Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om udviklings- og bedømmelsessystem for personel inden for Forsvarsministeriets område
Table of Provisions (24)
Statutory Text (24 Articles)
Kapitel 1 Formål
Kapitel 1
Formål
§ 1. Forsvarschefen, Chefen for Hjemmeværnet, Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Generalauditøren, direktørerne for Forsvarets Bygningstjeneste, Farvandsvæsenet, Statens Konfektion og Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste samt Chefen for Regnskabssekretariatet tilrettelægger inden for eget myndighedsområde og efter forhandling med berørte personelorganisationer et personeludviklings- og bedømmelsessystem.
Kapitel 2 Administrative bestemmelser
Kapitel 2
Administrative bestemmelser
§ 2. Formålet med personeludviklings- og bedømmelsessystemet er at fremme den enkeltes udvikling og tjenestens effektivitet.
Stk. 2. Formålet opfyldes ved systematisk anvendelse af udviklingssamtaler og personelbedømmelser.
Kapitel 3 Ikrafttræden
Kapitel 3
Ikrafttræden
§ 3. Personeludviklings- og bedømmelsessystemet skal hos medarbejderen tilgodese et behov
1) for at kunne yde aktiv indflydelse på egne muligheder under hensyntagen til egne funktionsbetingelser,
2) for at vide, hvordan egen arbejdsindsats vurderes, og kende egne udviklings- og fremtidsmuligheder,
3) for eventuel korrektion af den opfattelse, pågældende har af sig selv, samt
4) for at kende chefen/lederen i relation til arbejdet.
§ 4. Personeludviklings- og bedømmelsessystemet skal hos chefer/ledere tilgodese et behov
1) for at kende den enkelte medarbejder i relation til dennes arbejde og for en eventuel korrektion af den opfattelse, chefen/lederen har af medarbejderen,
2) for at kunne tilrettelægge løsningen af pålagte opgaver,
3) for at kunne tilrettelægge uddannelses- og træningsbehov,
4) for at kunne vejlede, rådgive og aktivt støtte den enkelte medarbejder med henblik på dennes udvikling, samt
5) for at kunne sikre den bedst mulige anvendelse af tilstedeværende menneskelige ressourcer.
§ 5. Personeludviklings- og bedømmelsessystemet skal hos den højere myndighed tilgodese et behov for at få systematisk information om kvalitative og kvantitative personelressourcer i organisationen med henblik på at kunne danne grundlag for personelplanlægning, personeldisponering og forfremmelse.
§ 6. Myndighedscheferne fastsætter inden for eget myndighedsområde og efter forhandling, jf. § 1, de nødvendige administrative bestemmelser mv. efter de i §§ 7-15 anførte hovedretningslinier.
Stk. 2. Det forudsættes, at der for militært personel fastsættes ensartede retningslinier uanset myndighedsområde.
Stk. 3. Der tilrettelægges personeludviklings- og bedømmelsessystemer for militært personel bortset fra værnepligtige menige samt for civilt personel, der varetager stillinger på chef-, leder- og mellemlederniveau. Såfremt særlige omstændigheder taler herfor, kan systemet udstrækkes til at omfatte øvrigt civilt personel.
Stk. 4. Der kan i hensigtsmæssigt omfang fastsættes bestemmelser, der er tilrettet efter det enkelte hovedniveaus særlige behov.
Stk. 5. Berørt personel skal orienteres om anvendelsen af personeludviklings- og bedømmelsessystemet, og bedømmere forudsættes uddannet heri.
§ 7. Personelbedømmelser udfærdiges af den bedømtes nærmest foresatte chef/leder ved anvendelse af et dertil bestemt personelbedømmelsesskema.
§ 8. Personelbedømmelser afgives som hovedregel med 2 års mellemrum for militært personel og med 5 års mellemrum for civilt personel.
Stk. 2. Endvidere udfærdiges bedømmelser ved skift af tjenestestilling og chef-/lederskifte, idet der dog normalt ikke udfærdiges bedømmelser for tjenesteperioder af under 6 måneders varighed.
Stk. 3. Der udfærdiges desuden bedømmelser i forbindelse med ansøgning til stillinger på mellemleder- og højere niveauer.
Stk. 4. Afgivne personelbedømmelser kan efter ansættelsesmyndighedens nærmere bestemmelse træde i stedet for den i tjenestemandslovens § 8, stk. 1, anførte skriftlige bedømmelse.
Stk. 5. Myndighedscheferne kan fastsætte bestemmelser for yderligere tilfælde, hvor der skal afgives personelbedømmelser, herunder for i hvilke tilfælde der skal udfærdiges bedømmelser for tjenesteperioder af under 6 måneders varighed.
§ 9. Der udfærdiges normalt ikke personelbedømmelser
1) for personer, der er meddelt tjenestefrihed uden løn eller midlertidig kontraktophævelse,
2) for militært personel, der er fyldt 55 år, samt civilt personel, der er fyldt 60 år,
medmindre de pågældende selv anmoder derom.
§ 10. Forsvarschefen og Chefen for Hjemmeværnet kan fastsætte særlige bestemmelser for bedømmelse af elever på forsvarets skoler.
§ 11. Myndighedscheferne fastsætter, hvilket personel der skal udfærdiges bedømmelser for det enkelte år.
Stk. 2. Forsvarsministeriet og myndighedscheferne kan - når særligt behov opstår - indkalde ekstraordinære bedømmelser.
Stk. 3. Såfremt en udfærdigende chef/leder finder, at en medarbejders forhold har ændret sig således, at det må medføre en væsentlig ændring i den senest afgivne bedømmelse, fremsendes en ekstraordinær bedømmelse.
Stk. 4. Der kan ligeledes fremsendes ekstraordinær bedømmelse, såfremt bedømmende myndighed accepterer et af medarbejderen fremsat og begrundet ønske herom.
§ 12. Personelbedømmelser udfærdiges i det antal eksemplarer, som myndighedscheferne finder nødvendigt af hensyn til forvaltningen af personellet.
Stk. 2. Myndighedscheferne fastsætter retningslinier for forsendelse, opbevaring og destruktion af personelbedømmelser.
§ 13. Personellet skal have udleveret kopi med eventuel påtegning af egne bedømmelser. Myndighedscheferne fastsætter inden for eget område bestemmelser for, hvilke myndigheder der skal udlevere bedømmelser.
Stk. 2. Myndighedscheferne fastsætter inden for eget myndighedsområde retningslinier for anke vedrørende systemets bedømmelsesdel. Ved ankens behandling skal medarbejderen gives mulighed for at inddrage sin tillidsrepræsentant.
§ 14. Myndighedscheferne fastsætter inden for eget område ved hvilke myndigheder personellet kan modtage orientering om planlagt anvendelse, forfremmelsesmuligheder mv.
§ 15. Chefer/ledere fører mindst en gang årligt udviklingssamtaler med det personel, for hvem de udfærdiger bedømmelser. Herudover føres tiltrædelses-, opfølgnings-, bedømmelses- og fratrædelsessamtaler.
§ 16. Cirkulæret træder i kraft ved udsendelsen.
Stk. 2. Samtidig ophæves Kundgørelse for Forsvaret B.4-2 af 1/7 1989.
P.M.V.
E.B.
Else K. Sørensen
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om udviklings- og bedømmelsessystem for personel inden for Forsvarsministeriets område
Ingen