Legislator Case Law & Legislation
C19912204454 DK

Skrivelse med bemærkninger til cirkulæreskrivelse II-716 af 22. februar 1990 om kvalifikationskrav til lærere ved datamatikeruddannelsen (Handelsskolerne)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1991 22044 Historic

Skrivelse med bemærkninger til cirkulæreskrivelse II-716 af 22. februar 1990 om kvalifikationskrav til lærere ved datamatikeruddannelsen

(Handelsskolerne)

På foranledning af henvendelser om præciseringer følger nedenfor en række uddybende bemærkninger.

Ad pkt. 1

Den pædagogiske del af handelsfaglærereksamen omfatter prøver i pædagogik og praktisk undervisningsfærdighed, jf. bekendtgørelse nr. 240 af 27. april 1987 om handelsfaglærereksamen, PP 4, stk. 1, nr. 3.

Ad pkt. 2

Der er i ministeriet ikke overvejelser om at forlænge ordningens løbetid ud over den 1. januar 1993.

Da der skal gennemføres en samlet datanomuddannelse, omfatter ordningen også projekt og afsluttende eksamen.

Lærere, der vælger kurset 3.11. Systemudvikling, skal gennemføre et datanomkursus efter eget valg blandt de kurser, der ikke er obligatoriske i ordningen. Prøven i det valgte kursus afholdes under de eksaminationsformer, der gælder for ordningen, jf. pkt. 3.

Såfremt en lærer før den 20. december 1989 har bestået et eller flere af de datanomkurser, der indgår i ordningen, herunder et eventuelt kursus efter eget valg, kan vedkommende vælge at overføre resultaterne fra disse kurser til den særlige ordning.

Efter anmodning meddeler den prøveafholdende skole fritagelse, såfremt en lærer har andre formelle, dokumenterede uddannelsesmæssige kvalifikationer, der efter skolens vurdering uden tvivl kan sidestilles med et eller flere datanomkurser i forbindelse med kvalificeringsordningen.

Det bemærkes, at ordningen omfatter privatistadgang, jf. pkt. 3.

Ad pkt. 3

Den (de) prøve- og eksamensafholdende skole(r) udsteder almindeligt bevis for datanomkursus og for den samlede datanomuddannelse.

SEL bekræfter tillige over for den enkelte eksaminand, at prøver og afsluttende eksamen er bestået i henhold til kvalificeringsordningen.

Sammen med SELs bevis for gennemført 3-dages kursus i »Pædagogisk tilrettelæggelse af tematiseret undervisning ved datamatikeruddannelsen«, jf. pkt. 2, udgør dette samlet lærerens dokumentation for, at de formelle kvalifikationskrav er opfyldt.

Med venlig hilsen

Erik Nexelmann

underv.insp.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →