyldes forhøjelsen alene valutakursændringer, kan medlemmet dog forblive i ordningen.

Til § 16

Ved bekendtgørelsens ikrafttræden er der ikke fastsat særlige regler om fradrag for beløb, der udbetales i forbindelse med deltagelse i undervisning.

Til § 17

Hvis ydelsesmodtageren indgiver ansøgning om patent m.v. i ydelsesperioden, medfører indtægterne herfra fradrag i overgangsydelsen.

Der skal ligeledes fradrages i overgangsydelsen for indtægter i form af biblioteksafgifter, KODA/GRAMEX-afgifter eller indtægter ved genudsendelse, genopførelse eller anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker, film m.v., hvis førsteudgivelsen/førsteopførelsen sker i overgangsydelsesperioden.

Sådanne indtægter vil ofte stamme fra en tidligere afsluttet virksomhed, som efter sin art kan medføre udbetalinger over en lang årrække. Bestemmelsen skal derfor sammenholdes med § 20, stk. 2.

Det følger heraf, at der ikke skal fradrages for sådanne indtægter, hvis førsteudgivelsen/førsteopførelsen er sket, før medlemmet overgår til overgangsydelse.

Medfører en genanvendelse, genoptryk m.v., at et værk skal opdateres i ydelsesperioden, behandles arbejdet efter de almindelige regler i §§ 9 og 10.

Oplysningspligt

Til § 18

Medlemmet har pligt til at oplyse om alt arbejde og alle indtægter, der har betydning for arbejdsløshedskassens bedømmelse af medlemmets ret til overgangsydelse. Oplysningerne skal gives på ydelseskortet, jf. § 10, stk. 1.

Hvis et medlem undlader at opfylde sin oplysningspligt, kan medlemmet pålægges sanktioner efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1 og 3.

Fradragsberegning

Til § 19

Ved beregning af fradraget efter bestemmelserne i § 13, stk. 1, § 14 og § 17 kan følgende formel anvendes

indtægt/pension (pr. uge) = timetal ------------------------------------ omregningssats (timesats) x = timetal y = overenskomstmæssig fuld ugentlig arbejdstid z = gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i beregningsperioden Hos fuldtidsforsikrede fradrages på ugebasis: x ---- af overgangsydelsen y Hos deltidsforsikrede på individuel sats fradrages på ugebasis: x ---- af overgangsydelsen z Hos deltidsforsikrede på fast 80 pct.-sats fradrages på ugebasis: x --------- af overgangsydelsen y x 2/3

Indtægter, der ikke medfører fradrag

Til § 20

Ifølge stk. 1 skal indtægter, der stammer fra arbejdsforhold, der er afsluttet før overgangsydelsesperioden, men som udbetales i denne, ikke medføre fradrag. Undtaget er dog feriegodtgørelse, jf. § 12, og pension, jf. §§ 14 og 15.

Stk. 2 finder kun anvendelse, når arbejdet/værket er helt afsluttet inden overgangsydelsesperiodens begyndelse. Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 17.

Til § 21

I denne bestemmelse er opregnet en række arbejdsfri indtægter, som ikke medfører fradrag. Bestemmelsen er ikke udtømmende.

Hvis medlemmet har en indtægt, der kan sidestilles med de nævnte indtægter, og som ikke er omfattet af andre bestemmelser i bekendtgørelsen, medfører indtægten ikke fradrag i overgangsydelsen.

Udbetaling

Til § 22

Overgangsydelse udbetales for samme perioder som efterløn, når arbejdsløshedskassen har modtaget ydelseskortet i korrekt udfyldt og underskrevet stand.

Til § 23

Betemmelsen fremgår af reglen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 m, stk. 3.

Kapitel 4 Overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes

Kapitel 4

Overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes

Garantifond

Til § 24

Reglerne om dagpenge som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond finder tilsvarende anvendelse på overgangsydelse.

Kapitel 5 Udbetaling under ophold i udlandet

Kapitel 5

Udbetaling under ophold i udlandet

Til § 25

Da medlemmet ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, bevares retten til overgangsydelse under midlertidigt ophold i udlandet i sammenlagt 3 måneder inden for hvert kalenderår. Det betyder, at en modtager af overgangsydelse skal bevare sin faste bopæl i Danmark, jf. § 1, nr. 4.

Et medlem kan således ikke bevare overgangsydelsen i en 3 månedersperiode, hvis pågældende tager fast ophold i udlandet i længere tid.

Ophold på Færøerne og i Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

Hvis et medlem forlænger sit midlertidige ophold i udlandet ud over 3 måneder inden for et kalenderår eller tager fast ophold i udlandet, standses udbetalingen af overgangsydelse.

Udbetalingen kan genoptages, når medlemmet igen tager fast ophold i Danmark. Medlemmet kan således ikke få udbetalt overgangsydelse i 3 måneder i hvert kalenderår under fortsat ophold i udlandet.

Kun i de tilfælde, hvor de tilladte 3 måneders ophold i udlandet ikke er opbrugt inden udgangen af et kalenderår, kan en ny 3 månedersperiode påbegyndes i direkte forlængelse heraf, uden at medlemmet forinden tager ophold i Danmark.

Om ret til overgangsydelse i forbindelse med arbejde i udlandet henvises til bekendtgørelsens kapitel 6.

Til § 26

Det påhviler det enkelte medlem, der modtager overgangsydelse, at give kassen oplysning om ophold i udlandet.

Et medlem skal således give kassen besked, hvis pågældende tager ophold i udlandet, og skal fortsat indsende ydelseskort til kassen.

På ydelseskortet skal medlemmet, uanset om udlandsopholdet er midlertidigt eller fast, give kassen oplysning om den eller de perioder, medlemmet har opholdt sig i udlandet.

Hvis medlemmet tager fast ophold i udlandet, skal kassen have underretning herom allerede ved udrejsen.

Endagsrejser, der ikke er forbundet med overnatning i udlandet, betragtes ikke som udlandsophold.

Til § 27

På grundlag af medlemmets oplysninger om udlandsophold, påhviler det arbejdsløshedskassen at standse udbetalingen af overgangsydelse, hvis medlemmet ikke længere opfylder betingelserne i § 25.

Til § 28

Når et medlem vender tilbage til Danmark efter længere tids ophold i udlandet, kan udbetalingen af overgangsydelse genoptages. Det forudsætter dog, at medlemmet opfylder de almindelige betingelser for at få udbetalt overgangsydelse.

Opmærksomheden henledes på, at modtagere af overgangsydelse, der tager arbejde i udlandet, hvor det pågældende land har et obligatorisk arbejdsløshedsforsikringssystem, som hovedregel ikke kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Om ret til overgangsydelse efter, at medlemmet har været omfattet af et andet lands arbejdsløshedsforsikring, henvises i øvrigt til § 34, stk. 2.

Kapitel 6 Ret til overgangsydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller

Kapitel 6

Ret til overgangsydelse efter ophold i udlandet, på Færøerne eller

i Grønland

Overgangsydelse er lige som efterløn en særlig arbejdsmarkedsydelse, der hverken er omfattet af anvendelsesområdet for EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, eller af Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed.

Det betyder, at forsikringsperioder i andre EF-lande eller andre nordiske lande kun med særlig hjemmel kan medregnes til opfyldelse af anciennitetsbetingelsen i § 1, nr. 3.

Til § 29

Hovedreglen er, at forsikringsperioder i andre lande ikke kan medregnes ved opfyldelse af kravet om, at medlemmet ved et fortsat medlemskab af en arbejdsløshedskasse skal kunne opfylde anciennitetskravet for at overgå til efterløn ved det fyldte 60. år.

Til § 30

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at betingelserne i EF-forordning nr. 1408/71 og Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed for ret til at medregne forsikringsperioder fra andre EF-lande og andre nordiske lande skal være opfyldt.

Der henvises herom til direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EF og til direktoratets vejledning til Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed.

Bestemmelsen indebærer desuden, at der skal være tale om medlemmer, der inden for en vis tid vender tilbage til Danmark efter ophold i udlandet.

Medlemmet skal således være udrejst fra Danmark inden for de sidste 15 år inden tidspunktet for overgang til overgangsydelse og skal umiddelbart før udrejsen have haft tilknytning til det danske arbejdsmarked gennem et års medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse samtidig med bopæl i Danmark.

Bestemmelsen indebærer desuden, at medlemmet skal have haft såvel en længerevarende som en aktuel tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Medlemmet skal således have været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse i 5 år inden for de sidste 10 år samtidig med, at pågældende har haft fast bopæl i Danmark. Hermed menes, at medlemmet skal være tilmeldt folkeregistret i Danmark og reelt have bopæl her i landet. En pro-forma adresse i Danmark er således ikke tilstrækkelig.

Medlemmet skal endelig opfylde betingelserne for ret til dagpenge på grundlag af arbejde i Danmark. Det vil sige, at medlemmet skal have haft arbejde i Danmark i en tid, som sammenlagt svarer til arbejde i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i 26 uger (deltidsforsikrede 17 uger) inden for de sidste 3 år.

I stk. 2 fastslås det, at et medlem, som har bevaret sin bopæl i Danmark under arbejde i et andet EF-land eller et andet nordisk land, men som har været omfattet af det andet lands arbejdsløshedsforsikring, kan medregne den udenlandske forsikringsperiode ved opfyldelse af anciennitetskravet i § 1, nr. 3, under samme betingelser. Blot sidestilles tidspunktet, hvor arbejdet i udlandet påbegyndes, med udrejsetidspunktet i stk. 1, nr. 1.

Efter stk. 3 kan forsikringsperioder i en dansk arbejdsløshedskasse medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet i § 1, nr. 3, hvis medlemskabet af kassen har været bevaret under ophold i det øvrige udland, og betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

Til § 31

Bestemmelsen fastslår, at medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland kan medregnes til opfyldelse af anciennitetsbetingelsen i § 1, nr. 3.

Det forudsættes, at betingelserne for medlemskab af den danske kasse under det midlertidige ophold på Færøerne eller i Grønland har været opfyldt.

Til § 32

EF-forordning nr. 1408/71 og Nordisk overenskomst af 12. november 1985 om ydelser ved arbejdsløshed åbner mulighed for, at medlemmer, der arbejder ved EF's institutioner, diplomatiske missioner og konsulater i andre EF-lande, eller som er udsendt som arbejdstagere i andre EF-lande eller andre nordiske lande, kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse. I disse tilfælde sidestilles arbejde i andre lande med arbejde i Danmark.

Der henvises til direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EF og til direktoratets vejledning til Nordisk overenskomst om ydelser ved arbejdsløshed.

Til § 33

Arbejde i udlandet sidestilles med arbejde i Danmark, hvis arbejdet udføres

1) for en dansk arbejdsgiver,

2) på en dansk ambassade eller

3) som ulandsfrivillig, og

4) hvis arbejdet kan medregnes til opfyldelse af arbejdskravet ved optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse efter de gældende regler herom.

Der henvises til direktoratets vejledning til bekendtgørelsen om optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Det er desuden en betingelse, at medlemmet har bevaret sit medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse under arbejdet i udlandet.

Til § 34

Hvis et medlem på grund af arbejde bliver omfattet af et andet EF-lands eller et andet nordisk lands arbejdsløshedsforsikring, bortfalder retten til overgangsydelse.

Overgangsydelse kan dog modtages på ny, hvis arbejdet i udlandet helt ophører. Det er en betingelse, at medlemmet vender tilbage til Danmark og anmoder om optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse inden 8 uger efter flytningen fra det andet land. Hvis medlemmet har været grænsegænger, skal der anmodes om optagelse inden 8 uger efter arbejdets ophør.

Flytningen anses som hovedregel for at være sket den dag, der regnes som flyttedato efter reglerne om folkeregistrering i fraflytningslandet.

Ydelsen kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor medlemmet optages i den danske kasse.

Hvis 8 ugers fristen overskrides, kan medlemmet kun optages i en dansk arbejdsløshedskasse igen efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 41 eller 67.

Kapitel 7 Overgangsydelsens ophør

Kapitel 7

Overgangsydelsens ophør

Til § 35

Betemmelsen indeholder en opregning af de tilfælde, hvor retten til overgangsydelse ophører eller bortfalder.

Om forståelsen af begrebet »vedvarende selvstændig virksomhed« i stk. 2, nr. 2, henvises til bemærkningerne til § 5 og reglerne i direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 2, nr. 5, skal ses i sammenhæng med reglerne i §§ 3 og 15 og vejledningen til disse bestemmelser.

Når et medlem på overgangsydelse afgår ved døden, bortfalder retten til ydelsen med virkning fra dagen efter dødsfaldet.

Det bemærkes, at et medlem på overgangsydelse har ret til at overgå til efterløn ved det fyldte 60. år, hvis begæring herom er indgivet inden overgangsydelsens bortfald, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3.

Kapitel 8 Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt

Kapitel 8

Arbejdsløshedskassernes vejledningspligt

Til § 36

Bestemmelsen fastsætter, at kassen har pligt til skriftligt at informere og vejlede et medlem, som opfylder betingelserne for at overgå til overgangsydelse, om denne mulighed.

Udsendelsen af informationen skal senest ske samtidig med kassens indkaldelse af medlemmet til den vejledningssamtale, som medlemmet indkaldes til (efter ca. 18 måneders ledighed), jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 65, og som afholdes, før medlemmet indberettes til et arbejdstilbud.

I informationen skal det gøres klart, at der er tale om et valg, og at der ikke kan »vælges om«, medmindre medlemmet på ny opfylder betingelserne for ret til dagpenge (selv skaffer sig arbejde af et omfang, der opfylder arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55/72).

Det skal endvidere gøres klart, hvilke konsekvenser valget af overgangsydelse vil få for medlemmets sats, både i perioden med overgangsydelse og i en senere efterlønsperiode.

Medlemmet skal desuden gøres bekendt med reglerne i bekendtgørelsen om overgangsydelse.

Endelig skal medlemmet have tilbud om mundtlig vejledning om valget mellem arbejdstilbud og overgangsydelse.

Til § 37

Samtidig med, at medlemmet indberettes til et arbejdstilbud, skal medlemmet have en skriftlig orientering om fremgangsmåden og fristerne for ansøgning om overgangsydelse.

Til § 38

I forbindelse med vejledningen af et medlem, som ønsker at udnytte en generhvervet dagpengeret, skal kassen gøre medlemmet opmærksom på,

1) at medlemmet for at genindtræde i dagpengeretten skal opfylde de almindelige betingelser herfor, herunder pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

2) at medlemmet efter udtræden af overgangsydelsesordningen kun kan få overgangsydelse igen, hvis alle betingelser herfor på ny er opfyldt, jf. § 1, og

3) at medlemmet efter udtræden af overgangsydelsesordningen senere kun kan overgå til efterløn, hvis medlemmet på overgangstidspunktet opfylder de almindelige efterlønsbetingelser, herunder betingelserne for ret til dagpenge, arbejdskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 55/72 og rådighedsbetingelserne.

Til § 39

Efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 b, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for at overgå til efterløn, at der indgives skriftlig begæring herom, inden retten til overgangsydelse ophører.

Senest 3 måneder før ydelsesmodtageren fylder 60 år, skal kassen derfor skriftligt orientere pågældende om denne betingelse.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. februar 1992

P.D.V.

Ole Poul Pedersen

/ Sofie Hedegaard Larsen

Vejledning til bekendtgørelse om overgangsydelse

Direktoratets bekendtgørelse nr. 86 af 7. februar 1992 indeholder nærmere regler om overgangsydelse efter arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 c. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Ingen