Bestemmelser vedrørende identitetsmærker til forsvarets militære personel
Statutory Text (3 Articles)
BILAG
DE I DANMARK ANERKENDTE TROSRETNINGER UDEN FOR DEN DANSKE FOLKEKIRKE
Oplysning om religiøst tilhørsforhold præges med engelsk tekst således
(a) Det romersk katolske trossamfund (Catholic) (b) Metodistkirken i Danmark (Methodist) (c) Svenske Gustafsforsamlingen i København (Swedish Church) (d) Den ortodokse russiske kirkes menighed i København (Russian Orthodox) (e) Det reformerte trossamfund (Reformed Church) (f) Det mosaiske trossamfund (Jew) (g) St. Alban's English Church i København (Anglican) (h) Det danske baptistsamfund (Baptist) (i) Den norske menighed ved Kong Haakon Kirken i København (Norwegian Church) (j) Muslimer, ISLAM (ISLAM)
Bestemmelser vedrørende identitetsmærker til forsvarets militære personel
BESTEMMELSER VEDRØRENDE IDENTITETSMÆRKER
TIL FORSVARETS MILITÆRE PERSONEL
Bilag: De i Danmark anerkendte trosretninger uden for Den danske Folkekirke.
Erstatter: FKOBST P.404-7, OKT 1989.
GYLDIGHEDSOMRÅDE
1. Nærværende bestemmelser er gældende for hele forsvaret.
ANVENDELSE OG BESKRIVELSE
2.
a. Militært personel forsynes ved de respektive personelfor- valtende myndigheders foranstaltning med identitetsmærker. Identitetsmærkerne rekvireres gennem vedkommende forval- tende myndighed.
b. Identitetsmærkerne er et i to halvdele deleligt korrosi- ons- og varmebestandigt metalmærke, der er forsynet med en kæde (til bæring om halsen) af rustfrit stål. Mærket skal af alt personel, til hvilket det er udleveret, opbevares så længe, de pågældende står til rådighed for forsvaret. Personel med soldaterbog/orlogsbog opbevarer mærket med kæde i denne. Mærket skal af hjemsendt/hjemkommanderet personel medbrin- gens ved ehvert møde ved forsvaret. Under fredsberedskab anlægges identitetsmærket efter tje- nestestedets og foresatte myndigheders nærmere bestemmel- se. Under beredskabsforøgelse anlægges identitetsmærke som en enkeltforanstaltning i henhold til FKOPLAN OD.122-1 af alt tjenestgørende militært personel.
c. Identitetsmærket skal være forsynet med oplysning om bærerens - nationalitet - CPR-nummer - navn - blodtype (med rhesusbestemmelse) og eventuelt - religiøst tilhørsforhold. De to sidste oplysninger præges kun i mærkets nederste halvdel, mens de øvrige oplysninger præges i begge mærke- halvdele, idet dog oplysning om religiøst tilhørsforhold kun præges efter herom fremsat ønske, og kun for så vidt der er tale om en af de i Danmark anerkendte trosretninger uden for Den danske Folkekirke, jf. bilag. Det påhviler de personelforvaltende myndigheder at orien- tere mandskabet om muligheden for at få religiøst tilhørs- forhold præget i mærket.
d. I forbindelse med hver indkaldelse tilgår der de pågældende personelforvaltende myndigheder identitetsmærkelister i 2 eksemplarer (i det fælgende benævnt liste I og II). De personelforvaltende myndigheder retter og ajourfører listerne samt påfører oplysning om religiøst tilhørsfor- hold for det personel, der måtte have fremsat anmodning herom.
FØRSTE BLODTYPEBESTEMMELSE
3. Liste I bilagt de umiddelbart efter indkaldelserne udtagne blodprøver indsendes af de personelforvaltende myndigheder til Rigshospitalets Blodbank (Blegdamsvej 9, 2100 København Ø).
Rigshospitalets Blodbank påfører resultatet af de foretagne blodtypebestemmelser og tilbagesender listen til de respektive personelforvaltende myndigheder til anvendelse ved rekvirering af idenitetsmærker.
FORVALTNING
4. Rekvirering af identitetsmærker foretages af den personelforvaltende myndighed i henhold til gældende rammeaftale.
Liste I, der danner grundlag for prægning af identitetsmærker, vedlægges som bilag til rekvisitionen, idet følgende skal bemærkes
- Nationaliteten er forpræget i mærkets højre side.
- CPR-nummeret præges på 1. linie.
- Navnet præges på 2. og 3. linie, og den personelforvalten- de myndighed skal tilrette navnet på blodtypelisten under hensyntagen til, at 2. linie (efternavnet) kun må indehol- de indtil 13 karakterer og 3. linie (fornavn og evt. mel- lemnavn) indtil 17 karakterer.
De herefter modtagne prægede identitetsmærker samt liste I udleveres til den personelforvaltende myndighed til kontrol og opbevaring, indtil resultatet af 2. blodtypebestemmelse foreligger.
ANDEN BLODTYPEBESTEMMELSE
5. Liste II bilagt de for 2. blodtypebestemmelse udtagne blodprøver indsendes af de personelforvaltende myndigheder til Rigshospitalets Blodbank.
KONTROL OG UDLEVERING
6.
a. Den af Rigshospitalets Blodbank tilbagesendte liste II, der igen er påført oplysning om blodtype, benyttes af den personelforvaltende myndighed som kontrol af de prægede identitetsmærker. Når denne kontrol er foretaget, udleve- res identitetsmærkerne til personellet, og dato for udle- vering anføres på stamkortet.
b. I tilslutning til det her gennemførte system med dobbelt blodtypebestemmelse af personellet pålægges det - af hen- syn til den afgørende betydning, der må tillægges den på- budte kontrol af de prægede identitetsmærker med blodtype- oplysninger for 2. typebestemmelse - de personelforvalten- de myndigheder at sikre sig, at dette kontrolarbejde udfø- res omhyggeligt og af tilstrækkeligt kvalificeret perso- nel, samt at den for kontrollen ansvarlige ved datering og personlig underskrift på identitetsmærkelisterne indestår for det foretagne kontrol. Med hensyn til eventuelle ved denne kontrol konstaterede fejl henledes opmærksomheden på, at korrigering af fejl må ske efter forhandling med såvel den personelforvaltende myndighed som Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), og alene FSU kan afgøre, hvorvidt ny blodtypebestemmelse og dermed omprægning af identitetsmærke er nødvendig.
c. Identitetsmærkelister for såvel 1. som 2. blodtypebestem- melse skal opbevares af den personelforvaltende myndighed i 5 år.
7. Ved bortkomst af identitetsmærker skal der straks rekvireres erstatning. Blodtypen på identitetsmærkelisten kan anvendes i indtil 5 år efter typebestemmelsen. Genudlevering skal påføres identitetsmærkelisten med kvittering for kontrol af prægningen af identitetsmærket.
SAGSBEHANDLENDE AFDELING
8. Personelstabens Forhandlings-, Uddannelses- og Adjudanturafdeling (PSU) er sagsbehandlende afdeling.
Telefonisk henvendelse til lokal 3555.
E.B.
Arvid Sørensen
Kontreadmiral
Chef for Personelstaben
Fordeling: Standardfordeling
Ingen