Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om betaling m.v. til tjenestemænd m.fl. under midlertidig tjeneste i højere stilling
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
§ 1. Finansministeriet har ved cirkulære af 24. august 1979, der
vedlægges, udsendt aftale om og fastsat regler for betaling m.v. til
tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig
tjeneste i højere stilling.
Finansministeriet har supplerende udsendt ændring ved cirkulære af 28. marts 1984, der ligeledes vedlægges.
§ 2. I tilslutning til de i § 1 nævnte regler bemærkes, at der kun kan ydes betaling til en tjenestemand under midlertidig tjeneste i højere stilling såfremt denne
1) - ifølge en forud fastlagt tjenestefordeling eller - efter særlig ordre
2) gør midlertidig tjeneste
3) i en stilling, der lønningsmæssigt er klassificeret højere end hans egen, uden at der er tale om en stilling, hvortil oprykning finder sted efter anciennitet mv.,
4) overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling, og
5) har varetaget nævnte tjeneste i 15 dage eller - hvis varetagelsen af den højere stilling skyldes ferie - i 22 dage i sammenhæng, jf. dog vedlagte aftales § 2, stk. 3, og § 7, stk. 1.
ad 1)
Hvis en tjenestemand udfører midlertidig tjeneste i en højre stilling, uden at dette påhviler ham ifølge en forud fastlagt tjenestefordeling eller efter en særlig ordre, kan der ikke ydes ham betaling efter bestemmelserne i de i § 1 nævnte regler.
ad 2)
Såfremt indehaveren af den højere stilling er midlertidig fraværende af andre årsager end sygdom, tjenesterejse og ferie, eller at stillingen er midlertidig ubesat af andre årsager end afskedigelse, dødsfald eller tjenestefrihed, forelægges spørgsmålet om betaling efter bestemmelserne i de i § 1 nævnte regler for de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder. Indstilling herom foretages senest samtidig med, at den midlertidige tjeneste beordres, såfremt denne antages at vare i 15, henholdsvis 22 dage eller længere.
ad 3)
Der kan eksempelvis ikke ydes betaling efter bestemmelserne i de i § 1 nævnte regler til
- officerer (AC), der ikke er overført til P.83, og som midlertidigt varetager stillinger inden for lønrammerne 6, 9, 17, 18, 21, 24, 29, 31 og 34,
- officerer (CO II), der ikke er overført til P.83, og som midlertidigt varetager tjeneste i stillinger inden for lønrammerne 9/17/21/24,
- befalingsmænd af sergentgruppen, der ikke er overført til P.83's lønstruktur, og som varetager stillinger der er henført til P.83's mellemlederniveau, højere og højeste niveau.
Hvis en tjenestemand midlertidigt varetager tjeneste i en højere stilling, hvis klassificering/normering er taget op til overvejelse som følge af ændringer i organisationen og lignende eller forudsættes taget op til overvejelse ved ledighed, forelægges sagen for de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder. Tilsvarende gælder i spørgsmål om betaling for midlertidig tjeneste i stillinger, hvor den nuværende stillingsindehavers lønmæssige placering er en personlig ordning.
ad 4)
Der kan ikke ydes betaling efter de i § 1 nævnte regler, hvis en tjenestemand kun overtager en del af de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.
ad 5)
Med hensyn til beregning såvel af de 15, henholdsvis 22 dage som af de dage, for hvilke der skal ydes betaling, henvises til aftalens § 2, stk. 1 og 2, samt § 5.
Stk. 2. I tilfælde, hvor det pålægges en tjenestemand at udføre midlertidig tjeneste i en sideordnet stilling samtidig med, at han varetager sin egen stilling, vil der - hvis nævnte tjeneste medfører arbejde ud over normal arbejdstid, og dette ikke kan vederlægges ved overarbejdsbetaling eller anses for vederlagt gennem generelle tillæg m.v. - kunne indstilles til de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder om ydelse af godtgørelse for merarbejde. En eventuel indstilling må indeholde oplysninger om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang.
§ 3. For ikke-tjenestemandsansat personel med tjenestemandslignende løn følges de i §§ 1-2 fastsatte regler. For overenskomstansat personel følges de i de enkelte overenskomster/aftaler fastsatte regler.
I tilfælde, hvor en ansat, der ikke selv er lønnet med en tjenestemandslignende løn, gør midlertidig tjeneste i en tjenestemandsstilling/tjenestemandslignende lønnet stilling og omvendt, forelægges sagen for de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder.
§ 4. Tillæggelse af midlertidig højere grad medfører ikke i sig selv højere aflønning, herunder betaling i henhold til § 1.
§ 5. Tvivlsspørgsmål i forbindels med §§ 1-4 forelægges for Forsvarsministeriet af (via) de direkte under Forsvarsministeriet hørende myndigheder og institutioner.
§ 6. Kundgørelse for Forsvaret B.5-19 af 1. juli 1989 ophæves.
P.M.V.
E.B.
A. Anholm
Kundgørelse for Forsvaret. Cirkulære om betaling m.v. til tjenestemænd m.fl. under midlertidig tjeneste i højere stilling
Ingen