Legislator Case Law & Legislation
C19912604309 DK

Cirkulære om foranstaltninger til at afværge eller behandle amtskommunale krav om dækning for udbetalt godtgørelse til eldige, der ikke har fået et rimeligt arbejdstilbud inden tab af dagpengeret, jf. § 14, stk. 5 og stk. 6 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 om arbejdstilbud m.v.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1991 26043 Historic

Cirkulære om foranstaltninger til at afværge eller behandle amtskommunale krav om dækning for udbetalt godtgørelse til eldige, der ikke har fået et rimeligt arbejdstilbud inden tab af dagpengeret, jf. § 14, stk. 5 og stk. 6 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 403 af 30. maj 1989 om arbejdstilbud m.v.

Amtskommunerne er i henhold til arbejdstilbudsordningens bestemmelser forpligtede til at udbetale godtgørelse til personer, der får et arbejdstilbud efter falddato.

Foranlediget af et stigende antal erstatningssager rejst af amtskommunerne imod arbejdsformidlingen i sager af denne art, skal man herved indskærpe, at kontorerne overholder de underretningsfrister, der er fastsat i ovennævnte bestemmelser således, at AF senest 1 måned før falddato i alle tilfælde underretter amtskommunen, om hver enkelt ledig, der af pågældendes A-kasse er indberettet til AF med henblik på placering i ATB.

AF kan alene undlade at underrette amtskommunen, såfremt der inden falddatoen foreligger en bindende skriftlig aftale om placering af den ledige i et arbejdstilbud.

Såfremt A-kassens indberetning til AF har fundet sted senere end 1 måned før falddato, skal der uden ophold gives såvel amtskommunen som kommunen underretning herom.

Stiller amtskommunen krav om dækning for allerede udbetalt erstatning for tab af arbejdsløshedsdagpenge, anmodes AF-kontorerne om at foretage en grundig gennemgang af sagerne.

Ved gennemgangen bør følgende tidsterminer afklares

-

Dato for indberetning fra A-kassen til AF

-

den beregnede falddato

-

dato for AF s indkaldelse af medlemmet

-

dato for AF s henvisning til arbejdsgiver

-

dato for underretning af amtskommunen

-

placeringsdatoen.

Desuden bør det afklares, hvad AF har foretaget med hensyn til sagsbehandling i den pågældende periode.

Finder kontoret efter således at have gennemgået sagsforløbet, at AF i den pågældende sag har gjort, hvad man kunne for at søge medlemmet placeret i et rimeligt arbejdstilbud inden falddato, må kontoret skriftligt over for amtskommunen afvise refusionskravet med henvisning til sagsforløbet.

Er kontoret i tvivl, skal sagen sendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen med kontorets redegørelse for sagsforløbet.

Styrelsen vil herefter afgøre, om kravet kan afvises uden videre, eventuelt efter samråd med Kammeradvokaten.

Samtidig med udsendelsen af denne ATB-meddelelse ophæves Arbejdsdirektoratets rundskrivelse af 20. februar 1984 vedrørende amtskommunale krav om dækning for udbetalt godtgørelse til ledige, der ikke har fået et rimeligt arbejdstilbud inden tab af dagpengeret.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 7. juni 1991

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →