Legislator Case Law & Legislation
C19912508008 DK

Bestemmelser for karaktergivning ved forsvarets skoler

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1991 25080 Valid

Bestemmelser for karaktergivning ved forsvarets skoler

ALMENE BESTEMMELSER

1. Bestemmelserne er udarbejdet med henblik på anvendelse ved prøver i forbindelse med de højere uddannelser i forsvaret.

For prøver ved uddannelser på lavere niveauer anvendes bestemmelserne i pkt. 8 - 11 i den udstrækning, det skønnes hensigtsmæssigt. Afgørelse herom træffes af den for den enkelte skole foresatte myndighed og medtages i bestemmelserne for den enkelte prøve.

Ved enhver prøve og eksamen ved forsvarets skoler, hvor uddannelsens omfang og formål gør det rimeligt, og hvor det er tilstrækkeligt at konstatere, om uddannelseskravet er opfyldt eller ej, anvendes bedømmelsen: »bestået« - »ikke bestået« ved vurderingen af eksaminandens adfærd i prøvesituationen.

Ved enhver anden prøve og eksamen skal bedømmelsen udtrykkes ved en af følgende karakterer

trin grader -------------------------- 13 meget god 11 10 -------------------------- 9 god 8 7 -------------------------- minimumskrav 6 -------------------------- 5 mindre god 3 0 --------------------------

Bestemmelsen om, hvilken af de to ovenfor nævnte karakterskalaer, der skal benyttes, fastsættes af den for skolen foresatte myndighed.

GRUNDLAGET FOR BEDØMMELSEN

2. Såvel de eksaminerende (heri medregnet censorer) som eksaminanden skal på forhånd have et så indgående kendskab som muligt til de mål, der er opstillet for uddannelsen og til den adfærd, som det ønskes eksaminanden skal udvise heroverfor. Bedømmelsen foretages på grundlag af den adfærd, eksaminanden udviser under prøvesituationen.

3. Adfærden er den måde, hvorpå eksaminanden gennem sin fremstilling viser sin viden om, forståelse af og færdighed i at anvende de begreber, metoder og data, der indgår i uddannelsen.

4. Eksaminandens viden fremgår af den sammenstilling af begreber, metoder og data, som han foretager, og af omfanget af denne sammenstilling.

5. Eksaminandens forståelse fremgår af hans begrundelse for, at den fremkaldte viden tages op i den foreliggende sammenhæng, af hans vurdering af den foretagne sammenstilling af begreber, meoder og data, og af hans kritiske vurdering af forskellige former for generalisering ud fra den beskrevne sammenhæng.

6. Eksaminanden anvender sin viden ved at vise, hvorledes foreliggende principper kan benyttes til en syntese, der fører til løsningen af problemstillinger af kendt type.

7. Eksaminanden kan, hvis prøvesituationen gør det muligt, vise hvordan problemer af ikke kendt type kan løses ved at anvende foreliggende principper i nye kombinationer og derigennem opstille løsningsmuligheder.

BEDØMMELSEN

8. Bedømmelsen af prøveadfærden skal foretages således, at den omfatter eksaminandens viden, redegørelse for denne, begrundelse for redegørelsen, vurdering af den fremstillede viden og anvendelse af den. I beskrivelsen for en uddannelses enkelte dele (fag eller faggrupper) fastlægges, hvad der kan betegnes som det mindstemål af viden, forståelse og anvendelse af viden, der vil kunne anerkendes.

Karakteriseres prøveadfærden som »bestået« eller »ikke bestået«, sker bedømmelsen umiddelbart på grundlag af de fastsatte mindstekrav.

Karakteriseres prøveadfærden under anvendelse af 13-skalaen, sker bedømmelsen ved anvendelse af skalaens tre trin.

9. Den meget gode prøveadfærd er karakteriseret ved,

- at eksaminanden har en meget omfattende viden om begreber, metoder og data,

- at eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at næ- sten alle relevante forhold medtages,

- at eksaminanden giver en næsten helt dækkende begrundelse for de fremdragne forhold,

- at eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, me- toder og data på en meget sikker måde og tilsvarende vurde- rer dem og generaliserer ud fra dem, og

- at eksaminanden anvender sin viden over for kendte problem- stillinger på en meget sikker måde og eventuelt over for ikke kendte problemer ved at kombinere foreliggende principper, så at løsningsmuligheder opstilles.

10. Den gode prøveadfærd er karakteriseret ved,

- at eksaminanden har en omfattende viden om begreber, metoder og data,

- at eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at mange relevante forhold medtages,

- at eksaminanden giver en nogenlunde dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold,

- at eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, meto- der og data på en ret sikker måde og tilsvarende vurderer dem og generaliserer ud fra dem, og

- at eksaminanden anvender sin viden over for kendte problem- stillinger på en ret sikker måde.

11. Den mindre gode prøveadfærd er karakteriseret ved,

- at eksaminanden har en viden om begreber, metoder og data, som omfatter nogle af disse, men ikke tilstrækkelig mange,

- at eksaminanden redegør for disse på en sådan måde, at kun få relevante forhold medtages,

- at eksaminanden giver en begrundelse for at fremdrage disse forhold, der ikke er dækkende,

- at eksaminanden sammenligner eller kombinerer begreber, meto- der og data på en måde, der er meget usikker, og tilsvarende vurderer og generaliserer ud fra dem, og

- at eksaminanden anvender sin viden over for kendte problem- stillinger på en måde, der er meget usikker.

12. De i pkt. 9, 10 og 11 anførte beskrivelser dækker hver sit trin i skalaen som en helhed, og det skal ved bedømmelsen af prøveadfærden ud fra disse beskrivelser afgøres, på hvilket trin prøveadfærden skal placeres.

Såfremt beskrivelsen af prøveadfærdens relevante punkter svarer til forskellige trin, vil den samlede bedømmelse være det trin, der bedst karakteriserer adfærden som helhed. Den vægt, der bør tildeles de enkelte punkter, kan ikke fastlægges generelt, men skal fremgå af beskrivelsen for den pågældende prøve.

Når trinbedømmelsen er fastlagt, foretages en gradbedømmelse. Beskrivelserne af de tre trin henføres til hvert trins midterste grad, og såvel antallet af afvigelser fra en beskrivelses enkelte punkter som størrelsen af de enkelte afvigelser er bestemmende for, om gradbedømmelsen skal fastsættes højere eller lavere end den midterste grad.

Graden 6 gives for den prøveadfærd, der bedømmes som udtryk for det mindstemål af viden, forståelse og anvendelse af viden, der kan anerkendes, for at prøven kan betragtes som bestået.

I de tilfælde, hvor karaktererne for flere delprøver indgår i en samlet karakter for et fag, bliver karakteren det tal i skalaen, der ligger nærmest gennemsnittet af delprøvernes karakter.

13. Indgår der flere prøver i eksamen, udtrykkes det samlede eksamensresultat ved gennemsnitskvotienten af de ved prøverne opnåede karakterer. Ved beregningen heraf medtages een decimal.

For at bestå kræves en gennemsnitskvotient på mindst 6,0.

14. Supplerende bestemmelser for minimumskrav kan fastsættes af den for den pågældende skole foresatte myndighed.

SAGSBEHANDLENDE AFDELING

15. Personelstabens Forhandlings-, Uddannelses- og Adjudanturafdeling (PSU) er sagsbehandlende afdeling.

Telefonisk henvendelse til lokal 3525.

E.B.

Arvid Sørensen

Kontreadmiral

Chef or Personelstaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →