Legislator Case Law & Legislation
C19911912154 DK

Skrivelse om regler for fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadeforsikringsloven for skader indtruffet den 1. april 1991 og senere.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1991 19121 Historic

Skrivelse om regler for fastsættelse af årsløn efter arbejdsskadeforsikringsloven for skader indtruffet den 1. april 1991 og senere.

Lovens hovedregel er, at årslønnen fastsættes til skadelidtes samlede arbejdsfortjeneste incl. naturalydelser i året før arbejdsskaden.

Kun når særlige ansættelsesforhold gør sig gældende, eller når skadelidte ikke har været beskæftiget hos arbejdsgiveren til samme løn i hele det foregående år, fastsættes årslønnen efter skøn. Som særlige ansættelsesforhold kan nævnes overstået læretid eller egentlige forfremmelser. I tilfælde som de nævnte kan den seneste ugeløn normalt multipliceres med 53, 14-dageslønnen med 26 1/2 eller månedslønnen med 12 1/4. Der findes dog lønsystemer, hvor ferielønnen og søgne-helligdagsbetalingen er indregnet i timelønnen, og hvor der derfor må multipliceres med andre faktorer.

Værdien af kost og logi er fastsat til 21.200 kr., jf. Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse af 2. januar 1991. Værdien af kosten alene udgør 47 kr. pr. dag, og værdien af fribolig alene fastsættes efter den lejeværdi, boligen har det pågældende sted.

NB: Årslønnen afrundes altid til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

--------------------------

Såfremt årslønnen efter lovens almindelige regler kan fastsættes til et højere beløb end efter nedenstående regler, anvendes de almindelige regler.

NB: Årslønnen fastsat efter nedenstående regler må aldrig overstige det løntalsregulerede maksimumbeløb (270.500 kr.).

I. MEDLEMMER AF ARBEJDSGIVERENS FAMILIE.

Årslønnen for medlemmer af arbejdsgiverens familie, der arbejder for en lavere løn end sædvanligt indenfor det pågældende fag, fordi de er familiemedlemmer, fastsættes til den årsløn, den pågældende ville have haft, såfremt dette særlige forhold ikke havde været gældende.

Det må i denne forbindelse undersøges, om årsagen til en lav årsløn er, at skadelidte før arbejdsskaden var fysisk eller psykisk handicappet.

II. LÆRLINGE.

For lærlinge beregnes en særlig lærlingeløn afhængig af, hvor stor en del af læretiden, der ville have været forløbet på AFGØRELSENS TIDSPUNKT.

Hvis erstatningen udbetales i form af en løbende ydelse, er lærlingelønnen dog afhængig af, hvor stor en del af læretiden, der ville have været forløbet på TIDSPUNKTET FOR YDELSENS BEGYNDELSE.

Lærlingelønnnen beregnes på følgende måde

Hvis afgørelsen træffes (eller hvis ydelsen tilkendes fra et tidspunkt) i 1. lærehalvår, sættes årslønnen til det løntalsregulerede minimum (100.500 kr.).

Hvis afgørelsen først træffes (eller ydelsen først tilkendes) efter udløbet af den normale læretid eller i sidste lærehalvår, sættes årslønnen til det beløb, skadelidte ville have kunnet opnå som udlært PÅ ARBEJDSSKADENS TIDSPUNKT.

Hvis afgørelsen træffes (eller ydelsen først tilkendes) efter 1. lærehalvår, men før den normale læretids udløb, beregnes årslønnen således

antallet af påbeg. minimum- lærehalvår - 1 (lønnen minimum- årslønnen + ( ------------------- x som udlært - årslønnen) ) antallet af lære- halvår - 1

og afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Såfremt læretiden ikke udgør et helt antal halvår, afrundes til nærmeste hele antal.

Eksempel: årslønnen som udlært: 270.500 kr. Samlet Påbegyndte lærehalvår læretid 1 2 3 4 5 6 7 8 4 år 100500 125000 149000 173500 197500 222000 246000 270500 3 1/2 år 100500 129000 157000 185500 214500 242000 270500 3 år 100500 134500 168500 202500 236500 270500 2 1/2 år 100500 143000 185500 228500 270500 årslønnen som udlært: 200.000 kr. Samlet Påbegyndte lærehalvår læretid 1 2 3 4 5 6 7 8 4 år 100500 114500 129000 143000 157500 171500 186000 200000 3 1/2 år 100500 117000 133500 150500 167000 183500 200000 3 år 100500 120500 140500 160000 180000 200000 2 1/2 år 100500 125500 150500 175000 200000

Beregnerkontoret vil yde hjælp med årslønsfastsættelsen i tilfælde, hvor årslønnen som udlært ikke svarer til de anførte eksempler.

Lærlingelønnen anvendes kun ved beregning af erstatning indtil skadelidtes fyldte 21. år eller til den dag, han ville have været udlært. Derefter anvendes lønnen som udlært. Såfremt anvendelsen af reglerne for personer under 21 år, jfr. III, vil føre til fastsættelsen af et højere årslønsbeløb end reglerne ovenfor, anvendes reglerne for 21-årige.

Det ovenfor anførte gælder kun, hvis skadelidte har normal lærlingealder. Er lærlingen ældre, anvendes den løn på arbejdsskadens tidspunkt, han ville have kunnet opnå efter sin alder og kvalifikationer i øvrigt, såfremt han ikke var lærling.

III. PERSONER UNDER 21 ÅR.

Hvis skadelidte på afgørelsens tidsunkt er 16 år eller derunder, sættes årslønnen til det løntalsregulerede minimum (100.500 kr.).

Hvis skadelidte er mellem 17 og 21 år på afgørelsens tidspunkt, beregnes årslønnen på følgende måde

minimum- alder - 16 (den forventede års- minimum- årslønnen + ( ---------- x løn som 21-årig - årslønnen) ) 5

og afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.

Hvis erstatningen udbetales i form af en løbende ydelse, benyttes skadelidtes alder på tidspunktet for ydelsens begyndelse. Den forventede årsløn som 21-årig fastsættes efter forholdene PÅ ARBEJDSSKADENS TIDSPUNKT.

Eksempler: årslønnen som 21-årig. Alder ved afgørelsen 270500 240000 193500 160000 130000 -------------------------------------- 16 år 100500 100500 100500 100500 100500 17 år 134500 128500 119000 112500 106500 18 år 168500 156500 137500 124500 112500 19 år 202500 184000 156500 136000 118000 20 år 236500 212000 175000 148000 124000

Skadelidtes årsløn som 21-årig ansættes normalt til 193.500 kr., svarende til gennemsnitslønnen for arbejdere i hele landet, med mindre der foreligger oplysninger, der sandsynliggør, at årslønnen bør sættes til et højere eller lavere beløb (»Normalårslønnen«).

Lønnen udregnet efter ovenstående regler anvendes kun ved beregning af erstatning indtil skadelidtes fyldte 21. år. Derefter anvendes den løn, skadelidte ville kunne opnå som 21-årig.

IV. GIFTE KVINDER OG DERMED LIGESTILLEDE.

For gifte kvinder m.fl., der på grundlag af deres familiemæssige stilling kun har deltidsarbejde udenfor hjemmet, fastsættes årslønnen, når ikke særlige forhold (alder, sygdom m.v.) taler derimod, til den faktiske arbejdsindtægt i året før skaden med tillæg af 45.900 kr.

Såfremt den pågældende foruden ved husligt arbejde i hjemmet og arbejde for fremmede er beskæftiget i ægtefællens virksomhed, lægges der et beløb, fastsat efter arten og omfanget af denne beskæftigelse, til årslønnen.

Årslønnen må dog ikke overstige, hvad den pågældende ville kunne opnå ved fuldtidsarbejde i det pågældende fag.

V. PERSONER UDEN EGENTLIG ERHVERV.

Årslønnen kan normalt ikke sættes lavere end 20.000 kr.

-ARBEJDSSKADESTYRELSEN

Den 6. februar 1991

Ole Behn

/Arne Karlsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →