Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1585 af 11.03.91 (Ang.: Art og anvendelse på anmeldelsesblanket) (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1585 af 11.03.91 (Ang.: Art og anvendelse på anmeldelsesblanket) (* 1)
Justitsministeriet meddeler herved følgende regler for angivelse af art og anvendelse på anmeldelsesblanket Mo 2A.
1. Køretøjets art anføres i overensstemmelse med vejledningen i bilag 1, hvis betegnelser svarer til de, der anvendes i færdselslovgivningen.
2. Køretøjets anvendelse anføres i overensstemmelse med vejledningen i bilag 2. Anvendelserne er anført efter et system fastlagt med henblik på opkrævning af vægtafgift.
Såfremt et køretøj har flere anvendelser, anføres den anvendelse, der står først, og de øvrige anvendelser oplyses til Statens Bilinspektion eller motorkontoret.
3. Mulige kombinationer af art/anvendelse findes i bilag 3.
4. Anmeldelsesblanketter kan fås på motorkontorerne og hos Statens Bilinspektion.
Til orientering kan oplyses, at ændringerne i vid udstrækning er foretaget som følge af en omlægning af vægtafgiftsberegningen for biler, der i registreringsafgiftsloven benævnes busser.
Meddelelse nr. 1543 af 26. januar 1989 og nr. 1581 af 13. december 1990 ophæves hermed.
P.M.V.
E.B.
Ib Rasmussen
Bilag 1 til meddelelse nr. 1585 af 11.03.91
Vejledning i angivelse af art.
Art
Personbil
Personbil til højst 9 personer føreren medregnet.
Som personbil anses
- »Rustvogn«.
- »Ambulance«.
- »Mandskabsvogn« med tilladt totalvægt på ikke over 3000 kg.
- »Campingbil« til højst 9 personer og med en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg.
- »Orkesterbus« (bil, der specielt er indrettet til transport af teater- og orkestergrupper, film- og TV-hold samt deres udstyr) til højst 9 personer og med en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg.
Stor personbil
Personbil til mere end 9 personer føreren medregnet.
Som stor personbil anses
- Campingbil til mere end 9 personer eller med en typegodkendt totalvægt på mere end 3500 kg.
- »Orkesterbus« (se under »personbil«) til mere end 9 personer eller med en typegodkendt totalvægt på mere end 3500 kg.
For bil, der godkendes i flere udførelser, dels som stor personbil og dels med reduceret sædeantal som personbil, anføres art stor personbil. Bilen skal i udførelsen som stor personbil opfylde kravene til personbil M2/M3 og i udførelsen som personbil kravene til personbil M1.
Varebil
Varebil med en typegodkendt totalvægt på højst 3500 kg.
Som varebil anses
- »Mandskabsvogn« med tilladt totalvægt over 3000 kg, hvis lad eller varerum har større flademål end personrummet.
- Bil, der er specielt indrettet til bibliotek, tandklinik, udstilling, salg, kontor, værksted og lignende.
- Bil, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab.
Lastbil
Lastbil med en typegodkendt totalvægt på mere end 3500 kg.
Som lastbil anses
- »Mandskabsvogn«, hvis lad eller varerum har større flademål end personrummet.
- Bil, der er specielt indrettet til bibliotek, tandklinik, udstilling, salg, kontor, værksted og lignende.
- Bil, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab.
Påhængsvogn
Påhængsvogn til bil.
Som påhængsvogn anses
- »Cirkusvogn« til beboelse, der er opbygget på almindeligt påhængsvognschassis.
- Sammenklappeligt påhængskøretøj (»teltvogn«), der er indrettet til beboelse (camping), men
- hvor den sammenklappede kasses overflade er indrettet som ladflade til transport af gods, eller
-hvor teltet umiddelbart kan fjernes uden brug af værktøj (f.eks. knappes af), så der fremkommer en ladflade til transport af gods.
Sættevogn
Sættevogn til bil.
Den bageste del af en ledbus anses som sættevogn.
Motorcykel
2-hjulet motorcykel, 2-hjulet motorcykel med sidevogn og 3-hjulet motorcykel.
Traktor
Traktorpåhængsvogn
Campingvogn
Påhængsredskab, der er indrettet til beboelse.
Se tillige under påhængsvogn.
Påhængsredskab
Andet registreringspligtigt påhængsredskab.
Motorredskab
Bilag 2 til meddelelse nr. 1585 af 11.03.91
Vejledning i angivelse af anvendelse.
Anvendelse
Privat personkørsel
Anføres for personbil og motorcykel, der anvendes til privat personkørsel herunder til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel.
Anføres for stor personbil, som ikke falder ind under de øvrige anvendelser, herunder bil, som i øvrigt godkendes i flere udførelser, dels som stor personbil og dels med reduceret sædeantal som personbil.
Beboelse
Anføres for campingbil og campingvogn
Godstransport (1/2 oms.)
Anføres for motorkøretøj med gul/sorte nummerplader.
Mandskabs-/materielkørsel
Anføres for bil, der er særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (»mandskabsvogn«). Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personrummet.
Buskørsel
Anføres for stor personbil og sættevogn, der anvendes til anden erhvervsmæssig buskørsel end rutekørsel.
Særlig anvendelse
Anføres for personbil og stor personbil, der er omfattet af registreringsafgiftslovens regler om »busser« (se under »privat buskørsel«) med særlig indretning og anvendelse
- Personbil og stor personbil tilhørende plejehjem og lignende institutioner, og som med reduceret sædeantal anvendes til befordring af egne patienter.
- Personbil, som med reduceret sædeantal udelukkende benyttes til sygetransport.
- Personbil og stor personbil, der specielt er indrettet til transport af teater- og orkestergrupper, film- og TV-hold samt deres udstyr (»orkesterbus«), og som ikke benyttes til privat personbefordring.
Anføres for vare- og lastbil, der er specielt indrettet til bibliotek, tandklinik, udstilling, salg, kontor, værksted og lignende.
Anføres for vare- og lastbil, som hovedsagelig er indrettet som arbejdsredskab.
Privat buskørsel
Anføres for stor personbil, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig buskørsel, og som opfylder registreringsafgiftslovens definition af bus: »Køretøj, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet, og har et til køretøjet svarende antal passagersæder og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring«.
Trækkraft for sættevogn
Anføres for vare- og lastbil, der er indrettet til at trække sættevogn.
Godstransport
Anføres for køretøj, der er indrettet til godstransport, herunder for 2-hjulet motorcyklel med varesidevogn.
Rustvognskørsel
Anføres for personbil, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel.
Arbejdskørsel
Anføres for påhængsredskab (herunder »skurvogn«), der ikke anvendes til brandsluknings-/redningskørsel.
Hyrekørsel
Anføres for personbil, der udelukkende anvendes til hyrekørsel.
Sygetransport
Anføres for personbil, der udelukkende anvendes til sygetransport, medmindre anvendelsen skal være »særlig anvendelse« eller »ambulancekørsel«.
Skov-, landbrug og gartneri
Anføres for ikke-registreringspligtig traktor, der anvendes til transport af produkter m.v. efter reglerne i færdselslovens § 75, stk. 1.
Rutekørsel
Anføres for køretøj, der udelukkende anvendes til rutekørsel.
Ambulancekørsel
Anføres for personbil, der specielt er indrettet og udelukkende anvendes til ambulancekørsel (udrykningskørsel).
Brandsluknings-/redningskørsel
Anføres for køretøj, der er specielt indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil.
Bilag 3 til meddelelse nr. 1585 af 11.03.91
Mulige kombinationer af art/anvendelse.