Skrivelse om enkeltfagskursus i skoleåret 1991/92 (Handelsskolerne)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om enkeltfagskursus i skoleåret 1991/92
(Handelsskolerne)
I medfør af PP2, stk. 1, i Undervisnings- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 795 af 13. december 1989 om åben uddannelse godkendes for skoleåret 1991/92 og indtil videre følgende uddannelser og institutioner vedrørende enkeltfagskursus på handelsskolerne
Erhvervsuddannelser
Det bemærkes, at den enkelte skole i henhold til bekendtgørelsens PP4 fastlægger enkeltfagsstrukturen i overensstemmelse med undervisningsfagene i heltidsuddannelsen eller i overensstemmelse med de grundfag, specialefag og valgfag, der indgår.
Enkeltfagskursus under den sammenlagte 1. og 2. skoleperiode kan udbydes af alle handelsskoler. Endvidere kan enkeltfaget Regnskab, der ækvivalerer grundfaget Regnskabslære og virksomhedsøkonomi, udbydes af alle handelsskoler.
Enkeltfagskursus under 3. og følgende skoleperioder af dekoratøruddannelsen kan udbydes af skoler, der gennemfører heltidsuddannelsen.
Enkeltfagskursus under 3. og 4. skoleperiode af informatikassistentuddannelsen kan udbydes af handelsskoler, der gennemfører heltidsuddannelsen.
Afløb af erhvervsfaglige grunduddannelser
Følgende branche-/retningskurser kan fortsat udbydes som enkeltfagskursus af handelsskoler, der hidtil har været godkendt til at gennemføre kurserne som led i heltidsuddannelsen
Butiksdrift
Foto
Sko/læder
Hårde hvidevarer
Guld og sølv
Farve og tapet
Møbler
Textil
Blomster
Enkeltfagskursus under edb-assistentuddannelsen kan fortsat udbydes af alle handelsskoler.
Uddannelsen til højere handelseksamen
Enkeltfagskursus under 1. år af den 2-årige uddannelse kan udbydes af alle handelsskoler.
Enkeltfagskursus under den 1-årige uddannelse kan udbydes af alle handelsskoler.
Afløb af kursus til højere handelseksamen
Enkeltfagskursus under 2. år af det 2-årige kursus kan fortsat udbydes af alle handelsskoler.
Datamatikeruddannelsen
Handelsskoler, der er godkendt til at gennemføre datamatikeruddannelsen som heltidsuddannelse, kan udbyde uddannelsens deltemaer under 1. semester som enkeltfagskursus samt efter årsskiftet 91/92 tillige deltemaer under 2. semester.
Afløb af datamatikeruddannelsen
Handelsskoler, der hidtil har været godkendt til at gennemføre datamatikeruddannelsen, kan fortsat udbyde de hidtidige deltemaer under 2., 3., 4. og 5. semester.
Med venlig hilsen
Erik Nexelmann
underv.insp.