Orientering til kommuner og amter om ophævelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 22

Orientering til kommuner og amter om ophævelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 22

ORIENTERING TIL KOMMUNER OG AMTER.

Miljøstyrelsen bad i skrivelse af 16. maj 1988 Justitsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt den rådighedsbegrænsning, der fremgår af § 22 i bekendtgørelsen om husdyrgødning og ensilage m.v., (husdyrgødningsbekendtgørelsen) kan betragtes som en erstatningsfri regulering i tilfælde, hvor der etableres et nyt vandforsyningsanlæg.

Baggrunden herfor var bl.a., at der over for Miljøstyrelsen er rejst spørgsmål om, hvorvidt den generelle regulering, der er foretaget ved husdyrgødningsbekendtgørelsens § 22, tillige finder anvendelse på naboejendomme i forbindelse med amtsrådets tilladelser til nye vandforsyningsanlæg efter vandforsyningslovens § 20, eller om eventuelle gødningsbegrænsninger m.v. ved nyetablering af anlæg skal ske ved konkrete forbud eller påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 14 med deraf følgende mulighed for, at landvæsensretterne kan bestemme, at erstatning skal betales.

Det fremgik, at Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har lagt til grund, at de rådighedsbegrænsninger, der følger af bekendtgørelsens § 22, og som pålægges nabolodsejere til bestående vandindvindingsanlæg, kan gennemføres med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 11, stk. 2.

Udtalelsen, der er afgivet den 10. april 1990, konkluderer, at det er Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelserne i § 22 i bekendtgørelserne om husdyrgødningsspredning fra 1986, 1987 og 1988 er i strid med de forudsætninger, som Folketinget lagde til grund ved vedtagelsen af bestemmelserne i § 11 og § 14 i miljøbeskyttelsesloven, og at der derfor ikke er fornøden hjemmel i lovens § 11 til at gennemføre en ordning, hvorefter der generelt og uden mulighed for at opnå erstatning etableres et fredningsbælte omkring grundvandsindvindingsanlæg. Det gælder efter Justitsministeriets opfattelse såvel med hensyn til eksisterende anlæg, som anlæg, der etableres fremover.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 22 bør derfor efter Justitsministeriets opfattelse ophæves, og den fornødne beskyttelse af vandindvindingsanlæggene etableres ved forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 14 i lighed med tidligere praksis.

Miljøstyrelsen skal i den anledning oplyse, at styrelsen har taget Justitsministeriets udtalelse til efterretning.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens § 22 er derfor ophævet ved bekendtgørelse nr. 228 af 8. april 1991, og den fornødne beskyttelse af vandforsyningsanlæggene bør herefter i lighed med tidligere praksis ske ved forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 14 med deraf følgende mulighed for, at landvæsensretterne kan bestemme, at erstatning skal betales.

Miljøstyrelsen skal i denne forbindelse henvise til Miljøstyrelsens cirkulære nr. 64 af 28. februar 1980 om vandindvinding og vandforsyning, kap. 4, pkt. e og f.

Heraf fremgår det bl.a., at der i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 14 bør fastsættes et »fredningsbælte« på mindst 10 m omkring almene anlæg, der er omfattet af vandforsyningslovens § 20.

Som konsekvens af ovenstående er slambekendtgørelsens § 15, pkt. 3, hvis indhold svarer til § 22 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, ophævet ved bekendtgørelse nr. 227 af 8. april 1991.

Erik Lindegaard /Stig Grønlund Pedersen

Ingen