Cirkulære om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved erhvervsskolerne (handelsskolerne) (* 1) (Kvotatimelærercirkulære)
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
§ 1. Timelærere ansættes af skolen for en undervisningsperiode eller en planlægningsperiode ad gangen, dog maksimalt 47 uger i 52 på hinanden følgende uger.
Stk. 2. Ved ansættelsen skal det skriftligt meddeles, på hvilke vilkår læreren er ansat.
Stk. 3. En timelærer, der er fratrådt, indtræder ved senere genansættelse med den anciennitet, han havde opnået før fratræden.
Aflønning
§ 2. Timelærere aflønnes månedlig pr. arbejdstime med en kvotadel af årslønnen i de respektive lønrammer med tilhørende særlige tillæg for fastansatte lærere, jf. dog stk. 2. Kvotadelen udgør 47/52 heraf, divideret med 1680. For arbejde ud over 1680 arbejdstimer i ansættelsesperioden, jf. § 1, stk. 1, ydes betaling som for fastansatte lærere, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For andre timelærere end timelærere med en af Undervisningsministeriet godkendt pædagogisk uddannelse, timelærere med hidtil godkendt undervisningskompetence samt timelærere inden for specialefag i erhvervsuddannelserne reduceres lønnen i det første år med 25 % og derefter med 121/2 %.
Stk. 3. Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Lønrammer
§ 3. Timelærere indplaceres i lønrammer efter undervisningsområder og kvalifikationer som for fastansatte lærere.
Stk. 2. Oprykning til aflønning efter højere skalatrin sker med 2-årige intervaller efter tilsvarende regler, som gælder for fastansatte.
Arbejdstid m.v.
§ 4. For kvotalønnede timelærere gælder den for fastansatte lærere gældende arbejdstid, jf. for tiden Finansministeriets cirkulære af 25. april 1991 om arbejdstid mv. for lærere ved erhvervsskolerne med ændringsaftale af 15. november 1991, Undervisningsministeriets cirkulære af 25. september 1991 om løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med åben uddannelse samt Undervisningsministeriets cirkulære af 29. november 1991 om tid for udførelse af rettearbejde.
Opsigelse
§ 5. Ansættelsesforholdet kan af timelæreren opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Stk. 2. Opsigelse skal af skolen meddeles med 1 måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang i de første 6 måneders ansættelse ved skolen. Har ansættelsen varet længere end 6 måneder, forhøjes varslet til 3 måneder.
Stk. 3. Opsigelse skal være meddelt skriftligt senest den sidste i
den måned, efter hvis udløb opsigelsesvarslet begynder at løbe.
Sygdom, graviditet og ferie
§ 6. Der ydes løn under sygdom inden for ansættelsesperioden.
Stk. 2. Såfremt en timelærers sygdom strækker sig ud over det tidspunkt, til hvilket denne med lovligt varsel kunne opsiges i henhold til § 5, skal skolen meddele opsigelse med 1 måneds varsel.
§ 7. En timelærer, der er gravid, skal give skolen meddelelse om graviditeten senest 3 måneder før den forventede fødsel.
Stk. 2. Til timelærere, der har haft en ansættelse ved skolen, som sammenlagt udgør mindst 1 år, ydes der løn under fravær som følge af barsel eller adoption efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 8. Der tilkommer timelærere feriefrihed efter ferieloven. Timelærere optjener feriegodtgørelse med 121/2 %, som indbetales kvartalsvis eller månedsvis til FerieGiro.
Efterløn
§ 9. Efterløn udbetales efter funktionærlovens regler.
Ikrafttræden
§ 10. Cirkulæret træder i kraft omgående og har virkning fra 1. august 1991.
Stk. 2. Samtidig bortfalder cirkulære af 9. april 1974 om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved handelsskolen (handelsskolerne). Tilsvarende bortfalder Undervisningsministeriets cirkulære af 9. april 1974 (II-471) om time- og vikarbetaling.
Stk. 3. Cirkulære af 9. april 1974 (II-421) om time- og vikarbetaling, afsnit A, har fortsat virkning til 31. juli 1992. Cirkulære af 9. april 1974 om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved handelsskolen (handelsskolerne), § 3, har fortsat virkning til 31. juli 1992 for timelærere, der er indplaceret i Lr. 16/21/29/31.
P. m. v.
e. b.
Steen Brolund
fm.
Cirkulære om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved erhvervsskolerne (handelsskolerne) (* 1)
(Kvotatimelærercirkulære)
Kvotatimelærercirkulære ved Handelsskolerne dækkende COII's område,
dvs. Lr. 13/21/24/25 og Lr. 18/26/29/30.
I forbindelse med forhandlingerne mellem Finansministeriet og COII/AC om en ny arbejdstidsaftale for bl.a. lærere på erhvervsskolerne blev parterne enige om, at der skulle optages forhandlinger om at forny reglerne for kvotalønnede timelærere i konsekvens af den nye arbejdstidsaftale (se enighedspapiret af 21. marts 1991 pkt. 10).
Vi udsendte en information fra Lønafdelingen om det forventelige nye kvotatimelærercirkulære den 28. august 1991.
Cirkulæret dækker kun kvotalønnede timelærere der er indplaceret i Lr. 13/21/24/25 og Lr. 18/26/29/30.
Det betyder, at kvotalønnede timelærere, der er indplaceret i Lr. 16/21/29/31 ikke er omfattet af cirkulæret. Baggrunden herfor er, at forhandlingerne med AC ikke er færdiggjort endnu.
Når forhandlingerne med AC er færdiggjort vil vi vende tilbage med resultatet.
Vi har flg. bemærkninger til cirkulærets enkelte paragraffer
Ad § 2, stk. 1 og 2.
Lønnen skal beregnes på grundlag af antallet af arbejdstimer i den pågældende måned.
Hvis den enkelte timelærer ønsker det, kan lønnen dog fordeles ligeligt over ansættelsesperioden inden for det pågældende arbejdsår.
Ad § 2, stk. 2.
Hensigten med formuleringen er at stille pædagogiske krav også til kvotaansatte timelærere. I det gamle timelærercirkulære (II-421) var kravene formuleret som handelsfaglærereksamen i vedkommende fag, godkendt undervisningskompetence i vedkommende fag samt timelærere inden for branchefagene.
Den nye formulering adskiller sig ved flg.
- godkendt pædagogisk uddannelse i stedet for handelsfaglærereksamen i vedkommende fag
- hidtil godkendt undervisningskompetence i stedet for godkendt undervisningskompetence i vedkommende fag
- timelærere inden for specialefag i stedet for timelærere inden for branchefagene.
Med undtagelse af specialefag, som jo har erstattet branchefag, er fokus nu rettet mod om den pgl. timelærer har en pædagogisk baggrund og mindre mod om pgl. er prækvalificeret rent fagligt - for det er skolernes ansvar.
Som en midlertidig foreteelse med baggrund i cirkulærets sene fremkomst udskydes ikraftsættelsen af reglen i § 2, stk. 2. Det gamle cirkulære af 9. april 1974 (II-421) om time- og vikarbetaling afsnit A. Timebetaling bevares i samme udstrækning.
Ad § 3, stk. 2. sammenholdt med § 1, stk. 1.
Den timelærer, som omfattes af reglen i § 1, stk. 1. på 47 uger optjener lønanciennitet, som om vedkommende havde været ansat hele året.
Ændrede regler om ferie
Cirkulæret rummer overgang fra »ferie med løn« til optjening af feriefrihed og feriegodtgørelse med 121/2% via FerieGiro for perioden fra 1. august 1991.
Lønregulering
Skoler, som har taget forbehold om lønregulering i forbindelse med den forventede overgang til nyt kvotatimelærercirkulære kan herefter foretage denne.
Med venlig hilsen
Steen Brolund
fuldmægtig
Cirkulære om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved Erhvervsskolerne (handelsskolerne)
Efter forhandling med Handelsskolernes Lærerforening (CO II's område) fastsættes herved følgende regler
Ansættelse