Legislator Case Law & Legislation
C19912507508 DK

Bestemmelser om gennemførelse af specialundervisning for stave-/læseretarderede menige og konstabelelever

37 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (37)

BILAG 1 § 1. Enhver amtskommune skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og speci § 1. Amtsrådet skal sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør til personer med fysiske eller psykis BILAG 2 § 2. (Ophævet). § 2. Undervisningsinstitutioner og skoler med undervisning efter § 1 opføres på planen for amtskommunernes skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v., § 3. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr. § 3. Anmodning om specialundervisning kan fremsættes over for amtsrådet eller vedkommende undervisningsinstitution af den pågældende person, hans foræ § 4. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter. § 4. Der kan på privat initiativ efter forud indgået overenskomst med amtsrådet tilbydes kompenserende specialundervisning for voksne personer med fys § 5. Amtskommunen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole for personer, der d § 5. Lederne og lærerne skal opfylde de af Undervisningsministeriet fastsatte uddannelseskrav og aflønnes efter de derom gældende regler. § 6. Undervisningen forestås af en leder, der skal have de fornødne kvalifikationer. Lærerne skal gennem særlig uddannelse have erhvervet de fornødne § 6 b. Lederen har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning. § 6 c. Amtsrådet nedsætter for hver undervisningsinstitution en bestyrelse, der består af § 6 d. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske ramme, der er fastsat af amtsrådet, undervisningsinstitutionen § 6 e. For deltagelse i bestyrelsens møder kan der ydes medlemmerne diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgøre § 6 f. Ved hver undervisningsinstitution dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for institutionens leder og bestyrelse. Rådet består af undervisn § 6 g. Ved hver undervisningsinstitution kan eleverne danne et elevråd til at varetage deres interesser. § 6 h. Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed eller pædagogisk udviklin § 6. Amtsrådet kan på grundlag af udtalelser fra særligt sagkyndige afgøre, om en person er berettiget til at deltage i specialundervisningen. § 6a. Amtsrådet træffer beslutning om oprettelse af undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne i amtskommunen. § 7. Til uddannelse af ledere og lærere inden for undervisning efter denne lov kan der ydes statstilskud efter regler, der fastsættes af kulturministe § 7 a. Klage over amtsrådets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kulturministeren. § 7. Formålet med undervisningen m.v. er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicappet (kompenserende specialundervisning). § 8. Loven træder i kraft den 1. januar 1980. § 8. Specialundervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning eller på hold (klasser). § 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, der følger af de særlige § 9. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, som er udarbejdet med henblik på et eller flere handicap. Planen skal angive, hvilke persong § 10. Specialundervisningen kan tilrettelægges på alle ugens dage både i dag- og aftentimerne, dog med højst 8 timers daglig undervisning. § 11. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr. § 12. Amtsrådet afholder udgifterne ved undervisningsvirksomheden. De fornødne undervisningsmidler skal stilles gratis til rådighed for deltagerne. § 13. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtsrådets opgaver efter denne bekendtgørelse af kommunalbestyrelsen. § 14. Klage over amtsrådets - i Frederiksberg kommune kommunalbestyrelsens - afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Dir § 15. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 341 af 29. maj 1987 om specialundervisning for voksne. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (37 Articles)

Bestemmelse 1991 25075 Valid

BILAG 1

Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. juni 1991

Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne

Herved bekendtgøres lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 4. maj 1987, med de ændringer, der følger af lov nr. 280 af 8. maj 1991.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 1. Enhver amtskommune skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om undervisningens indhold og omfang.

Stk. 3. En amtskommune kan efter overenskomst med staten, kommuner, private skoler, institutioner eller initiativtagere o.lign. eller andre amtskommuner henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, kommunale, private eller andre amtskommunale skoler eller institutioner o.lign. Kulturministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 4. Amtsrådet udarbejder en plan for amtskommunens skoler og andre undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne (undervisningsinstitutioner). Planen skal indeholde oplysning om de enkelte undervisningsinstitutioner og deres virksomhed, antallet af leder- og lærerstillinger og disses aflønning samt oplysning om, i hvilket omfang amtskommunen har indgået overenskomst med staten, kommuner, private skoler eller institutioner eller med en anden amtskommune om den specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand, som amtskommunen skal sørge for. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Planen indsendes til Kulturministeriet.

Stk. 5. I Københavns og Frederiksberg kommuner varetages amtskommunens opgaver efter denne lov af kommunen.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 1. Amtsrådet skal sørge for specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter undervisningspligtens ophør til personer med fysiske eller psykiske handicap, som bor eller opholder sig i amtskommunen, for så vidt de ikke modtager tilsvarende undervisning oprettet på privat initiativ efter overenskomst med amtsrådet i medfør af afsnit II i denne bekendtgørelse eller i henold til anden lovgivning.

Stk. 2. Amtsrådet skal - eventuelt efter overenskomst med andre i henhold til § 1, stk. 3, i loven om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til personer med fysiske handicap, der bor på amtskommunens døgninstitutioner for voksne med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, oprettet i henhold til lov om social bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 25. marts 1987.

Stk. 3. Undervisningsministeriet kan efter forhandling med Socialministeriet i særlige tilfælde godkende, at undervisningen indrettes i kostskoleform.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

BILAG 2

Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 584 af 7. september

1987

Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne *)

I henhold til § 1, stk. 2 og 3 samt § 7 a i lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 4. maj 1987, fastsættes

I. Specialundervisning oprettet af amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg kommuner

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 2. Undervisningsinstitutioner og skoler med undervisning efter § 1 opføres på planen for amtskommunernes skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v., jf. skolestyrelseslovens § 40, stk. 2. Planen skal indeholde oplysning om

1. Institutionernes eller undervisningens geografiske placering.

2. De former for specialundervisning, der tilbydes.

3. Antallet af leder- og lærerstillinger ved institutionerne og deres aflønning.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 3. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunale og statslige lokaler samt lokaler tilhørende private undervisningsinstitutioner, hvis udgifter afholdes af det offentlige, skal stilles til rådighed for amtskommunen til brug ved undervisning efter § 1, hvis amtskommunen ikke råder over egnede lokaler til virksomheden, og hvis benyttelse er forenelig med lokalernes øvrige brug. Lokalerne skal stilles vederlagsfrit til rådighed med bestående udstyr. Amtskommunen afholder udgifterne til lys, varme og rengøring.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved anvisning af lokalerne.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 3. Anmodning om specialundervisning kan fremsættes over for amtsrådet eller vedkommende undervisningsinstitution af den pågældende person, hans forældre eller andre pårørende, de sociale myndigheder, sundhedsmyndighederne eller andre, der har kendskab til personens behov for specialundervisning. Sker henvendelse til en undervisningsinstitution, foretager denne indberetning til amtsrådet.

Stk. 2. Amtsrådet kan foranledige iværksat en pædagogisk-psykologisk undersøgelse med henblik på eventuel fremsættelse af forslag om undervisning. I undersøgelsen indgår samtale med den pågældende selv og eventuelt hans pårørende samt drøftelser med særligt sagkyndige, sociale myndigheder m.v., som kan give oplysninger til brug for vurderingen af den pågældendes behov for specialundervisning og for tilrettelæggelsen af undervisningstilbud. I tilfælde, hvor en lægelig undersøgelse er af betydning for undervisningens tilrettelæggelse, kan der indhentes en udtalelse fra den behandlende læge eller specialklinik.

Stk. 3. Der udarbejdes forslag om undervisningens form, indhold og omfang.

*) Bekendtgørelsen afløser Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 341 af 29. maj 1987, der var behæftet med en korrekturfejl i § 1. Bekendtgørelsen er iøvrigt en ajourføring af reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 353 af 19. juli 1983 om specialundervisning for voksne og de ved bekendtgørelse nr. 655 af 19. december 1985 gennemførte ændringer heraf. Samtidig er reglerne om klageadgang ændret, således at Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v. er øverste klageinstans, jf. § 14.

Stk. 4. Amtsrådet - eller efter dettes bemyndigelse andre - træffer på grundlag af forslaget beslutning om iværksættelse af specialundervisningen.

II. Specialundervisning oprettet på privat initiativ

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 4. Amtskommunen afholder de med undervisningsvirksomheden forbundne udgifter.

Stk. 2. De fornødne læremidler skal stilles gratis til rådighed for deltagerne.

Stk. 3. Afholder amtskommunen udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i en anden amtskommune, kan amtskommunen kræve godtgørelse fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 4. For specialfunktioner, som udøves af institutioner, der varetager lands- og landsdelsdækkende funktioner, kan kulturministeren fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

Stk. 5. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvori folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 6. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 4. Der kan på privat initiativ efter forud indgået overenskomst med amtsrådet tilbydes kompenserende specialundervisning for voksne personer med fysiske eller psykiske handicap.

Stk. 2. I overenskomsten mellem amtsrådet og den private initiativtager optages bestemmelse om godkendelse af specialundervisningen, initiativtagerens budget og regnskab, anvisning af eventuelt tilskud til lokaler, der benyttes til undervisningen m.v.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 5. Amtskommunen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole for personer, der deltager i undervisningen. Kulturministeren fastsætter regler herom.

Stk. 2. Afholder amtskommunen udgifter til befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole af personer, der er hjemmehørende i en anden amtskommune, kan amtskommunen kræve godtgørelse fra den amtskommune, i hvilken den pågældende er hjemmehørende, jf. § 4, stk. 5 og 6.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6. Undervisningen forestås af en leder, der skal have de fornødne kvalifikationer. Lærerne skal gennem særlig uddannelse have erhvervet de fornødne forudsætninger for at kunne påtage sig den pågældende form for specialundervisning. Kulturministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om normering af stillinger som leder og lærer ved amtskommunale undervisningsinstitutioner uden for København.

Stk. 3. Tjenestemandsansatte ledere og lærere uden for København er omfattet af de bestemmelser i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, som er gældende for folkeskolens tjenestemænd, og pension ydes efter de for sådanne tjenestemænd gældende regler.

Stk. 4. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte lærere ved amtskommunale undervisningsinstitutioner uden for København.

Stk. 5. Amtsrådet ansætter efter regler, der fastsættes af kulturministeren, ledere og lærere ved en af amtskommunen etablerede specialundervisning for voksne uden for København. Afskedigelse efter ansøgning eller ved opnået 70 års alder af en leder eller lærer foretages af amtsrådet. Uansøgt afskedigelse af en fast ansat leder eller lærer foretages af kulturministeren. Bestemmelserne i § 10 og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken finder tilsvarende anvendelse for timelærere, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.

Stk. 6. Løn- og ansættelsesvilkår for personale ansat ved Københavns Kommunes undervisningsinstitutioner med specialundervisning for voksne fastsættes efter reglerne i vedtægt for Københavns Kommunes tjenestemænd.

Stk. 7. Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved den af private initiativtagere efter overenskomst i henhold til § 1, stk. 3, etablerede undervisning.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6 b. Lederen har det pædagogiske ansvar for institutionens undervisning.

Stk. 2. Lederen varetager den daglige administrative ledelse af undervisningsinstitutionen.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om arbejdets fordeling blandt lærerne.

Stk. 4. Lederen træffer afgørelse i alle enkeltsager vedrørende eleverne.

Stk. 5. Lederen afgiver indstilling til bestyrelsen om skolens budget.

Stk. 6. Lederen afgiver indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen. Indstillingen fremsendes gennem bestyrelsen med en udtalelse fra denne.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6 c. Amtsrådet nedsætter for hver undervisningsinstitution en bestyrelse, der består af

1) 1 medlem udpeget af amtsrådet.

2) 1 medlem udpeget af kommunerne i amtsrådskredsen.

3) 2 medlemmer udpeget af de handicappedes organisationer.

4) 2 medlemmer valgt af og blandt undervisningsinstitutionens lærere og øvrige medarbejdere. Heraf skal mindst een være lærer.

5) 1 medlem valgt af og blandt undervisningsinstitutionens elever.

Stk. 2. Amtsrådet kan beslutte, at bestyrelsen udvides med flere medlemmer efter lokalt behov.

Stk. 3. Valg af de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte medlemmer finder sted snarest muligt efter hvert kommunevalg. Valg af de i stk. 1, nr. 4 og 5, nævnte medlemmer sker for et undervisningsår ad gangen. Medlemmerne fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nye valg har fundet sted.

Stk. 4. Er det ikke muligt af få valgt en elevrepræsentant, bortfalder valget af denne.

Stk. 5. Elevrepræsentanten må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere.

Stk. 6. Undervisningsinstitutionens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 7. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand.

Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og kompetence skal fremgå af undervisningsinstitutionens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

Stk. 9. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om valg til bestyrelsen og dennes virksomhed.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6 d. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra lederen og inden for den økonomiske ramme, der er fastsat af amtsrådet, undervisningsinstitutionens budget.

Stk. 2. Bestyrelsen afgiver på baggrund af indstilling fra lederen udtalelse til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen.

Stk. 3. Bestyrelsen kan varetage andre opgaver vedrørende undervisningsinstitutionen efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6 e. For deltagelse i bestyrelsens møder kan der ydes medlemmerne diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. i overensstemmelse med reglerne i § 16 i lov om kommunernes styrelse.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6 f. Ved hver undervisningsinstitution dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for institutionens leder og bestyrelse. Rådet består af undervisningsinstitutionens leder og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.

Stk. 2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6 h. Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser i det omfang, det anses for påkrævet for at fremme forsøgsvirksomhed eller pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 2. Der kan ydes statstilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 6. Amtsrådet kan på grundlag af udtalelser fra særligt sagkyndige afgøre, om en person er berettiget til at deltage i specialundervisningen.

III. Fælles bestemmelser

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 7. Til uddannelse af ledere og lærere inden for undervisning efter denne lov kan der ydes statstilskud efter regler, der fastsættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan oprette kursus til uddannelse af de i stk. 1 omhandlede ledere og lærere.

Stk. 3. Der kan ydes særlig støtte til ledere og lærere i tilfælde, hvor deltagelse i uddannelseskursus vil påføre dem særlige indtægtstab eller særlig store udgifter.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 7 a. Klage over amtsrådets afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan bemyndige ministeriets direktorater til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 2, herunder om at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 7. Formålet med undervisningen m.v. er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicappet (kompenserende specialundervisning).

Stk. 2. Der kan i tilknytning til den kompenserende specialundervisning etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap (hensyntagende specialundervisning).

Stk. 3. I forbindelse med specialundervisningen stilles pædagogiske hjælpemidler til rådighed for deltagerne, ligesom der kan ydes rådgivning til deltagerne, deres pårørende og andre.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 8. Specialundervisningen kan gives som enkeltmandsundervisning eller på hold (klasser).

Stk. 2. Antallet af deltagere må ikke overstige 6 på hvert hold, medmindre der foreligger særlige forhold. Der skal ved fastsættelsen af deltagerantallet tages hensyn til sværhedsgraden af deltagernes handicap.

Stk. 3. Undervisningen skal være tilrettelagt i overensstemmelse med en af Undervisningsministeriet udsendt vejledning.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, der følger af de særlige færøske forhold.

Lov nr. 280 af 8. maj 1991, der indsætter § 1, stk. 4, § 3, stk. 2,2. pkt., § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, og stk. 4-7, §§ 6a-6h og § 7 a, stk. 1, træder i kraft den 1. august 1991.

(Kulturministeriet, den 20. juni 1991

P.M.V.

E.B.

Jette Lou

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 9. Undervisningen skal være tilrettelagt efter en plan, som er udarbejdet med henblik på et eller flere handicap. Planen skal angive, hvilke persongrupper den henvender sig til, samt angive et rimeligt forhold mellem undervisningens mål og timetal.

Stk. 2. Hvor pædagogiske hensyn gør det ønskeligt, kan samlæsning af flere hold i et nærmere angivet timetal godkendes.

Stk. 3. Til brug for opgørelsen af det læste timetal skal der for hvert hold føres en liste, hvor læste timer og deltagerfremmøde registreres.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 11. Undervisningen skal gennemføres i egnede lokaler med fornødent udstyr.

Stk. 2. Kommunale og statslige lokaler samt lokaler tilhørende private undervisningsinstitutioner, hvor udgifter afholdes af det offentlige, skal stilles til rådighed for amtskommunen til brug ved undervisningen, hvis amtskommunen ikke råder over egnede lokaler til virksomheden, og hvis benyttelsen er forenelig med lokalernes øvrige brug. Lokalerne skal stilles til rådighed gratis med lys, varme, rengøring, fornøden skolebetjentbistand og bestående udstyr.

Stk. 3. Undervisningslokalet skal med hensyn til størrelse, beskaffenhed og udstyr være egnet til vedkommende form for specialundervisning.

Stk. 4. Undervisning i deltagernes hjem kan finde sted i særlige tilfælde.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 12. Amtsrådet afholder udgifterne ved undervisningsvirksomheden. De fornødne undervisningsmidler skal stilles gratis til rådighed for deltagerne.

Stk. 2. Afholder amtsrådet udgifter til undervisning af personer, der er hjemmehørende i en anden amtskommune, kan amtsrådet kræve godtgørelse fra den amtskommune, hvor den pågældende er hjemmehørende.

Stk. 3. En person anses for hjemmehørende i den amtskommune, hvor folkeregisterkommunen er beliggende.

Stk. 4. Amtskommunen kan kræve betaling fra en anden amtskommune for udgifter til undervisning af personer, der er hejmmehørende i amtskommunen, men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.

Stk. 5. Om befordring mellem hjem og undervisningsinstitution eller skole gælder reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 340 af 12. juli 1983 om befordring af voksne, der modtager specialundervisning.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 14. Klage over amtsrådets - i Frederiksberg kommune kommunalbestyrelsens - afgørelser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse indbringes for Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler m.v., af de myndigheder, organisationer eller personer, som afgørelsen angår. Direktoratets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

Bestemmelse 1991 25075 Valid

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober 1987. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 341 af 29. maj 1987 om specialundervisning for voksne.

Stk. 2. Direktoratet for Folkeoplysning, frie Grundskoler m.v. kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Undervisningsministeriet, den 7. september 1987

P.M.V.

Helge Thomsen

/Svend Bruun

Bestemmelse 1991 25075 Valid

Bestemmelser om gennemførelse af specialundervisning for stave-/læseretarderede menige og konstabelelever

Ref.: a. Kulturministeriets lovbekendtgørelse nr. 473 af 20. juni 1991. b. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 584 af 7. september 1987.

Bilag: 1. Ref. a. 2. Ref. b.

Erstatter: FKOBST P.180-6 af DEC 1976.

FORMÅL

1. Bestemmelsen har til formål at fastsætte retningslinier for gennemførelsen af specialundervisning for stave-/læseretarderede værnepligtige menige og konstabelelever.

OMFANG

2. Undervisningen er frivillig, og der vil kunne stilles gennemsnitligt 1 time pr. uge - dog maksimalt 40 timer pr. år - til rådighed for specialundervisning inden for normal tjenestetid på betingelse af, at den pågældende binder sig til at gennemføre mindst samme timetal i fritiden ved samme lærer og på samme undervisningssted.

GENNEMFØRELSE

3. Den praktiske tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen gennemføres i henhold til ref. a. og b.

4. Den opsøgende og diagnosticerende virksomhed varetages af Forsvarets Center for Lederskab, Psykologisk Afdeling (FCL/PSA) og sker på grundlag af de resultater, de værnepligtige/konstabeleleverne har opnået ved Militærpsykologiske prøver.

5. Tjenestestedscheferne er ansvarlige for, at diagnosticeringsresultatet fra FCL/PSA sammen med relevant specialundervisningstilbud meddeles den stave-/læseretarderede. Dette sker efter aftale med vedkommende lokale amtskommunale myndighed og de i amtskommunen virkende oplysningsforbund og andre private initiativtagere. Tjenestestederne sender en opgørelse til FCL/PSA over det personel, som har modtaget tilbuddet om specialundervisning.

6. Tjenestestedernes undervisningslokaler og undervisningsmateriel vil efter aftale mellem de etablissementsforvaltende myndigheder og de amtskommunale myndigheder kunne stilles til rådighed for gennemførelse af fritidsundervisning.

7. Der vi kunne afholdes udgifter til indskrivningsgebyr for deltagelse i specialundervisningen.

8. Såfremt en værnepligtig/konstabelelev forflyttes, og vedkommende af denne årsag ikke kan gennemføre specialundervisningen ved samme undervisningssted, påhviler det tjenestestedet at medsende prøveresultatet samt en udtalelse fra tidligere speciallærer om hidtil opnåede resultater således, at der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for aftale om fortsat specialundervisning.

SAGSBEHANDLENDE AFDELING

9. Personelstabens Forhandlings-, Uddannelses- og Adjudanturafdeling (PSU) er sagsbehandlende afdeling.

Telefonisk henvendelse kan ske til PSU kontrolpunkt.

E.B.

Arvid Sørensen

Kontreadmiral

Chef for Personelstaben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →