Tislkud til strukturprojekter inden for jordbruget. Orientering om tilskud fra EF og staten til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.
Statutory Text (2 Articles)
Tislkud til strukturprojekter inden for jordbruget. Orientering om tilskud fra EF og staten til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.
TILSKUD TIL STRUKTURPROJEKTER
INDEN FOR JORDBRUGET.
ORIENTERING OM TILSKUD FRA EF OG STATEN TIL FORBEDRING AF VILKÅRENE FOR FORARBEJDNING OG AFSÆTNING AF LANDBRUGS- OG SKOVBRUGSPRODUKTER.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Indledning 2. Generelt om tilskudsordningen 3. Kriterier for udvælgelse af projekter og ydelse af tilskud. 3.1. Overensstemmelse med sektorplan(er). 3.2. Projektets formål, indhold og egenskaber. 3.3 Øvrige betingelser. 4. Ansøgning om tilskud. 5. Ændringer til projekter, hvortil der er ansøgt om tilskud. 1. INDLEDNING. De gældende regler om tilskud til strukturprojekter fremgår af - Rådets forordning (EØF) nr. 866/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, - Rådets forordning (EØF) nr. 867/90 af 29. marts 1990 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af skovbrugsprodukter, - Kommissionens beslutning af 7. juni 1990 nr. (90/342/EØF) om fastlæggelse af udvælgelseskriterier for investeringer vedrørende forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter, - Lov nr. 89 af 23. februar 1991 om tilskud til struktur- projekter inden for jordbruget, - Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 310 af 17. maj 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
Et eksemplar af disse regler udleveres sammen med ansøgningsskema ved henvendelse til Jordbrugsdirektoratet. Ansøgningsproceduren er nærmere beskrevet under afsnit »ANSØGNING OM TILSKUD«.
Denne orientering redegør for reglerne om tilskud til strukturprojekter og ansøgning herom.
Orienteringen tilsigter ikke en udtømmende gennemgang af disse regler, og det forudsættes derfor, at ansøger sætter sig ind i disse i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgning.
Yderligere oplysninger om tilskudsordningen kan fås ved henvendelse til Jordbrugsdirektoratet eller til brancheorganisationerne.
Regler for udbetaling af tilskud, rapportering om projektets forløb og kontrol m.v. tilsendes støttemodtageren af Jordbrugsdirektoratet sammen med meddelelse af tilsagn om tilskud.
2. GENERELT OM TILSKUDSORDNINGEN.
Der kan inden for en tilsagnsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, ydes støtte til projekter, der medfører en forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter (jordbrugets sekundærsektor).
Jordbrugsdirektoratet udvælger de projekter, der skal fremsendes til EF-Kommissionen.
Jordbrugsdirektoratet bistås herved af det i lovens § 6 nævnte udvalg (Strukturprojektudvalget), som er sammensat af repræsentanter for Landbrugsministeriet og berørte erhvervsorganisationer m.fl., ligesom udvalget i øvrigt varetager tilsyns- og opfølgningsopgaver for godkendte projekter.
Udvælgelsen foretages blandt de projekter, der kvalificeres som støtteberettigede, jf. de i afsnit 3 anførte kriterier og under hensyn til de økonomiske midler, der er til rådighed.
De projekter, der udvælges, indarbejdes af Jordbrugsdirektoratet i en samlet ansøgning (operationelt program), der tilsendes EF-Kommissionen til godkendelse, normalt to gange årligt.
Ved Kommissionens godkendelse af de operationelle programmer giver Jordbrugsdirektoratet tilsagn om tilskud til de projekter, der er omfattet af EF-Kommissionens godkendelse.
Det samlede tilskud fra EF og staten vil normalt udgøre 17 1/2 % af den støtteberettigede investering.
Støtte til projekter under denne ordning udelukker ikke, at projektet kan modtage anden EF-støtte, f.eks. EIB-lån eller EFRU-støtte, eller anden national støtte.
Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor støttemodtagers egenfinansiering udgør mindre end 45 % af de tilskudsberettigede investeringsudgifter.
Egenfinansiering kan ske i form af lån og/eller egne midler.
Projekter, hvor det ansøgte tilskudsgrundlag (de støtteberettigede investeringer) udgør mindre end kr. 750.000, kan ikke komme i betragtning. For projekter, der omfatter skovbrugsprodukter, er beløbsgrænsen kr. 400.000.
Der kan ikke ydes støtte til fremstilling af landbrugs- og skovbrugsprodukter (jordbrugets primærproduktion). Der ydes heller ikke støtte til investeringer i detailleddet eller til investeringer til fremme af afsætning eller forarbejdning af produkter fra tredjelande.
3. KRITERIER FOR UDVÆLGELSE AF PROJEKTER OG YDELSE AF TILSKUD.
3.1. Overensstemmelse med sektorplan(er).
Projektet skal med hensyn til formål, basisproduktion, forarbejdning og afsætning, kapacitet, forbrug, fremtidig udvikling og øvrige egenskaber indgå i en godkendt sektorplan, jf. Rådets forordning nr. 866/90. Investeringstyperne i projektet skal være omfattet af en fællesskabsstøtteramme, der fastsættes af EF-Kommissionen, jf. nedenfor.
Dette betyder ikke, at det enkelte projekt konkret skal være forudset i sektorplanen, men projektet skal være i overensstemmelse med de målsætninger, der er opstillet i den pågældende sektorplan.
Pr. 1. oktober 1991 er der fremsendt sektorplaner for følgende sektorer til Kommissionen
1. Mejerisektoren
2. Svinekødssektoren
3. Oksekødssektoren
4. Gartnerisektoren
5. Fjerkræsektoren
6. Ægsektoren
7. Frøsektoren
8. Skovbrugssektoren.
Kommissionen fastsætter på grundlag af de fremsendte sektorplaner en fællesskabsstøtteramme, der omfatter de investeringstyper, der kan opnå tilskud efter ordningen.
Fællesskabsstøtterammen fastsætter også beløbsrammer for Fællesskabets tilskud til de enkelte sektorer.
Kommissionens fastsættelse af fællesskabsstøtteramme for 1991-93 for de ovenfor nævnte otte sektorplaner forventes at finde sted inden udgangen af 1991.
Oplysning om de til enhver tid gældende planer og de hertil hørende fællesskabsstøtterammer kan fås hos Jordbrugsdirektoratet eller den pågældende brancheorganisation.
3.2. Projektets formål, indhold og egenskaber. a. Det fremgår af de af EF fastsatte regler, at projektet skal opfylde mindst et af følgende kriterier: - bidrage til en produktionsstyring i forhold til den forventede udvikling i markedssituationen eller indebære, at der skabes nye afsætningsmuligheder for landbrugsproduktionen, navnlig ved at lette fremstillingen og afsætningen af nye produkter og kvalitetsprodukter, herunder produkter fra økologisk jordbrug, - aflaste interventionsmekanismerne i de fælles markedsordninger ved at dække et behov for forbedring af strukturerne på langt sigt, - finde sted i regioner, der har særlige vanskeligheder ved at tilpasse sig de økonomiske følger af udviklingen i markeds- situationen, eller være til fordel for disse regioner, - bidrage til en forbedring eller en rationalisering af afsætningsnettet eller af forarbejdningsprocessen for landbrugsprodukter, - bidrage til en forbedring af produkternes kvalitet, præsentation og emballering, eller bidrage til en bedre anvendelse af biprodukter, navnlig ved genanvendelse af affald. b. For at kunne komme i betragtning ved tildeling af støtte skal de af et projekt omfattede investeringer sigte mod - rationalisering og udvikling inden for emballering, kon- servering, behandling og forarbejdning af landbrugsprodukter eller genanvendelse af biprodukter eller restprodukter fra fremstillingen, - forbedring af markedsføringen, herunder forbedring af gennemsigtigheden i forbindelse med prisdannelsen, - anvendelse af nye forarbejdningsteknikker, herunder udvikling af nye produkter og biprodukter eller åbning af nye markeder samt innoverende investeringer, - forbedring af produktkvaliteten. c. En særlig fortrinsstilling kan indrømmes investeringer, der befordrer afsætningen af nye produkter eller kvalitetsprodukter, herunder produkter fra økologisk jordbrug. d. Særlig for så vidt angår projekter vedrørende forarbejdning og afsætning af skovbrugsprodukter skal anføres, at disse kan omfatte investeringer med henblik på udvikling og rationa- lisering af fældning, transport, afbarkning, opskæring, oplagring, beskyttelsesbehandling og tørring af indenlandsk træ samt alle de processer, der går forud for den industrielle savning af træet på virksomheden. Projekter vedrørende skovbrugsprodukter skal endvidere for- trinsvis tage sigte på investeringer vedrørende små og mellem- store virksomheder, som gennem strukturomlægning og rationalisering kan bidrage til forbedring og økonomisk udvikling af landbrugsmiljøet og miljøet i landdistrikterne. e. Investeringerne skal - under hensyntagen til de enkelte sektorers særlige forhold - sikre, at råvareproducenterne får en passende og varig andel i de dermed forbundne økonomiske fordele. f. Investeringerne skal vedrøre produkter, der er anført i bilag II til Romtraktaten. Investeringer vedrørende produkter henhørende under KN-kode 4502, 4503 og 4504 er dog også omfattet. Kommissionen kan beslutte, at der kan ydes tilskud til investeringer vedrørende andre produkter, hvis støttemodtageren har direkte kontraktforbindelse med producenterne af landbrugsprodukterne. g. Projektet skal opfylde de udvælgelseskriterier (prioritering af investeringer), der er fastsat af EF-Kommissionen. Det skal i denne forbindelse understreges, at bl.a. følgende investeringstyper i henhold til disse udvælgelseskriterier er udelukket fra støtte: For alle Sektorer.
- investeringer i produktion af forarbejdede produkter, for hvilke det ikke er bevist, at der findes realistiske af- sætningsmuligheder,
- investeringer i kølehus til oplagring af frosne eller dybfrosne produkter, medmindre disse er nødvendige for forarbejdningsanlæggenes normale funktion. For visse sektorer og produkter. Kornsektoren.
- investeringer vedrørende stivelse, møllerier og malterier,
- investeringer i havnesiloer i forbindelse med international handel,
- investeringer i foderanlæg, undtagen for små virksomheder. I sådanne tilfælde må investeringerne ikke medføre en forøgelse af produktionskapaciteten, medmindre der opgives en tilsvarende produktionskapacitet i den samme virksomhed eller i andre virksomheder, eller det drejer sig om investeringer i udnyttelse af biprodukter fra kornavlen. Mejerisektoren (komælk og produkter heraf).
- investeringer i varmebehandling af flydende mælk med henblik på langtidskonservering,
- investeringer, der medfører en forøget mulighed for at anvende mælk, medmindre der opgives en tilsvarende produktions- kapacitet i den samme virksomhed eller i andre virksomheder, eller hvis der påvises supplerende afsætningsmuligheder for produkter med høj værditilvækst,
- investeringer vedrørende følgende produkter: smør, valle- pulver, mælkepulver, butteroil, lactose, kasein, kaseinat og andre produkter, der medfører udgifter for EUGFL, Garantisektionen, som ikke kan begrundes ud fra markeds- situationen. Kartoffelsektoren.
- investeringer vedrørende stivelse. Ægsektoren.
- investeringer, der medfører en forøgelse af kapaciteten for størrelsessortering og pakning af hønseæg. Svinekødssektoren, Oksekødssektoren og Fjerkræsektoren.
- investeringer, der medfører en forøgelse af slagtekapaciteten for svin, kvæg og fjerkræ, medmindre der opgives en tilsvarende slagtekapacitet er for ringe for svin, kvæg og andet fjerkræ end kyllinger.
Olieafgrøder, proteinafgrøder og foderplanter.
Alle investeringer undtagen dem, der foretages i mindre virksomheder, under forudsætning af, at det drejer sig om: - investeringer, der ikke medfører en forøgelse af virksomhedens produktionskapacitet, eller hvis der opgives en tilsvarende produktionskapacitet i samme virksomhed eller i andre virk- somheder, - investeringer vedrørende foder, der ikke i betydelig grad er beregnet til tørring af sukkerroepulp.
h. Fra dansk side vil der ved udvælgelsen blive lagt vægt på projekter, der
- er af nyskabende karakter, fortrinsvis som resultat af en aktuel produktudviklingsindsats,
- vedrører produkter af høj eksportorienteret forædlingsgrad eller produkter, der skaber nye afsætningsmuligheder,
- indebærer nyinvesteringer, fortrinsvis i anvendelsen af moderne teknologi, eller
- har beskæftigelsesfremmende virkning.
i. Ansøgningen skal på fyldestgørende måde kunne redegøre for, at projektet opfylder disse bestemmelser og udvælgelseskriterier m.v.
3.3. Øvrige betingelser.
a. De tilskudsberettigede investeringsudgifter kan omfatte
- køb, opførelse og ombygning af bygninger,
- køb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder EDB-programmer og programmel og
- generalomkostninger, det vil sige udgifter til arkitekter, ingeniører og rådgivere og til gennemførelsesundersøgelser med op til 12 % af de ovenfor nævnte udgifter.
Hvorvidt projekter, der opfylder disse betingelser, er tilskudsberettigede i fuldt omfang, delvis eller slet ikke, afhænger af en nærmere bedømmelse af det enkelte projekt og de faktiske investeringer m.v.
Sammen med ansøgningsskemaet udleveres en oversigt, som nærmere angiver almindeligt forekommende foranstaltninger og udgifter, for hvilke der ikke ydes tilskud eller kun under visse omstændigheder.
b. De investeringer, som er omfattet af en ansøgning, må tidligst påbegyndes 2 måneder efter ansøgningens modtagelse i Jordbrugsdirektoratet.
Jordbrugsdirektoratet kan efter ansøgning tillade, at de investeringer, som er omfattet af en ansøgning, kan påbegyndes tidligere end to måneder efter ansøgningens modtagelse i Jordbrugsdirektoratet.
Hvis reglerne om påbegyndelsestidspunkt ikke overholdes, kan der ikke ydes tilskud til nogen del af projektet.
De nedenfor anførte forberedende foranstaltninger betragtes dog
ikke som en påbegyndelse af arbejdet
- arkitektplanlægning, - projektering, - administrative skridt og forvaltningsakter vedrørende de nødvendige tilladelser, herunder også byggetilladelser, - bestillinger på maskiner, apparatur og byggematerialer, forudsat at montering, installation og/eller levering og for byggematerialernes vedkommende arbejdet på stedet ikke finder sted inden den nævnte 2 måneders periode, - hegn til indhegning af grunden.
Disse foranstaltninger kan således påbegyndes inden to måneder efter ansøgningens modtagelse i Jordbrugsdirektoratet.
4. ANSØGNING OM TILSKUD.
Ansøgning om tilskud sendes i 2 eksemplarer til Jordbrugsdirektoratet og i 1 eksemplar til de enkelte medlemmer af strukturprojektudvalget.
Ansøgningsskema med bilag vedlagt et eksemplar af regler m.v. samt liste over udvalgets medlemmer fås ved henvendelse til Jordbrugsdirektoratet.
Mindst 1 eksemplar af ansøgningen til Jordbrugsdirektoratet skal for selve ansøgningsskemaets vedkommende være det originale foldeskema (4 sider). Det andet eksemplar til Jordbrugsdirektoratet og eksemplaret til udvalgets medlemmer kan være fotokopier.
Ansøgningsskemaet er udformet således, at oplysningerne kan indarbejdes direkte i den samlede ansøgning til Kommissionen (det operationelle program).
Det er derfor vigtigt, at der gives præcise og fyldestgørende oplysninger, og at oplysningerne holdes inden for de afsatte rubrikker og pladsfelter.
For at opnå et rimeligt overblik over ansøgningsmassen under hensyntagen til foreliggende godkendte sektorplaner og rådige økonomiske midler m.v., vil det være hensigtsmæssigt, at ansøgninger så vidt muligt indsendes tidligt på året.
Jordbrugsdirektoratet meddeler ansøgeren datoen for modtagelse af ansøgningen i Jordbrugsdirektoratet og underretter ansøgeren om ansøgningens videre behandling, efter forholdene afslag, udvælgelse til anbefaling om støtte, Kommissionens stillingtagen m.v. og tilsagn om tilskud.
Al korrespondance vedrørende ansøgninger og projekter finder sted mellem ansøger og Jordbrugsdirektoratet.
5. ÆNDRINGER TIL PROJEKTER, HVORTIL DER ER ANSØGT OM TILSKUD.
Såfremt der foretages ændringer i et projekt, hvortil der er søgt støtte, skal Jordbrugsdirektoratet underrettes tidligst muligt, ligesom Jordbrugsdirektoratet iøvrigt kan kontaktes med henblik på afklaring af eventuelle tilskudsmæssige konsekvenser i forbindelse med påtænkte ændringer.