Håndbog om statens uddannelsesstøtte 1992

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 486 af 25. juni 1990 af loven om statens uddannelsesstøtte.

(Udeladt her)

Lov nr. 412 af 6. juni 1991 om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte

(Udeladt her)

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 512 af 4. juli 1990 om udannelsesstøtte

(Udeladt her)

Bekendtgørelse nr. 872 af 14. december om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte

(Udeladt her)

Bekendtgørelse nr. 525 af 2. juli 1991 om ændring af bekendtgørelse om uddannelsesstøtte

(Udeladt her)

Bilag 3

Beløbssatser 1992

pr.md pr.12 mdr Stipendium og studielån (højeste beløb) Stipendium hjemmeboende eller førstegangs- ansøger under 20 år i deres første ungdomsuddannelse efter 1. juli 1992 1.826 kr. 21.912 kr. Stipendium udeboende 3.198 kr. 38.376 kr. Studielån 1.439 kr. 17.268 kr. Egenindkomst Fribeløb (egenindkomstgrænse) Måneder med støtte 3.198 kr. - Måneder uden støtte på grund af fravalg af klip 10.338 kr. - Måneder uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af - orlov fra uddannelsen 10.338 kr. - - lønnet praktik som en del af uddannelsen 10.338 kr. - - studieinaktivitet 10.338 kr. - - ikke under uddannelse i en støtteberettigende uddannelse 18.498 kr. - - ikke dansk statsborger eller sidestillet med disse 18.498 kr. - - anden offentlig støtte, der sigter på at dække leve- omkostningerne 18.498 kr. - - mangler klip i støtteberettigede perioder 18.498 kr. - Måneder indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 18 år 18.498 kr. - Tillæg pr. barn 15.030 kr. Forældreindkomst (kun 18-årige) Nedre grænse for maksimalt stipendium - 178.759 kr. Øvre grænse for stipendium - 357.000 kr. Fradrag pr. søskende - 18.974 kr. Fradrag for kost og log Fradrag for kost og logi 1.226 kr. 14.712 kr. Fradrag for kost alene 559 kr. 6.708 kr. Stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgifter (maksimalt) 1.275 kr. 15.300 kr. Overgangsordninger (påbegyndt videregående uddannelse før 15. marts 1988) Studielån (udeboende - 22 år før 15. marts 1988) 1.768 kr. 21.216 kr. Statsgaranteret lån (overskredet tiden for stipendium) - 50.526 kr.

Bilag 4

Stipendietabel (afhængig af forældreindkomster)

Støtte for 1992 for ansøgere på 18 år under hensyn til forældrenes økonomiske forhold.

Ansøgere under 20 år, der første gang søger om uddannelsesstøtte fra den 1. juli 1992 eller senere til deres 1. ungdomsuddannelse, kan normalt kun få støtte som hjemmeboende.

Forældres Stipendium Stipendium korrigerede hjemme- udeboende indkomst- boende grundlag (* 3) kr. pr. kr. pr. kr. måned måned 178759 og derunder 1826 3198 179000 1824 3194 180000 1815 3178 181000 1807 3162 182000 1798 3145 183000 1790 3129 184000 1781 3113 185000 1773 3097 186000 1764 3080 187000 1755 3064 188000 1747 3048 189000 1738 3031 190000 1730 3015 191000 1721 2999 192000 1713 2983 193000 1704 2966 194000 1696 2950 195000 1687 2934 196000 1678 2918 197000 1670 2901 198000 1661 2885 199000 1653 2869 200000 1644 2853 201000 1636 2836 202000 1627 2820 203000 1618 2804 204000 1610 2788 205000 1601 2771 206000 1593 2755 207000 1584 2739 208000 1576 2723 209000 1567 2706 210000 1559 2690 211000 1550 2674 212000 1541 2658 213000 1533 2641 214000 1524 2625 215000 1516 2609 216000 1507 2592 217000 1499 2576 218000 1490 2560 219000 1481 2544 220000 1473 2527 221000 1464 2511 222000 1456 2495 223000 1447 2479 224000 1439 2462 225000 1430 2446 226000 1422 2430 227000 1413 2414 228000 1404 2397 229000 1396 2381 230000 1387 2365 231000 1379 2349 232000 1370 2332 233000 1362 2316 234000 1353 2300 235000 1344 2284 236000 1336 2267 237000 1327 2251 238000 1319 2235 239000 1310 2219 240000 1302 2202 241000 1293 2186 242000 1285 2170 243000 1276 2154 244000 1267 2137 245000 1259 2121 246000 1250 2105 247000 1242 2088 248000 1233 2072 249000 1225 2056 250000 1216 2040 251000 1208 2023 252000 1199 2007 253000 1190 1991 254000 1182 1975 255000 1173 1958 256000 1165 1942 257000 1156 1926 258000 1148 1910 259000 1139 1893 260000 1130 1877 261000 1122 1861 262000 1113 1845 263000 1105 1828 264000 1096 1812 265000 1088 1796 266000 1079 1780 267000 1071 1763 268000 1062 1747 269000 1053 1731 270000 1045 1715 271000 1036 1698 272000 1028 1682 273000 1019 1666 274000 1011 1649 275000 1002 1633 276000 993 1617 277000 985 1601 278000 976 1584 279000 968 1568 280000 959 1552 281000 951 1536 282000 942 1519 283000 934 1503 284000 925 1487 285000 916 1471 286000 908 1454 287000 899 1438 288000 891 1422 289000 882 1406 290000 874 1389 291000 865 1373 292000 856 1357 293000 848 1341 294000 839 1324 295000 831 1308 296000 822 1292 297000 814 1276 298000 805 1259 299000 797 1243 300000 788 1227 301000 779 1210 302000 771 1194 303000 762 1178 304000 754 1162 305000 745 1145 306000 737 1129 307000 728 1113 308000 720 1097 309000 711 1080 310000 702 1064 311000 694 1048 312000 685 1032 313000 677 1015 314000 668 999 315000 660 983 316000 651 967 317000 642 950 318000 634 934 319000 625 918 320000 617 902 321000 608 885 322000 600 869 323000 591 853 324000 583 837 325000 574 820 326000 565 804 327000 557 788 328000 548 771 329000 540 755 330000 531 739 331000 523 723 332000 514 706 333000 505 690 334000 497 674 335000 488 658 336000 480 641 337000 471 625 338000 463 609 339000 454 593 340000 446 576 341000 437 560 342000 428 544 343000 420 528 344000 411 511 345000 403 495 346000 394 479 347000 386 463 348000 377 446 349000 368 430 350000 360 414 351000 351 398 352000 343 381 353000 334 365 354000 326 349 355000 317 333 356000 309 316 356999 300 300 357000 og derover 0 0

Håndbog om statens uddannelsesstøtte 1992

Indhold

1. Nye regler i 1992

Ændringer, der allerede gælder i 1991

Ændringer, der gælder fra 1. januar 1992

Ændringer, der gælder fra 1. juli 1992

2. Støtteformer

Stipendium og lån

Skat af SU

- Forskudsregistrering

- Skattekort

- Støttemeddelelsen

- Uddannelsessøgende, der søger støtte, efter at de har fået udleveret frikort

- Ændring i støtten

- Ændring i anden indkomst/fradrag

- Uddannelsens ophør m.v.

- Tilbagebetaling af uddannelsesstøtte Indeværende støtteår Den endelige tildeling - indkomstkontrolen

Hjemmeboende - udeboende

- Nye regler for unge under 20 år

Stipendium

Studielån (lån 6)

Overgangsordninger for dem, der har begyndt en videregående uddannelse

før 15. marts 1988

- Forhøjet studielån

- Statsgaranteret lån

3. Betingelser for at få støtte

Betingelser, der angår uddannelsen

Godkendelse af uddannelser

- Godkendte ungdomsuddannelser

- Godkendte videregående uddannelser

Løn under uddannelsen

Enkeltfagsundervisning

Uddannelser i udlandet

- Nye regler fra 1. juli 1992

- De regler der gælder til udgangen af juni måned 1992

- Studieophold i udlandet

Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

Udlændinge

- Sydslesvigere

- Islandske statsborgere

- Flygtninge

- Indrejst sammen med forældre

- Ægteskab med dansk statsborger

- EF-borgere

- Nordiske statsborgere Betingelser om erhvervsarbejde i Danmark

- Andre udlændinge Betingelser om erhvervsarbejde og særlig tilknytning til Danmark - Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

- Særligt skema

Anden offentlig støtte

Studieaktivitet

- Melder sig ikke til prøve - melder fra

- Består ikke

- Sygdom

- Uddannelser med mødepligt

- Der ses bort fra perioder uden støtte

- Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

- Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Klippekortet

- Ungdomsuddannelse

- Videregående uddannelse

- Der kan ses bort fra 12 klip

- Dispensationer

- Den uddannelsessøgende kan selv bestemme støttens placering

- Dobbeltklip

- Klippekortet

- Indplacering i klippekortsystemet Nye regler fra 1993 Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988 Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse i perioden 15. marts 1988-31. juli 1989

Ansøgerens egne økonomiske forhold

- Fribeløbet

- Egenindkomst

- Indkomstkontrol 1992. Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte. Syvprocent-tillæg

- For meget udbetalt for tiden før 1. januar 1991

- Kontrol af tildelingsgrundlaget

Forældrenes økonomiske forhold, 18-årige ansøgere

- Indkomstgrundlaget

- Sådan gøres indkomstgrundlaget op

- Søskende

- Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

- Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

4. Ændring af tildelt støtte

Regulering af støtte efter ansøgning

Oplysningspligt for støttemodtagere

Skæringstidspunkter

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt

5. Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1992

Ansøgningsskema

Ansøgningsfrister

6. Forrentning og tilbagebetaling af lån

Lån 6 (studielån tildelt efter 1. januar 1991)

Lån 5 (studielån tildelt i perioden 1988/89 - 1990)

Lån 4 (statslån tildelt i perioden 1982/83 - 1987/88)

Statsgaranterede studielån

Lån 1 (statslån tildelt i perioden 1970/71 - 1974/75)

Lån 3 (lån, der blev tildelt sidste gang i støtteåret 1969/70)

7. Administrationen af SU

SUstyrelsen

Uddannelsesinstitutionens opgaver

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Den kommunale ligningsmyndighed

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Rådet for Uddannelsesstøtten

8. Ændringerne af støttesystemet videreføres i 1993

9. Bilagsdel

Bilag 1: Bekendtgørelse nr. 486 af 25/6 1990 af lov om statens uddannelsesstøtte og lov nr. 412 af 6/6 1991 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte

Bilag 2: Bekendtgørelse nr. 512 af 4/7 1990 om uddannelsesstøtte, bekendtgørelse nr. 872 af 14/12 1990, og bekendtgørelse nr. 525 af 2/7 1991 om ændring af bekendtgørelsen om uddannelsesstøtte

Bilag 3: Beløbssatser 1992

Bilag 4: Stipendietabel (afhængig af forældreindkomster)

10. Stikordsregister

Et stykke værktøj i SU-verdenen

Årets håndbog er først og fremmest tænkt som et værktøj for alle, der arbejder med eller vil vide mere om uddannelsesstøtte.

Den retter sig fortrinsvis til uddannelsesinstitutionerne, men sendes også til social- og sundhedsforvaltningerne, arbejdsformidlingskontorer og biblioteker. Den ligger samtidig fremme på uddannelsesinstitutionerne.

Håndbogen kan også købes hos Statens Information for 55 kr. inkl. moms.

Redaktionen er sluttet den 3. september 1991.

Håndbogen er derfor udarbejdet på grundlag af de regler, der da var gældende. Hvis der kommer nye regler, vil styrelsen orientere uddannelsesinstitutionerne med henblik på, at de uddannelsessøgende bliver underrettet.

I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse mellem håndbogen og gældende regler, er det reglerne, der er gældende.

Med venlig hilsen

SUstyrelsen

1. Nye regler i 1992

SU-systemet er ændret på en række områder. Nogle ændringer har allerede været gældende i 1991, nogle gælder fra 1. januar 1992, andre fra 1. juli 1992.

Ændringer, der allerede gælder i 1991

1) 17-18 årige får samme fribeløb som andre uddannelsessøgende. De skal ikke længere »nøjes« med det laveste fribeløb.

2) Uddannelsessøgende i erhvervsrettede ungdomsuddannelser, hvis er brugt, kan vælge at få støtte inden for klippekortet for de videregående uddannelser. Denne ændring gælder fra 1. juli 1991.

Ændringer, der gælder fra 1. januar 1992: 1) Vi har trukket skat af stipendierne, inden de udbetales. 2) Stipendium til hjemmeboende nedsættes til 1.826 kr. om måneden. 3) I måneder, hvor støtten fravælges, er fribeløbet altid det mellemste fribeløb, dvs. 10.338 kr. 4) Den uddannelsessøgendes formue har ikke længere indflydelse på støttetildelingen. Det er nu kun den uddannelsessøgendes indkomst, der har betydning. 5) Det mellemste fribeløb forhøjes til 10.338 kr. Det højeste fribeløb forhøjes til 18.498 kr. 6) Reglen om, at støttemodtager skal have brugt sine klip inden for tidsrammen normeret studietid plus 24 måneder, er ophævet. 7) Reglen om, at der ikke kan beregnes fribeløb i måneder med dobbeltklip, gælder ikke længere. 8) Muligheden for tildeling af stipendium til uddannelsessøgende, hvis støttetildeling er afhængig af forældrenes indkomst- grundlag,falder først bort ved et indkomstgrundlag på 357.000 kr. 9) Ændring af støttetildelingen, fordi den uddannelsessøgende er flyttet hjemmefra eller flyttet hjem igen, fordi fradraget for kost og logi har ændret sig, eller fordi forældrenes forhold har ændret sig, sker fra måneden efter, at ændringen er sket.

10) Efter uddannelsestidens ophør forrentes endeligt tildelte studielån, lån 5 og lån 6 (lån tildelt for perioden efter 1. januar 1991) med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1.

11) Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, og som ikke efter 1. august 1989 har modtaget uddannelsesstøtte, skal lade sig indplacere i klippekortet for at bevare muligheden for at få støtte til den igangværende uddannelse, herunder statsgaranteret lån efter 1. januar 1993. De skal senest aflevere ansøgning om indplacering den 1. oktober 1992.

Den 1. januar 1992 overgår administrationen af statens garantiforpligtelser for de statsgaranterede studielån i pengeinstitutter til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning. Tildeling af tilskud til afvikling af sådanne lån er overgået til Hypotekbanken den 1. september 1991. Alle henvendelser fra låntagerne og pengeinstitutterne om tilbagebetaling af disse lån og tilskud hertil skal efter denne dato rettes til Hypotekbanken, Landgreven 4, 1301 København K., tlf. 33 92 80 00.

Ændringer, der gælder fra 1. juli 1992

1) Uddannelsessøgende, som fra den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte, og som ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse og er under 20 år, kan kun få støtte som hjemmeboende. Der kan dog gives dispensation.

2) Mulighederne for at få uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet bliver udvidet.

2. Støtteformer

Stipendium og lån

Statens uddannelsesstøtte består af to former for støtte

- stipendium og

- studielån

Den enkelte støttemodtager kan højst få: kr. pr. md. Udeboende stipendium 3.198 kr. studielån 1.439 kr. Hjemmeboende stipendium 1.826 kr. studielån 1.439 kr.

De almindelige betingelser for at få uddannelsesstøtte fremgår af siderne 17-32. Støtteperioden er de måneder af støtteåret, hvori den uddannelsessøgende er støtteberettiget, jfr. lovens §§ 7 og 7a. Støtte kan ikke gives for mindre end en måned.

Den endelige tildeling af uddannelsesstøtte er endvidere afhængig af den uddannelsessøgendes indkomstforhold, se side 32-34. Indtil udgangen af det kvartal, hvor den uddannelsessøgende fylder 19 år, tildeler styrelsen stipendier under hensyn til forældres indkomst- og formueforhold, se side 36.

Nedsættes stipendiet eller bortfalder det på grund af forældrenes indkomst- og formueforhold, kan den uddannelsessøgende i stedet for det mistede stipendium vælge at få enten et tilsvarende højere lån eller et tilsvarende højere fribeløb.

Om overgangsordninger for dem, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, se side 15.

Skat af SU

Fra 1. januar 1992 er SU-stipendier skattepligtig A-indkomst.

SUstyrelsen har derfor trukket skat af stipendiet, når det udbetales.

Forskudsregistrering

Får den uddannelsessøgende allerede SU-stipendium, og kan SUstyrelsen se, at den pågældende også skal have det i det kommende år, foretager SUstyrelsen en foreløbig beregning af SU-stipendiet og indberetter det til skattevæsenets forskudsregistrering.

Det er derfor kun nødvendigt, at den uddannelsessøgende indsender et forskudsskema for det kommende år til sin kommune, hvis der er væsentlige ændringer i indkomster ved siden af SU-stipendium.

I december måned får de uddannelsessøgende en forskudsopgørelse fra skattevæsenet. Heraf fremgår, hvilke skatteoplysninger, SUstyrelsen bruger, når der skal trækkes skat fra 1. januar det følgende år.

Hovedreglen er, at hvis stipendiet er større end den uddannelsessøgendes anden A-indkomst, anvender SUstyrelsen oplysningerne fra hovedkortet, og den uddannelsessøgende får udleveret bikortet. Hvis anden A-indkomst er større end stipendiet, anvender SUstyrelsen oplysningerne fra bikortet. Hvis den studerende har frikort, er stipendiebeløbet trukket fra frikortets maksimumbeløb, før det sendes til den studerende.

Restskat for det foregående år vil normalt blive indregnet i den skat, den uddannelsessøgende forskudsansættes til. Det medfører, at den uddannelsesstøtte, den uddannelsessøgende får udbetalt pr. måned, bliver mindre, end den ellers ville være blevet.

Skattekort

Den uddannelsessøgende skal hverken aflevere skattekort (hovedkort, bikort eller frikort) til SUstyrelsen eller uddannelsesinstitutionen. Styrelsen får automatisk skattekortoplysningerne fra skattemyndighederne i elektronisk form.

Støttemeddelelsen

Støttemeddelelsen vil udover oplysninger om tildelt støtte og grundlaget herfor også indeholde oplysninger om, hvad der vil blive udbetalt i stipendium pr. måned, og hvad der eventuelt er eller vil blive trukket i skat.

Uddannelsessøgende, der søger støtte efter at de har fået udleveret frikort

For at få et så korrekt skattetræk af SU-stipendiet som muligt, bør de uddannelsessøgende i forbindelse med ansøgning om SU også henvende sig til skattevæsenet. De skal aflevere frikortet, og oplyse skattevæsenet om, hvad de hidtil har tjent og forventer at tjene resten af året og størrelsen af det forventede SUstipendium. På grundlag heraf vil skattemyndigheden foretage en ny skatteberegning og meddele styrelsen og den uddannelsessøgende, hvilke skatteoplysninger, der skal anvendes ved støtteudbetalingen.

Ændring i støtten

Ved ændring af uddannelsesstøtten (fravalg, dobbeltklip, fra hjemmeboende til udeboende eller andet), skal den uddannelsessøgende henvende sig til uddannelsesinstitutionen. Skattemyndighederne får oplysning om det nye stipendiebeløb direkte fra styrelsen.

Hvis de uddannelsessøgende har frikort, bør de dog også rette henvendelse til skattevæsenet. Herved sikres bedst, at styrelsen trækker skat ud fra de mest korrekte indkomstoplysninger.

Ændring i anden indkomst/fradrag

Ved ændret indkomst, bortset fra SU, eller ændret fradrag, skal den uddannelsessøgende henvende sig til sit lokale skattevæsen og kun til skattevæsenet, ikke også til uddannelsesinstitutionen eller SUstyrelsen. Styrelsen får automatisk de nye skatteoplysninger fra skattemyndighederne.

Hvis den uddannelsessøgende selv vil afgøre, hvilket skattekort SUstyrelsen skal anvende - hovedkort eller bikort - skal den uddannelsessøgende i god tid før udbetalingen af stipendiet give besked herom til det lokale skattevæsen.

Uddannelsens ophør m.v

Hvis uddannelsen afbrydes eller afsluttes, giver SUstyrelsen besked til skattevæsenet om, at den uddannelsessøgende ikke i resten af året får SU-stipendium, således at skattevæsenet kan sende den uddannelsessøgende et eventuelt revideret skattekort. Det samme sker, hvis retten til støtte er mistet (f.eks. alle klip er brugt). Det sker derimod ikke i forbindelse med fravalg af klip, orlov eller lignende midt i året.

Tilbagebetaling af uddannelsesstøtte

Indeværende støtteår

Fremsættes krav om tilbagebetaling af for meget modtaget uddannelsesstøtte før den 1. februar i det følgende år, sker det efter et nettoprincip. Dette betyder, at alene støtten efter skattetrækket kræves tilbagebetalt. Det gælder krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte i forbindelse med uddannelsens ophør, inaktivitet m.v.

Den endelige tildeling

- indkomstkontrollen

Når SUstyrelsen efter støtteårets udløb kræver for meget udbetalt uddannelsesstøtte tilbagebetalt, sker det efter bruttoprincippet, hvis kravet fremsættes efter 1. februar i det følgende år. Det betyder, at både støtten og den indeholdte skat kræves tilbagebetalt fra den uddannelsessøgende. SUstyrelsen vejleder om, i hvilke tilfælde den uddannelsessøgende selv skal henvende sig til det lokale skattevæsen og bede om en regulering af skatten.

Hjemmeboende - udeboende

Uddannelsessøgende, der i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller som rent faktisk bor hos forældrene, er hjemmeboende. Uddannelsessøgende, der står tilmeldt en adresse forskellig fra begge forældres, og som ikke, udover ferier og søn- og helligdage, jævnligt bor hos forældrene, er udeboende.

Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i den måned, der søges støtte fra, der er afgørende for, om der tildeles støtte som hjemmeboende eller udeboende.

Når der første gang søges støtte, eller når støtteudbetalingen søges genoptaget eller ændret, bekræfter den uddannelsessøgende under strafansvar med sin underskrift på ansøgningen, at oplysningerne om bopælsstatus på det ovennævnte tidspunkt er rigtige. Ændrer den uddannelsessøgende bopælsstatus til hjemmeboende efter at have været udeboende, skal styrelsen straks have besked. Bliver den uddannelsessøgende udeboende, kan stipendiet forhøjes efter ansøgning, se side 39.

En uddannelsessøgende skal når som helst ved fremlæggelse af huslejekvittering eller på anden måde kunne dokumentere at være udeboende i perioder, hvor støtte er modtaget som udeboende.

En uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem eller lignende er udeboende, uanset hvilken adresse den pågældende er tilmeldt i folkeregistret. Det samme gælder for uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelser eller studier i udlandet, hvis de ikke bor hos forældrene eller den ene af forældrene i udlandet.

Nye regler for unge under 20 år

Fra 1. juli 1992 kan uddannelsessøgende under 20 år, der ikke har afsluttet den første ungdomsuddannelse, og som den 1. juli 1992 eller senere første gang søger om uddannelsesstøtte, kun få støtte som hjemmeboende. Der bliver dog mulighed for at dispensere fra denne regel, hvis den uddannelsessøgende er udeboende, og hvis der fx er mere end 20 km fra forældrenes bopæl til skolen. Afgørelsen træffes af uddannelsesinstitutionen.

Stipendium

SUstyrelsen udbetaler stipendier forud i månedlige rater til den uddannelsessøgendes girobankkonto eller konto i et andet pengeinstitut i Danmark. Stipendiebeløb på under 300 kr. om måneden falder væk.

Uddannelsessøgende, der betaler undervisningsafgift i forbindelse med uddannelsen, kan få yderligere et stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgiften. Stipendiet svarer til 85 procent af 1/12 af den faktiske undervisningsafgift beregnet på årsbasis, dog højst 1.275 kr. om måneden.

Fra 1. juli 1992 bliver der mulighed for at godkende en uddannelse som støtteberettigende, således at godkendelsen ikke omfatter stipendium til hjælp til undervisningsafgift. Specielt med hensyn til støtte til uddannelse i udlandet gælder, at stipendium til undervisningsafgift vil blive begrænset mest muligt.

Uddannelsessøgende, der har begyndt den igangværende støtteberettigende uddannelse inden den 1. juli 1992, kan ud over stipendium og studielån fortsat få stipendium som hjælp til dækning af undervisningsafgift indtil denne uddannelses afslutning.

Hvis uddannelsen gennemgås i udlandet, kan dette stipendium fortsat fås til uddannelsen indtil udløbet af den periode, hvori uddannelsen er godkendt som støtteberettigende efter de før den 1. juli 1992 gældende bestemmelser.

Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, aftrapper styrelsen stipendietillægget afhængig af forældrenes økonomiske forhold efter samme regler som den almindelige stipendiestøtte, se side 36.

For uddannelsessøgende, som efter særlige regler opnår hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter f.eks. elever på søfartsskolerne, foretager styrelsen et fradrag i stipendiestøtten. Fradraget i den efter de almindelige regler beregnede stipendiestøtte er højst 1.226 kr. for gratis kost og logi og for gratis kost alene højst 559 kr. om måneden. Nedsættelsen sker også i ferieperioderne.

Studielån (lån 6)

Styrelsen udbetaler studielån forud i månedlige rater. Studielån på under 300 kr. pr. støttemåned falder væk.

Første udbetaling af studielån vil dog først ske ca. to uger efter, at gældsbrevet (lånebeviset) er modtaget i styrelsen, underskrevet af låntager.

Lånetilsagnet bortfalder normalt, hvis den uddannelsessøgende ikke har sendt gældsbrevet retur til styrelsen senest den 1. november 1992, eller hvis låntager har givet afkald på lånet.

Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen. Lånet og de påløbne renter forrentes i uddannelsestiden med fire procent om året. Derefter forrentes den til enhver tid værende gæld med en årlig rente svarende til den officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan ikke overstige 1.

Der beregnes rentes-rente. Diskontoen var den 16. august 1991 9 1/2 procent. Hvis udviklingen i renteniveauet taler for det, kan renten på fire procent ændres ved lov for den resterende del af uddannelsestiden.

Ved uddannelsestiden forstås det tidsrum, hvori låntager gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede.

Uddannelserne skal være af mindst tre måneders sammenhængende varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt.

Uddannelsestiden ophører, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selv om låntagers uddannelse ikke er afsluttet eller afbrudt, når låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Tilbagebetaling af studielån med påløbne renter skal ske til styrelsen.

Låntagere, der kun har studielån optaget efter den 1. januar 1991, skal starte tilbagebetalingen et år efter udløbet af det støtteår, hvor deres uddannelsestid er hørt op.

Låntagere, der har statslån og studielån optaget både før og efter 1. januar 1991, skal starte tilbagebetalingen et år efter udløbet af det støtteår, hvor deres uddannelsestid er ophørt, dog tidligst 1. august.

I god tid før tilbagebetalingen skal begynde, får låntageren oplysninger fra SUstyrelsen om gældens størrelse, tilbagebetalingsperiodens længde og ydelsens størrelse.

Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse.

Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang. Låntager kan med styrelsen aftale en kortere tilbagebetalingsperiode end syv år. En sådan aftale kan dog ikke indgås, før tilbagebetalingen er begyndt.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Overgangsordninger for dem, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Forhøjet Studielån

Som en overgangsordning kan udeboende uddannelsessøgende, der er fyldt 22 år før den 15. marts 1988, og som før dette tidspunkt er begyndt på en videregående uddannelse, få forhøjet studielånet op til 1.768 kr. om måneden. Ordningen bortfalder ved udgangen af juli måned 1993.

Statsgaranteret lån

Som en overgangsordning kan uddannelsessøgende, der begyndte en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, få statsgaranti for lån i pengeinstitutter på op til 50.526 kr. for et helt støtteår, hvis sådan statsgaranti ikke allerede er opnået i tidligere støtteår. Statsgarantien kan ydes i indtil 2 år, hvoraf det ene år skal være i forbindelse med uddannelsens afslutning. Ordningen bortfalder ved udgangen af juli måned 1993.

Statsgarantien er ikke afhængig af ansøgerens egenindkomst. Ansøgerne skal dog opfylde betingelserne for at få støtte efter lovens §§ 7 og 7a. De skal også have overskredet den tid, hvori de kan få stipendium.

Lånet optages i et pengeinstitut i Danmark og forrentes med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af pengeinstituttet.

Tilbagebetalingen skal normalt begynde et år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, se side 43.

3. Betingelser for at få støtte

Betingelser, der angår uddannelsen

En uddannelse skal, for at der kan ydes støtte til de pågældende uddannelsessøgende,

- være en offentligt anerkendt ungdomsuddannelse eller videre gående uddannelse, der gives på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution,

- være ulønnet, se dog side 19.

- være af mindst 3 måneders sammenhængende varighed og

- være tilrettelagt som heltidsundervisning, se dog side 19.

Godkendelse af uddannelser

SUstyrelsen godkender ungdomsuddannelser, der er offentligt anerkendte, og videregående uddannelser, der ligeledes er offentligt anerkendte, som støtteberettigende.

Ansøgning om godkendelse som støtteberettigende uddannelse sendes til styrelsen af uddannelsesinstitutionen eller af denmyn- dighed eller organisation, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af uddannelsen. Med ansøgningen skal sendes oplysninger om uddannelsens indhold. Ansøgningen skal være ledsaget af oplysninger om, hvilken offentlig myndighed der har anerkendt den.

Fra 1. juli 1992 bliver der mulighed for at godkende en uddannelse som støtteberettigende alene for så vidt angår stipendium til dækning af leveomkostningerne og ikke til stipendium til hjælp til undervisningsafgift.

Godkendte ungdomsuddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende ungdomsuddannelser

almen voksenuddannelse (* 1)

blomsterbinderkursus (* 2)

enkeltfagsundervisning 1) (heltidskursus til anerkendte eksaminer på folkeskole- og HF-niveau)

erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2 (* 2)

fodterapeut (* 2)

folkeskole

gartnerfagets driftslederkursus (* 2)

grundskolekursus (private)

gymnasium (studentereksamen)

højere forberedelseseksamen (HF-kursus)

højere handelseksamen (* 2) (HH)

højere teknisk eksamen (* 2) (HTX)

industrilaborant (* 2)

informatikassistent (* 2)

skibsassistent (* 2)

skibskok (* 2)

skipperskoleuddannelser (* 2) (kyst- og fiskeskipper af 3.grad)

studenterkursus

teknikumuddannelsens adgangsprøve

vildtforvalter (* 2), Vildtforvaltningens Skole, Kalø

værkstedsskoler/værkstedskurser.

Godkendte videregående uddannelser

Følgende uddannelser er for tiden godkendt som støtteberettigende videregående uddannelser

afspændingspædagog

akademiingeniør

arkitekt

bevægelsespædagog

bibliotekar

billedkunst ved kunstakademierne

byggetekniker

byggeteknisk mesterskole

bygningskonstruktør

børnehave- og fritidspædagog

civilingeniør

datamatiker

design (Danmarks Design Skole og Kolding Tekniske Skole)

dyrlæge (veterinær)

eksportskoleuddannelsen

eksporttekniker

elektroniktekniker

elektroinstallatør/stærkstrømstekniker

ergoterapeut

erhvervsanalytiker

erhvervssproglige dagstudier (erhvervssproglig korrespondent- eksamen/prøve med mindst 2 sprog, cand.ling. merc.-og cand.interpret.-studiet)

erhvervsøkonomiske dagstudier (HA- og cand.merc.-studiet, erhvervsøkonomi/datalogi erhvervsøkonomi/jura og erhvervsøkonomi/matematik, samt erhvervsøkonomi/sprog)

ernærings- og husholdningsøkonom

eurytmist

farmaceut

filmskoleuddannelsen

fiskeriteknolog

fiskeskipper af 1. grad

fysioterapeut

gartneritekniker

gastekniker

grafonom (Grafisk Højskole)

gvs-mesterkursus

havebrugskandidat (hortonom)

hotel- og restaurationsuddannelsen

husholdningsvidenskab, Nordisk Højskole

håndarbejdslærer

idrætslærer (Paul-Petersens institut)

jordemoder

journalist

kemotekniker

kirkemusikskoler (Vestervig og Løgumkloster)

klinisk tandtekniker

konservator (Kunstakademiets Konservatorskole)

konserveringstekniker (Kunstakademiets Konservatorskole)

kunstpædagog

laboratorietekniker

landbrugskandidat (agronom)

landbrugstekniker

landinspektør

landmålingstekniker

ledende/instruerende hospitalslaborant

ledende/undervisende ergo- og fysioterapeut

levnedsmiddeltekniker

levnedsmiddelvidenskab

lærer

malerfagets svende- og diplomskole

markedsøkonom

maskinmester

maskintekniker

mejeriingeniør

mejeritekniker

mikroinstruktør

miljøtekniker

modeltekniker

musikkonservatorieuddannelserne

måletekniker

pastoralseminariet

produktionstekniker

produktudvikler

revisorkandidat

rytmikpædagog

sceneinstruktør/scenograf (Statens Teaterskole)

skibsfører

skovbrug (forstkandidat)

skovtekniker

skuespiller

socialpædagog

socialrådgiver

specialkursus i husholdning ved Århus Universitet

sygeplejerske

sygeplejerskehøjskole, Danmarks

tandlæge

tandplejer

tegnsprogstolk (Handelshøjskolen i København)

teknikumingeniør

trafikflyver (Skolen for luftfartsuddannelserne)

trætekniker

universiteternes bachelor-, kandidat- og magisteruddannelser

vvs-tekniker.

Løn under uddannelsen

Styrelsen godkender en uddannelse, der består af lønnede og ulønnede perioder, som støtteberettigende i de ulønnede perioder af uddannelsen, hvis der indgår mindst en sammenhængende ulønnet måned i uddannelsen. Perioder, hvori en uddannelsessøgende efter de almindelige retningslinier for uddannelsen er i lønnet praktik, indgår ikke i den støtteberettigende normerede studietid, hvis de for uddannelsen som helhed udgør en eller flere måneder.

Den del af de lønnede praktikperioder af en uddannelse, som efter sammenlægning af sådanne perioder er af mindre end en måneds varighed, er dog støtteberettigende.

Styrelsen bestemmer, i hvilke måneder der ikke udbetales støtte på grund af lønnet praktik.

Enkeltfagsundervisning

For at få uddannelsesstøtte skal uddannelsen som hovedregel være på heltid. Nogle uddannelser anses for heltidsundervisning, hvis den uddannelsessøgende deltager i mindst 20 undervisningstimer om ugen.

Det gælder

- almen voksenuddannelse

- prøveforberedende enkeltfagsundervisning til folkeskolens afgangsprøver og udvidede afgangsprøver

- prøveforberedende enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen (HF) eller lignende undervisning på tilsvarende niveau.

Deltagelse i fag på forskellige niveauer kan kombineres.

Indgår der i undervisningen 15 timer eller derover på folkeskoleniveau, betragtes hele undervisningen som afholdt på folkeskoleniveau ved opgørelsen af forbrugt støttetid. Deltagerne skal følge hele undervisningen på samme kursus.

Styrelsen kan dog i særlige tilfælde efter indstilling fra uddannelsesinstitutionen godkende, at deltagere, der følger enkelte fag på andre enkeltfagskurser, bliver støtteberettigede.

Uddannelser i udlandet

Nye regler fra 1. juli 1992

Reglerne om uddannelsesstøtte til uddannelser i udlandet bliver ændret fra 1. juli 1992. Der vil blive mulighed for at få støtte til en uddannelse i udlandet på op til 3 års varighed. Er uddannelsen længere, kan der kun gives støtte til de sidste 3 år af uddannelsen. Der vil endvidere som hidtil være mulighed for støtte til ganske enkelte uddannelser i hele deres uddannelsesforløb, hvis de ikke findes i Danmark, men dækker et erhvervsmæssigt behov her.

Der vil fortsat kun blive givet støtte til uddannelser, der giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark. Uddannelsen skal desuden være offentlig anerkendt og opfylde de betingelser, der gælder for uddannelser i Danmark.

Der vil kun blive givet tilskud til dækning af undervisningsafgift ved ganske få uddannelser, hvor det skønnes nødvendigt for at dække særlige erhvervsmæssige behov i Danmark.

Der bliver fastsat særlige regler for støtte til uddannelser i udlandet, bl.a. vil mulighederne for ekstraklip blive meget begrænsede.

Uddannelsesinstitutionerne vil blive orienteret, så snart de nye regler foreligger.

De regler, der gælder til udgangen af juni måned 1992

De retningslinier for støtte til uddannelse i udlandet, der er beskrevet her, gælder kun til udgangen af juni måned 1992. Styrelsen giver støtte til uddannelse i udlandet til danske statsborgere. Styrelsen godkender uddannelser i udlandet som støtteberettigende. For at en uddannelse i udlandet kan godkendes som støtteberettigende, skal de betingelser, der gælder for at godkende en uddannelse i Danmark, være opfyldt. Se side 17.

Når disse betingelser er opfyldt, kan styrelsen i følgende tilfælde godkende uddannelser i udlandet som støtteberettigende i hele uddannelsesforløbet

1) En uddannelse, der foregår i et andet nordisk land, kan støtteberettigende, hvis den giver en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark, eller hvis den indgår som en del af eller kan give adgang til en kompetence- givende uddannelse i Danmark.

2) En kompetencegivende uddannelse i det øvrige udland kan godkendes som støtteberettigende, hvis den opfylder de samme betingelser, som gælder for, at en uddannelse i et andet nordisk land kan godkendes, og hvis en principielt tilsvarende uddannelse ikke findes i Danmark.

I følgende tilfælde kan uddannelser i udlandet godkendes som støtteberettigende i indtil 2 år, når de ville give adgang til uddannelsesstøtte, hvis de foregik i Danmark. De betingelser, der gælder for at godkende en uddannelse i Danmark, skal også være opfyldt

1) Kan hele uddannelsen tages i udlandet inden for 2 år, kan den godkendes som støtteberettigende. Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der kan finde almindelig anvendelse i Danmark.

2) En uddannelse, der træder i stedet for en dansk studentereksamen eller tilsvarende eksamen som adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark, kan godkendes som støtteberettigende i de sidste 2 år af uddannelsen.

3) Se om støtte i indtil to år til en del af en uddannelse under »Studieophold i udlandet«.

Støtten til uddannelse i udlandet, herunder stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgift, gives i samme former, under samme betingelser og efter samme regler, som gælder for støtte til uddannelser i Danmark. Støttetiden i udlandet medregnes ved opgørelsen af den forbrugte støttetid. Udbetaling sker kun til girobankkonto eller pengeinstitut i Danmark.

Ansøgning om støtte til en uddannelse i udlandet indsendes til styrelsen. Med ansøgningen skal følge detaljerede oplysninger om den udenlandske uddannelse i form af studieplaner, brochurer m.v.

Der kan ikke gives støtte til uddannelsessøgende, som får uddannelsesstøtte efter studielandets regler. Klager over styrelsens afgørelser om godkendelse af en uddannelse i udlandet som støtteberettigende indsendes til Undervisnings-og Forskningsministeriet, Økonomiafdelingen, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Klager over andre afgørelser vedrørende støtte til uddannelser i udlandet sendes til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Fra 1. juli 1992 kan det bestemmes, at sådanne afgørelser ikke kan indbringes for ministeriet.

Studieophold i udlandet

Der kan gives uddannelsesstøtte til studieophold i udlandet i højst to år.

Uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, skal indsende ansøgning om godkendelse af studieopholdet som støtteberettigende til sin uddannelsesinstitution i Danmark.

Studierne skal kunne indgå som en del af uddannelsen i Danmark, og de skal kunne medføre en tilsvarende eller i overvejende grad tilsvarende nedsættelse af uddannelsestiden i Danmark.

Hvis den uddannelsessøgende ikke er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, kan studierne godkendes under samme betingelser, hvis den uddannelsessøgende ved en erklæring fra rette danske uddannelsesinstitution kan godtgøre, at betingelserne er opfyldt. Hvis en uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, får stipendium til hjælp til dækning af undervisningsafgiften ved den danske uddannelsesinstitution, bortfalder dette stipendium under studieopholdet. Er studieopholdet i udlandet forbundet med betaling af undervisningsafgifter, gives der supplerende stipendier under samme betingelser som under uddannelse i Danmark, se dog på side 20, om nye regler om undervisningsafgift til uddannelse i udlandet.

Betingelser, der angår den uddannelsessøgende

SUstyrelsen giver uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende fra kvartalet efter, at de er fyldt 18 år,

- hvis de er danske statsborgere eller ligestilles med danske statsborgere,

- hvis de ikke modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne, og

- hvis de er studieaktive.

Udlændinge

Støtte kan normalt kun gives til danske statsborgere. I visse tilfælde kan der dog gives støtte til uddannelsessøgende, der ikke har dansk statsborgerskab, til uddannelse i Danmark.

Følgende udlændinge har adgang til uddannelsesstøtte som danske statsborgere til uddannelse i Danmark

Sydslesvigere

Tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, skal sammen med støtteansøgningen sende bevis for afgang fra Duborgskolen i Flensborg eller anden dansk skole for at godtgøre deres tilhørsforhold til Danmark.

Kan den uddannelsessøgende ikke fremlægge et sådant bevis, vil styrelsen forelægge ansøgningen for Sydslesvigsk Kultursamfund.

Islandske statsborgere

Islandske statsborgere, der den 6. marts 1946 var eller på noget tidspunkt inden for de sidste 10 år før den 6. marts 1946 har været bosat her i landet, jfr. § 2 i lov om ophævelse af dansk-islandsk forbundslov.

Flygtninge

Flygtninge - det vil sige personer, der modtager eller har modtaget integrationsbistand fra Dansk Flygtningehjælp, eller personer, der familiesammenføres med sådanne personer.

Indrejst sammen med forældre

Personer, der samtidig med deres forældre tager fast ophold i Danmark, og som ved indrejsen i Danmark ikke er fyldt 20 år.

Ægteskab med dansk statsborger

Personer, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år, og som i denne periode har været gift med en dansk statsborger.

EF-borgere

Statsborgere fra de andre EF-lande kan få støtte efter samme regler som danske statsborgere, i det omfang det følger af EF-retten.

Det betyder, at børn af EF-borgere kan få uddannelsesstøtte, hvis deres forældre enten er eller har været beskæftiget som lønmodtagere i Danmark eller udøver eller har udøvet virksomhed her i landet i henhold til fællesskabernes regler om etableringsret og udveksling af tjenesteydelser.

Det er dog en betingelse, at børnene er kommet til Danmark i forbindelse med forældrenes virksomhed her i landet og fortsat bor her.

Der kan også gives støtte til arbejdstagere fra de andre EF-lande, der begynder på en erhvervskvalificerende uddannelse. Det er en betingelse, at der er kontinuitet mellem uddannelsen og den tidligere udøvede erhvervsmæssige beskæftigelse i den forstand, at uddannelsen har tilknytning til den tidligere erhvervsmæssige beskæftigelse. Ved tilknytning forstås en indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng. Der kræves dog ikke en indholdsmæssig sammenhæng, når arbejdstageren ufrivilligt er blevet arbejdsløs og derfor er nødt til at omskole sig til beskæftigelse i et andet fag.

EF-borgere kan også få uddannelsesstøtte i henhold til de almindelige regler, som gælder for andre udlændinge end statsborgere fra de andre nordiske lande.

Nordiske statsborgere

Betingelser om erhvervsarbejde i Danmark

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande skal umiddelbart før det tidspunkt, hvor de søger støtte, have haft ophold i Danmark uafbrudt i to år eller derover. I denne periode skal de have haft mindst halvtids erhvervsarbejde.

Med erhvervsarbejde sidestilles

1) Pasning af egne børn under 12 år.

2) Praktikarbejde forud for en uddannelse.

3) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkeds- uddannelse, dog ikke ud over sammenlagt et år inden for det ovenfor nævnte sammenhængende ophold i Danmark i to år eller derover.

4) Sygdomsperioder, der ikke afbryder ansættelsesforhold.

Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har den uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været

a) Registrerede perioder af arbejdsløshed eller arbejdsmarkeds- uddannelse udover de oven for under 3) nævnte.

b) Perioder af tilsammen højst seks måneders varighed, der er anvendt til at gennemføre en uddannelse.

c) Sygdomsperioder ud over de oven for under 4) omhandlede.

d) Militærtjeneste i hjemlandet.

Andre udlændinge

Betingelser om erhvervsarbejde og særlig tilknytning til Danmark

Andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige nordiske lande kan få uddannelsesstøtte, hvis de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft ophold i Danmark i to år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde. Det er en betingelse, at opholdet og arbejdet har været sammenhængende.

De kan også få støtte, hvis de har ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger i mindre end 2 år eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslagsgivende. Hvis den uddannelsessøgende umiddelbart før ansøgningstidspunktet har opholdt sig i Danmark i 2 år og samtidig har været gift med en dansker, gives der dog altid støtte. Se side 22.

(Uddannelsesstøtte fra hjemlandet

Statsborgere fra de øvrige nordiske lande og tyske statsborgere, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, kan ikke få uddannelsesstøtte, hvis de under uddannelsen får støtte fra hjemlandet. Andre udlændinge har heller ikke ret til at få uddannelsesstøtte, hvis de gennemgår en uddannelse, der giver adgang til uddannelsesstøtte efter hjemlandets regler.

Særligt skema

Udlændinge, der ikke har fået uddannelsesstøtte før, skal udover det almindelige ansøgningsskema også udfylde »Oplysningsskema for UDLÆNDINGE«. Skemaerne skal sendes samlet til SUstyrelsen.

Flygtninge kan dog umiddelbart indgive ansøgning om uddannelsesstøtte. Sammen med ansøgningen skal sendes en bekræftelse fra Dansk Flygtningehjælp eller socialforvaltningen om, at den pågældende er anerkendt som flygtning eller er blevet familiesammenført med en flygtning.

Alle - bortset fra statsborgere fra de nordiske lande og flygtninge - skal oplyse, hvor længe deres opholdstilladelse er gyldig.

Anden offentlig støtte

Uddannelsessøgende, der får anden offentlig støtte, der skal dække leveomkostningerne, er udelukket fra at få stipendium og studielån.

Det gælder uddannelsessøgende, der for eksempel

- er omfattet af reglerne om støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler,

- får støtte i henhold til Grønlands hjemmestyres studiestøtteordning,

- er under afsoning i kriminalforsorgens anstalter,

- får uddannelsesstøtte under uddannelse i udlandet efter uddannelseslandets regler herom,

- får arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse i henhold til reglerne om arbejdstilbud til ledige.,

- får folkepension eller førtidspension i henhold til lov om social pension

- er på efterløn,

- får fast revalideringsydelse efter § 43, stk. 2 i bistandsloven,

- er under forrevalidering og får kontanthjælp efter bistandslovens § 37,

- får skolarstipendier afholdt af offentlige midler, der har en sådan størrelse, at de kan dække leveomkostningerne.

Uddannelsessøgende, der modtager supplerende hjælp i henhold til andre bestemmelser i bistandsloven, barselsdagpenge eller sygedagpenge, kan søge uddannelsesstøtte efter de almindelige regler.

Studieaktivitet

Der kan kun tildeles uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende, der er studieaktive.

En uddannelsessøgende er studieaktiv, indtil uddannelsesinstitutionen ved prøver eller på anden måde konstaterer, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der svarer til den forbrugte støttetid til den igangværende uddannelse.

Uddannelsesinstitutionen skal løbende kontrollere den uddannelsessøgendes studiemæssige indsats i forhold til de for uddannelsen gældende bestemmelser. Den uddannelsessøgende skal deltage i foreskrevne prøver, obligatorisk undervisning, aflevere opgaver m.v.

En uddannelsessøgende kan ikke oppebære uddannelsesstøtte i større takt end svarende til den konstaterede studiemæssige placering. Det følger heraf, at en uddannelsessøgende, der ikke deltager i foreskrevne prøver, normalt ikke betragtes som studieaktiv.

Melder sig ikke til prøve - melder fra

En uddannelsessøgende, som ikke tilmelder sig en foreskrevet prøve, eller som lader være med at gå op til en foreskrevet prøve, betragtes ikke som studieaktiv.

Uddannelsesinstitutionen har pligt til at kontrollere, om uddannelsessøgende, der har tilmeldt sig en foreskrevet prøve, nu også deltager i prøven. Institutionen skal derefter hurtigst muligt meddele eventuel manglende deltagelse til styrelsen.

Når indberetningen er sket, kræver styrelsen for meget udbetalt støtte tilbagebetalt.

Består ikke

Hvis en uddannelsessøgende ikke består de foreskrevne prøver, kan der ses bort fra den tid, der er brugt til prøverne, når den pågældendes støttetid skal gøres op.

Det kan ske inden for de 12 støttemåneder, der kan ses bort fra til studieskift/omprøver m.v. se side 28.

For at bevare sin studieaktivitet skal den uddannelsessøgende herefter gå op til prøve i den førstkommende ordinære prøvetermin. Det gælder uanset, om den uddannelsessøgende fravælger klip i perioden frem til førstkommende ordinære prøvetermin.

Der stilles ikke krav om, at den uddannelsessøgende går til reeksamination.

Er de 12 måneder brugt i forvejen, betragtes den uddannelsessøgende som studieinaktiv. Det samme gælder, hvis den uddannelsessøgende omgående giver styrelsen meddelelse om, at han/hun ikke ønsker støtten udbetalt inden for de 12 støttemåneder.

Når støtte ikke (længere) kan udbetales inden for de 12 støttemåneder, betragter styrelsen den uddannelsessøgende som studieinaktiv, og styrelsen standser udbetalingen. For meget modtaget støtte skal tilbagebetales.

I uddannelser, hvor det ikke er muligt at dumpe til en prøve, er den uddannelsessøgende stillet, som om en prøve ikke er bestået, hvis uddannelsesinstitutionen råder den uddannelsessøgende til at gå om.

Den uddannelsessøgende betragtes fortsat som studieaktiv, hvis han/hun består den væsentligste del af flere foreskrevne prøver, kurser og lignende. Det kræver dog, at uddannelsesinstitutionen skønner, at den pågældende kan tage den manglende del, uden at uddannelsesforløbet forsinkes.

Sygdom

En uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte frem til en sygeeksamen. Det kræver dog, at den uddannelsessøgende har meldt fra til den oprindelige prøve på grund af sygdom, og at sygdommen er dokumenteret med en lægeerklæring. Går den uddannelsessøgende ikke op til sygeeksamen, eller går den uddannelsessøgende op, men ikke består, er retningslinierne de samme som ved almindelige prøver.

Afholdes der ingen sygeeksamen, træder førstkommende ordinære eksamen i stedet. Den uddannelsessøgende vil herefter kun fortsat kunne få uddannelsesstøtte, hvis han/hun ud over at gå op til den manglende prøve, også deltager i foreskrevne prøver, som er nødvendige for, at uddannelsen kan afsluttes til normeret tid.

Uddannelser med mødepligt

En uddannelsessøgende, der ikke deltager i obligatorisk undervisning i et sådant omfang, at uddannelsen kan afsluttes inden for den normerede studietid, betragtes som inaktiv.

Der ses bort fra perioder uden støtte

En uddannelsessøgende kan kun få støtte i perioder, hvor uddannelsesinstitutionen betragter den pågældende som studieaktiv. Ved bedømmelse af, om en uddannelsessøgende er studieaktiv, ses der bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har fået støtte, herunder perioder, hvor der er fravalgt klip.

Perioder, der er set bort fra inden for de 12 støttemåneder, som kan bruges til studieskift/omprøver m.v., medregnes heller ikke. En uddannelsessøgende, der får støtte inden for de 12 måneder, skal dog gå til prøve i førstkommende, ordinære prøvetermin. Se side 24. Der ses også bort fra perioder, hvor der på grund af sygdom, rådsarbejde, udførelse af videnskabeligt arbejde og andre særlige forhold er dispenseret fra støttetidsreglerne.

Specielt med hensyn til arbejde, som er pålagt den uddannelsessøgende i henhold til styrelseslovgivningen, rådsarbejde eller arbejde vedrørende de uddannelsessøgendes sociale og uddannelsesmæssige forhold, gælder, at det kan sidestilles med studieaktivitet i indtil et år.

Eksempel: En uddannelsessøgende har ved fravalg af støttetid eller på grund af uforbrugt støttetid opsparet tre måneders klip. En prøve skal ifølge studieplanen bestås. Deltager den uddannelsessøgende ikke i prøven, kan støtteudbetaling fortsætte i tre måneder, hvorefter den straks standses. Først når prøven er bestået, kan støtteudbetaling på ny finde sted. Der må ikke ske forbrug af støttetid i større takt end den konstaterede studieaktivitet.

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

For uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988, gælder de hidtidige regler om studieaktivitet stadigvæk. Det vil sige, at de betragtes som studieaktive, indtil det ved prøver eller på anden måde af uddannelsesinstitutionen konstateres, at den uddannelsessøgende ikke yder en studiemæssig indsats, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen uden væsentlig overskridelse af den sædvanlige studietid.

Institutionen skal underrette styrelsen om inaktivitet

Hvis uddannelsesinstitutionen finder, at en uddannelsessøgende ikke er studieaktiv, skal dette straks meddeles styrelsen. Institutionen skal begrunde meddelelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal samtidig give den uddannelsessøgende besked om indberetningen, så den uddannelsessøgende har mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger hertil. Den uddannelsessøgende skal have at vide, at støtten bliver stoppet med virkning fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende er blevet inaktiv, hvis styrelsen følger institutionens indstilling.

Hvis en uddannelsessøgende bliver studieinaktiv på grund af manglende deltagelse i en prøve, eller fordi en prøve ikke er bestået, skal støtteudbetalingen stoppes fra juli måned, hvis prøven er en del af sommereksamen. Er prøven en del af vintereksamen, skal støtten stoppes fra februar måned. Ligger prøven udenfor de almindelige prøveterminer, skal støtteudbetalingen standses fra måneden efter, prøven har været afholdt. Støtteudbetalingen stoppes dog altid tidligst fra måneden efter, at den uddannelsessøgende har fået meddelelse om prøveresultatet.

Søger en uddannelsessøgende støtteudbetalingen genoptaget på et tidspunkt, hvor der har været afholdt prøver, men hvor resultatet af prøverne endnu ikke foreligger, skal ansøgningen indsendes på normal vis. Så snart uddannelsesinstitutionen kender prøveresultaterne, tages der stilling til spørgsmålet, om den uddannelsessøgende fortsat kan betragtes som studieaktiv, eller om der skal ske indberetning til styrelsen om studieinaktivitet.

Uddannelsessøgende, der får støtte til uddannelse eller studier i udlandet, skal sørge for, at styrelsen mindst to gange om året får meddelelse om deres studieforløb, herunder studieaktivitet.

Uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en dansk uddannelsesinstitution, skal dog sende meddelelse til den danske uddannelsesinstitution, der så skal kontrollere, om de er studieaktive.

Klippekortet

Reglerne om klippekortet giver de uddannelsessøgende mulighed for selv at bestemme støttens placering inden for studieforløbet, se side 28.

Den uddannelsessøgende får første gang, der søges støtte til en ny uddannelse, som udgangspunkt tildelt et antal klip (støttemåneder) svarende til den normerede studietid for uddannelsen.

Der sker en omberegning af den normerede studietid til månedsklip. Ved omberegningen er der taget hensyn til, at der ikke udbetales støtte i august måned, hvis uddannelsen begynder i september, og at der ikke udbetales støtte for juli måned, hvis uddannelsen afsluttes i juni.

Ved opgørelse af den normerede studietid fratrækkes perioder med lønnet praktik, hvis de udgør 1 måned eller mere af hele uddannelsen.

Et klip svarer til udbetaling af en måneds støtte. Dette gælder også, selv om støtten er reduceret p.g.a. forældreindkomsten, og selv om støtten kræves tilbagebetalt i forbindelse med indkomstkontrollen efter støtteårets udløb eller frivilligt tilbagebetales.

Klip, der er brugt til tidligere afbrudt eller afsluttet uddannelse, medregnes ved opgørelsen af støttetiden i den igangværende uddannelse. Dog medregnes klip brugt til undervisning på folkeskoleniveau ikke. I videregående uddannelse medregnes klip brugt i ungdomsuddannelse ikke, se dog nedenfor om klip til erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Der medregnes også perioder med uddannelsesydelse for uddannelsessøgende, der har begyndt en uddannelse med uddannelsesydelse efter den 13. december 1988. Perioder med fast revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2, medregnes også som forbrugte klip.

For uddannelsessøgende i videregående uddannelse sker der dog ikke fradrag for uddannelsesydelse eller fast revalideringsydelse, der er modtaget til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der sker ikke fradrag for uddannelsesydelse og fast revalideringsydelse brugt på folkeskoleniveau, medmindre den uddannelsessøgende er i gang med en uddannelse på folkeskoleniveau.

Til gennemførelse af prøveforberedende enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau kan der højst gives støtte i 35 måneder. Der kan også gives op til 35 måneders støtte til gennemførelse af enkeltfagsundervisning på HF-niveau.

Styrelsen kan bestemme, at der ved beregning af støttetiden for uddannelsessøgende skal tages hensyn til uddannelsesstøtte, der er oppebåret efter færøske eller grønlandske regler.

Ungdomsuddannelse

I ungdomsuddannelser regnes både forbrug i tidligere ungdomsuddannelser og i tidligere videregående uddannelse med ved opgørelsen af støttetiden til den nuværende uddannelse. Det er dog kun klip brugt efter 1. august 1989, der kommer med i opgørelsen.

Inden for ungdomsuddannelserne findes der dog nogle sædvanlige uddannelsesforløb, der betragtes som samlede uddannelsesforløb. Det har den virkning, at der kan gives støtte i hele forløbet. Det drejer sig om følgende uddannelsesforløb

- Erhvervsuddannelse, skoleperiode 1 og 2 og en af følgende uddannelser

- Højere Handelseksamen (HH) eller

- Højere Teknisk Eksamen (HTX)

- Skibsassistent og en af følgende uddannelser

- Kystskipperuddannelsen

- Fiskeskipperuddannelsen

- Skibskokuddannelsen

Erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Uddannelsessøgende i erhvervsrettede ungdomsuddannelser, der ikke kan få støtte, fordi deres støttetid er brugt, kan få støtte inden for klippekortet for de videregående uddannelser. Se oversigt side 17.

Videregående uddannelse

I videregående uddannelser medregnes klip brugt i ungdomsuddannelser ikke, se dog ovenfor om evt. forbrug i erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, og som ikke har søgt støtte efter 1. august 1989, skal indplaceres i klippekortet, se side 31. De skal, hvis de ønsker at bevare muligheden for at få støtte til den igangværende uddannelse, herunder statsganteret studielån og forhøjet studielån i 1993 søge om at blive indplaceret inden oktober 1992, se side 31.

Styrelsen kan godkende, at der for en gruppe af uddannelsessøgende bruges en anden støttetid for en deleksamen eller for et helt studium end den normale, når studietiden for disse uddannelsessøgende er forlænget på grund af ganske særlige forhold.

Der kan ses bort fra 12 klip

Ved opgørelsen af støttetiden kan der ses bort fra 12 støttemåneder i ungdomsuddannelse og 12 støttemåneder i videregående uddannelse.

Der kan ses bort fra de 12 støttemåneder, hvis de er brugt til en uddannelse, der er afbrudt inden for de første 12 måneder. Der kan kun ses bort fra støttetid brugt til den første afbrudte ungdomsuddannelse og til den første afbrudte videregående uddannelse. Der kan også inden for de 12 støttemåneder ses bort fra støtte brugt til en prøve, som den uddannelsessøgende ikke har bestået.

Ved uddannelser, hvor der ikke holdes prøve, kan der ses bort fra støtte brugt til at gennemføre uddannelsesperioder, som den uddannelsessøgende er blevet pålagt at gå om. Det samme gælder i uddannelser, hvor det ikke er muligt at dumpe, hvis uddannelsesinstitutionen i overensstemmelse med gældende regler råder den uddannelsessøgende til at gå om.

Inden for de 12 støttemåneder kan der i ungdomsuddannelser yderligere ses bort fra støttetid brugt til adgangsgivende kurser.

Det drejer sig om værkstedskurser, der er adgangsgivende til videregående uddannelser, suppleringskurser og teknikumingeniøruddannelsens adgangskursus. Enkeltfagsundervisning betragtes kun som suppleringskurser, hvis undervisningen ikke tidligere er gennemført på tilsvarende niveau, og hvis undervisningen indgår i adgangsgrundlaget for en videregående uddannelse.

I videregående uddannelse kan der inden for de 12 støttemåneder ud over støttetid brugt til studieskift og omprøver ses bort fra støtte oppebåret i perioder med forældreafhængig støtte.

Dispensationer

SUstyrelsen har mulighed for at dispensere fra støttetidsreglerne.

Der kan ses bort fra forbrugt støttetid, hvis studier har været udelukket af særlige forhold som for eksempel rådsarbejde eller lignende i indtil et år, sygdom, graviditet, fødsel eller videnskabeligt arbejde. Det er dog en betingelse, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold.

Styrelsen kan endvidere forlænge støttetiden, hvis der foreligger andre særlige forhold. Styrelsen kan godkende, at der ikke sker medregning af støttetid brugt i en videregående uddannelse, der er umiddelbart adgangsgivende til en anden videregående uddannelse.

Ved uddannelser, hvor den almindelige adgangsbetingelse er studenter-, højere forberedelses- eller højere handelseksamen, og hvor den uddannelsessøgende har en af disse eksaminer, kan der ikke ses bort fra en tidligere videregående uddannelse.

Den uddannelsessøgende kan selv bestemme støttens placering

Den uddannelsessøgende kan selv bestemme, hvornår der skal udbetales støtte (bruges klip) i perioder, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Det er kun de måneder, hvor der udbetales støtte, som medregnes som forbrugte klip.

Dobbeltklip

Er en videregående uddannelse normeret med en studietid på mere end 48 støttemåneder, kan den uddannelsessøgende anvende opsparede klip til at fordoble støtten de sidste 12 støttemåneder af uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal afgive en erklæring om, at uddannelsen kan afsluttes inden for 12 måneder.

Der kan kun udbetales dobbeltklip, hvis den uddannelsessøgende har klip til gode svarende til det antal måneder, der er tilbage af uddannelsen, og derudover har opsparet et antal klip. Hvis den uddannelsessøgende ikke har klip nok til, at der kan udbetales dobbeltklip i hele perioden, udbetales dobbeltklippene i en sammenhængende periode, så langt den opsparede støtte rækker. Det er kun klip, som er opsparet efter den 1. august 1989, som kan bruges til dobbeltklip. Der kan spares klip op på følgende måde

- Fravalg af støtte.

- Undladelse af at søge støtte i et støtteår efter indplaceringen.

- Tilbagebetaling i støtteårene 1989/90 og 1990 inden for de gældende frister (for 1989/90 var det 2. april 1990 og for efteråret 1990 var det 1. oktober 1990) af hele den modtagne støtte, der er tildelt for den pågældende støtteperiode.

- Gennemførelse af uddannelsen på kortere tid end den normerede studietid. Opsparingen svarer til det antal måneder, som den normerede studietid er konstateret afkortet med efter 1. august 1989.

For studerende, der har påbegyndt den første støtteberettigende uddannelse efter 15. marts 1988, gælder

at der kun kan gives dobbeltklip, hvis det samlede antal forbrugte månedsklip - inklusive dobbeltklip til den igangværende uddannelse - derved ikke overstiger det antal månedsklip, som uddannelsen støttemæssigt er normeret til. Den normerede studietid kan dog forhøjes med de klip, der er tildelt ved dispensation fra støttetidsreglerne. Se side 28.

Klippekortet I ungdomsuddannelser I videregående uddannelser -------------------------------------------------------------------- Hvor lang tid Svarende til Svarende til kan der normeret studietid normeret studietid ydes støtte? -------------------------------------------------------------------- Hvad medregnes? Klip brugt i tidligere Klip brugt i tidligere uddannelser (både videregående uddannel- ungdomsuddannelser ser og i visse tilfælde og videregående ud- til erhvervsrettede dannelser). Kun klip ungdomsuddannelser brugt efter 1. august 1989 medregnes -------------------------------------------------------------------- Der kan ses Første studieskift Første studieskift bort fra (inden for de første (inden for de første 12 støtte- 12 måneder) 12 måneder) måneder Prøver der ikke er Prøver der ikke er brugt til bestået bestået Adgangsgivende Støtte i periode med kurser forældreafhængig støtte -------------------------------------------------------------------- Der kan dis- Sygdom/graviditet Rådsarbejde penseres m.v. Sygdom/graviditet ved forsinkelse Videnskabeligt arbejde på grund af m.v. -------------------------------------------------------------------- Kan der fra- Der kan frit Der kan frit vælges støtte? fravælges støtte fravælges støtte -------------------------------------------------------------------- Kan der ud- Nej Ja, inden for de sidste betales 12 måneder af uddannelsen dobbeltklip? i uddannelser på mere end 48 måneder

Indplacering i klippekortsystemet

Nye regler fra 1993

Fra 1. januar 1993 er reglerne om klippekortet ændret. Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, skal søge om at blive indplaceret i klippekortet inden oktober 1992 for at bevare muligheden for at få støtte til den igangværende uddannelse, herunder statsgaranteret lån og forhøjet studielån, i 1993.

De skal lade sig indplacere, selv om de ikke kan få støtte i 1992, fx fordi de tjener for meget. De skal aflevere ansøgning herom til uddannelsesinstitutionen senest 1. oktober 1992. Der kan i særlige tilfælde ses bort fra denne frist. Det gælder fx for uddannelsessøgende, der har modtaget anden offentlig støtte.

SUstyrelsen indplacerer uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 1. august 1989, i klippekortsystemet således

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før 15. marts 1988

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse før den 15. marts 1988, indplacerer styrelsen i klippekortsystemet med en støttetid svarende til sædvanlig studietid plus et år med fradrag af indskrivningsperioder ved den igangværende uddannelse og ved en eventuelt afsluttet eller afbrudt støtteberettigende videregående uddannelse, uanset om den pågældende har fået uddannelsesstøtte.

Indplaceringen sker på grundlag af forholdene på det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgende søger om støtte første gang efter 1. august 1989. Indskrivningsperioder efter den 1. august 1989 medregnes kun

- hvis ansøger har været i lønnet praktik i den igangværende uddannelse, eller

- hvis den uddannelsessøgende har fået anden offentlig støtte eller

- hvis den uddannelsessøgende ikke har været dansk statsborger.

Ved indplaceringen kan der ses bort fra indskrivningsperioder efter de retningslinier, som er nævnt på side 28.

Reglen om, at der kan ses bort fra 12 støttemåneder brugt til studieskift, omprøver m.v., gælder dog ikke her.

Der ses desuden bort fra perioder med orlov og fra perioder med lønnet praktik i tidligere uddannelser. Perioder med lønnet praktik i den igangværende uddannelse regnes med.

Der ses endvidere bort fra perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har kunnet få støtte, fordi den pågældende ikke har været studieaktiv.

Der kan i det samlede studieforløb højst ses bort fra 3 år på grund af inaktivitet.

Styrelsen kan godkende, at der ses bort fra perioder med erhvervsarbejde, aftjening af værnepligt eller manglende børnepasningsmuligheder.

Forudsætningen er, at studiet er forsinket på grund af de nævnte forhold. Den uddannelsessøgende må ikke have fået støtte i de nævnte perioder, heller ikke statsgaranteret lån.

Hvis der, i henhold til de hidtil gældende retningslinier, tidligere er set bort fra indskrivningsperioder, lægges disse dispensationer til grund ved indplaceringen.

Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående uddannelse i perioden 15. marts 1988 - 31. juli 1989

Uddannelsessøgende, der begyndte den første videregående uddannelse i perioden den 15. marts 1988 til den 31. juli 1989, indplaceres i klippekortsystemet med en støttetid svarende til normeret studietid.

SUstyrelsen trækker dog perioder fra, hvor den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesstøtte til den igangværende uddannelse og til tidligere afsluttede eller afbrudte støtteberettigende videregående uddannelser. Der trækkes også perioder fra, hvor den uddannelsessøgende har modtaget uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige til videregående uddannelser, der er begyndt efter den 13. december 1988. Perioder med fast revalideringsydelse efter bistandsloven til en videregående uddannelse trækkes også fra.

I forbindelse med indplaceringen i klippekortet kan der ses bort fra støttetid i det omfang, det fremgår af side 28.

Ansøgerens egne økonomiske forhold

Den endelige tildeling af stipendium og studielån afhænger af den uddannelsessøgendes egne indkomstforhold i støtteåret. Ansøgers formue indgår ikke længere i beregningen. I den støtte, som den uddannelsessøgende får tildelt i første omgang, er der ikke i beregningsgrundlaget taget hensyn til indkomsten. Stipendium og studielån udbetales med de højeste månedlige støttesatser afhængig af, om den pågældende er ude- eller hjemmeboende, er afhængig af forældreindkomst m.v., men uden hensyn til indkomsten. Det er ikke længere muligt at søge om at få nedsat det løbende månedlige stipendium eller studielån som følge af forventet høj indkomst.

Støttemodtageren har selv ansvaret for at regulere udbetalingen af stipendium og studielån i støtteåret. Den uddannelsessøgende skal tilpasse støtteudbetalingerne for hele støtteperioden til sin egenindkomst og sit fribeløb for hele året ved at fravælge klip. Fravælger den uddannelsessøgende klip, stopper udbetalingen af både stipendium og studielån.

Hvis den uddannelsessøgende fra starten af støtteåret ved, at han/hun tjener mere end fribeløbet, skal den uddannelsessøgende fravælge klip, så udbetalingen afpasses. For hvert klip, man fravælger, får man et tillæg til det normale fribeløb. Tillægget er 10.338 kr. - 3.198 kr. = 7.140 kr.

Man kan regne ud, hvor mange klip, der skal fravælges, efter følgende princip

Årsegenindkomst1) - årsfribeløbet --------------------------------- 7.140 kr. = Antal klip, der skal fravælges

1) Fraregnet SU-stipendium

Man kan kun vælge hele klip fra. Vælger man klip fra, vælger man også studielåneraten fra sammen med stipendieraten. Man skal være opmærksom på, at har man valgt klip fra, kan man kun søge dette ændret for fremtiden, se om ansøgningsfristen på side 41, da støtte ikke udbetales med tilbagevirkende kraft.

Når støtteåret er gået, foretager styrelsen den endelige støttetildeling ved at sammenholde den uddannelsessøgendes indkomstforhold i støtteåret med fribeløbet for støtteåret. Er egenindkomsten højere end fribeløbet, kræves for meget udbetalt stipendium og studielån betalt tilbage tillagt 7%.

Fribeløbet

Fribeløbet er det beløb, som man højst må have i egenindkomst ved siden af støtten.

Overskrides fribeløbet, får det indflydelse på støttens endelige størrelse, se side 34. Fribeløbet opgøres på grundlag af de oplysninger, som styrelsen har registreret i støtteregistret, evt. suppleret med oplysning indhentet fra den uddannelsessøgende om den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige forhold i støtteåret, herunder i perioder, hvor den uddannelsessøgende ikke har været under uddannelse eller ikke har fået støtte.

Fribeløbet er fastsat på månedsbasis, og beløbet varierer efter den uddannelsessøgendes uddannelsesmæssige situation. Støttemodtagers fribeløb pr. måned sammenlægges til et samlet fribeløb for hele støtteåret. De månedlige fribeløb sætter ikke grænsen for, hvor høj indkomsten må være i den enkelte måned, men skal forstås som beløb, der indgår i beregningen af det samlede årsfribeløb. Kun årsfribeløbet sætter grænsen for, hvad man må have i indkomst.

Er en uddannelsessøgende for eksempel i uddannelse hele året med støtte, kan fribeløbet højst udgøre 12 x 3.198 kr. = 38.376 kr. Fribeløbet sammensættes således

Beløb pr. måned Mdr. med støtte 3.198 kr. Mdr. uden støtte på grund af fravalg af klip 10.338 kr. Mdr. uden støtte og ikke støtteberettiget som følge af - orlov fra uddannelsen 10.338 kr. - lønnet praktik som en del af uddannelsen 10.338 kr. - studieinaktivitet 10.338 kr. - ikke under uddannelse i støtte berettigende uddannelse 18.498 kr. - ikke dansk statsborger eller sidestillet med danske statsborgere 18.498 kr. - anden offentlig støtte, som sigter på at dække leveomkostningerne 18.498 kr. - den længste støttetid er brugt (mangler klip i støtte berettigende perioder) 18.498 kr. Mdr. indtil kvartalet efter den uddannelsessøgende er fyldt 18 år 18.498 kr.

Styrelsen forhøjer fribeløbet med 15.030 kr. om året for hvert af den uddannelsessøgendes egne børn eller adoptivbørn , som er under 18 år. Er betingelserne til stede blot i en del af året, forhøjer styrelsen fribeløbet for hele året.

Den uddannelsessøgende kan få forhøjet fribeløbet, hvis han/hun har modtaget legater, stipendier eller lignende, som er givet med uddannelsesformål for øje , og som er skattepligtige og derfor tages med i den uddannelsessøgendes indkomst, med et beløb, der svarer til legatet. Ansøgning herom skal sendes til SUstyrelsen med dokumentation for legatet m.v. Offentlige legater, fx skolarstipendier, som har en sådan størrelse, at de kan dække leveomkostningerne, afskærer den uddannelsessøgende fra at få uddannelsesstøtte.

Styrelsen kan også efter ansøgning forhøje fribeløbet, hvis den uddannelsessøgende har fået udbetalinger i medfør af loven om arbejdsskadeforsikring eller loven om erstatningsansvar , som skattemæssigt indgår i den uddannelsessøgendes personlige indkomst. Fribeløbet kan forhøjes med et beløb, der svarer til det udbetalte.

Styrelsen kan kun forhøje fribeløbet i de nævnte tilfælde. Se ovenfor om forhøjelse af fribeløbet for 18-årige, hvis stipendiet nedsættes eller bortfalder.

Egenindkomst

Den uddannelsessøgendes egenindkomst er enhver positiv personlig indkomst eller kapitalindkomst uden fradrag - det vil sige bruttoindkomst - som beskattes i støtteåret. Kun særlig indkomst efter de skatteretlige regler indgår ikke i egenindkomsten. SU-stipendium og renter af beløb, som den uddannelsessøgende har sparet op på en uddannelseskonto i henhold til loven om uddannelsesopsparing, indgår ikke i indkomsten. Bortset herfra indgår alle øvrige positive indkomster, hvis de er skattepligtige, i egenindkomsten.

Det er den samlede indkomst i hele året uanset støtteperiodens længde, der indgår i beregningen. Det vil fx også sige indkomst i perioder, hvor den pågældende ikke er under uddannelse. Eksempler på indkomster, der indgår i egenindkomsten

- Indkomst fra ansættelsesforhold herunder feriepenge der beskattes i 1992

- indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed

- indkomst som medhjælpende ægtefælle

- rente eller udbytte

- indtægt af udlejning af fast ejendom eller løsøre

- arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge

- fast revalideringsydelse

- pension

- børnepension

- enkepension

- overskud af fast ejendom

- honorarer.

Legater og stipendier, bortset fra SU-stipendier, indgår i egenindkomsten, hvis de er skattepligtige. Se ovenfor om forhøjelse af fribeløbet i disse tilfælde.

Hvis den uddannelsessøgende er selvstændig erhvervsdrivende , indgår overskud fra den selvstændige erhvervsvirksomhed i egenindkomsten. Det betyder, at der tillades fradrag i erhvervsindkomsten efter de skatteretlige regler, dog eksklusive renteudgifter. Fradrag for renteudgifter vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed tages kun med, hvis den uddannelsessøgende beskattes efter virksomhedsskattelovens regler. Et eventuelt underskud kan ikke modregnes i anden indkomst, f.eks. lønindkomst.

Indkomsten, herunder eventuelle feriepenge, medregnes efter de skatteretlige regler. Det betyder, at indkomsten som hovedregel medregnes på det tidspunkt, hvor den er tjent, uanset hvornår pengene er udbetalt. Bemærk, at der gælder forskellige undtagelser til denne hovedregel efter skattereglerne. Indkomster, der udbetales efter kalenderårets udgang m.v. beskattes i visse tilfælde først på udbetalingstidspunktet. De medregnes så i det støtteår, de beskattes.

Eksempler på beløb, som ikke indgår

- Stipendium fra SUstyrelsen

- studielån

- renter af beløb på en uddannelseskonto i henhold til lov om uddannelsesopsparing

- boligsikring

- børnetilskud

- supplerende hjælp i henhold til bistandsloven.

Indkomstkontrol 1992. Tilbagebetaling af for meget modtaget støtte. Syvprocent-tillæg

Efter støtteårets udløb indhenter styrelsen oplysninger fra Told-og Skattestyrelsen om støttemodtagerens indkomst i støtteåret. Oplysningerne indhentes i 1993, når skattemyndighederne har afsluttet årsopgørelserne for 1992.

Er egenindkomsten højere end fribeløbet, nedsætter styrelsen stipendiet og eventuelt studielånet, og det for meget udbetalte kræves tilbagebetalt. Først nedsættes stipendium krone for krone med det overskydende beløb. Er stipendiet ikke dækkende, nedsættes dernæst studielånet. Nedsættelsen sker altid, som om der er søgt højst muligt studielån.

Er der givet supplerende studielån til 18-årige på grund af for høj forældreindkomst, nedsættes dog først det supplerende studielån krone for krone med det overskydende beløb. Derefter sker nedsættelsen, hvis det supplerende lån ikke er dækkende, efter de almindelige regler.

Konstaterer SUstyrelsen ved den endelige støttetildeling efter støtteårets udgang, at den uddannelsessøgende har fået udbetalt for meget stipendium og studielån, tillægger styrelsen det for meget udbetalte beløb syv procent. Det sker, uanset om den uddannelsessøgende har betalt beløbet helt eller delvist tilbage. Se side 12 om skat i forbindelse med tilbagebetaling.

Det for meget udbetalte stipendium og studielån inklusive de syv procent skal tilbagebetales senest den 1. i måneden, to måneder efter, at styrelsen har fremsat kravet.

Kan den uddannelsessøgende ikke betale det hele på en gang, kan den uddannelsessøgende få en afdragsordning, der maksimalt kan løbe over 12 måneder. Gælden tilbagebetales med lige store beløb over perioden. Ydelsen pr. måned kan dog ikke være lavere end 200 kr. Er gælden ikke betalt efter 12 måneder, opkræves det resterende beløb straks.

Den uddannelsessøgende kan søge styrelsen om at få lempet betalingsvilkårene, herunder om at få udsættelse med tilbagebetalingen helt eller delvist, hvis man på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde tilbagebetalingsordningen.

Betaler den uddannelsessøgende ikke hele beløbet med syvprocent-tillægget tilbage med det samme, tillægger styrelsen beløbet en rente på den officielle diskonto med tillæg af for tiden fem procent. Diskontoen var den 16. august 1991 9 1/2 procent. Gælden forrentes fra forfaldsdagen den 1. i måneden, to måneder efter, at styrelsen har fremsat kravet. Styrelsen beregner rentes-rente. Har den uddannelsessøgende fået udbetalt for meget støtte, har pågældende brugt det tilsvarende antal klip, selvom beløbet kræves tilbagebetalt, og selvom den pågældende frivilligt har tilbagebetalt støtten helt eller delvist.

Betaler den uddannelsessøgende ikke, eller betales der for sent, kan SUstyrelsen sende gælden til inddrivelse gennem advokat (retslig inkasso) eller give en eventuel arbejdsgiver pålæg om at inddrive gælden ved at holde noget af den uddannelsessøgendes løn m.v. tilbage.

Styrelsen kan også gennem Det Centrale Fordringsregister modregne gælden i for eksempel overskydende skat.

Hver rykkergiro, styrelsen sender, koster 35 kr. i gebyr, mens opsigelse af gælden koster 100 kr. i gebyr.

For meget udbetalt for tiden før 1. januar 1991

For meget udbetalt stipendium, studielån og statslån tildelt for tiden før den 1. januar 1991 skal tilbagebetales straks, når kravet fremsættes. Hvis støttemodtageren ikke kan betale gælden, incl. evt. syvprocent-tillæg, straks, når kravet fremsættes, kan styrelsen ud fra gældens størrelse fastsætte en periode, over hvilken gælden skal betales.

Den længste tilbagebetalingsperiode er 5 år, og den laveste ydelse er 200 kr. om måneden. Styrelsen kan efter ansøgning give lempelser i tilbagebetalingen, når forholdene i det konkrete tilfælde taler herfor. Gælden forrentes fra kravets fremsættelse med 1% over den til enhver tid gældende diskonto. Styrelsen beregner rentes-rente.

I øvrigt gælder samme regler om gebyr og om inddrivelse gennem advokat m.v. i tilfælde af manglende eller for sen betaling som nævnt for gæld for tiden efter 1. januar 1991.

Kontrol af tildelingsgrundlaget

SUstyrelsen vil i løbet af støtteåret, og når støtteåret er slut, foretage forskellige kontroller af, om det grundlag, den enkelte uddannelsessøgende fik støtte på, er korrekt. Til det brug får styrelsen oplysninger fra andre offentlige myndigheders edb-registre, for eksempel fra Told- og Skattestyrelsen og cpr.-registret. Støttemodtagerens bopælsstatus - det vil sige om pågældende bor hos forældrene eller ej - undersøger styrelsen ligeledes ved at få oplysninger fra andre offentlige myndigheder i løbet af året. Støttemodtageren vil også blive bedt om at dokumentere sin bopælsstatus, for eksempel med huslejekvitteringer m.m.

Forældrenes økonomiske forhold. 18-årige ansøgere

Indtil udgangen af det kvartal, hvori den uddannelsessøgende fylder 19 år, er tildelingen af stipendier afhængig af ansøgers forældres samlede indkomstgrundlag.

SUstyrelsen kan tildele maksimalt stipendium, hvis forældrenes samlede korrigerede indkomstgrundlag (dvs. forældrenes indkomstgrundlag med evt. fradrag for søskende) ikke overstiger 178.759 kr. Ved højere korrigeret indkomstgrundlag aftrappes stipendiestøtten og bortfalder ved et korrigeret indkomstgrundlag på 357.000 kr. Se i øvrigt tabellen i bilag 3.

Det er kun stipendiet, der nedsættes og eventuelt bortfalder på grund af forældrenes indkomstgrundlag. Studielånet nedsættes ikke, men kan forhøjes i takt med nedsættelsen af stipendiet. Bortfalder stipendiet helt, kan den uddannelsessøgende som udeboende få et lån på op til 4.637 kr. om måneden og som hjemmeboende op til 3.265 kr. om måneden.

Hvis der tjenes mere end fribeløbet, nedsættes studielånet tilsvarende, indtil studielånet når ned på 1.439 kr. om måneden. Derefter sker nedsættelsen efter de almindelige gældende regler. Se side 34.

Udnyttes muligheden ikke for at få forhøjet studielånet, sker der i stedet en forhøjelse af fribeløbet.

SUstyrelsen lægger begge forældres indkomstgrundlag sammen, når begge forældre lever, er gift med hinanden og ikke separerede, eller hvis de har fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteåret.

Er forældrene ikke gift med hinanden, eller er de separeret, og har de samtidig ikke fælles folkeregisteradresse eller bor sammen den 1. oktober i kalenderåret forud for støtteåret, tages kun indkomstgrundlaget for den af forældrene, der senest alene har haft forældremyndigheden, i betragtning.

Har ingen af forældrene haft forældremyndigheden alene, anvender styrelsen indkomstgrundlaget for den af forældrene, den uddannelsessøgende ved støtteårets begyndelse er nærmest knyttet til.

Lever kun den ene af forældrene, kan styrelsen se bort fra dennes indkomstgrundlag, hvis det godtgøres, at den uddannelsessøgende gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med vedkommende, og støtte har været eller ville være tildelt på grundlag af afdødes indkomstgrundlag.

Indkomstgrundlaget

Når styrelsen beregner den forældreafhængige støtte i 1992, bruges indkomstgrundlaget for 1992.

Indkomstgrundlaget for 1992 opgøres på grundlag af de økonomiske forhold i 1990. Styrelsen får i de fleste tilfælde oplysning om indkomstgrundlaget direkte fra Told- og Skattestyrelsen.

For personer, som ikke er skattepligtige eller er begrænset skattepligtige i Danmark, som ikke har været skattepligtige et helt indkomstår, eller hvor der er sket dødsfald, beregner styrelsen indkomstgrundlaget.

Sådan gøres indkomstgrundlaget op

Indkomstgrundlaget er summen af den personlige indkomst, den positive (netto) kapitalindkomst og eventuelt et beregnet formueafkast. De to første beløb fremgår af årsopgørelsen for 1990, medens det beregnede formueafkast kun anføres på støttemeddelelsen fra styrelsen.

Der vil kun kunne blive tale om et beregnet formueafkast, hvis der pr. 31. december 1990 er opgjort en formueskattepligtig værdi af danske aktier m.v. (anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser og indestående i kontoførende investeringsforeninger) og af udenlandsk formue. Formueafkastet vil i så fald blive beregnet som 11 procent af summen af disse formuebeløb, minus det faktiske afkast i 1990 af samme formuegoder og minus evt. negativ kapitalindkomst i 1990. Bliver det beregnede formueafkast negativt, sættes det til 0. Der sker modregning mellem ægtefæller.

Søskende

Har den uddannelsessøgende søskende, der er under 18 år, fradrages i forældrenes indkomst 18.974 kr. pr. søskende. Er betingelsen opfyldt i en del af støtteperioden, gives fradraget for hele støtteåret.

Støtte på grundlag af forældrenes aktuelle økonomiske forhold

Hvis ansøgerens forældre er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn, og bruttoindkomsten herved falder væsentligt, kan styrelsen fastsætte et nyt beregningsgrundlag. Den uddannelsessøgende skal søge særskilt om at få lagt den aktuelle forældreindkomst til grund ved støtteberegningen.

Beregningsgrundlaget fastsættes for den del af støtteperioden, der ligger efter tidspunktet for indkomstnedgangen, på grundlag af forældrenes forventede bruttoindkomst i perioden, og efter styrelsens bestemmelse med de fradrag i den personlige indkomst, som fremgår af indkomstgrundlaget og med tillæg af positiv kapitalindkomst og beregnet formueafkast ifølge indkomstgrundlaget for 1992.

Ændringer i forældreindkomsten i løbet af støtteperioden

Ændrer forholdene sig for ansøgerens forældre i løbet af støtteperioden, kan SUstyrelsen efter ansøgning ændre den tildelte støtte i følgende tilfælde

1) Hvis forældrene er langvarigt arbejdsløse efter afskedigelse, langvarigt syge, går konkurs eller i betalingsstandsning, på pension eller efterløn.

2) En forældres død, hvis dette indebærer, at det tildelte stipendium kan forhøjes, fordi kun den ene af forældrenes indkomstgrundlag herefter skal danne grundlag for støtteberegningen.

3) Ændrer skattemyndighederne forældrenes indkomstgrundlag for 1992, lægges de ændrede indkomstgrundlag til grund.

4) Der sker en forhøjelse af antallet af den uddannelsessøgendes søskende.

Ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har som hovedregel tidligst virkning fra måneden efter begivenhedens indtræden.

Ændring i de under 1 og 2 nævnte tilfælde sker dog tidligst fra begyndelsen af den måned, hvor ansøgningen er modtaget på uddannelsesinstitutionen.

I de under 3 og 4 nævnte tilfælde sker ændringen dog fra støtteperiodens begyndelse.

Den uddannelsessøgende skal bede styrelsen om at ændre støtten på et skema, som udleveres på uddannelsesinstitutionen.

4. Ændring af tildelt støtte

Regulering af støtte efter ansøgning

SUstyrelsen kan ændre støtten i løbet af støtteåret i følgende tilfælde

1) Støttemodtageren bliver udeboende i stedet for hjemmeboende.

2) Den uddannelsessøgendes fritagelse for betaling af opholds- afgifter bortfalder helt eller delvist

3) Den uddannelsessøgende, der tidligere har fået tildelt stipendium, ønsker nu også studielån.

Den uddannelsessøgende skal dog først udfylde et ansøgningsskema, som udleveres på uddannelsesinstitutionen. Det skal også afleveres her igen. Institutionen sender skemaet til styrelsen.

Oplysningspligt for støttemodtagere

En uddannelsessøgende, som søger om at få tildelt uddannelsesstøtte eller om at få ændret sin tildeling af uddannelsesstøtte, skal give alle de oplysninger om sine forhold, som er nødvendige for støttetildelingen. Oplysningerne afgives under strafansvar på ansøgningsskemaet. Sker der i løbet af støtteperioden ændringer i forholdene, skal den uddannelsessøgende straks give oplysning herom til SUstyrelsen via uddannelsesinstitutionen.

Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning før det tidspunkt, som er anført i den seneste støttemeddelelse

- orlov fra uddannelsen

- lønnede praktikperioder, som indgår som en del af uddannelsen, uden at det fremgår af støttemeddelelsen

- ændring i bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af en anden offentlig ydelse, som tilsigter at dække leveomkostningerne, f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, fast revalideringsydelse efter bistandsloven

- hel eller delvis fritagelse for at betale opholdsudgifter på kostskoler, skolehjem m.v.

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse.

Skæringstidspunkter

Ved flytning den 1. i måneden gælder ændringen fra dette tidspunkt.

Øvrige ændringer, der har betydning for støttetildelingen, har virkning fra den 1. i en måned, hvis ændringen er sket fra dette tidspunkt, ellers fra den 1. i den efterfølgende måned.

Hvis det drejer sig om regulering af støtte efter ansøgning, sker ændringen dog tidligst fra den måned, ansøgningen er afleveret på uddannelsesinstitutionen. Se side 42.

Oplysningspligt for tidligere støttemodtagere

Den uddannelsessøgende skal give meddelelse til styrelsen om uddannelsens afslutning eller afbrydelse, hvis vedkommende tidligere har fået statslån eller studielån, selv om den pågældende ikke længere modtager støtte. Har den uddannelsessøgende fået statsgaranteret lån, skal meddelelsen gives til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning.

Uddannelsesinstitutionernes oplysningspligt

Uddannelsesinstitutionen skal, straks den er blevet bekendt med forholdene, give oplysning til styrelsen om forhold, som har betydning for tildeling af støtte og tilbagebetaling af støtte. Det gælder oplysninger om

- uddannelsens afbrydelse

- uddannelsens afslutning

- orlov fra uddannelsen

- ændring af bopælsstatus fra udeboende til hjemmeboende

- tildeling af anden offentlig ydelse, som f.eks. folke- eller førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge eller uddannelsesydelse, højskolestøtte, tildeling af fast revalideringsydelse efter bistandsloven, tildeling af kontanthjælp efter §37 i bistandsloven under forrevalidering

- hel eller delvis fritagelse for betaling af opholdsudgifter

- lønnede praktikperioder, som indgår som et led i uddannelsen, det er oplyst på støttelisten, se side 19.

- manglende studieaktivitet

- de ugentlige undervisningstimer ved enkeltfagsundervisning falder under den fastsatte grænse.

Se i øvrigt vejledning om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte, som styrelsen sender til uddannelsesinstitutionerne.

5. Ansøgningsprocedure

Tildeling af støtte fra 1. januar 1992

Støtteåret går fra 1. januar til 31. december.

Uddannelsessøgende, der har fået tildelt støtte for 1991, skal normalt ikke indsende ansøgning for 1992. Hvis de opfylder betingelserne for at få støtte i 1992, vil de i december måned 1991 få tilsendt en støttemeddelelse for 1992, der viser, hvor meget de foreløbigt har fået tildelt i 1992 til den uddannelse, de er i gang med.

Støttetildelingen sker på grundlag af de oplysninger, styrelsen i slutningen af 1991 har om de uddannelsessøgende.

Uddannelsessøgende, som har fået afslag på deres ansøgning om stipendium for 1991, fordi deres forældres indkomstgrundlag er for højt, vil i 1992 få beregnet støtte på grundlag af deres forældres indkomstgrundlag for 1992. De vil fra kvartalet, efter at de er fyldt 19 år få tildelt støtte uafhængig af forældrenes indkomst, uden at der skal indsendes en ny ansøgning.

De uddannelsessøgende skal dog, udover ansøgning om tildeling af støtte første gang de søger støtte, indsende ansøgning i følgende tilfælde

- ved studieskift

- hvis støttetildelingen søges ændret, f.eks. fordi den uddannelsessøgende er blevet udeboende

- hvis den uddannelsessøgende har fravalgt klip i 7 måneder eller derover og nu ønsker støttetildelingen genoptaget. Er der fravalgt 6 klip eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

- hvis den uddannelsessøgende ønsker støtteudbetalingen gen- optaget efter en periode med lønnet praktik eller orlov på syv måneder eller derover. Er praktikperioden eller perioden med orlov på seks måneder eller derunder, genoptages støtteudbetalingen uden ansøgning

- efter en periode med inaktivitet

- efter en periode med for få timer

- efter en periode med anden offentlig støtte.

Ansøgningsskema

Man skal søge om uddannelsesstøtte på et særligt ansøgningsskema, som styrelsen har udarbejdet. Skemaet udleveres på uddannelsesinstitutionen sammen med en vejledning.

Den uddannelsessøgende skal aflevere eller indsende sin ansøgning til uddannelsesinstitutionen.

Efter at uddannelsesinstitutionen har behandlet ansøgningerne i overensstemmelse med de retningslinier, der er udarbejdet af styrelsen, sender institutionen ansøgningerne til styrelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal sende ansøgningen til styrelsen senest 1 uge efter, at den er modtaget.

Ansøgningsfrister

For at en ansøgning om støtte eller ændring af støtte for 1992 kan blive behandlet, skal uddannelsesinstitutionen have ansøgningen senest den 1. oktober 1992.

Ansøgninger, der er poststemplet den 1. oktober eller modtages på uddannelsesinstitutionerne senest med posten den 2. oktober, anses dog for rettidige.

Man kan desuden se bort fra fristen i helt ekstraordinære situationer, som ansøger ikke selv er skyld i, for eksempel akut hospitalsindlæggelse umiddelbart før ansøgningsfristens udløb.

Der kan ses bort fra fristen for uddannelsessøgende, der efter den 1. oktober optages på en uddannelse, der begynder i perioden 1. oktober til 31. december.

Tildeling af uddannelsesstøtte og ændring af uddannelsesstøtte sker tidligst fra begyndelsen af den måned, hvori ansøgningen er uddannelsesinstitutionen i hænde. Ansøgning om fravalg af klip eller stop for udbetaling af dobbeltklip, skal dog være styrelsen i hænde senest en måned forud for den første måned, fravalget omfatter, eller hvori udbetalingen af dobbeltklip ønskes stoppet.

6. Forrentning og tilbage betaling af lån

Om studielån (lån 6) se side 14.

Lån 5

Lån 5 er studielån, som styrelsen har udbetalt i perioden 1988/89 - 1990. Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen.

I uddannelsestiden forrentes lånet (og de påløbne renter) med fire procent om året.

Derefter forrentes gælden med en årlig rente svarende til den officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, som fastsættes på finansloven for det pågældende år. Procenttillægget kan dog ikke overstige 1. Der beregnes rentes-rente. Diskontoen var den 16. august 1991 9 1/2 procent.

Med »uddannelsestiden« forstås den tid, hvor den uddannelsessøgende gennemgår offentligt anerkendte uddannelser, ulønnede eller lønnede, af mindst 3 måneders varighed og tilrettelagt på heltidsbasis.

Uddannelser i udlandet kan medregnes i uddannelsestiden, hvis uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet og af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og forudsat at de øvrige nævnte betingelser er opfyldt.

Uddannelsestiden hører op, når uddannelsen afsluttes eller afbrydes, medmindre låntager inden for 15 måneder begynder eller genoptager en uddannelse, som opfylder de ovenfor nævnte betingelser.

Styrelsen kan bestemme, at en låntagers uddannelsestid skal betragtes som ophørt, selvom låntageren rent faktisk ikke har afsluttet eller afbrudt uddannelsen. Det sker, når den pågældende ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

Den uddannelsessøgende skal begynde at betale studielån med påløbne renter tilbage et år efter udløbet af det støtteår, hvori uddannelsen er hørt op, dog tidligst den 1. august.

Låntager får i god tid, inden tilbagebetalingen skal begynde, tilsendt oplysninger om gældens størrelse fra styrelsen.

Tilbagebetalingsperiodens længde afhænger af gældens størrelse. Den længste tilbagebetalingsperiode er 15 år, og den korteste er 7 år. Der betales lige store ydelser hver anden måned. Beløbet kan dog ikke være lavere end 200 kr. pr. gang.

Styrelsen kan efter ansøgning give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempelse i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntager på grund af arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt eller store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder ikke kan overholde den fastsatte tilbagebetalingsordning. De forhold, der ligger til grund for ansøgningen, skal så vidt muligt dokumenteres.

Lån 4

Lån 4 er statslån udbetalt i perioden 1982/83 til 1987/88. Låneraterne forrentes fra den første i måneden efter udbetalingen.

Lånet (og de påløbne renter) forrentes i uddannelsestiden med tre procent under den til enhver tid fastsatte diskonto.

Derefter sker forrentningen med en procent over diskontoen om året. Der beregnes rentes-rente. Diskontoen var den 16. august 1991 9 1/2 procent.

Der gælder samme regler om uddannelsestid og tilbagebetaling som for lån 5.

Statsgaranterede studielån

Det statsgaranterede studielån i et pengeinstitut forrentes under og efter uddannelsen med en variabel rente, der til enhver tid fastsættes af det pågældende pengeinstitut.

Låntager er normalt først forpligtet til at begynde tilbagebetalingen af lånet et år efter det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller afbrydes.

Administrationen varetages af Hypotekbanken. Hypotekbanken kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et tidligere tidspunkt, hvis låntager ikke længere kan anses for at være studieaktiv.

I garantierklæringen var angivet et forventet afslutningstidspunkt, som pengeinstituttet retter sig efter.

Hvis der var udstedt flere garantierklæringer, retter pengeinstituttet sig efter det forventede afslutningstidspunkt i den sidst udstedte erklæring. Hvis låntager ikke har afsluttet uddannelsen på det forventede tidspunkt, kan Hypotekbanken fastsætte et nyt, hvis låntager retter henvendelse herom med dokumentation for stadig at være under uddannelse.

Aftale om tilbagebetalingen skal inden tilbagebetalingstidspunktet indgås skriftligt mellem låntager og pengeinstitut på en formular, der er forhåndsgodkendt af Hypotekbanken.

Tilbagebetalingen skal ske med passende rater i forhold til gældens størrelse og inden for garantiperioden. Garantien ophører senest 15 år efter, at uddannelsen er afsluttet eller afbrudt, men kan forlænges af Hypotekbanken, når omstændighederne taler for det.

Hypotekbanken kan bestemme, at tilbagebetalingen skal begynde på et senere tidspunkt, hvis låntager ikke kan indgå en tilbagebetalingsordning, og dette skyldes arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder. Låntager skal rette henvendelse herom til Hypotekbanken med dokumentation for det pågældende forhold.

Hvis låntager ikke kan overholde en allerede indgået tilbagebetalingsordning, kan en midlertidig nedsættelse af ydelsen eller en midlertidig udsættelse med betalingen aftales med det pågældende pengeinstitut uden henvendelse herom til Hypotekbanken. Låntager må i givet fald selv rette henvendelse til pengeinstituttet.

Indgår låntager ikke aftale om tilbagebetaling, eller betaler låntager ikke tilbagebetalingsydelserne til tiden, forfalder gælden til betaling, og pengeinstituttet kan forlange lånet indfriet af Hypotekbanken.

Lån 1

Lån 1 er statslån, der er udbetalt i støtteårene 1970/71 til 1974/75.

Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse. Tilbagebetalingen sker med kvartalsvise ydelser og principielt over 10 år.

Forrentningen begynder normalt fra det tidspunkt, den uddannelsessøgende ikke længere anses for berettiget til at opnå uddannelsesstøtte, herunder statsgaranti for lån i pengeinstitutter. Forrentningen er diskontoen + en procent om året. Der beregnes rentes-rente.

SUstyrelsen kan give udsættelse med tilbagebetalingen eller lempe i tilbagebetalingsvilkårene, hvis låntageren ikke kan overholde den fastsatte afviklingsordning på grund af dokumenteret fortsat uddannelse, arbejdsløshed, sygdom, fødsel, værnepligt, store afdragsbyrder på anden studiegæld eller andre særlige omstændigheder.

Lån 3

Lån 3, der af Ungdommens Uddannelsesfonds midler sidste gang blev tildelt i støtteåret 1969/70, er rentefri.

Tilbagebetalingen begynder normalt et år efter uddannelsens afslutning eller afbrydelse. Tilbagebetalingen sker med halvårlige ydelser. Der gælder samme regler om udsættelse med tilbagebetaling som for lån 1.

7. Administrationen af SU

SUstyrelsen

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, til daglig forkortet SUstyrelsen, er en styrelse under Undervisnings- og Forskningsministeriet. SUstyrelsen administrerer statens uddannelsesstøtte til uddannelsessøgende.

Styrelsen bor Danasvej 30, 1780 København V. Styrelsen er åben for personlig henvendelse kl. 12-15 mandag-fredag. Telefontiden er mandag-fredag kl. 10-15. Styrelsen har telefonnummer 31 21 46 66.

I styrelsens informationsafdeling kan man døgnet rundt taste sig ind på generelle oplysninger om SU. I dagtimerne (kl.8.30 -15.30) kan man få kontakt med en informationsmedarbejder. Informationsafdelingen har telefon 33 25 11 55. Direkte telefonforbindelse med en sektion eller medarbejder i styrelsen kan man få ved fra en trykknaptelefon at taste 31 21 20 55 + lokalnummer.

Uddannelsesinstitutionens opgaver

De enkelte uddannelsesinstitutioner bistår styrelsen i forbindelse med støttetildelingen. Retningslinierne for uddannelsesinstitutionernes opgaver m.v. er fastlagt i vejledning om uddannelsesinstitutionernes opgaver ved tildeling af statens uddannelsesstøtte.

Uddannelsesinstitutionens væsentligste opgaver er at modtage og behandle ansøgninger, at informere og vejlede de uddannelsessøgende og at give meddelelser videre til styrelsen.

Forespørgsler om støttetildelingen m.v. skal rettes til uddannelsesinstitutionen. Afgørelser, der træffes af institutionen, kan indklages for Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Først når styrelsens afgørelse foreligger, kan sagen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten

Afgørelser, der er truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om

1) grundlaget for tildeling og beregning af støtte til en uddannelsessøgende,

2) en støttemodtagers tilbagebetaling af støtte,

kan indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten, der træffer den endelige administrative afgørelse.

Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive dommer, og to andre medlemmer.

Undervisningsministeren beskikker medlemmerne for et tidsrum af fire år. Ministeren har fastsat en forretningsorden for ankenævnets virksomhed.

Ankenævnets adresse er

Frederiksholms Kanal 21,

1220 København K.

Telefonnummer 33 92 53 00.

Fristen for at indbringe en afgørelse for ankenævnet er fire uger efter meddelelsen af afgørelsen. Bliver fristen overskredet, kan ankenævnet indtil seks måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelsen, når denne af særlige grunde er undskyldelig.

Det er kun den, som afgørelsen vedrører, der kan klage.

Undervisnings- og Forskningsministeriet

Afgørelser om godkendelse af en uddannelse i Danmark eller i udlandet som støtteberettigende kan indbringes for

Undervisnings-og Forskningsministeriet,

Frederiksholms Kanal 21,

1220 København K.

Fra 1. juli 1992 kan det bestemmes, at sådanne afgørelser ikke kan indbringes for ministeriet.

Den kommunale ligningsmyndighed

Klager over indkomstgrundlaget, se side 36-37, fastsat af skattemyndighederne, indgives til den kommunale ligningsmyndighed i forældrenes ligningskommune senest 4 uger efter, at meddelelsen om indkomstgrundlaget er modtaget.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning

Den 1. januar 1992 overgår administrationen af statens garantiforpligtelser for de statsgaranterede studielån i pengeinstitutter til Hypotekbanken.

Hypotekbankens adresse er

Landgreven 4,

1301 København K,

Telefon 33 92 80 00.

Rådet for Uddannelsesstøtten

Undervisningsministeren har nedsat et råd, Rådet for Uddannelsesstøtten, der har til opgave at rådgive ministeren i spørgsmål om uddannelsesstøtten. Medlemmerne beskikkes for et tidsrum af 4 år.

Rådets adresse er: Danasvej 30, 1780 København V. 8. Ændringerne af støttesystemet videreføres i 1993 Fra 1. januar 1993 bliver støttesystemet ændret således: 1) Uddannelsessøgende kan få SU uden for klippekortet, indtil den første ungdomsuddannelse er afsluttet. 2) Klippekortet for de videregående uddannelser videreføres. Det kommer til at omfatte uddannelsessøgende i erhvervs- rettede uddannelser, både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 3) Uddannelsessøgende, som får støtte uden for klippekortet, og som er under 20 år, får støtte som hjemmeboende. Der kan dispenseres fra denne bestemmelse. 4) Støttetiden forlænges med 6 måneder i forbindelse med en fødsel. 5) Der kan gives dobbeltklip i alle erhvervsrettede uddannelser. 6) Der kan gives ekstraklip ikke alene, når en prøve ikke er bestået, men også ved andre forsinkelser i uddannelsen. Undervisningsministeren kan bestemme, at uddannelses- institutionen kan fastsætte nærmere regler for tildeling af disse klip. 7) Uddannelsessøgende, der har begyndt en videregående ud- dannelse før 1. august 1989, og som ikke har søgt om at blive indplaceret i klippekortet før fristen udløber den 1. oktober 1992, kan ikke få støtte til den igangværende uddannelse. 8) Kun uddannelsessøgende, der får støtte uden for klippekortet, får tildelt støtte afhængig af forældrenes indkomstgrundlag. Fra måneden efter, at den uddannelsessøgende fylder 19 år, er støttetildelingen uafhængig af forældrenes indkomst. 9) Muligheden for at der kan tildeles stipendium til uddannelsessøgende, hvis støtte er afhængig af forældrenes indkomst, falder først bort ved et indkomstgrundlag på 400.000 kr (ureguleret).

9. Bilagsdel

(* 1) Der kræves mindst 20 ugentlige undervisningstimer. Man kan kombinere enkeltfag på forskellige trin.

(* 2) Erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

(* 3) Forældrenes indkomstgrundlag med eventuelt fradrag for søskende.