Legislator Case Law & Legislation
C19912212254 DK

Skrivelse om optagelse og opbevaring af radio- og TV-udsendelser til undervisningsbrug (* 1)

20 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (20)

§ 1. Aftalen omfatter optagelse samt benyttelse og opbevaring af de af aftalen omfattede radio- og fjernsynsudsendelser til brug ved skoler med underv § 1. Aftalen omfatter kommunale og amtskommunale folkeskoler og ungdomsskoler, gymnasier, studenterkurser, 2-årige hf-kurser og voksenuddannelsescentr § 2. Udvælgelse, optagelse og opbevaring af disse udsendelser i medfør af § 1, stk. 1, 2 og 3, foretages af den enkelte undervisningsinstitution eller § 2. Den i § 7, stk. 2 omtalte betaling udgør 7,25 kr. pr. elev pr. år på folkeskoleniveau, og 7,65 kr. pr. elev pr. år på gymnasieniveau. For så vidt § 3. Optagelserne skal foretages direkte fra radio- og fjernsynsudsendelsen. § 3. Ved »undervisningsudsendelser« forstås § 4. Optagelserne eller senere kopier heraf skal være af en forsvarlig teknisk kvalitet, og der må ikke foretages ændringer, tilføjelser eller forkort § 4. Ved dette protokollat overlader COPY-DAN de nødvendige rettigheder til at administrere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser, jf. aftalens § 5. Undervisningsinstitutioner, som ønsker at benytte sig af denne aftale, skal gennem betaling af vederlaget, jf. protokollatet § 2, tilmelde sig CO § 5. Det er en forudsætning, at de af aftalen omfattede stationer vederlagsfrit giver deres samtykke efter ophavsretsloven og fotografiloven til den a § 6. Efter nærmere aftale mellem aftaleparterne udvælges for hvert skoleår et mindre antal repræsentative centraler (amtscentraler og båndcentraler mv § 6. Rettighedshaverne er berettiget til at forlange, at der i de årlige båndkataloger optages en kort meddelelse om, at en udsendelse indeholder foræ § 7. Som vederlag for de i medfør af § 1 opnåede rettigheder betaler institutionen efter følgende regler § 7. Parterne er enige om, at der herefter ikke senere kan gøres krav på yderligere betaling for tiden forud for den 1. januar 1993. § 8. Fordelingen af vederlaget mellem rettighedshaverne foretages af COPY-DAN i overensstemmelse med denne institutions vedtægter. Spørgsmål vedrørend § 9. Parterne forpligter sig til at udsende cirkulære til samtlige undervisningsinstitutioner, hvoraf det fremgår, at institutionerne, såfremt de ønsk § 10. I tilfælde af, at udenforstående rettighedshavere måtte fremsætte krav over for en bruger eller en af § 5 omfattet undervisningsinstitution om v § 11. Hvis der foretages ændringer af de nugældende bestemmelser i ophavsretslovens § 17, ophører aftalen at gælde fra tidspunktet for ikrafttrædelsen § 12. Parterne er enige om det som bilag vedhæftede protokollat, der skal tjene til regulering af de ophavsretlige problemer i forbindelse med denne a Den fulde tekst

Statutory Text (20 Articles)

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 1. Aftalen omfatter optagelse samt benyttelse og opbevaring af de af aftalen omfattede radio- og fjernsynsudsendelser til brug ved skoler med undervisning på folkeskole- og gymnasieniveau mv.

Stk. 2. Aftalen omfatter det i ophavsretslovens § 17, stk. 2, nævnte vederlag for optagelse, benyttelse og opbevaring af de af ovennævnte stationer udsendte værker og præstationer, der gengives i andre udsendelser end undervisningsudsendelser, til brug inden for undervisningsvirksomhed.

Stk. 3. Aftalen omfatter den fortsatte benyttelse og opbevaring af de ovennævnte stationers undervisningsudsendelser udover den i § 8 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 152 af 6. april 1979 (som ændret ved Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 687 af 11. oktober 1990) fastsatte frie benyttelses- og opbevaringsfrist på 4 år.

