Cirkulære om normering af tjenestemandsstillinger mfl. i folkeskolen (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

§ 1. Ved normering af stillinger forstås i dette cirkulære fastsættelse af antallet af stillinger af en bestemt kategori tillagt en særlig stillingsbetegnelse.

Stk. 2. Normeringen af stillinger ved en kommunes skolevæsen foretages hvert år pr. 1. august og sker samlet for kommunens skolevæsen.

Stk. 3. Skal elevtal lægges til grund, anvendes det antal elever, der pr. 1. april er tilmeldt for det følgende skoleår.

§ 2. Oversigten over normeringen af stillinger ved en kommunes skolevæsen skal indeholde oplysning om antallet af stillinger af de i kapitel II anførte kategorier, for skolekonsulenters vedkommende tillige med angivelse af funktionsområde.

Stk. 2. Oversigten over normeringen af stillinger ved en amtskommunes skole- og undervisningsvæsen skal indeholde oplysning om antallet af stillinger af de i kapitel IV anførte kategorier, for skolekonsulenters vedkommende tillige med angivelse af funktionsområde.

Stk. 3. Det skal af oversigterne fremgå, hvilke stillinger der skal omdannes eller nedlægges ved ledighed.

§ 3. Stillinger som lærer/overlærer normeres på grundlag af kommunens samlede løntimetal og beregnes ud fra følgende ugentlige timetalsopgørelse for lærere mfl.

1) Antallet af skematimer på 1.-10. klassetrin, herunder timer til specialundervisning.

2) Antallet af skematimer i børnehaveklasser.

3) Antallet af skematimer i aldersintegrerede klasser i forbindelse med samordnet indskoling.

4) Antallet af timer til anden specialpædagogisk bistand.

5) Antallet af timer indregnet i det pligtige timetal i forbindelse med tillagte skemalagte vikartimer (0,8 x antallet af skemalagte vikartimer).

6) Antallet af timer som følge af timereduktion efter gældende regler.

7) Antallet af timer som følge af nedsat tjenestetid i hele skoleåret mod tilsvarende nedsættelse af lønnen.

8) Antallet af timer ved fritidsundervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 3, og antallet af timer læst i ungdomsskolen efter kap. 1 i lov om ungdomsskoler, produktionsskoler og daghøjskoler indregnet i det pligtige timetal.

9) Antallet af timer ved undervisning eller pædagogisk-administrativ virksomhed ved andre skoleformer eller institutioner indregnet i det pligtige timetal, jf. Undervisningsministeriets cirkulære om kombinationsbeskæftigelse for folkeskolens tjenestemænd.

10) Antallet af timer (overtimer) i det forudgående skoleår, som overføres.

11) Antallet af undertimer tillagt ved skoleårets begyndelse.

Følgende timetal fradrages

12) Antallet af timer efter nr. 1-5, der tillægges skoleledere, viceskoleinspektører, ledende skolepsykolog/ledende psykolog, skolepsykologer og skolekonsulenter.

13) Antallet af timer som følge af timereduktion for administrativt arbejde som skoleleder og viceskoleinspektør.

14) Antallet af timer som følge af timereduktion for virksomhed som ledende skolepsykolog/ledende psykolog, skolepsykolog og skolekonsulent.

15) Antallet af timer, der tillægges øvelsesskolelærere i lønramme 18/24/28 ved øvelsesskoler (antallet af stillinger x det pligtige ugentlige timetal).

16) Antallet af timer på 1.-4. klassetrin mv., der varetages af småbørnslærerinder, herunder timer til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

17) Antallet af timer, der tillægges ungdomsskoleinspektører og pædagogisk medhjælp for disse samt lærere mfl., der har hovedstilling ved andre skoleformer eller institutioner. Timerne skal være tillagt i henhold til aftaler (om kombinationsbeskæftigelse mv.) eller bestemmelser, der er indgået eller fastsat/godkendt af Undervisningsministeriet/Finansministeriet.

18) Antallet af overtimer tillagt ved skoleårets begyndelse.

19) Antallet af timer (undertimer) i det forudgående skoleår, som overføres.

20) Antallet af timer som følge af afspadseringstillæg for overtimer.

Stk. 2. Antallet af stillinger som lærer/overlærer fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for størrelsesordenen 7/8 op til 9/10 af timetalsopgørelsen efter stk. 1 det pligtige ugentlige timetal.

Eventuelle resterende timer indgår i normeringen af timelærerstillinger, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Viser beregninger over antallet af elever, at der i kommunen i de nærmest følgende år vil ske en nedgang i behovet for lærere, nedsættes antallet af stillinger som lærer/overlærer som beregnet efter stk. 2. Antallet af stillinger nedsættes i det omfang, som det skønnes nødvendigt for at undgå normering af flere stillinger som lærer/overlærer, end der på længere sigt vil være behov for.

Timelærer

§ 4. Stillinger som timelærer normeres på grundlag af følgende ugentlige timetalsopgørelse

1) 1/10 op til 1/8 af timetalsopgørelsen efter § 3, stk. 1.

2) Eventuelle resterende timer efter § 3, stk. 2.

3) Antallet af timer som følge af afspadseringstillæg til lærere for overtimer, jf. § 3, stk. 1, nr. 20.

Stk. 2. Antallet af stillinger som timelærer beregnes som timetalsopgørelsen efter stk. 1 det pligtige ugentlige timetal.

Er antallet af stillinger som lærer/overlærer nedsat efter § 3, stk. 3, forhøjes antallet af timelærerstillinger tilsvarende.

Stk. 3. Ved oprettelse af stillinger som timelærer med mindre end det pligtige ugentlige timetal forhøjes antallet af stillinger tilsvarende. Antallet af stillinger med mindre end det pligtige ugentlige timetal må ikke overstige antallet af skoler i kommunen.

Stk. 4. Der kan herudover i særlige tilfælde oprettes stillinger med mindre end halvdelen af det pligtige ugentlige timetal.

Småbørnslærerinde

§ 5. Der kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse normeres stillinger som småbørnslærerinde.

Børnehaveklasseleder

§ 6. Stillinger som børnehaveklasseleder normeres på grundlag af kommunens samlede løntimetal og beregnes ud fra følgende årlige timetalsopgørelse for børnehaveklasseledere/vakancevikarer

1) Antallet af skematimer i børnehaveklasser, herunder også timer, der varetages af småbørnslærerinder.

2) Antallet af skematimer på 1. og 2. klassetrin.

3) Antallet af skematimer i aldersintegrerede klasser i forbindelse med samordnet indskoling.

4) Antallet af skematimer til specialpædagogisk bistand til småbørn, som ikke varetages af lærere.

5) Antallet af skematimer til særlig støtte til fremmedsprogede elever i børnehaveklasser.

6) Antallet af timer ved skolefritidsordninger/skoleassistentordninger.

7) Antallet af timer til pædagogiske støtteforanstaltninger og andre særlige hjælpefunktioner.

8) Antallet af timer som følge af timereduktion efter gældende regler.

9) Antallet af timer som følge af nedsat tjenestetid til børnehaveklasseledere mod tilsvarende nedsættelse af lønnen.

10) Antallet af timer ved fritidsundervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 3, indregnet i det pligtige timetal.

11) Antallet af timer ved undervisning eller pædagogisk-administrativ virksomhed ved andre skoleformer eller institutioner indregnet i det pligtige timetal, jf. Undervisningsministeriets cirkulære om kombinationsbeskæftigelse for folkeskolens tjenestemænd.

12) Antallet af timer (overtimer) i det forudgående skoleår, som overføres.

Følgende timer fradrages

13) Antallet af skematimer i børnehaveklasser, der varetages af småbørnslærerinder.

14) Antallet af timer (undertimer) i det forudgående skoleår, som overføres.

15) Antallet af timer som følge af afspadseringstillæg for overtimer.

Stk. 2. Antallet af skematimer efter stk. 1 omregnes efter reglerne i Undervisningsministeriets cirkulære om tjenestetid, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer, overtimebetaling og aflønning af børnehaveklasseledere.

Stk. 3. Antallet af stillinger som børnehaveklasseleder fastsættes af kommunalbestyrelsen inden for størrelsesordenen 3/4 op til 4/5 af timetalsopgørelsen efter stk. 1 og 2 det pligtige årlige timetal,

jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Har skolen ikke en skolefritidsordning, kan antallet af stillinger, der er beregnet efter stk. 3, begrænses til det antal, som kan tillægges det pligtige årlige timetal ved samme skole i forbindelse med varetagelse af arbejdsopgaver efter stk. 1, nr. 1-4 og 7.

Stk. 5. Viser beregninger over antallet af elever, at der i kommunen i de nærmest følgende år vil ske en nedgang i behovet for børnehaveklasseledere, nedsættes antallet af stillinger som børnehaveklasseleder som beregnet efter stk. 3 og 4. Antallet af stillinger nedsættes i det omfang, som det skønnes nødvendigt for at undgå normering af flere stillinger som børnehaveklasseleder, end der på længere sigt vil være behov for.

Vakancevikarer

§ 7. Til varetagelse af timer, som efter § 6 ikke tillægges børnehaveklasseledere, ansættes vakancevikarer.

Pointtal for skolerne

§ 8. For hver skole beregnes et pointtal som summen af

1) Skolens samlede elevtal, inkl. børn i børnehaveklasser.

2) Skolens samlede ugentlige skematimetal i henhold til den ugentlige arbejdsplan.

Pointtallet forhøjes med

3) 0,4 point for hver elev i skolens almindelige klasser på 8.-10. klassetrin.

4) 25 point pr. klasse for specialklasser, modtagelsesklasser og særlige klasser for ældre fremmedsprogede elever. For skoler med flere end 3 sådanne klasser kan kommunalbestyrelsen beslutte, at pointtallet for hver specialklasse mv. forhøjes med yderligere indtil 35 point.

Skoleleder (Skoleinspektør/førstelærer)

§ 9. Ved hver selvstændig skole normeres 1 stilling som leder. Lederen benævnes

1) Ved skoler med over 250 point ...............skoleinspektør.

2) Ved andre skoler ...............................førstelærer.

Stk. 2. Ved nyoprettelse af en skole, der senest året efter påregnes at have et pointtal på over 250, kan der normeres en stilling som skoleinspektør, indtil 6 måneder før skolen tages i brug med et rimeligt antal klasser.

Viceskoleinspektør

§ 10. Stillinger som viceskoleinspektør ved en skole normeres således

Antal stillinger

1) Ved skoler med mindst 750 point .................... 1

2) Ved skoler, hvis leder er ledende skoleinspektør

a) Ved skoler med mindst 500 point .................... 1

b) Ved skoler med mindst 1.500 point, hvis kommunens

skolevæsen omfatter 1.100 elever eller derover...... 2

Ledelse af skolevæsenet

§ 11. En af skolelederne i kommunen kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse ansættes som ledende skoleinspektør.

Stk. 2. I stedet for en stilling som ledende skoleinspektør kan der normeres 1 stilling som chef for den forvaltning, der omfatter skolevæsenet.

§ 12. Omfatter forvaltningen også andre områder end skolevæsenet, kan kommunalbestyrelsen i stedet for den i § 11, stk. 2, anførte stilling normere 1 stilling som leder af den del af forvaltningen, der omfatter skolevæsenet.

§ 13. Der kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse yderligere normeres stillinger vedrørende ledelse af skolevæsenet.

I kommuner med-Antal stillinger 3.500 - 10.000 elever eller

25.000 - 59.999 indbyggere ......................... 1

10.001 - 20.000 elever eller

60.000 indbyggere og derover ....................... 2

Over 20.000 elever .................................-3 Stk. 2. Skal indbyggertal lægges til grund, anvendes det antal indbyggere, der pr. 1. april er tilmeldt kommunen.

Ledende skolepsykolog/ledende psykolog

§ 14. I kommuner med mere end 3000 børn kan der efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse normeres 1 stilling som ledende skolepsykolog/ledende psykolog.

Stk. 2. Hvor særlige forhold taler for det, kan stillingen som ledende skolepsykolog/ledende psykolog dog med Undervisningsministeriets godkendelse også normeres i kommuner med et børnetal på 3.000 eller derunder.

Stk. 3. Ved normering af stillingen medregnes

1) Elever, inkl. børn i børnehaveklasser, ved kommunens skolevæsen.

2) Elever, inkl. børn i børnehaveklasser, i friskoler og private grundskoler samt elever i ungdomsskolen, der er udskrevet af folkeskolen, for så vidt der i bilaget til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen er optaget bestemmelse om, at eleverne ved disse skoler er inddraget under kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivningsvirksomhed.

3) Børn i alderen 0-6 år, der ikke er medregnet efter nr. 1 eller 2. Ved normeringsberegningen anvendes det den 1. april skønnede børnetal pr. 1. august.

4) Elever, der opfylder undervisningspligten ved undervisning i ungdomsskolen, for så vidt de ikke er medregnet efter nr. 2.

Stk. 4. Er der i bilaget til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen optaget bestemmelse om, at elever ved statsskoler, amtskommunale skoler eller private skoler - bortset fra elever, der allerede er medregnet i henhold til stk. 3, nr. 2 - er inddraget under kommunens pædagogisk-psykologiske rådgivningsvirksomhed, kan disse medregnes i normeringsgrundlaget.

Skolepsykolog

§ 15. Der kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse normeres stillinger som skolepsykolog som medhjælp for den ledende skolepsykolog/ledende psykolog.

Skolekonsulent

§ 16. Der kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse normeres stillinger som skolekonsulent.

Stk. 2. I kommuner, hvor der er oprettet et undervisningscenter for svært handicappede elever, normeres 1 stilling som skolekonsulent med funktionsområde opgaver ved et undervisningscenter for svært handicappede elever.

Stk. 3. I kommuner, der opfylder betingelserne i § 13 for at kunne normere een eller flere af disse stillinger, kan der dog kun normeres stillinger som skolekonsulent med funktionsområde pædagogisk-administrative opgaver ved skoleforvaltningen, hvis der tillige er normeret mindst een sådan stilling.

Fast vikar

§ 17. Der kan efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse normeres stillinger som fast vikar.

§ 18. Virksomhed efter § 14 som ledende skolepsykolog/ledende psykolog, efter § 15 som skolepsykolog og efter § 16 som skolekonsulent kan være fælles for to eller flere kommuner bortset fra funktionsområdet skolebiblioteksvirksomhed og funktionsområdet pædagogisk-administrative opgaver ved skoleforvaltningen. Den fælles betjening etableres ved overenskomst mellem to eller flere kommuner, jf. stk. 2 og 3, herunder ved aftale med amtskommunen om driften, jf. stk. 4.

Stk. 2. Den fælles betjening kan etableres ved indgåelse af fællesskabsoverenskomst i henhold til den kommunale styrelseslovs

§ 19. Der kan efter amtsrådets nærmere bestemmelse normeres 1 stilling som amtsskolepsykolog vedrørende den amtskommunale specialundervisning.

Skolepsykolog

§ 20. Der kan efter amtsrådets nærmere bestemmelse normeres stillinger som skolepsykolog som medhjælp for amtsskolepsykologen.

Amtscentralleder

§ 21. Der kan efter amtsrådets nærmere bestemmelse normeres 1 stilling som amtscentralleder ved amtscentralen for undervisningsmidler.

Skolekonsulent

§ 22. Der kan efter amtsrådets nærmere bestemmelse normeres stillinger som skolekonsulent.

§ 23. Der kan i amtskommunen oprettes stillinger med funktionsområder som nævnt i §§ 14-16, hvis der er indgået aftale om driften med amtskommunen om fælles betjening af to eller flere kommuner af eet eller flere af de pågældende funktionsområder, jf. § 18, stk. 4 og 5.

§ 24. Cirkulæret har virkning fra den 1. august 1991.

Stk. 2. Cirkulære af 20. maj 1988 om normering af tjenestemandsstillinger mfl. i folkeskolen som ændret ved cirkulærer af 21. januar og 26. marts 1991 samt cirkulæreskrivelse af 27. januar 1978 om modersmålslærere i folkeskolen ophæves.

Undervisnings- og Forskningsministeriet, den 1. juli 1991

P. m. v.

e. b.

Ole H Trønning

kontorchef

konst.

§ 60. De under fællesskabet normerede stillinger opføres på oversigten over normeringen af stillinger ved fællesskabet, der optages som bilag til normeringsoversigten for en af de deltagende kommuner.

Stk. 3. Den fælles betjening kan endvidere etableres ved en betalingsoverenskomst, hvorved de omhandlede funktioner henlægges til de normerede stillinger i en af de deltagende kommuner.

Stk. 4. Endelig kan den fælles betjening af de deltagende kommuner etableres ved en betalingsoverenskomst efter aftale om driften med amtskommunen, således at stillingerne opføres på oversigten over normeringen af stillinger ved amtskommunens skole- og undervisningsvæsen.

Stk. 5. Stillingen som ledende skolepsykolog/ledende psykolog, jf. § 14, stk. 1, normeres på grundlag af antallet af børn i de kommuner, der er omfattet af overenskomst eller aftale efter stk. 1-4.

Kapitel I. Regler om fremgangsmåde mv.

Kapitel II. Stillinger ved kommunernes skolevæsen

Lærer/overlærer

Kapitel III. Overenskomst om skolepsykolog- og skolekonsulentvirksomhed

Kapitel IV. Stillinger ved amtskommunernes skole- og undervisningsvæsen

Amtsskolepsykolog

Kapitel V. Ikrafttræden

Cirkulære om normering af tjenestemandsstillinger mfl. i folkeskolen

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

Hermed følger Undervisningsministeriets cirkulære af 1. juli 1991 om normering af tjenestemandsstillinger mfl. i folkeskolen.

I forhold til det hidtidige cirkulære af 20. maj 1988 er indarbejdet ændringerne ved cirkulærerne af 21. januar og 26. marts 1991 om henholdsvis

1) »Bortfald af pligt til at normere en stilling som ledende skoleinspektør mv.«,

2) »Bortfald af stillingen som amtskonsulent for folkeskolen, ophævelse af pligt til at normere en stilling som amtsskolepsykolog og ændring af bestemmelserne om ledende skolepsykolog« og

3) ændringer som følge af ændret folkeskole lovgivning mv.

Opmærksomheden henledes endvidere på de ændrede bestemmelser i §§ 3 og 4 (om forholdet mellem antallet af stillinger som lærer/overlærer og timelærer) og § 6 (om antallet af stillinger som børnehaveklasseleder).

For amtskommunernes vedkommende er der endvidere i § 21 gennemført en ophævelse af pligten til at normere 1 tjenestemandsstilling i folkeskolen som leder af amtscentralen for undervisningsmidler.

Om samordnet indskoling, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, bemærkes følgende

Bestemmelserne er en følge af gennemførelsen af samordnet indskoling. Der henvises til lov nr. 270 af 6. juni 1985 om ændring af lov om folkeskolen mm. (Skolegangens påbegyndelse mv.) og afsnit 1 i Undervisningsministeriets cirkulære af 14. november 1985 om ændring af lov om folkeskolen (Skolegangens påbegyndelse mv.).

Der henvises endvidere til Undervisningsministeriets cirkulære af 23. juni 1987 om tjenestetid, afspadsering af overtimer, afvikling af undertimer, overtimebetaling og aflønning af børnehaveklasseledere.

Ved samordnet indskoling i årgangsdelte skoler forudsættes det, at undervisningen i det samordnede indskolingsforløb varetages af både børnehaveklasseledere og lærere. Det har ikke været hensigten med lovændringen at begrænse børnehaveklasseledernes samlede timetal. Børnehaveklasseledere/vakancevikarer kan således som led i et samordnet indskolingsforløb undervise elever fra 1. og/eller 2. klassetrin, og lærere kan undervise børnehaveklasseelever.

Samordnet indskoling i ikke-årgangsdelte skoler kan om nødvendigt gennemføres, uden at både børnehaveklasseleder og lærer medvirker.

Undervisningstimer på 1. og 2. klassetrin, som efter § 1, stk. 1, nr. 7, i cirkulæret af 23. juni 1987 om børnehaveklasseledernes tjenestetid mv. tillægges børnehaveklasseledere, og som således ikke indgår i et samordnet indskolingsforløb, kan alene varetages af heltidsansatte børnehaveklasseledere ansat før den 1. august 1987.

I disse tilfælde er det dog en forudsætning, at lærerne - i kommunen som helhed - varetager et tilsvarende antal timer i børnehaveklasserne, således at det ugentlige antal skematimer multipliceret med 40, der tillægges lærere i børnehaveklasserne, mindst skal være lig med det samlede årlige antal skematimer, der efter nr. 7 tillægges børnehaveklasseledere på 1. og 2. klassetrin.

Der henvises til § 1, stk. 1, nr. 7, i cirkulæret af 23. juni 1987 om børnehaveklasseledernes tjenestetid mv. og bemærkningerne til bestemmelsen i følgeskrivelsen af samme dato hertil.

Modersmålslærere

I henhold til § 12 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 583 af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever påhviler det kommunen at tilbyde fremmedsprogede elever, der er optaget i folkeskolen som undervisningspligtige, undervisning i deres modersmål (nationalsprog), medmindre de undervises heri på anden måde.

I forbindelse med kommunernes mulighed for nu at fastsætte antallet af stillinger som timelærer fra 1/10 op til 1/8 af timetalsopgørelsen efter § 3, stk. 1, indgår timer i modersmålsundervisning i den almindelige beregning af timelærerstillinger ved kommunens skolevæsen.

Der kan (selvsagt) indgås aftale om udlånsordninger, hvorefter en modersmålslærer læser timer i det pågældende sprog ved andre kommuners skolevæsen.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 4, stk. 4.

Bemærkninger til de enkelte paragraffer

Til § 2

Ligesom andre beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen mv., optages oversigten over normeringen af stillinger i et bilag til vedtægten for styrelsen af kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 39b, stk. 3.

Til § 3

I stk. 1 omfatter »den ugentlige timetalsopgørelse for lærere mfl.« følgende stillingskategorier: Lærere/overlærere (herunder øvelsesskolelærere i lønramme 18/24/28 ved øvelsesskoler), timelærere, småbørnslærerinder, skoleledere, viceskoleinspektører, skolepsykologer og skolekonsulenter.

I nr. 10 medregnes tillæg for afspadsering i det timetal, som overføres.

I nr. 15 henvises til ministeriets cirkulære af 5. december 1989 om tjenestetiden for tjenestemandsansatte øvelsesskolelærere mfl. ved de faste kommunale øvelsesskoler.

Efter stk. 2 fastsætter kommunalbestyrelsen nu antallet af stillinger som lærer/overlærer inden for størrelsesordenen 7/8 op til 9/10.

Ministeriet anmoder om, at der ikke normeres så få stillinger som lærer/overlærer efter stk. 2, at der af den lokale kreds af Danmarks Lærerforening rejses tvivl om, hvorvidt der er normeret færre tjenestemandsstillinger end det antal, der følger af 7/8 af timetalsopgørelsen (efter stk. 1) divideret med det pligtige ugentlige timetal.

Finder kommunalbestyrelsen, at der ikke bør normeres det antal stillinger, som der efter stk. 2 er grundlag for, må sagen forelægges for ministeriet, hvis bestemmelsen i stk. 3 ikke kan finde anvendelse.

De kommunale skolemyndigheder anmodes om, at sager vedrørende anvendelse af stk. 3 forhandles med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening forud for sagernes forelæggelse for kommunalbestyrelsen.

Til § 4

ad stk. 2. I tilfælde af, at en kommune har ansat flere timelærere, end der efter normeringsberegningen er grundlag for, er forelæggelse for Undervisningsministeriet om tilladelse til at opretholde stillingerne på oversigten unødvendig, hvis der kan tillægges de pågældende timelærere timer fx i forbindelse med varetagelse af årsvikariater.

Det er en forudsætning, at det på oversigten anføres, at et dertil svarende antal stillinger nedlægges ved ledighed.

ad stk. 4. I forbindelse med fx modersmålsundervisning kan der være grundlag for at oprette stillinger med mindre end halvt timetal, ligesom timer i enkelte fag vil kunne varetages af faglærere. Der henvises til folkeskolelovens § 27, stk. 2, jf. § 32 i bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1991 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. i folkeskolen og § 24 i bekendtgørelse nr. 250 af 22. april 1991 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen uden for København.

Til § 6

I stk. 1, nr. 12, medregnes tillæg for afspadsering i det timetal, som overføres.

Efter stk. 3 fastsætter kommunalbestyrelsen nu antallet af stillinger som børnehaveklasseleder inden for størrelsesordenen 3/4 op til 4/5.

Ministeriet anmoder om, at der ikke normeres så få stillinger som børnehaveklasseleder efter stk. 3, at der af den lokale kreds af Danmarks Læreforening rejses tvivl om, hvorvidt der er normeret færre tjenestemandsstillinger end det antal, der følger af 3/4 af timetalsopgørelse (efter stk. 1 og 2) divideret med pligtige årlige timetal.

Finder kommunalbestyrelsen, at der ikke bør normeres det antal stillinger, som der efter stk. 3 er grundlag for, må sagen forelægges for ministeriet, hvis bestemmelserne i stk. 4 og 5 ikke kan finde anvendelse.

De kommunale skolemyndigheder anmodes om, at sager vedrørende anvendelse af stk. 5 forhandles med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening forud for sagernes forelæggelse for kommunalbestyrelsen.

Til §§ 11 og 12

Pligten er bortfaldet for en kommune til enten at normere en stilling som ledende skoleinspektør eller som skoledirektør. Der henvises til den ændrede styrelseslovgivning for folkeskolen i 1989, hvorefter bl.a. bestemmelserne i skolestyrelseslovens § 58 (om ledende skoleinspektør og skoledirektør) og bestemmelserne om skolekommissioner blev ophævede

Ved § 1 i lov nr. 220 af 5. april 1989 om ændring af de kommunale styrelseslove er der tillige bl.a. gennemført ændringer, som muliggør en forenklet udvalgsstruktur i kommunerne.

Der henvises til Indenrigsministeriets vejledning af 19. juni 1989 om ændringerne i de kommunale styrelseslove, særligt afsnit 3 om »Forenklet udvalgsstruktur«.

Som et eksempel herpå anføres i afsnit 3, at »Med virkning fra den nye valgperiodes begyndelse vil det således være muligt at oprette fx et samlet social- og kulturudvalg, der varetager de opgaver, som hidtil har været tillagt socialudvalget og kulturudvalget, eller .......«.

Affattelsen af §§ 11 og 12 i normeringscirkulæret giver imidlertid kommunerne mulighed for fortsat at normere 1 tjenestemandsstilling i folkeskolen enten som ledende skoleinspektør, som forvaltningschef eller som leder af den del af forvaltningen, som omfatter skolevæsenet.

Kommunalbestyrelsen kan fortsat pålægge den ledende skoleinspektør at varetage en del af sine funktioner i forhold til ledelsen af skolevæsenet og anden undervisningsvirksomhed mv. i kommunen. Tilsvarende gælder for chefstillinger normeret efter § 11, stk. 2, eller § 12.

Stillingsbetegnelsen for en stilling normeret efter § 11, stk. 2, kan fortsat være skoledirektør, men også andre betegnelser som kulturdirektør, forvaltningschef eller lignende kan benyttes efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Stillingsbetegnelsen for en stilling normeret efter § 12 kan være skolechef, afdelingsleder eller lignende, men også andre stillingsbetegnelser kan benyttes efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

En kommune skal altså ikke længere normere 1 tjenestemandsstilling i folkeskolen som leder af skolevæsenet, men kan vælge en anden løsning angående administrationen af kommunens skolevæsen, herunder kommunal tjenestemandsansættelse eller ansættelse på andre vilkår.

I forbindelse med lederstillinger normeret efter § 11, stk. 2, eller § 12 gøres der opmærksom på muligheden for at kunne besætte disse stillinger på åremål. Undervisningsministeriet vil snarest udsende de nærmere regler herom.

Til § 13

Det er henlagt til en kommunalbestyrelses nærmere bestemmelse efter reglerne i § 13, stk. 1, at afgøre, hvorvidt der normeres 1 eller flere tjenestemandsstillinger i folkeskolen vedrørende ledelse af skolevæsenet, fx som stedfortræder og/eller som leder af en afdeling, der omfatter skolevæsenet eller dele deraf.

Stillingsbetegnelsen for en stilling normeret efter § 13 kan fortsat være viceskoledirektør, men også andre betegnelser som viceskolechef, afdelingsleder eller lignende kan benyttes efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

I forbindelse med lederstillinger normeret efter § 13 gøres der opmærksom på muligheden for at kunne besætte disse stillinger på åremål. Undervisningsministeriet vil snarest udsende de nærmere regler herom, jf. ovenfor.

Til § 14

Ad stk. 1. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere bestemmelse om, hvorvidt stillingsbetegnelsen »Ledende skolepsykolog« eller »Ledende psykolog« benyttes.

Stillingen som leder af et pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor har hidtil været besat med skolepsykologer. Stillingen kan imidlertid med Undervisningsministeriets godkendelse besættes med en psykolog uden læreruddannelse, jf. § 18 i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1991 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. i folkeskolen. Kommunen må således indsende ansøgning herom, hvis stillingen ønskes besat af en psykolog uden læreruddannelse.

Ministeriet vil ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse af en sådan ansøger lægge vægt på, om den pågældende har alsidig erfaring fra arbejde med pædagogisk-psykologisk rådgivning og tillige har relevant efteruddannelse.

Ministeriets holdning skal bl.a. ses som en konsekvens af den anførte igangværende udvikling i retning af også at overskride sektorgrænserne i det pædagogisk-psykologisk rådgivningsarbejde med henblik på fællesbetjening af alle kommunens institutioner mv.

Ad stk.2. Et børnetal på over 3.000 er efter stk. 1 underlaget for et selvstændigt pædagogisk-psykologisk rådgivningskontor i en kommune (eller et forbund af kommuner).

Dette børnetal er af Undervisningsministeriet anset for en nødvendig forudsætning for at kunne ansætte det fornødne specialpædagogiske og psykologiske personale med kvalifikationer på et rimeligt højt specialiseringsniveau.

I de tilfælde, hvor normeringsgrundlaget for stillingen som ledende skolepsykolog bortfalder på grund af nedgang i børnetallet, vil stillingen med Undervisningsministeriets godkendelse kunne opretholdes. De ændrede kommunale styrelsesregler er omtalt ovenfor under bemærkningerne til §§ 11 og 12.

Undervisningsministeriet vil som følge af de anførte ændrede styrelsesregler, som muliggør en forenklet udvalgsstruktur i kommunerne, være indstillet på at give en kommune dispensation fra normeringsgrundlaget (på over 3.000 børn) for at kunne oprette en stilling som ledende skolepsykolog/ledende psykolog og dermed oprette en selvstændig rådgivning.

Der kan eksempelvis være tale om, at

1) det pædagogisk-psykologiske rådgivningskontor tildeles opgaver ud over skoleområdet, evt. inden for hele det kommunale område,

2) geografiske forhold besværliggør en kontinuerlig og nærhedspræget indsats over for skoler og institutioner,

3) mindre kommuner (kommunale områder) ønsker at etablere deres eget rådgivningskontor med et relativt lille personale, men til gengæld indgår aftaler med andre (kommuner eller amtskommunen) om bistand i tilfælde, hvor egen ekspertise ikke rækker til.

Etablering af et selvstændigt rådgivningskontor med et grundlag på 3.000 børn eller derunder vil som oftest ske i form af en opsplitning af eksisterende flerkommunale ordninger.

Ved overvejelser om opløsning af eksisterende samarbejdsordninger om pædagogisk-psykologisk rådgivning vil det være naturligt, at kommunalbestyrelserne har opmærksomheden henledt på, hvilken organisation den pædagogisk-psykologiske rådgivning i området der kan være hensigtsmæssig på længere sigt. Her tænkes på de igangværende overvejelser om opgavefordelingen mellem kommuner og amter vedrørende den vidtgående specialundervisning, jf. ministerens brev af 26. april 1990 til alle kommuner og amtskommuner.

I de tilfælde, hvor en kommune ønsker at udtræde af en overenskomst om pædagogisk-psykologisk virksomhed med henblik på at oprette et selvstændigt rådgivningskontor forudsættes det, at der er enighed om opdelingen mellem de hidtidige samarbejdspartnere.

Ministeriet vil i forbindelse med behandlingen af sådanne sager endvidere lægge vægt på, at der bliver truffet tilfredsstillende afgørelse om personalets forhold i forbindelse med opløsningen.

Til §§ 16, 22 og 23

Undervisningsministeriet har ved en ændring af 3. marts 1988 af normeringscirkulæret af 24. april 1978 gennemført en ophævelse af normeringsgrænserne for skolekonsulentstillinger. Som konsekvens heraf anføres funktionsområder ikke længere i normeringscirkulæret.

Ved normering af stillinger som skolekonsulent skal der således tillige træffes beslutning om, hvilket funktionsområde der henlægges til stillingen. Som udgangspunkt herfor kan ministeriet henvise til ændringen af 3. marts 1988 og følgeskrivelsen hertil af samme dato.

Opmærksomheden henledes på cirkulærets § 2.

Heraf fremgår, at oversigten over antallet af stillinger ved henholdsvis en kommunes skolevæsen og en amtskommunes skole- og undervisningsvæsen skal indeholde bestemmelser om funktionsområdet for de enkelte skolekonsulentstillinger. Opslås en stilling til besættelse, skal stillingsbeskrivelsen være i nøje overensstemmelse med det fastsatte om funktionsområdet på oversigten. Der henvises endvidere til kapitel 15 om ansættelsesbrev mv. i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 1991 om ansættelse og afskedigelse af tjenestemænd mfl. i folkeskolen.

I forbindelse med skolekonsulentstillinger gøres der opmærksom på muligheden for at kunne besætte disse stillinger på åremål (bortset fra visse undtagne funktionsområder), jf. Undervisningsministeriets cirkulære af 4. august 1989 herom.

Til § 17

Faste vikarer skal fortrinsvis varetage undervisning i forbindelse med tjenestemandsansatte læreres og timelæreres fravær på grund af sygdom eller andet forfald af kortere varighed end et skoleår.

Særligt angående amtskommunale stillinger

Til § 20

En amtskommune skal ikke længere normere 1 tjenestemandsstilling i folkeskolen som amtsskolepsykolog, men kan i stedet vælge en anden løsning for varetagelse af rådgivningsopgaver vedrørende den amtskommunale specialundervisning, herunder amtskommunal tjenestemandsansættelse eller ansættelse på andre vilkår.

Selvom amtsrådet har ansat en leder på andre vilkår end en tjenestemandsstilling i folkeskolen, kan der fortsat normeres stillinger som skolepsykolog efter cirkulærets § 21 og som skolekonsulent efter § 22 med et funktionsområde som medhjælp.

Til § 21

Pligten til at normere 1 tjenestemandsstilling i folkeskolen som leder af amtscentralen, ophæves med virkning fra den 1. august 1991 for en amtskommune. Der henvises til den ændrede styrelseslovgivning i 1989 for folkeskolen og ophævelsen af lov nr. 419 af 13. juni 1973 om en landscentral for undervisningsmidler, jf. bekendtgørelse nr. 123 af 4. marts 1991 herom.

Den ændrede affattelse af § 21 i normeringscirkulæret giver imidlertid amtskommunerne mulighed for fortsat at normere 1 tjenestemandsstilling i folkeskolen som amtscentralleder ved amtscentralen for undervisningsmidler.

Med virkning fra 1. august 1991 skal en amtskommune altså ikke længere normere 1 tjenestemandsstilling i folkeskolen som amtscentralleder, men kan i stedet vælge en anden løsning for varetagelse af stillingen som leder af amtscentralen, herunder amtskommunal tjenestemandsansættelse eller ansættelse på andre vilkår.

Selvom amtsrådet har ansat en leder af amtscentralen på andre vilkår end en tjenestemandsstilling i folkeskolen, kan der fortsat normeres stillinger som skolekonsulent med opgaver ved amtscentralen efter cirkulærets § 22.

Til § 22

Der er som følge af nedlæggelsen af stillingen som amtskonsulent for folkeskolen ikke længere grundlag for at normere stillinger som skole konsulent med et funktionsområde som medhjælp for amtskonsulenten for folkeskolen.

Som det vil være amtsrådene bekendt, har Finansministeriet ved aktstykke nr. 292 af 3. august 1990 fået Finansudvalgets tilslutning til, at der på Finansloven - under § 42. Tekstanmærkninger. Til § 26 Pensionsvæsenet. Andre bestemmelser - tilføjes følgende til nr. 50 ad 01.049.24. Andre indbetalinger

»Udgifterne til pension til amtskonsulenter i folkeskolen og medhjælpere for amtskonsulenter i folkeskolen, der efter 1. januar 1990 gør tjeneste i en amtskommune, men som personlig ordning opretholder den ansættelsesmæssige status som tjenestemand i folkeskolen, deles mellem staten og amtskommunen i forhold til den pensionsalder, der er optjent pr. 1. januar 1990 og i tiden derefter.«

Med venlig hilsen

Ole H Trønning

kontorchef

konst.

Cirkulære om normering af tjenestemandsstillinger mfl. i folkeskolen

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

I medfør af folkeskolelovens §§ 23 og 29a samt § 3 i lov om amtscentraler for undervisningsmidler fastsættes - om normering af stillinger som tjenestemand, timelærer og fast vikar i folkeskolen bortset fra stillinger ved heldagsskoler samt observationsskoler og andre selvstændige (amts)kommunale skoler for vidtgående specialundervisning - følgende

Ingen