Bestemmelser vedrørende opbevaring, forsendelse og bortkomst af identitetskort til forsvarets personel
Statutory Text (2 Articles)
Bestemmelser vedrørende opbevaring, forsendelse og bortkomst af identitetskort til forsvarets personel
Erstatter: FKOBST P.404-4, MAR 1974.
1. Nærværende Forsvarskommandobestemmelse (FKOBST) fastsætter i tilknytning til FKOBST 404-1 militære sikkerhedsbestemmelser for opbevaring, forsendelse og tilintegørelse af identitetskort til forsvarets personel. Endvidere fastsættes bestemmelser for opbevaring af prægestempler og lamineringsfolie, samt bestemmelser vedrørende efterforskning og indberetning m.v. i tilfælde af bortkomst.
2. Det påhviler de kortudstedende myndigheder at meddele personellet gældende sikkerheds- og opbevaringsbestemmelser.
OPBEVARING
3. Udfyldte identitetskort, kortformularer og prægestempler opbevares under iagttagelse af almindelige sikkerhedsforskrifter gældende for klassifikationsgraden »TIL TJENESTEBRUG«. Lamineringsfolie opbevares som for FORTROLIGT materiale foreskrevet.
FORSENDELSE
4. Ved forsendelse af et større antal udfyldte kort og kortformularer skal dette ske som for FORTROLIGT materiale.
TILINTEGØRELSE AF IDENTITETSKORT M.M.
5. Anullerede udfyldte kort og kopier brændes/makuleres snarest af en officer, idet tilintetgørelsesbevis udfærdiges og opbevares ved den personelforvaltende/kortudstedende myndighed i 10 år. På tilintetgørelsesbeviset anføres personnumre for de tilintetgjorte kort.
FORHOLD VED BORTKOMST AF IDENTITETSKORT
6. Ved bortkomst af identitetskort afgives ufortøvet melding til nærmest foresatte chef, der straks foretager den fornødne efterforskning.
Bortkomsten indberettes umiddelbart til den personelforvaltende (kortudstedende) myndighed.
7. Såfremt der er vished for eller mistanke om, at der i forbindelse med bortkomsten måtte foreligge efterretnings- eller sikkerhedsmæssige momenter i sagen, indberettes samtidigt direkte til Forsvarets Efterretningstjeneste. Indberetningen skal bl. a. indeholde oplysninger om
a. Identitetskortets udstedelsesdato.
b. Indehaverens personnummer, grad og fulde navn.
c. Hjemstedsadresse.
d. En belysning af de nærmere omstændigheder ved kortets bortkomst, herunder oplysning om senest konstaterede tilstedeværelse.
SAGSBEHANDLENDE AFDELING
8. Personelstabens Forhandlings,- Uddannelses- og Adjudanturafdeling (PSU) er sagsbehandlende afdeling.
Telefonisk henvendelse til lokal 3555.
E.B.
Arvid Sørensen
Kontreadmiral
Chef for Personelstaben
FORDELING: Standardfordeling
Ingen