Stk. 4. Aftalen omfatter ikke optagelser af fjernsynsudsendte filmværker, som indgår i biografernes almindelige repertoire af spillefilm, med mindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er benyttet mindre dele af værket.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 1. Aftalen omfatter kommunale og amtskommunale folkeskoler og ungdomsskoler, gymnasier, studenterkurser, 2-årige hf-kurser og voksenuddannelsescentre.

Stk. 2. Private skoler og kurser på samme undervisningsniveau som nævnte i stk. 1, hvis drift reelt betales at det offentlige, kan tilmelde sig aftalen.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 2. Udvælgelse, optagelse og opbevaring af disse udsendelser i medfør af § 1, stk. 1, 2 og 3, foretages af den enkelte undervisningsinstitution eller af centraler, der som led i den pædagogiske virksomhed foretager optagelse og distribution af radio- og fjernsynsudsendelser.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 2. Den i § 7, stk. 2 omtalte betaling udgør 7,25 kr. pr. elev pr. år på folkeskoleniveau, og 7,65 kr. pr. elev pr. år på gymnasieniveau. For så vidt angår deltidselever ved voksenuddannelsescentre, kommunale ungdomsskoler og amtskommunale folkeskoler foretages en omregning til årselever, idet skolens/kursets samlede årlige elevtimeforbrug divideres med 1200 (svarende til gennemsnittet af det årlige normaltimeforbrug pr. elev).

Stk. 2. Med virkning fra den 1. januar 1993 reguleres de ovennævnte satser med de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks (1980 = 100) for november måned 1992. Herefter sker regulering een gang årligt pr. 1. januar på grundlag af det forudgående års forbrugerprisindeks for november måned.

Stk. 3. med henblik på COPY-DAN's opkrævning af vederlag for det kommende kalenderår på de af aftalen omfattede institutioner forpligter de kommunale/amtskommunale myndigheder sig til at sende COPY-DAN oplysninger om elevtal/elevtimetal for institutionerne, så snart disse foreligger.

Stk. 4. Aftalen træder i kraft den 1. august 1991. Samtidig bortfalder den tidligere aftale af 18. juni 1990. Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varsel til udløb en december måned.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 3. Ved »undervisningsudsendelser« forstås

1) fjernsynsudsendelser, der annonceres som undervisningsudsendelser med angivelse af den programafdeling i fjernsynsforetagendet, der har produceret udsendelsen og

2) radioudsendelser, der skriftligt i programoversigter eller lignende annonceres som undervisningsudsendelser.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 4. Optagelserne eller senere kopier heraf skal være af en forsvarlig teknisk kvalitet, og der må ikke foretages ændringer, tilføjelser eller forkortelser i optagelserne.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 4. Ved dette protokollat overlader COPY-DAN de nødvendige rettigheder til at administrere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser, jf. aftalens § 1, stk. 3, og § 2, i samme omfang, hvori forvaltningssektoren disponerer herover.

Stk. 2. COPY-DANs forvaltningssektor skal være åben for alle organisationer, der forvalter ophavsrettigheder og disse nærtstående rettigheder, jf. dog stk. 1. Endvidere skal forvaltningssektoren være åben for individuel tilslutning for tilsvarende rettighedshavere.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 5. Undervisningsinstitutioner, som ønsker at benytte sig af denne aftale, skal gennem betaling af vederlaget, jf. protokollatet § 2, tilmelde sig COPY-DAN. Tilmelding kan ske fra august 1991 og er bindende indtil opsigelse finder sted med 6 måneders varsel til udløb en december måned. Tilmelding i løbet af kalenderåret kan kun finde sted mod betaling af det fulde årsbeløb.

Stk. 2. Hjemlån fra centralerne kan kun ske efter forudgående tilmelding til aftalen. COPY-DAN orienterer centralerne om de tilmeldte institutioner.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 5. Det er en forudsætning, at de af aftalen omfattede stationer vederlagsfrit giver deres samtykke efter ophavsretsloven og fotografiloven til den af aftalen omfattede benyttelse og opbevaring som forudsat i aftalen.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 6. Efter nærmere aftale mellem aftaleparterne udvælges for hvert skoleår et mindre antal repræsentative centraler (amtscentraler og båndcentraler mv.), der skal rapportere om udlån, der er foretaget af de enkelte udsendelseskopier i det forløbene skoleår. Ovennævnte rapportering tilgår COPY-DAN kvartalsvis.

Stk. 2. Rapporteringen skal indeholde de programoplysninger, der er nødvendige for COPY-DANs administration af aftalen i forhold til rettighedshaverne.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 6. Rettighedshaverne er berettiget til at forlange, at der i de årlige båndkataloger optages en kort meddelelse om, at en udsendelse indeholder forældede sekvenser.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 7. Som vederlag for de i medfør af § 1 opnåede rettigheder betaler institutionen efter følgende regler

De enkelte institutioners vederlag for et kalenderår beregnes på grundlag af antallet af elever som et fast årligt beløb pr. elev opgjort pr. 1. september i det forudgående skoleår eller - hvis dette ikke foreligger - det senest oplyste elevantal.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 7. Parterne er enige om, at der herefter ikke senere kan gøres krav på yderligere betaling for tiden forud for den 1. januar 1993.

København, den 8. juli 1991

Kommunernes Landsforening

Thorkild Simonsen

Peter Gorm Hansen

Amtsrådsforeningen i Danmark

Per Kaalund

/ Otto Larsen

Københavns Kommune

Johs. Nymark

Frederiksberg Kommune

Bente Kjøller

Frie Grundskolers Fællesråd

Ejvind Kjølby

formand

K. P. Ahlmann Olesen sekretariatschef

COPY-DAN, »§ 17-kopier«

Kirsten Kierkegaard

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 8. Fordelingen af vederlaget mellem rettighedshaverne foretages af COPY-DAN i overensstemmelse med denne institutions vedtægter. Spørgsmål vedrørende denne fordeling er brugerne uvedkommende.

Stk. 2. COPY-DAN holder brugerne løbende orienteret om ændringer i vedtægterne for forvaltningssektoren.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 9. Parterne forpligter sig til at udsende cirkulære til samtlige undervisningsinstitutioner, hvoraf det fremgår, at institutionerne, såfremt de ønsker at tilslutte sig aftalen, er forpligtet til at overholde de i aftalen givne regler.

Stk. 2. COPY-DAN udsender et informationsmateriale til de omfattede undervisningsinstitutioner. Udkastet til det materiale, der agtes udsendt, sendes forud til brugerne til udtalelse.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 10. I tilfælde af, at udenforstående rettighedshavere måtte fremsætte krav over for en bruger eller en af § 5 omfattet undervisningsinstitution om vederlag for optagelse, benyttelse og opbevaring af et værk eller en præstation, der indgår i et program, som omfattes af aftalen, er COPY-DAN forpligtet til at yde den pågældende vederlag efter COPY-DANs almindelige regler.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 11. Hvis der foretages ændringer af de nugældende bestemmelser i ophavsretslovens § 17, ophører aftalen at gælde fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ændringer i ophavsretslovens § 17. Vederlaget efter § 7 beregnes i så fald forholdsmæssigt indtil ikrafttrædelsestidspunktet, og der vil være at optage forhandling mellem parterne om det fremtidige vederlag samt eventuelle andre bestemmelser i aftalen, som forudsætter de nugældende bestemmelser i ophavsretslovens § 17. Ifald enighed mellem parterne ikke kan opnås, afgøres tvivlsspørgsmålene i overensstemmelse med reglerne i ophavsretslovens § 54.

Skrivelse 1991 22122 Valid

§ 12. Parterne er enige om det som bilag vedhæftede protokollat, der skal tjene til regulering af de ophavsretlige problemer i forbindelse med denne aftale.

København, den. 8. juli 1991

Kommunernes Landsforening

Thorkild Simonsen

Peter Gorm Hansen

Amtsrådsforeningen i Danmark

Per Kaalund

/ Otto Larsen

København Kommune

Johs. Nymark

Frederiksberg Kommune

Bente Kjøller

Frie Grundskolers Fællesråd

Ejvind Kjølby

formand

K.P. Ahlmann Olesen

sekretariatschef

COPY-DAN, »§ 17-koiper«

Kirsten Kierkegaard

Protokollat til aftale vedrørende optagelser mv. af radio- og

fjernsynsudsendelser fra Danmarks Radio, TV-2 (og dennes regionale

stationer) samt lokale radio- og TV-stationer tilsluttet »Fællesrådet

for de Elektroniske Medier« til brug inden for undervisning på

folkeskole- og gymnasieniveau mv.

Skrivelse 1991 22122 Valid

Skrivelse om optagelse og opbevaring af radio- og TV-udsendelser til undervisningsbrug (* 1)

Den gældende aftale om optagelser m.v. af Danmarks Radios og TV-2's radio- og fjernsynsudsendelser til brug inden for undervisning på folkeskole- og gymnasieskoleniveau m.v. er opsagt til udløb ultimo juli 1991.

./. Aftalen er nu afløst af medfølgende nye aftale af 8. juli 1991 (med protokollat), der træder i kraft d. 1. august 1991.

De væsentligste ændringer vedrører betalingsordningen. I stedet for den hidtidige betaling pr. klasse betales nu et fast årligt beløb pr. elev på kr. 7,25 på folkeskoleniveau (kr. 7,65 på gymnasieskoleniveau.)

Endvidere afregnes og betales nu pr. kalenderår og ikke som hidtil pr. skoleår. For perioden 1. august til 31. december 1991 betales 5/12 af det for kalenderåret 1991 beregnede beløb ( efter den nye aftale).

Endelig omfatter aftalen nu- foruden udsendelser fra Danmarks Radio og TV-2 - også alle radio- og TV-udsendelser fra de private stationer, såfremt disse er tilsluttet »Fællesrådet for de elektroniske medier«. Skolerne må derfor inden optagelse og brug af bånd fra en sådan station sikre sig, at stationen er tilsluttet denne organisation (f.eks. ved telefonisk forespørgsel til den pågældende station).

Opmærksomheden henledes på, at aftalen ikke omfatter videogrammer, der er til udlejning i detailhandlen. Disse må alene benyttes til privat brug, dvs. til visninger uden vederlag i private hjem.

Ifølge kulturministeriets bekendtgørelse af 6. april 1979 med senere ændring skal optagelse og senere kopier heraf gøres ubrugbare senest 4 år efter, at det program, hvorfra optagelse er gjort, første gang har været udsendt i radio eller fjernsyn, medmindre der er indhentet samtykke fra rettighedshaverne til fortsat opbevaring. Et sådant samtykke foreligger i og med, at aftalen ifølge § 1, stk. 3, omfatter den fortsatte benyttelse og opbevaring af udsendelserne ud over den i bekendtgørelsen fastsatte frie benyttelses- og opbevaringsfrist på 4 år. Skoler der ikke ønsker at tilslutte sig aftalen har herefter alene ret til at benytte undervisningsudsendelser, der er mindre end 4 år gamle.

Benyttelse af alle andre udsendelser kræver tilslutning til aftalen.

Skoler, der ønsker at tilslutte sig aftalen, er forpligtet til at overholde de i aftalen indeholdte bestemmelser.

Med venlig hilsen

Henrik Thorsager

Aftale vedrørende optagelser mv. af radio- og fjernsynsudsendelser

fra Danmarks Radio, TV-2 (og dennes regionale stationer) samt lokale

radio- og TV-stationer tilsluttet »Fællesrådet for de Elektroniske

Medier« til brug inden for undervisning på folkeskole- og

gymnasieniveau mv.

Aftalen indgås mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Frie Grundskolers Fællesråd (i det følgende betegnet som brugerne) på den ene side og de forvaltningssektoren »§ 17-kopier« tilsluttede organisationer ( i det følgende betegnet som COPY-DAN) på den anden side.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →