FKOBST 152-1. Bestemmelser for flyvning med militære luftfartøjer. Lufttrafikregler m.v.

FKOBST 152-1. Bestemmelser for flyvning med militære luftfartøjer. Lufttrafikregler m.v.

FKOBST 152-1 JAN 1991

BESTEMMELSER FOR FLYVNING MED MILITÆRE LUFTFARTØJER.

LUFTTRAFIKREGLER M.V.

Ref.: Lov nr. 252 af 10 JUN 1960, »Lov om luftfart« med senere ændringer, kapitel 15, »Militær og anden ikke erhvervsmæssig statsluftfart«.

Tillæg: Definitioner.

Erstatter: FKOBST FSB 152-1 af NOV 1986 (3. udg., rev.).

AFSNIT I

GENERELT

FORMÅL

1. Formålet med denne FKOBST er i henhold til ref. at fastsætte i hvilket omfang de i »Lov om luftfart« og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter får anvendelse på danske militære luftfartøjer og i militær luftfart i øvrigt.

INDHOLD

2. Indholdet i nærværende FKOBST er generelt identisk med de af civile danske luftfartsmyndigheder udstedte bestemmelser og forskrifter, men redigeret efter forsvarets interne behov og indeholdende bestemmelser dækkende særlige militære forhold, der ikke omfattes af andre civile bestemmelser m.v.

GYLDIGHED

3. Bestemmelsen gælder for al flyvning med danske militære luftfartøjer og for udenlandske militære luftfartøjer under operativ kontrol af dansk militær myndighed samt for udenlandske militære luftfartøjer, der af Forsvarskommandoen (FKO) har opnået tilladelse til at udføre flyvninger over dansk territorium.

Såfremt der af civile danske myndigheder måtte være fastsat bestemmelser for flyvning over Grønlands og Færøernes territoriale område, som enten strider imod, er strengere end, eller supplerer det heri fastsatte, skal disse følges: idet dog udførelsen af særlige opgaver kan ske efter supplerende bestemmelser tilpasset opgavens art og godkendt af Flyvertaktisk Kommando.

Såfremt en stat for eget territorium har fastsat og kundgjort bestemmelser, der er strengere end eller supplerer det heri fastsatte, skal sådanne bestemmelser følges inden for det pågældende territorium.

I tilfælde, hvor en fremmed stat har kundgjort bestemmelser, der direkte strider imod det heri fastlagte, indhentes via Flyvertaktisk Kommando (FTK) FKO stillingtagen til flyvning over sådant territorium.

DETAILBESTEMMELSER

4. FTK vil i overensstemmelse med det heri fastlagte udgive nødvendige detailbestemmelser.

AUTORISATION

5. a. For enhver flyvning skal foreligge en autorisation.

For ethvert luftfartøj, der skal udføre en flyvning, skal der være udpeget en luftfartøjschef samt det for luftfartøjstypen og flyvningens sikre gennemførelse nødvendige antal besætningsmedlemmer.

Forsvarets luftfartøjer må føres af uddannede piloter tjenstgørende i forsvaret samt af personer, der af Chefen for Flyvertaktisk Kommando (CH/FTK) er meddelt særlig tilladelse hertil.

Som luftfartøjschef må autoriseres piloter, der har kvalificeret sig i overensstemmelse med de for den pågældende luftfartøjstype og mission fastsatte krav, og for hvem gyldig godkendelse til lufttjeneste efter helbredsundersøgelse foreligger.

Som besætningsmedlem må autoriseres personel, der af FTK er meddelt status som sådan, og for hvem gyldig godkendelse til lufttjeneste efter helbredsundersøgelse foreligger.

Såfremt der er behov for at lade personel ud over besætningsmedlemmer deltage i flyvninger, hvis formål ikke alene er transport, udpeges disse efter nærmere af FTK fastsatte retningslinier. Dette personel skal i autorisationen anføres som overtallige besætningsmedlemmer og betragtes som besætningsmedlemmer.

FTK kan give tilladelse til, at der medfølger passagerer på flyvninger, hvis formål ikke alene er transport, men som i princippet ikke afviger fra transportflyvninger.

b. Beføjelse til inden for eget myndighedsområde at autorisere flyvning tillægges CH/FTK og chefer for flyvestationer, Flyveskolen, eskadrillerne 721-730, Hærens Flyvetjeneste samt Søværnets Flyvetjeneste. De anførte chefer kan delegere autorisationsbeføjelser til udpegede luftfartøjschefer ved kommandoen/enheden.

Autorisation til en flyvning må kun meddeles, når den autoriserende officer er overbevist om, at flyvningen kan gennemføres på fuldt forsvarlig vis, samt at luftfartøjschefen er behørigt instrueret om udførelsen af den pålagte opgave.

Før autorisation gives, skal den autoriserende officer sikre sig, at alle forhold, som har betydning for flyvningens gennemførelse, er i overensstemmelse med gældende bestemmelser, herunder besætningens egnethed, vejrforholdene etc.

6. Personer uden status som besætningsmedlem må ikke medfølge på flyvninger, med mindre en helbredsundersøgelse i overensstemmelse med de neden for fastsatte krav har godtgjort, at de hermed forbundne påvirkninger må formodes ikke at indebære helbredsmæssig risiko for den pågældende.

Krav til helbredsundersøgelser opdeles i følgende tre kategogier

- Kat. A . Ingen flyvemedicinsk undersøgelse er påkrævet, når flyvningen skal foregå under l5.000 fod kabinehøjde, eller når de accelerative påvirkninger ligger inden for +3 Gz og -1 Gz.

- Kat. B . Flyvemedicinsk undersøgelse ved en af flyvevåbnets sanitetssektioner, omfattende elektrokardiogram (EKG) samt røntgen af brystkasse (Thorax) eller normalt gennemlysningsresultat foretaget inden for 6 måneder før flyvning finder sted, kræves når kabinehøjden under flyvning kan overstige l5.000 fod eller den accelerative påvirkning kan overstige +3 Gz eller gå under -l Gz.

- Kat. C . Undersøgelse som under Kat. B samt træning i undertrykskammer kræves for personel, der regelmæssigt beordres til at deltage i flyvning, hvor kabinehøjden kan overstige 15.000 fod og de accelerative påvirkninger kan overstige +3 gz eller gå under -1 Gz.

ANSVAR OG PLIGTER

7. Luftfartøjschefen, der er højeste myndighed ombord, er ansvarlig for sikker manøvrering og navigering såvel på jorden eller vandet som i luften samt for luftfartøjets føring i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Det luftfartøjschefen pålagte ansvar for navigering kan under flyvning overdrages til anden kompetent myndighed, såfremt særlige bestemmelser herfor måtte være givet.

8. Ethvert besætningsmedlem er ansvarlig for den korrekte og sikre udførelse af den pålagte opgave.

Ethvert besætningsmedlem, der ikke er ved helbredsmæssig velbefindende, skal omgående meddele dette til luftfartøjschefen/autoriserende myndighed, og vedkommende må ikke deltage i den pågældende flyvning som besætningsmedlem.

Ethvert besætningsmedlem, som har været syg eller udsat for en ulykke, skal meddele dette til den autoriserende myndighed samt indhente fornyet flyvetilladelse hos den stedlige flyverlæge, inden deltagelse i flyvning må genoptages.

Ethvert besætningsmedlem er personligt ansvarlig for, at foreskrevne helbredsundersøgelser gennemgås til de fastlagte tider.

Enhver lægelig forskrift, der gives som en betingelse for deltagelse i flyvning, skal nøje følges (f.eks. bæring af briller, karantæne efter gennemgang af visse prøver og særlige øvelser).

BRUG AF MEDIKAMENTER M.V .

9. Intet flyvebesætningsmedlem må deltage i lufttjeneste, hvis vedkommende er under behandling med eller har indtaget medikamenter, herunder narkotiske midler, som efter lægens skøn formodes at nedsætte dueligheden til at forrette tjeneste. Ligeledes er det forbudt flyvebesætningsmedlemmer at forrette lufttjeneste, såfremt vedkommende er under indflydelse af alkohol.

HENSYN

10. Under al flyvning skal hensyn først og fremmest tages til menneskeliv og sikkerhed samt derefter i videst muligt omfang til materiellets bevarelse.

Ved planlægning og udførelse af en flyvning skal drages omsorg for, at flyvningen bliver til så ringe ulempe for befolkningen som muligt. Hvor det er foreneligt med flyvningens hensigt, skal særlige hensyn tages ved overflyvning af miljøfølsomme områder.

Et luftfartøj må ikke føres på skødesløs eller hensynsløs måde, således at andres liv eller ejendom udsættes for fare.

En formationsfører har pligt til at manøvrere og navigere således, at de øvrige luftfartøjschefer i formationen kan føre deres luftfartøj på en måde, der tilgodeser ovennævnte hensyn.

AFVIGELSE

11. Under udførelse af en flyvning kan det i tilfælde af en nødsitiation eller i den hensigt at hindre en nødsituation i at opstå - blive nødvendigt at afvige fra givne bestemmelser.

Beslutning om at foretage sådanne afvigelser kan træffes af luftfartøjschefer, af en myndighed med tillagte autorisationsbeføjelser eller af vedkommende kontrollerende myndighed, alle inden for eget ansvarsområde. Såfremt en luftfartøjschef måtte blive anvist sådanne afvigelser, er han pligtig at følge disse i mulig udstrækning.

Såfremt en luftfartøjschef under flyvning tilsigtet eller utilsigtet har eller mener at have foretaget afvigelser fra en given autorisation eller andre bestemmelser for flyvning, skal dette snarest efter flyvningens afslutning meddeles den autoriserende myndighed.

Hvis en luftfartøjschef ikke mener at burde følge de af en kontrollerende myndighed givne anvisninger, skal luftfartøjschefen anmode om anden anvisning samt om nødvendigt oplyse grunden hertil.

VALG AF REGLER

12. Føringen af et luftfartøj under flyvning kan finde sted i overensstemmelse med

a. Visuelle flyveregler (VFR) eller

b. Instrumentflyveregler (IFR).

FORBEREDELSE TIL FLYVNING

13. Forinden en flyvning påbegyndes, skal luftfartøjschefen gøre sig bekendt med alle tilgængelige oplysninger, der er af betydning for den pågældende flyvning, herunder valg af flyveregler (VFR/IFR), ligesom han skal sikre sig korrekt udfyldelse og afsendelse af flyveplan.

Forberedelse til flyvning - der ikke skal foregå i umiddelbar nærhed af en flyveplads samt ved alle IFR-flyvninger - skal omfatte en omhyggelig gennemgang af aktuelle og forventede vejrforhold på ruten, destinationen og for den/de valgte alternative flyvepladser samt beregning af den til gennemførelse af flyvningen nødvendige brændstofmængde/-reserve. Forberedelse til flyvning omfatter også gennemgang af relevante NOTAMs m.v.

Det påhviler luftfartøjschefen at sikre sig, at luftfartøjets besætning er såvel fagligt som helbredsmæssigt i stand til at løse den pålagte opgave.

Luftfartøjschefen skal instruere besætningsmedlemmer og/eller passagerer om de i forbindelse med flyvningens udførelse relevante forhold.

Luftfartøjschefen skal endvidere sikre sig, at luftfartøjet er behørigt klarmeldt til lufttjeneste samt således udstyret, at den pålagte opgave kan løses, ligesom han skal forvisse sig om, at sikkerheds- og nødudstyr er i orden og til stede i fornødent omfang.

FLYVNING

14. Såfremt der under flyvning konstateres forhold, der har eller må formodes at få indflydelse på luftfartøjets sikre manøvrering, skal luftfartøjet efter omstændighederne og luftfartøjschefens skøn bringes til landing på nærmeste egnede flyveplads.

Ved iagttagelse af nødsignaler eller ved erkendelse af, at et andet luftfartøj befinder sig i en nødsituation, gives øjeblikkelig melding herom, hvorefter luftfartøjschefen efter omstændighederne træffer sådanne foranstaltninger, der bedst tjener til at afhjælpe eller mindske følgerne af nødsituationen.

Når styringen af et luftfartøj overdrages til en anden, skal dette gøres på en sådan måde, at der ikke kan herske tvivl om, hvem der til enhver tid betjener styregrejerne.

Såfremt der under flyvning observeres vejrforhold, der kan betegnes som farlige for flyvning, skal melding herom snarest afgives med henblik på videregivelse til vejrtjenesten.

Luftfartøjschefen kan under flyvning tillade tobaksrygning i de luftfartøjstyper, der af Flyvematerielkommandoen (FMK) er godkendt hertil. Rygning kan dog ikke tillades under ophold på jorden eller vandet, under start og landing, samt hvor ilt anvendes.

EFTER FLYVNING

15. Luftfartøjschefen er efter flyvning ansvarlig for, at de foreskrevne dokumenter udfyldes. Ligeledes er han ansvarlig for at rapportere uregelmæssigheder, tekniske defekter, lufttrafikhændelser og flyvetildragelser, som måtte være sket under flyvning. (Se også Afsnit I, pkt. 11, stk. 3).

Under ophold på fremmed plads skal luftfartøjschefen påse, at luftfartøjet bliver underbragt forsvarligt og betjent forskriftmæssigt.

Har et hvilket som helst flyvebesætningsmedlem under flyvning været fysisk eller psykisk indisponeret, påhviler der vedkommende pligt til at afgive melding herom til den autoriserende myndighed.

FLYVEOPVISNINGER M.V.

16. Flyveopvisninger og opvisninger i faldskærmsudspring arrangeret af forsvarets enheder skal finde sted i henhold til de bestemmelser, som FTK har fastlagt herfor.

Såfremt der i sådanne arrangementer indgår civil deltagelse, må denne alene foregå inden for rammerne af de civile bestemmelser, som certifikatindehaveren er underkastet i forbindelse med udøvelse af aktiviteten.

17. Flyveopvisning og opvisning i faldskærmsudspring arrangeret i civilt regie, og hvor forsvaret deltager med udførelse af flyvning eller faldskærmsudspring, skal finde sted i overensstemmelse med de af Statens Luftfartsvæsen (SLV) for arrangementet givne betingelser. Såfremt der af forsvarets myndigheder er udgivet strengere bestemmelser for den aktivitet, der skal udføres, vil disse være gældende.

DISPENSATION

18. Dispensation fra de heri fastlagte bestemmelser kan alene gives af FKO samt af FTK, når særlige operative hensyn taler herfor.

19. Regler for dispensation fra bestemmelser for flyvning skal i hvert enkelt tilfælde være indeholdt i disse.

AFSNIT II

REGLER FOR LUFTFARTØJSTRAFIK

FLYVEHØJDER

1. Luftfartøjer må ikke føres i højder lavere end 2000 fod, lette fly og helikoptere dog 1000 fod, over den højeste hindring beliggende inden for en radius af 600 meter fra luftfartøjet, undtagen hvor det er nødvendigt for start, indflyvning eller landing, eller hvor dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation.

2. FTK vil af flyvesikkerhedsmæssige og miljømæssige hensyn fastsætte særlige regler for hastigheder med jetkampfly ført i højder lavere end 3000 fod over jorden eller vandet.

LAVFLYVNING

3. Lavflyvning må kun foretages, når autorisation hertil foreligger og må ikke udføres over byer, bymæssig bebyggelse, beboede campingpladser eller menneskemængde i fri luft.

4. Lavflyvning med helikoptere og lette fly i højder lig med eller højere end 500 fod AGL uden for de i pkt. 3 nævnte områder, er ikke underkastet særlige lavflyvningsbegrænsninger, når flyvning herudover sker i en højde, som i tilfælde af en kritisk situation vil tillade, at landing kan ske uden unødvendig fare for personer eller ejendom på jorden eller vandet.

5. Lavflyvning med lette danske fly og helikoptere må om dagen udføres i højder lig med eller højere end 300 fod AGL/ASL i områder og på ruter, som er godkendt af pågældende flyvestationschef. Såfremt flyvehastigheden er mindre end 150 knob, kan højden på ruter godkendt af FTK nedsættes til 150 fod AGL/ASL.

Lavflyvning om natten med helikoptere over åbent vand i områder godkendt af en flyvestationschef/SVF helikoptergruppeleder kan udføres i højder lig med eller højere end 300 fod ASL.

FTK kan udgive bestemmelser for flyvning til hoverhøjde, hvor særlige operative eller træningsmæssige hensyn taler herfor.

6. Terrænflyvning med lette fartøjer kan udføres om dagen inden for forsvarets faste skyde- og øvelsesområder, når flyvehastigheden er under 150 knob, og luftfartøjet ved sådanne hastigheder er fuldt manøvredygtigt. Terrænflyvning uden for forsvarets faste skyde- og øvelsesområder må kun finde sted efter FTK detaljerede bestemmelser og efter underretning af den lokale politimyndighed.

7. Lavflyvning med andre luftfartøjer end helikoptere og lette fly må alene udføres ad ruter, der af chefen for en flyvestation, og i Grønland af føreren af luftgruppen, er godkendt hertil. Lavflyvning kan finde sted i højder lig med eller højere end 500 fod AGL/ASL om natten 1000 fod - over den højeste hindring beliggende inden for en radius af 600 m fra luftfartøjet.

8. Lavflyvning i højder lig med eller højere end 300 fod AGL/ASL over den højeste hindring inden for en radius af 600 m fra luftfartøjet må om dagen udføres

- i lavflyvningsområder, der af FTK er godkendt hertil,

- ad lavflyvningsruter, der er etableret af FTK, og hvor bestemmelser for disses anvendelse er fastsat.

9. Lavflyvning i højder lig med eller højere end 100 fod ASL kan om dagen udføres over åbent vand indtil 2 km fra en kystlinie samt inden for særlige øvelsesområder, der grænser op til en kystlinie, efter retningslinier fastsat af FTK.

Helikoptere kan om natten indtil 2 km fra en kystlinie under anvendelse af radar og radarhøjdemåler i kortere perioder flyve i 100 fod ASL i forbindelse med udførelse af

- torpedosporing og

- specielle taktiske flyvninger.

MARCHHØJDER

10. Marchhøjder for en flyvning eller en del af en flyvning angives i

a. Flyveniveauer ved flyvning i eller over lavest anvendelige flyveniveau eller, hvor en gennemgangshøjde er fastsat, ved flyvning over gennemgangshøjden.

b. Højde over havet (altitude) ved flyvning under lavest anvendelige flyveniveau eller, hvor en gennemgangshøjde er fastsat, ved flyvning i eller under gennemgangshøjden.

FKO kan i særlige tilfælde fastsætte andre regler.

FLYVEHØJDER UNDER ANGREBSØVELSER

11. Angrebsøvelser mod mål på jorden eller i luften må kun udføres i det omfang og under iagttagelse af de begrænsninger, der er foreskrevet for hver enkelt øvelse, og kun hvor dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation.

12. Minimum flyvehøjden ved angrebsøvelser fastsættes af FTK, idet fly under sådanne øvelser ikke må flyve lavere end 500 fod AGL, medmindre angrebsmålene ligger inden for lavflyvningsområder eller på lavflyvningsruter. Inden for militært område er minimum flyvehøjden 300 fod AGL. Ligger angrebsmålene inden for jordmålsskydeområder, er minimum flyvehøjden 50 fod AGL i forbindelse med selve angrebet.

FLYVEHØJDER UNDER REKOGNOSCERINGS- OG FISKERIINSPEKTIONSFLYVNINGER

13. For taktiske rekognoscerings- og fiskeriinspektionsflyvninger over åbne havområder kan 100 fod ASL - for helikoptere dog 50 fod ASL - tillades om dagen under den egentlige identifikationsfase. Om natten vil minimumshøjden for helikoptere være 100 fod ASL under identifikationsfasen. Ved direkte overflyvning af målet er minimum flyvehøjden 500 fod ASL.

MAKSIMALE TILLADTE FLYVEHØJDER

14. Jetkampfly må ikke flyve uden, at piloten kan forsynes med ilt.

FTK/FMK kan dog i forbindelse med eengangsflyvning dispensere herfra.

Luftfartøjer uden iltforsyning må flyve i højder op til flyveniveau 100, idet dog flyvning op til flyveniveau 130 kan tillades i maksimalt 30 minutter, såfremt særlige forhold nødvendiggør dette.

Luftfartøjer uden kabinetryk, men med pressure breathing, må flyve i højder op til flyveniveau 420.

Luftfartøjer med kabinetryk og pressure breathing må flyve i højder op til flyveniveau 500.

FLYVEHØJDER UNDER SIMULERET INSTRUMENTFLYVNING

15. Simuleret instrumentflyvning skal udføres i højder over 2000 fod AGL, lette luftfartøjer dog 1000 fod AGL. Undtaget herfra er

- øvelser i instrumentindflyvning, der som sådan afbrydes i den for den foreskrevne procedure fastsatte minimumshøjde dog altid senest i 200 fod AGL, samt

- øvelser i simuleret instrumentflyvning med luftfartøjer med dobbeltstyringsanordning, hvori en elev øver simuleret instrumentflyvningsstart, -indflyvning og -landing.

KUNSTFLYVNING/ANGREBSØVELSER

16. Kunstflyvning samt angrebsøvelser, der ved definition kan karakteriseres som kunstflyvning, må udføres under iagttagelse af sådanne begrænsninger, der måtte være foreskrevne for hver enkelt luftfartøjstype.

Kunstflyvning/angrebsøvelser må ikke udføres på en sådan måde, at anden lufttrafik udsættes for fare eller ulempe.

Kunstflyvning/angrebsøvelser i kontrolleret luftrum må kun udføres med tilladelse fra vedkommende flyvekontrolenhed.

Med mindre CH/FTK har givet særlig tilladelse, må kunstflyvning/angrebsøvelser ikke udføres over tæt bebyggelse, over menneskemængde i fri luft eller under IMC.

NEDKASTNING OG UDSPREDNING

17. Intet må nedkastes eller udspredes fra et luftfartøj, med mindre autorisation hertil foreligger, samt at det i øvrigt finder sted

i overensstemmelse med oplysninger, råd og/eller klarering fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

SLÆBEFLYVNING

18. Ingen genstand må slæbes efter et luftfartøj, med mindre dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation. Bortset fra start, kast eller landing må slæbet på intet tidspunkt være lavere end 500 fod over højeste hindring inden for en radius af 600 meter fra luftfartøjet.

Oplysning om slæbets art samt afstand fra slæbefly angives i flyveplanen.

FALDSKÆRMSUDSPRING

19. Faldskærmsudspring, bortset fra spring i nødsituation, må kun foretages, når CH/FTK tilladelse foreligger.

Inden for kontrolleret luftrum skal tillige klareringer fra pågældende lufttrafiktjenesteenhed følges. Inden for rådgivningsluftrum og trafikinformationszoner bør afgivne råd og oplysninger iagttages.

OVERLYDSFLYVNING

20. Flyvning med hastigheder lig med eller større end lydens hastighed må kun udføres i områder, der ved angivelse af såvel horisontale som vertikale grænser fastsættes af FTK efter forud indhentet godkendelse ved FKO.

Overlydsflyvning må herudover kun foretages, når løsning af en beordret operativ opgave af anden end øvelsesmæssig art nødvendiggør dette.

FORMATIONSFLYVNING

21. Formationsflyvning må kun udføres, når dette i hvert enkelt tilfælde er anført i forbindelse med en autorisation, eller hvor særlige bestemmelser herfor er fastlagt. Se i øvrigt Afsnit I, pkt.

10, stk. 4.

SIMULERET INSTRUMENTFLYVNING

22. Simuleret instrumentflyvning må udføres, når en af følgende betingelser er opfyldt

a. Når luftfartøjet er udstyret til dobbeltstyring, begge sæt styregrejer er besat og den ene pilot kan fungere som sikkerhedspilot og som sådan kan betjene det ene sæt styregrej. Sikkerhedspiloten skal have tilstrækkeligt udsyn fremefter og til begge sider eller stå i forbindelse med en kvalificeret observatør, placeret på et sådant sted i luftfartøjet, at hans synsfelt supplerer sikkerhedspiloten på tilfredsstillende måde.

b. Når luftfartøjet kan overvåges og dirigeres effektivt af en formationsfører i et andet luftfartøj. En sådan formation må kun bestå af to (2) luftfartøjer.

c. Når luftfartøjet udfører indflyvningsprocedurer inden for et terminalområde eller kontrolzone og har opnået tilladelse hertil af vedkommende flyvekontrolenhed.

LANTERNEFØRING

23. I tiden fra solnedgang til solopgang skal alle luftfartøjer under flyvning og alle luftfartøjer, som manøvrerer på et flyvefelt (manøvreområde) - ud over antikollisionslys, der også vises i tiden mellem solopgang og solnedgang - føre de i MIL/AIP beskrevne positionslys.

Det kan dog tillades, at en luftfartøjschef slukker eller reducerer styrken af ethvert blinkende lys, hvis sådant lys

- påvirker føringen af luftfartøjet, eller

- blænder iagttagere uden for luftfartøjet.

I tilfælde, hvor FTK har bestemt, at forsvarets luftfartøjer af særlige grunde ikke fører antikollisionslys eller positionslys, skal berørte lufttrafiktjenesteenheder og civile luftfartsmyndigheder underrettes herom med oplysning om tid og sted for flyvningernes udførelse.

BEGRÆNSNINGER I LUFTRUMMETS BENYTTELSE

24. Flyvning må ikke finde sted i luftområder, der er behørigt bekendtgjort som forbudt område.

Flyvning i luftområde, der er behørigt bekendtgjort som restriktionsområde må kun finde sted, når de herfor nærmere angivne betingelser overholdes.

Flyvning i luftområde, der er behørigt bekendtgjort som fareområde, må kun finde sted i tilfælde, hvor luftfartøjets tilstedeværelse er påkrævet i forbindelse med den virksomhed, der foregår i det pågældende område, eller når herfor nærmere angivne betingelser overholdes.

FLYVNING I NÆRHEDEN AF ANDRE LUFTFARTØJER

25. I den hensigt at forebygge sammenstød skal et luftfartøj eller en formation af luftfartøjer manøvreres på en sådan måde, at der ikke opstår fare for kollision.

VIGEPLIGT

26. Når to luftfartøjer nærmer sig hinanden, skal det, der ikke har vigepligt, holde sin styrede kurs og fart.

Hverken denne eller andre bestemmelser i lufttrafikreglerne fritager dog fartøjschefen for pligten til at foretage sådanne manøvrer, der bedst tjener til undgåelse af sammenstød.

Et luftfartøj, der i henhold til ovenstående regler skal vige for et andet, må ikke passere over, under eller foran dette, medmindre det sker i betryggende afstand.

a. Mødende luftfartøjer . Når to luftfartøjer styrer modsatte eller næsten modsatte kurser, og der er fare for sammenstød, skal begge ændre deres kurs til højre.

b. Luftfartøjer på skærende kurser . Når to luftfartøjer i samme eller omtrent samme højde styrer kurser, som skærer hinanden, er det luftfartøj, som har det andet på sin højre side, vigepligtig. Fra denne regel gælder dog følgende undtagelser

(1) Kraftdrevne luftfartøjer tungere end luft skal vige for luftskibe, svæveplaner, dragefly og balloner.

(2) Luftskibe skal vige for svæveplaner, dragefly og balloner.

(3) Svæveplaner og dragefly skal vige for balloner.

(4) Kraftdrevne luftfartøjer skal vige for luftfartøjer, der ses at slæbe andre luftfartøjer eller genstande.

c. Indhentning . Ved et indhentende luftfartøj forstås et luftfartøj, der nærmer sig et andet luftfartøj agterfra efter en linie, som danner en vinkel på mindre end 70 grader med sidstnævntes symmetriplan, d.v.s. i en sådan stilling i forhold til det indhentede luftfartøj, at det om natten vil være ude af stand til at se luftfartøjets venstre (bagbords) eller højre (styrbords) navigationslys.

Et indhentende luftfartøj har vigepligt og skal, hvad enten det stiger, går nedad eller flyver vandret, holde sig klar af det indhentede luftfartøj ved at ændre sin styrede kurs til højre. Ingen efterfølgende ændring i de to luftfartøjers stilling i forhold til hinanden fritager det indhentende luftfartøj for denne forpligtelse, før det har passeret og er fuldstændig klar af det indhentede luftfartøj.

d. Landing . Et luftfartøj under flyvning eller et luftfartøj, som manøvrerer på jorden eller vandet, skal vige for andre luftfartøjer, der er i færd med at lande eller foretage sidste del af indflyvning til landing.

Når to eller flere luftfartøjer, tungere end luft, nærmer sig en flyveplads for at lande, skal hvert af dem vige for ethvert andet, der befinder sig i lavere højde.

Luftfartøjer i lavere højde må ikke drage fordel af denne regel ved at skære ind foran eller indhente et andet luftfartøj, der foretager sidste del af indflyvning til landing. Mekanisk drevne luftfartøjer er dog pligtige at vige for svæveplaner.

e. Nødlanding . Et luftfartøj, hvis fører er vidende om, at et andet luftfartøj er tvunget til at lande, skal vige for et sådant luftfartøj.

f. Luftfartøjer på jorden . I tilfælde af risiko for kollision mellem to luftfartøjer under kørsel på flyvefeltet (manøvreområdet) på en flyveplads gælder følgende

(1) Når to luftfartøjer styrer modsatte eller næsten modsatte kurser, skal begge luftfartøjer standse og, såfremt det er muligt, ændre kurs til højre for at passere hinanden.

(2) Når to luftfartøjer styrer kurser, som skærer hinanden, har det luftfartøj, som har det andet på sin højre side, vigepligt.

(3) Et indhentende luftfartøj har vigepligt og skal holde sig klar af det indhentede luftfartøj.

FLYVEPLADSTRAFIK

27. Såfremt der på en flyveplads fungerer en flyvekontroltjeneste, skal der forud for manøvrer - der kan karakteriseres som flyvepladstrafik - indhentes klarering hertil fra vedkommende flyvekontrolenhed. Herudover er fartøjschefen pligtig til ved manøvrer på eller i nærheden af en flyveplads, at

- iagttage anden flyvepladstrafik med henblik på undgåelse af sammenstød,

- følge eller holde sig klar af trafik i landingsrunden,

- foretage alle drej til venstre under indflyvning til landing og efter start, medmindre anden instruktion er modtaget, samt

- lande og starte mod vinden, medmindre andet er foreskrevet af en lufttrafiktjenesteenhed eller luftfartsmyndighed.

Dog skal der benyttes den bane, som af vedkommende lufttrafiktjenesteenhed er fastsat som bane i brug, medmindre hensynet til sikkerheden medfører, at en anden bane må foretrækkes.

MANØVRERING PÅ VAND

28. Når to luftfartøjer eller et luftfartøj og et skib nærmer sig hinanden, og der er fare for sammenstød, skal luftfartøjer fortsætte med nødvendig hensyntagen til de foreliggende omstændigheder, herunder de pågældende skibes eller luftfartøjers begrænsede manøvremuligheder.

a. Mødende fartøjer . Et luftfartøj, der styrer lige imod eller næsten lige imod et andet luftfartøj eller et skib, skal ændre sin styrede kurs til højre således, at passende afstand holdes.

b. Fartøjer på skærende kurser . Et luftfartøj, som har et andet luftfartøj eller skib på sin højre side, skal vige således, at passende afstand holdes.

c. Indhentende . Et luftfartøj eller skib, som indhentes, skal holde sin kurs, og det luftfartøj eller skib, som indhenter, skal ændre sin styrede kurs således, at passende afstand holdes.

d. Landing og start . Luftfartøjer, som lander eller starter på/fra vandet, skal så vidt muligt holde passende afstand til alle skibe og undgå at hindre deres sejlads.

e. Andre regler . I områder inden for hvilke de internationale søvejsregler er i kraft, skal luftfartøjer på vandet foruden de heri fastlagte regler følge sådanne andre i de internationale søvejsregler indeholdte bestemmelser, som måtte være gældende i det konkrete tilfælde.

FLYVEPLAN OG MELDINGER

29. For enhver flyvning skal foreligge en flyveplan, der udfærdiges i overensstemmelse med de af FTK herfor givne bestemmelser, hvilket tilsvarende gælder for afgivelse af startmelding, ankomstmelding m.v.

OVERHOLDELSE AF FLYVEPLAN

30. Bortset fra sådanne tilfælde, hvor operativ indsats måtte gøre det nødvendigt, og særlige regler herfor er givet, skal luftfartøjer overholde gældende flyveplan eller pågældende del af gældende flyveplan, afgivet for en kontrolleret flyvning, med mindre en anmodning om ændring er blevet afgivet, og en klarering er modtaget fra vedkommende flyvekontrolenhed.

SIGNALER

31. Luftfartøjer, som observerer eller modtager et hvilket som helst af de i MIL/AIP anførte nød- og ilsignaler, skal træffe sådanne foranstaltninger, som betydningen af signalet måtte kræve.

Når sådanne signaler anvendes, skal de have den deri givne betydning. De må kun anvendes til de formål, hvortil de er bestemt og ingen andre signaler, der med sandsynlighed kan forveksles hermed, må anvendes.

KLARERINGER

32. Når et luftfartøj udfører kontrolleret flyvning i overensstemmelse med en modtaget klarering, er den kontrollerende flyvekontrolenhed ansvarlig for, at luftfartøjer holdes adskilt fra anden kontrolleret lufttrafik.

En klarering skal indhentes inden påbegyndelse af en kontrolleret flyvning, eller påbegyndelse af en del af en flyvning, der udføres som kontrolleret flyvning. Anmodning om klarering fremsættes normalt ved afgivelse af en flyveplan til en lufttrafiktjenesteenhed.

Såfremt en luftfartøjschef har anmodet om en klarering, der indebærer fortrinsret, skal der på vedkommende flyvekontrolenheds anmodning afgives en rapport, som redegør for nødvendigheden af en sådan fortrinsret.

Hvis det før start kan forventes, at flyvningen, hvis brændstofbeholdningen tillader dette og ændret klarering modtages, vil fortsætte til et andet bestemmelsessted end det i flyveplanen angivne, skal lufttrafiktjenesten gøres opmærksom på dette, ved at der i flyveplanen tilføjes oplysninger om den ændrede flyvevej og det nye bestemmelsessted.

POSITIONSRAPPORTER

33. Tidspunkt for og marchhøjde ved passage af ethvert fastlagt rapportpunkt(er) eller rapporteringslinie(r), samt sådanne oplysninger, som måtte være forlangt, afgives snarest muligt til berørte lufttrafiktjenesteenhed. I mangel af sådanne rapportpunkt(er) eller rapporteringslinie(r) skal positionsrapporter afgives med de tidsintervaller, som måtte være fastsat.

OPHØR AF KONTROL

34. Når en luftfartøjschef under en kontrolleret flyvning ikke længere ønsker flyvningen behandlet som en kontrolleret flyvning, og dette ikke er i strid med andre bestemmelser, skal luftfartøjschefen snarest foranledige dette meddelt til vedkommende flyvekontrolenhed.

RADIOFORBINDELSE

35. Et luftfartøj, som udfører en kontrolleret flyvning, skal opretholde uafbrudt lyttevagt på den foreskrevne radiofrekvens og efter behov etablere to-vejs radioforbindelse med pågældende flyvekontrolenhed, med mindre andet er foreskrevet.

SVIGTENDE RADIOFORBINDELSE

36. Såfremt svigtende radioforbindelse udelukker overholdelsen af Afsnit II, pkt. 35, og det pågældende luftfartøj indgår som flyvepladstrafik på en flyveplads, hvor tårnkontroltjeneste er etableret, skal der holdes udkig efter instruktioner, der måtte blive givet som visuelle signaler.

Såfremt svigtende radioforbindelse for en kontrolleret en route flyvning umuliggør at etablere forbindelse med relevant flyvekontrolenhed forholdes således

a. Under visuelle vejrforhold

(1) Fortsætte flyvningen under visuelle vejrforhold.

(2) Ved blinde transmissioner afgives positionsrapporter og hensigt.

(3) IFF/SIF mode/code for kommunikationsfejl aktiveres.

(4) Lande på nærmest beliggende egnede flyveplads.

(5) Hurtigst muligt melde landing til vedkommende flyvekontrolenhed.

b. Under instrumentvejrforhold eller når vejrforholdene er således, at det ikke anses for gørligt at fortsætte flyvningen under visuelle vejrforhold som under Afsnit II, pkt. 36.a. beskrevet, forholdes således

(1) Ved blinde transmissioner eller med andet luftfartøj som relæstation afgives positionsrapporter og hensigt.

(2) IFF/SIF mode/code for kommunikationsfejl aktiveres.

(3) Flyvningen fortsættes i overensstemmelse med gældende flyveplan til det for den påtænkte landingsflyveplads angivne navigationshjælpemiddel og, når det er påkrævet ifølge nedennævnte pkt. 36.b. (4), holde over dette hjælpemiddel indtil påbegyndelse af nedgang.

(4) Nedgang påbegyndes fra det ovenfor i pkt. 36.b. (3) angivne navigationsmiddel på det tidspunkt, som afviger mindst muligt fra det forventede indflyvningstidspunkt, der sidst er modtaget og kvitteret for.

Såfremt der ikke er modtaget eller kvitteret for et forventet indflyvningstidspunkt, påbegyndes nedgang på et tidspunkt, som afviger mindst muligt fra det forventede ankomsttidspunkt, der er angivet i den indleverede flyveplan og revideret i overensstemmelse med faktisk starttid og den del af flyvningen, som er forløbet indtil kommunikationsfejl opstod.

(5) Udførelse af normal instrumentindflyvningsprocedure, som foreskrevet for det pågældende navigationshjælpemiddel.

(6) Lande, hvis muligt, inden for 30 minutter efter det seneste af følgende tidspunkter

- Det beregnede tidspunkt, som fremgår af den gældende flyveplan, eller

- det forventede indflyvningstidspunkt, der sidst er modtaget, og for hvilket der er kvitteret.

37. LUFTTRAFIKTJENESTELUFTRUM. KLASSIFIKATION

--------------------------------------------------------------------- Adskil- Hastig- Krav om Klas- IFR/ lelse hedsbe- ---------------- se VFR sikres Tjeneste VMC minima græns- mellem Radio SSR Kla- kom. mode re- ring --------------------------------------------------------------------- Kun A1 Flyvekon- 3) Tovejs A+C Ja A IFR trafik troltje- neste. --------------------------------------------------------------------- B IFR A1 Flyvekon- Tovejs A+C Ja trafik troltje- neste. --------------------------------------------------------------------- B 1) VFR A1 Flyvekon- 8 km i el- Tovejs A+C Ja trafik troltje- ler over FL 100. 5 km un- der FL 100. Fri af skyer. --------------------------------------------------------------------- IFR IFR og Flyvekon Tovejs A+C Ja C IFR troltje- neste. IFR og VFR --------------------------------------------------------------------- VFR VFR og Flyvekon- 8 km i 250 KT Tovejs A+C Ja C IFR troltje- eller IAS un- neste for over FL der adskil- 100. FL 100. lelse til 5 km under IFR. FL 100. VFR/VFR: 1500 m ho- 2) Trafik- risontal informa- og 300 m tioner og vertikal undviger afstand rådgiv- fra skyer. ning ef- ter an- modning. --------------------------------------------------------------------- Adskil- Hastig- Krav om Klas- IFR/ lelse hedsbe- se VFR sikres Tjeneste VMC minima græns- ---------------- mellem ning Radio- SSR Kla- kom. mode re- ring --------------------------------------------------------------------- IFR IFR og Flyvekon- 250 KT Tovejs A+C Ja D IFR kontrol- IAS un- tjeneste. der FL Trafikin- 100. formatio- ner om VFR og 2) undvi- gerådgiv- ning efter anmod- ning. --------------------------------------------------------------------- D VFR Ingen Flyvekon- 8 km i 250 KT Tovejs Ja troltje- eller IAS un- neste. over FL der Trafik- 100. FL 100. informa- 5 km un- tioner der FL om IFR 100. og VFR 1500 m 2) samt und- horison- vigeråd- tal og givning 300 m efter an- verti- modning. kal af- stand fra skyer. --------------------------------------------------------------------- IFR IFR og Flyvekon- 250 KT Tovejs A+C Ja E IFR troltje- IAS un- neste. der Trafikin- FL 100. forma- tioner om VFR i 2) muligt omfang. --------------------------------------------------------------------- E VRF Ingen Flyvein- 8 km i el- 250 KT Nej forma- ler over IAS un- tions- FL 100. der tjeneste 5 km un- FL 100. Trafikin- der FL forma- 100. tioner i 1500 m ho- 2) muligt risontal omfang. og 300 m vertikal afstand fra skyer. --------------------------------------------------------------------- Adskil- Hastig- Krav om Klas- IFR/ lelse hedsbe- se VFR sikres Tjeneste VMC græns- ---------------- mellem minima ning Radio SSR Kla- kom. mode re- ring --------------------------------------------------------------------- F IFR IFR og Flyveråd- 250 KT Tovejs A+C Nej IFR givnings- IAS un- tjeneste. der FL Flyvein- 100. forma- tionstje- 2) neste. --------------------------------------------------------------------- VFR Ingen Flyvein- 8 km i el- 250 KT Nej forma- ler over IAS un- tions- FL 100. der tjene- 5 km un- FL 100. ste. der FL 100. 1500 m ho- 2) risontal og 300 m vertikal afstand fra skyer. ------------------- F I eller un- 1) der 900 m (3000 FT) MSL eller 300 m (1000 FT) over terræn afhængig af, hvilken der 2) er højest: 5 km fri af skyer 250 KT og med IAS. jordsigt. 3 km fri 140 KT af skyer IAS og med jordsigt. --------------------------------------------------------------------- Adskil- Hastig- Krav om Klas- IFR/ lelse hedsbe- se VFR sikres Tjeneste VMC græns- ---------------- mellem minima ning Radio SSR Kla- kom. mode re- ring --------------------------------------------------------------------- G IFR Ingen Flyvein- 250 KT Tovejs A+C Nej forma- IAS un- tionstje- der FL 100. neste. 2) --------------------------------------------------------------------- VFR Ingen Flyvein- 8 km i el- 250 KT Nej forma- ler over IAS un- tionstje- FL 100. der neste. 5 km un- FL 100. der FL 100. 1500 m 2) horison- tal og 300 m ver- tikal af- stand fra skyer. --------------------------------------------------------------------- G I eller under 900 m (3000 FT) MSL eller 300 m (1000 FT) over terræn afhængig af, hvilken der er højst: 5 km fri 250 KT af skyer IAS. og med jordsigt. 3 km fri 140 KT af skyer IAS og med jordsigt. ---------------------------------------------------------------------

1) Lufttrafiktjenesteluftrum klasse B og F anvendes ikke i Danmark.

2) Militær luftfart kan overskride de anførte maximale hastigheder, såfremt disse er uforenelige med luftfartøjstypen eller opgavens art. Militære luftfartøjer, der ikke følger de angivne maksimumshastig- heder, skal føres på en sådan måde, at der tages hensyn til den civile trafiks sikkerhed (»due regard« jf. ICAO CONV. article 3.d.).

3) Kampfly kan udføre VFR-flyvning over FL 195 (klasse A), i overens- stemmelser med de af FTK fastsatte bestemmelser herfor.

AFSNIT III

VISUELLE FLYVEREGLER (VFR)

GENERELT

1. Det er en betingelse, at lys- og sigtbarhedsforholdene er således, at luftfartøjets stilling i luften til enhver tid kan bestemmes ved anvendelse af ydre referencepunkter, samt at hindringer kan erkendes visuelt.

2. VFR-flyvning i perioderne for det borgerlige tusmørke kan finde sted efter de i skemaet for »dag« fastsatte minima. For fastlæggelse af det borgerlige tusmørke henvises til MET CENTER KARUP's sol op- og nedgangstabel.

3. VFR-flyvning udføres i henhold til nedenstående pkt. a. og b. anførte.

a. Luftrumsklasse D (kontrolzoner). Flyvning efter de visuelle flyveregler inden for en kontrolzone kan udføres, når skydækkehøjden er lig med eller bedre end 1500 fod AGL, og den meteorologiske sigt- barhed er lig med eller bedre end: 8 km/8 km dag/nat for jagerfly, 5 km/8 km dag/nat for øvrige luftfartøjer.

b. Luftrumsklasserne A, B, C, E, F, G og D (TMA).

--------------------------------------------------------------------- Luftrumsklasse B A C D E F G --------------------------------------------------------------------- Over 900 m I eller under (3000 FT) 900 m (3000 FT) MSL eller over MSL eller 300 m 300 m (1000 FT) (1000 FT) over over terræn, af- terræn afhængig hængig af, af, hvad der er hvad der er højest. højest. --------------------------------------------------------------------- Afstand fra Fri 1500 m horisontalt Fri af skyer og skyer af 300 m (1000 FT) verikalt med jordsigt skyer --------------------------------------------------------------------- Flyvesigtbarhed 8 km i eller over FL 100 5 km 5 km under FL 100 3 km/140 KT ---------------------------------------------------------------------

Note: Lufttrafiktjenesteluftrum klasse B og F anvendes ikke i Danmark

(1) Der kræves en flyesigtbarhed på mindst 8 km for jagerfly samt for andre luftfartøjer, der opererer ved hastigheder over 250 KT IAS.

Undtaget herfra er dog flyvning om dagen i luftrumsklasse F og G i eller under 3000 fod MSL eller 1000 fod AGL afhængig af, hvilken der er højest.

(2) Med helikoptere er flyvning tilladt med en flyvesigtbarhed på mindst 0,8 km under forudsætning af, at helikopteren opererer med en hastighed, der giver tilstrækkelig mulighed for at observere anden trafik eller hindringer i tide til at undgå kollision.

(3) Om natten kræves en flyvesigtbarhed på mindst

- Jagerfly samt andre luftfartøjer, der 8 km opererer ved hastigheder over 140 KT IAS. - Fly, der opererer ved hastigheder lig 5 km med eller under 140 KT IAS. - Helikoptere, der opererer ved hastig- 3 km heder lig med eller under 140 KT IAS.

SPECIEL VFR FLYVNING

4. Vedkommende flyvekontrolorgan kan inden for en kontrolzone tillade speciel VFR-flyvning under vejrforhold lig med eller bedre end de i nedenstående skema anførte.

--------------------------------------------------------------------- Luftfartøjs- Meteorologisk Skydække- Afstand til typer sigt. dag/nat højde skyer --------------------------------------------------------------------- Jagerfly samt 5 km/8 km. 1000 fod. Klar af sky- andre luftfar- er. tøjer, der ope- rerer ved has- stigheder over 140 KT IAS. Note 1. I forbindelse med start og fraflyvning ad særligt fastlagte ruter kan kravet til sky- dækkehøjden om dagen nedsættes til 500 fod AGL. Fly, der opererer 3 km/5 km. 500 fod. Klar af sky- ved hastigheder er. lig med eller un- der 140 KT IAS. Helikoptere, der 800 m/3 km. 500 fod. Klar af sky- opererer ved has- er. tigheder lig med eller under 140 KT IAS. Note 2. I forbindelse med start, fra- og ind- flyvning ad særligt fastlagte ruter kan kravet til skydækkehøjde for helikoptere om dagen nedsættes til 300 fod AGL.

SKÆRPELSE AF DE VISUELLE FLYVEREGLER

5. Flyvning efter de visuelle flyveregler i kontrolleret luftrum, der måtte være behæftet med behørigt bekendtgjorte skærpede flyveregler, må kun finde sted, når de herfor nærmere angivne betingelser overholdes, eller klarering er opnået fra vedkommende flyvekontrolenhed.

OVERGANG FRA VISUELLE FLYVEREGLER TIL INSTRUMENTFLYVEREGLER

6. Et luftfartøj, der flyver efter de visuelle flyveregler og ønsker at overgå til instrumentflyvereglerne, skal meddele påkrævede ændringer til gældende flyveplan, samt erholde fornøden klarering fra vedkommende flyvekontrolenhed forinden overgang til flyvning efter instrumentflyvereglerne.

-5 AFSNIT IV

INSTRUMENTFLYVEREGLER

LUFTFARTØJSUDSTYR

1. Et luftfartøj, hvormed der skal udføres flyvning efter instrumentflyvereglerne, skal være udstyret med den herfor krævede instrumentering og i øvrigt være godkendt til at måtte udføre sådan flyvning.

MINIMUM FLYVEHØJDE

2. Undtagen, hvor det er nødvendigt i forbindelse med start eller landing eller, hvor særlig tilladelse er givet af vedkommende flyvekontrolenhed, skal en IFR-flyvning udføres i en flyvehøjde,

- der er mindst 2000 fod (600 m) over den højeste hindring beliggende inden for 8 km fra luftfartøjets beregnede position ved flyvning over terræn eller bjergområder højere end 6000 fod (1800 m), eller

- der er mindst 1000 fod (300 m) over den højeste hindring beliggende inden for 8 km fra luftfartøjets beregnede position ved flyvning over andre terrænforhold end de ovenfor nævnte.

3. Udførelsen af særlige flyoperative opgaver over Grønland og Færøerne, herunder fiskeriinspektion, isrekognoscering samt nedkastningsopgaver, der udføres som IFR-flyvning under VMC, kan tillades udført ned til de i Afsnit II, pkt. 5, 7 og 13 anførte flyvehøjder, når de for lavflyvning i øvrigt anførte betingelser iagttages.

OVERGANG FRA INSTRUMENTFLYVEREGLER TIL VISUELLE FLYVEREGLER

4. En luftfartøjschef, der ønsker at overgå fra flyvning efter instrumentflyveregler til flyvning efter visuelle flyveregler skal underrette vedkommende flyvekontrolenhed om dette samt meddele eventuelle øvrige ændringer til den gældende flyveplan.

Når et luftfartøj på flyvning efter instrumentflyveregler flyver under eller møder visuelle vejrforhold, må det ikke overgå til flyvning efter visuelle flyveregler, medmindre det antages, at flyvningen i længere tid vil kunne fortsættes under visuelle vejrforhold.

MARCHHØJDER INDEN FOR LUFTRUMSKLASSERNE A, B, C, D og E

5. Med mindre der er givet klarering til at anvende marchstigning (Cruise-Climb) mellem to flyvehøjder eller over en given flyvehøjde, skal flyvningen udføres i et flyveniveau, der bestemmes ud fra den misvisende beholdne kurs.

MARCHHØJDER INDEN FOR LUFTRUMSKLASSERNE F OG G

6. En IFR flyvning skal under vandret flyvning uden for kontrolleret luftrum udføres i en marchhøjde, der bestemmes som angivet i tabellen over marchhøjder i MIL/AIP.

SAGSBEHANDLENDE AFDELING

7. Operations- og Aktivitetsafdelingen er sagsbehandlende afdeling.

Telefonisk henvendelse til 42 89 22 55, lokal 3124.

EB

CHRISTIAN HVIDT generalmajor Chef for Operations- og Driftsstaben

Fordeling : Standardfordeling.

+ Statens Luftfartsvæsen (2)

DEFINITIONER

ALFABETISK OPSTILLING

AFIS (aerodrome flight information service unit)

En enhed, som yder flyveinformationstjeneste for flyvepladstrafik.

AGL (above ground level)

Et symbol, som bruges for at betegne, at en flyvehøjde er angivet med et terrænniveau som referenceplan.

AIP (aeronautical information publication)

En håndbog, udgivet af en civil eller militær myndighed, der indeholder luftfartsinformationer af blivende betydning.

Alarmeringstjeneste (alerting service)

En tjeneste, der har til opgave at underrette vedkommende organisationer om luftfartøjer, der har behov for flyveredningstjeneste, samt i nødvendigt omfang at assistere sådanne organisationer.

Alternativ landingsplads (alternate aerodrome)

En i flyveplanen opført flyveplads, hvortil en flyvning kan fortsætte, når landing på den påtænkte landingsplads ikke skønnes tilrådelig.

ASL (above sea level)

Et symbol, som bruges for at betegne, at en flyvehøjde er angivet med havoverfladen som referenceplan.

ATS-rute (ATS-route)

En nærmere fastsat rute oprettet for at kanalisere lufttrafik, hvor dette er nødvendigt for udøvelsen af lufttrafiktjeneste.

Anm.: Udtrykket »ATS-rute« anvendes for at betegne en luftvej, en kontrolleret eller ikke-kontrolleret rute, en ind- eller udflyvningsvej, etc.

Autorisation

En ordre til en flyver om at føre et bestemt luftfartøj på en bestemt opgave udstedt af en myndighed, der er tillagt beføjelse hertil.

Banesynsvidde (runway visual range)

Den afstand over hvilken en pilot i et luftfartøj på en banes centerlinie kan se banens markeringer eller de lys, der angiver baneretningen eller banens centerlinie.

Beholdne kurs (track)

Projektionen på jordens overflade af et luftfartøjs flyvelinie, hvis retning i et hvilket som helst punkt almindeligvis udtrykkes i grader regnet fra nord, og angivet som retvisende, misvisende eller grid.

Beregnet ankomsttidspunkt (estimated time of arrival (ETA))

IFR-flyvninger : Det tidspunkt, på hvilket luftfartøjet beregnes at ville ankomme over et givet punkt, som er fastsat i relation til navigationshjælpemidler, og hvorfra en instrumentindflyvningsprocedure agtes påbegyndt: eller, hvis der ikke findes navigationshjælpemidler i tilknytning til bestemmelsesstedet, det tidspunkt, på hvilket luftfartøjet beregnes at ville ankomme over bestemmelsesstedet.

VFR-flyvninger : Det tidspunkt, på hvilket luftfartøjet beregnes at ville ankomme over flyvepladsen.

Beregnet tidsforbrug (total estimated elapsed time)

IFR-flyvninger : Den tid, der beregnes at skulle bruges fra start og indtil ankomst over et givet punkt, som er fastsat i relation til navigationshjælpemidler, og hvorfra en instrumentindflyvningsprocedure agtes påbegyndt: eller, hvis der ikke findes navigationshjælpemidler i tilknytning til bestemmelsesstedet, den tid, der beregnes at skulle bruges fra start og indtil ankomst over bestemmelsesstedet.

VFR-flyvninger : Den tid, der beregnes at skulle bruges fra start og indtil ankomst over flyvepladsen.

Dag

Tiden mellem solopgang og solnedgang.

Det borgerlige tusmørke (civil twilight)

Den ufuldstændige mørkeperiode, der følger efter solnedgang eller før solopgang, når solskivens centrum er indtil 6 grader under himmelhorisonten set fra jorden.

Fareområde (danger area)

Et nærmere fastsat luftområde, inden for hvilket der på angivne tidspunkter kan forekomme virksomhed, som er til fare for luftfartøjer under flyvning.

Fly (aeroplane)

Et mekanisk drevet luftfartøj, som er tungere end luften, og som under flyvning hovedsagelig bæres oppe af aerodynamiske reaktioner på bæreplaner, der forbliver faste, så længe flyvebetingelserne ikke ændres.

Flyvebesætningsmedlem (flight crew member)

Personel, der medfølger i et luftfartøj under flyvning, og hvis tilstedeværelse er af væsentlig betydning for den pågældende flyvning.

Flyvefelt (manoeuvring area)

Den del af en flyveplads, der anvendes til luftfartøjers start og landing og til luftfartøjers manøvrer i forbindelse med start og landing.

Flyvehøjde (level)

En fællesbetegnelse for et luftfartøjs position i lodret linie under flyvning, omfattende flyveniveau og højde.

Flyveinformationscentral (flight information centre)

Et organ, som udøver flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

Flyveinformationsregion (flight information region)

Et nærmere fastsat område, inden for hvilket der ydes flyveinformationer og alarmeringstjeneste.

Flyveinformationstjeneste (flight information service)

En tjeneste, der har til opgave at give råd og oplysninger for flyvningens sikre og effektive udførelse.

Flyvekontrolenhed (air traffic control unit)

Fællesbetegnelse, som omfatter områdekontrolcentral, indflyvningskontrol og kontroltårn.

Flyvekontroltjeneste (air traffic control service)

En tjeneste, der har til opgave at fremme og regulere luftfartøjstrafik samt at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og mellem luftfartøjer og hindringer.

Flyveniveau (flight level)

Niveauer med konstant lufttryk, der bestemmes med trykværdien l.ol3,2 hPa (1.013,2 mb) som udgangspunkt, og som er adskilt fra andre sådanne flader med bestemte trykintervaller.

Flyveplads (aerodrome)

Et bestemt område på land eller vand, heri indbefattet bygninger, installationer og udstyr, beregnet til anvendelse - helt eller delvis - ved start, landing og manøvrering af luftfartøjer.

Flyvepladstrafik (aerodrome traffic)

Al trafik på et flyvefelt samt al trafik i luften, der enten går ind i, befinder sig i eller forlader flyvepladsens landingsrunde.

Flyveplan (flight plan)

Specificerede oplysninger vedrørende et luftfartøjs påtænkte flyvning eller en del deraf, afgivet til et lufttrafiktjenesteorgan.

Flyvesigtbarhed (flight visibility)

Sigtbarheden fremefter fra førerkabinen i et luftfartøj under flyvning.

Flyvestatus (flight status, ICAO def.)

En angivelse af, om et luftfartøj kræver særlig behandling af lufttrafiktjenesteenheder.

Flyvevej (track)

Den lodrette projektion på jordens overflade af den linie, et luftfartøjs tyngdepunkt beskriver under flyvning, almindeligvis udtrykt i grader fra nord (retvisende, misvisende eller grid). (Se Beholdne kurs).

Flyvning

Betegnelse som angiver, at et luftfartøj befinder sig i lufthavet, fri af jordens eller havets overflade som følge af aerodynamiske eller aerostatiske kræfter.

Forbudt område (prohibited area)

Et nærmere fastsat luftområde over en stats territorium eller territoriale farvand, inden for hvilket flyvning er forbudt.

Formation

To eller flere luftfartøjer, der opererer som en enhed i nærmere fastlagte mønstre.

Formationsfører

Den luftfartøjschef, som er ansvarlig for en formations sikre føring og manøvrering.

Forventet afgangstidspunkt (estimated off-block time)

Tidspunktet, på hvilket luftfartøjet forventes at påbegynde udkørsel til start.

Forventet indflyvningstidspunkt (expected approach time)

Tidspunktet, på hvilket en flyvekontrolenhed forventer, at et ankommende luftfartøj efter en forsinkelse vil forlade ventepunktet for at fuldføre indflyvning til landing.

Anm : Det aktuelle tidspunkt, på hvilket ventepunktet forlades, vil være afhængig af indflyvningsklareringen.

Gennemgangshøjde (transition altitude)

Den højde over havet i eller hvorunder et luftfartøjs lodrette position (flyvehøjde) kontrolleres med reference til middelvandstanden.

Gennemgangslag (transition layer)

Luftrummet mellem gennemgangshøjden og gennemgangsniveauet.

Gennemgangsniveau (transition level)

Det lavest anvendelige flyveniveau over gennemgangshøjde.

Helikopter .

Et luftfartøj, tungere end luften, der under flyvning bæres oppe og drives af aerodynamiske reaktioner på mekanisk drevne roterende bæreplaner.

Højde (height)

Den vertikale afstand fra et angivet referenceplan til et niveau, et punkt eller et objekt betragtet som værende et punkt.

Højde over havet (altitude)

Den vertikale afstand fra middelvandstanden til et niveau, et punkt eller et objekt betragtet som værende et punkt.

IFR (instrument flight rules)

Et symbol, som bruges for at betegne instrumentflyvereglerne.

IFR-flyvning (IFR flight)

Flyvning udført i overensstemmelse med instrumentflyvereglerne.

IMC (instrument meteorological conditions)

Et symbol, som bruges for at betegne instrumentvejrforhold.

Indflyvningskontrol (approach control office)

En enhed, som yder flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger ved ankomst til eller afgang fra en eller flere flyvepladser.

Indflyvningskontroltjeneste (approach control service)

Flyvekontroltjeneste for ankommende eller afgående kontrollerede flyvninger.

Instrumentflyvning

Flyvning under sådanne forhold, at tilstrækkelige ydre holdepunkter ikke kan opnås, hvorfor luftfartøjet må føres alene efter instrumenterne.

Instrumentindflyvningsprocedure (instrument approach procedure)

En serie forudbestemte manøvrer, der udføres under anvendelse af flyveinstrumenter, og som er beskyttet mod hindringer fra indflyvningspunktet eller fra begyndelsen af en fastsat indflyvningsrute til et punkt, hvorfra landing kan udføres, og i tilfælde af, at landing ikke udføres, til en position, hvor kriterierne for hindringsfrihed, venteflyvning eller strækflyvning gælder.

Instrumentvejrforhold (instrument meteorological conditions)

Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er mindre end de for visuelle vejrforhold fastsatte minima.

Klarering (air traffic control clearance)

Tilladelse til at udføre lufttrafik i overensstemmelse med de af en flyvekontrolenhed nærmere angivne betingelser.

Klareringsgrænse (clearance limit)

Det punkt, til hvilket et luftfartøj har erholdt klarering.

Kontrolcentral (area control centre)

En enhed, som udøver flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder under dens ansvarsområde.

Kontrolleret flyveplads (controlled aerodrome)

En flyveplads, på hvilken der ydes flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

Kontrolleret flyvning (controlled flight)

Enhver flyvning, for hvilken der ydes flyvekontroltjeneste.

Kontrolleret luftrum (controlled airspace)

Et nærmere fastsat luftområde inden for hvilket der ydes flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger.

Kontrolleret VFR-flyvning (controlled VFR-flight)

En kontrolleret flyvning udført i overensstemmelse med de visuelle flyveregler og den givne klarering.

Kontrolområde (control area)

Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en nærmere fastsat højde over jordens eller vandets overflade.

Kontroltårn (aerodrome control tower)

En flyvekontrolenhed, som yder flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

Kontrolzone (control zone)

Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens eller vandets overflade til en nærmere angiven øvre grænse.

Kunstflyvning (aerobatic flight)

Forsætligt udførte manøvrer med et luftfartøj, som indebærer en brat ændring i luftfartøjets stilling, en unormal stilling eller en unormal forandring af hastigheden.

Lette luftfartøjer

Luftfartøj med en største tilladt startvægt på 5.700 kg.

Luftfartøj (aircraft)

Ethvert apparat, der kan bæres oppe ved luftens påvirkning.

Luftfartøjschef (pilot-in-command)

Den flyver, der er anvarlig for et luftfartøjs føring og sikkerhed.

Lufttrafik (air traffic)

Al trafik med luftfartøjer under flyvning eller under manøvrering på et flyvefelt.

Lufttrafiktjeneste (air traffic service)

Fællesbetegnelse, som omfatter flyveinformationstjeneste, alarmeringstjeneste, rådgivende lufttrafiktjeneste, flyvekontroltjeneste, områdekontroltjeneste, indflyvningskontroltjeneste og tårnkontroltjeneste.

Lufttrafiktjenesteenhed (air traffic service unit)

Fællesbetegnelse omfattende flyvekontrolenhed, flyveinformationscentral, meldekontor for lufttrafiktjeneste og AFIS-enhed.

Lufttrafiktjenesteluftrum - ATS luftrum (Air traffic services air-space)

Et nærmere klassificeret luftrum, benævnt med et bogstav, inden for hvilket det er angivet, hvilke typer flyvning der må forekomme, hvilke krav der er foreskrevet, og hvilken lufttrafiktjeneste der udøves.

Anm.: ATS-luftrum er klassificeret som klasse A til G.

Marchhøjde (cruising level)

En flyvehøjde, højde over havet eller flyveniveau bibeholdt af et luftfartøj under en væsentlig del af en flyvning.

Marchstigning (cruise climb)

En stigeteknik, som indebærer en forøgelse af luftfartøjets højde, efterhånden som dets vægt formindskes.

Meteorologisk sigt (ground visibility)

Den største afstand i hvilken en mørk genstand af passende størrelse kan ses eller genkendes ved dagslys, når den observeres med baggrund af tåge eller himmel, eller den største afstand i hvilken lys af moderat intensitet kan ses eller identificeres om natten.

MSL (mean sea level)

Et symbol, der refererer til havets middelvandstand. Når symbolet anvendes i forbindelse med en højdeangivelse, er havets middelvandstand referenceplan.

Nat

Tiden mellem solnedgang og solopgang.

Natflyvning

Flyvning i tiden mellem solnedgang og solopgang.

Nød (distress)

En situation, hvori man trues af en alvorlig og overhængende fare, og som kræver øjeblikkelig hjælp.

Overtalligt besætningsmedlem .

Personel som beordres til at deltage i en flyvning og herunder har særlige opgaver at løse og/eller som et nødvendigt led i uddannelsen og som en forudsætning for dets daglige tjeneste skal deltage i flyvning for at skaffe sig nødvendig indsigt med materiellet eller flyvevirksomheden.

Områdekontrolcentral (area control centre)

En enhed, som udøver flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder under dets ansvarsområde.

Passager .

Personel, der ikke er besætningsmedlem, og som medfølger på flyvninger, hvis eneste formål er transport mellem lokaliteter.

QFE

Et symbol, som bruges for at betegne det atmosfæriske tryk i et terrænniveau.

QNH

Et symbol, som bruges for at betegne det atmosfæriske tryk ved havets middelvandstand, beregnet på grundlag af det atmosfæriske tryk i et terrænniveau, korrigeret for højdeforskel efter standardatmosfæren.

Rapportpunkt (reporting point)

Et nærmere fastsat sted i forhold til hvilket et luftfartøjs position kan angives.

Restriktionsområde (restricted area)

Et nærmere fastsat luftområde over en stats territorium eller territoriale farvand, inden for hvilket flyvning kun må foregå på visse nærmere angivne betingelser.

Sigtbarhed (visibility)

Den afstand på hvilken man kan se og identificere iøjnefaldende, ubelyste genstande om dagen og iøjnefaldende, belyste genstande om natten.

Skydækkehøjde (ceiling)

Højden over jorden eller vandet af underkanten af det laveste skylag under 20.000 fod, der dækker mere end halvdelen af himlen.

Speciel VFR-flyvning (special VFR-flight)

En kontrolleret VFR-flyvning, som med klarering fra en flyvekontrolenhed udføres inden for en kontrolzone under vejrforhold, der er dårligere end de visuelle vejrforhold. For sådanne flyvninger tilvejebringes særlig adskillelse fra anden trafik.

Styret kurs (heading)

Retningen, i hvilken et luftfartøjs længdeakse peger, almindeligvis udtrykt i grader fra nord, angivet som retvisende, misvisende, devieret eller grid.

Terminalområde (TMA)

Et kontrolområde, som normalt oprettes, hvor ATS-ruter løber sammen i nærheden af en eller flere større flyvepladser.

Terrænflyvning

Flyvning i lav højde, hvorunder flyvefart og højde er afpasset efter terrænets former med det formål at opnå beskyttelse mod observation og beskydning.

Trafikinformationsområde (TIA)

Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en nærmere fastsat grænse over jordens eller vandets

overflade til en nærmere fastsat øvre grænse, og som er oprettet i tilknytning til en trafikinformationszone.

Trafikinformationszone (TIZ)

Et nærmere afgrænset, ikke-kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens eller vandets overflade til en nærmere angivet øvre grænse, og som er oprettet omkring en ikke-kontrolleret flyveplads.

Trafikzone (ATZ)

Et nærmere angivet luftrum, oprettet omkring en flyveplads til beskyttelse af flyvepladstrafik.

Tårnkontroltjeneste (aerodrome control service)

Flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

VFR (visual flight rules)

Et symbol, som bruges for at betegne visuelle flyveregler.

VFR-flyvning (VFR flight)

Flyvning udført i overensstemmelse med visuelle flyveregler.

Visuelle vejrforhold (visual meteorological conditions)

Meteorologiske forhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand fra skyer og skydækkehøjde, der er lig med eller større end fastsatte minima for flyvning efter VFR reglerne.

VMC (visual meteorological conditions)

Et symbol, som bruges for at betegne visuelle vejrforhold.

Wake turbulence kategori (wake turbulence category)

Wake turbulence adskillelsesminima er baseret på luftfartøjernes vægt. Luftfartøjstyper inddeles til dette formål i tre Wake Turbulence-kategorier på grundlag af den største tilladte startvægt (MTOW)

HEAVY (H): Alle luftfartøjer med MTOW 136.000 kg eller derover.

MEDIUM (M): Alle luftfartøjer med MTOW mellem 136.000 kg og 7.000 kg.

LIGHT (L): Alle luftfartøjer med MTOW 7.000 kg eller derunder.

Ingen