Cirkulære om kostskoletillæg (ulempegodtgørelse) (efterskoler og husholdningsskoler)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om kostskoletillæg (ulempegodtgørelse) (efterskoler og husholdningsskoler)
Mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation er der indgået en aftale om med virkning fra 1. september 1990 at forhøje kostskoletillægget (ulempegodtgørelsen) til forstandere og lærere ved efterskoler og husholdningsskoler, jf. regelsæt fremsendt af Finansministeriet med brev af 14. december 1990 og optrykt sammen med dette cirkulære.
Kostskoletillægget ydes i henhold til § 10 i cirkulære af 1. marts 1990 om løn- og ansættelsesforhold for forstandere og lærere ved efterskoler og § 23 i cirkulære af 2. marts 1990 om løn- og ansættelsesforhold for forstandere og lærere ved husholdningsskoler.
Herefter udgør kostskoletillægget følgende beløb
pr. 1. september 1990
1. Forstandere
Pr. år kr. 3241,00
Pr. måned kr. 270,08
2. Heltidslærere
a. Husholdningsskoler med elevkollegium
Pr. år kr. 7375,90
Pr. måned kr. 614,66
b. Husholdningsskoler uden elevkollegium
Pr. år kr. 5532,10
Pr. måned kr. 461,01
c. Efterskoler
Pr. år kr. 8078,70
Pr. måned kr. 673,23
3. Kvotalærere
a. Husholdningsskoler med elevkollegium
Tillæg pr. nettotime pr. år kr. 9,24
Tillæg pr. årlig nettotime pr. måned kr. 0,77
b. Husholdningsskoler uden elevkollegium
Tillæg pr. nettotime pr. år kr. 6,93
Tillæg pr. årlig nettotime pr. måned kr. 0,58
c. Efterskoler
Tillæg pr. nettotime pr. år kr. 8,44
Tillæg pr. årlig nettotime pr. måned kr. 0,70
Da der pr. 1. januar 1991 er sket en ændring i timereduktionen for arbejde på ubekvemme tidspunkter og dermed i nettotimetallet, jf. Kulturministeriets cirkulære af 20. og 21. marts 1991, og da kostskoletillægget ydes i forhold til kvotalærerens nettotimetal, ændres kostskoletillægget til kvotalærere til følgende beløb
pr. 1. januar 1991
Kvotalærere
a. Husholdningsskoler med elevkollegium
Tillæg pr. nettotime pr. år kr. 9,21
Tillæg pr. årlig nettotime pr. måned kr. 0,77
b. Husholdningsskoler uden elevkollegium
Tillæg pr. nettotime pr. år kr. 6,86
Tillæg pr. årlig nettotime pr. måned kr. 0,57
c. Efterskoler
Tillæg pr. nettotime pr. år kr. 8,42
Tillæg pr. årlig nettotime pr. måned kr. 0,70
Med dette cirkulære ophæves
- Kulturministeriets cirkulære af 6. februar 1989 om ulempegodtgørelse og
- Kulturministeriets cirkulære af 2. april 1990 om kostskoletillæg (ulempegodtgørelse).
Kulturministeriet,
Direktoratet for Folkeoplysning,
Frie Grundskoler m.v., den 19. marts 1991
P.d.v.
Guri Toustrup
Ulempegodtgørelse
til
lærere og forstandere ved
efterskoler og ungdomskostskoler
Lærere
1. Til fuldtidsbeskæftigede lærere ved efterskoler og
ungdomskostskoler ydes et beløb som godtgørelse for arbejde på
ubekvemme tidspunkter på 11.541 kr. årlig.
2. Til kvotaansatte lærere udbetales beløbet med en kvota af det under pkt. 1 anførte beløb for en fuldtidsbeskæftiget.
3. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 109 (januar 1988 = 100) forhøjes eller nedsættes det i pkt. 1 anførte beløb med 83,55 kr.
4. De under pkt. 1 og 2 som reguleret efter reglerne i pkt. 3 anførte beløb udbetales med 70 pct. af beløbene.
Forstandere
5. Til forstandere ydes et beløb som godtgørelse for arbejde på ubekvemme tidspunkter på 4.630 kr. årlig.
6. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 109 (januar 1988 = 100) forhøjes eller nedsættes det i pkt. 5 anførte beløb med 33,40 kr.
7. Det under pkt. 5, som reguleret efter reglerne i pkt. 6, anførte beløb udbetales med 70 pct. af beløbet.
8. Punkterne 1-7 har virkning fra 1. september 1990.
Ulempegodtgørelse
til
lærere og forstandere ved husholdningsskoler
Lærere
1. Til fuldtidsbeskæftigede lærere ved husholdningsskoler med elevkollegium ydes et beløb som godtgørelse for arbejde på ubekvemme tidspunkter på 10.537 kr. årlig.
2. Til fuldtidsbeskæftigede lærere ved husholdningsskoler uden elevkollegium ydes et beløb for arbejde på ubekvemme tidspunkter på 7.903 kr. årlig.
3. Til kvotaansatte lærere ved husholdningsskoler med elevkollegium udbetales beløbet med en kvota af det under pkt. 1 anførte beløb for en fuldtidsbeskæftiget.
4. Til kvotaansatte lærere ved husholdningsskoler uden elevkollegium udbetales beløbet som en kvota af det under pkt. 2 anførte beløb for en fuldtidsbeskæftiget.
5. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 109 (januar 1988 = 100) forhøjes eller nedsættes det i pkt. 1 anførte beløb med 70,40 kr. og det i pkt. 2 anførte beløb med 52,80 kr.
6. De under pkt. 1-4 som reguleret efter reglerne i pkt. 5 anførte beløb udbetales med 70 pct. af beløbene.
Forstandere
7. Til forstandere ydes et beløb som godtgørelse for arbejde på ubekvemme tidspunkter på 4.630 kr. årlig.
8. For hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 109 (januar 1988 = 100) forhøjes eller nedsættes det i pkt. 7 anførte beløb med 33,40 kr.
9. Det under pkt. 7, som reguleret efter reglerne i pkt. 8, anførte beløb udbetales med 70 pct. af beløbet.
10. Punkterne 1-9 har virkning fra 1. september 1990.
(* 1) Bilaget udgår