Legislator Case Law & Legislation
C19912208609 DK

Cirkulære om sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved eksperimentelt arbejde mv. og om sammenlægning af hold i idræt og billedkunst i gymnasiet, på studenterkurser og på hf-kurser (Til samtlige amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt rektorer/forstandere for samtlige gymnasieskoler, studenter- og hf-kurser) (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1991 22086 Historic

Cirkulære om sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved eksperimentelt arbejde mv. og om sammenlægning af hold i idræt og billedkunst i gymnasiet, på studenterkurser og på hf-kurser

(Til samtlige amtskommuner, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt

rektorer/forstandere for samtlige gymnasieskoler, studenter- og

hf-kurser)

I henhold til gymnasiefagbekendtgørelsen (jf. gymnasiebekendtgørelsens § 10, stk. 3) og fagbilagene til hf-bekendtgørelsen er der i en række fag afsat timer til eksperimentelt arbejde eller praktiske aktiviteter på skolen.

Da rektor/forstander har det daglige ansvar for elevernes/kursisternes sikkerhed i forbindelse med undervisningen, overlades det til rektor/forstander at fastsætte i hvilke tilfælde der af hensyn til elevernes/kursisternes sikkerhed skal iværksættes særlige foranstaltninger. Rektor/forstander kan under hensyn til lokaleforholdene og holdenes størrelse bestemme, at holdet deles, eller at undervisningen varetages af to lærere i fællesskab.

Ved holddannelse i idræt skal rektor/forstander herudover tage hensyn til evt. kønsadskilt undervisning.

Valghold i idræt for elever i 2. og 3. g og i billedkunst for elever i 3. g kan inddrage de obligatoriske timer, således at det samlede timetal for valgholdet bliver 6 ugetimer.

Cirkulæret træder i kraft den 15. august 1991 og har virkning fra og med skoleåret 1991/92. Samtidig ophæves skrivelse af den 17. juni 1983 om dispensationer fra overtimeloftet, cirkulære af 28. juni 1990 om deling af klasser og hold ved laboratorieøvelser og lignende i gymnasieskolen, cirkulære af 24. februar 1989 om deling af klasser og hold ved laboratorieøvelser på studenterkursus, cirkulære af 31. marts 1989 om klasser og hold ved hf-kurser, cirkulære af 23. marts 1990 om klasser, hold og timeramme i gymnasiet og cirkulære af 16. september 1967 om fælles undervisning af parallelklasser i gymnasiet (samlæsning).

P.m.v.

e.b.

Steffen Jensen

undervisningskonsulent

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →