Legislator Case Law & Legislation
C19911346560 DK

Vejledning vedrørende dispensation fra LOT-mærkning. Nr 13465 af 21/06/1991 BKG i MT: 00/00/0000

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1991 13465 Historic

Vejledning vedrørende dispensation fra LOT-mærkning. Nr 13465 af 21/06/1991 BKG i MT: 00/00/0000

Til samtlige til eksport af fersk kød, fersk fjerkrækød og kødprodukter autoriserede virksomheder, private slagtehuse samt dyrlægerne ved disse.

På baggrund af en beslutning i EF-Kommissionen har Levnedsmiddelstyrelsen med skrivelse af 18. juni 1991 meddelt dispensation fra reglerne vedrørende lot-mærkning for levnedsmidler på Sundhedsministeriets område.

Af hensyn til en ensartet fortolkning af dispensationen har Veterinærdirektoratet valgt at anvende tilsvarende formulering som Levnedsmiddelstyrelsen.

Nedenstående har således virkning for varer hidrørende fra de ovennævnte adressater.

» Vedrørende: Identifikation af levnedsmiddelpartier.

Afgørelse.

Levnedsmiddelstyrelsen har med skrivelse af 18. juni 1991 og Veterinærdirektoratet med nærværende skrivelse meddelt tilladelse til, at levnedsmidler ikke mærkes i medfør af § 10 i mærkningsbekendtgørelsen med oplysning om, hvilket levnedsmiddelparti, de tilhører (lot-mærkning).

Tilladelsen er gældende til den 1. juli 1992.

Baggrund.

EF-Kommissionen har meddelt medlemsstaterne, at lot-mærkningsdirektivet, som det er anført i direktivet, træder i kraft den 20. juni 1991. Kommissionen har imidlertid samtidig tilkendegivet, at man ikke vil gribe ind over for de medlemsstater, som ikke har implementeret direktivet den 20. juni 1991 eller som ikke vil håndhæve kravet om lot-mærkning efter dette tidspunkt.

En reel håndhævelse af direktivets mærkningskrav vil først ske fra den 1. juli 1992.

Begrundelsen for Kommissionens tilkendegivelse er, at adskillige medlemslande har givet udtryk for, at en række virksomheder i deres lande har tidsmæssige problemer med at opfylde lot-mærkningskravet, bl.a. fordi man forudser leveringsvanskeligheder for det tekniske udstyr til mærkning.

Da flere erhvervsorganisationer i forbindelse med høringen over de danske regler har givet udtryk for, at fristen for at opfylde mærkningskravet den 20. juni 1991 vil være svær at efterkomme, er det besluttet at udstede en generel tidsbegrænset dispensation fra lot-mærkningskravet.

Hvilke medlemsstater, der vil udsætte håndhævelsen af lot-mærkningskravet indtil den 1. juli 1992 er uvist, og det må derfor tages i betragtning, at der i visse lande kan være et krav om lot-mærkning af levnedsmidler, da direktivet formelt set er trådt i kraft den 20. juni 1991.

Mærkningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 om mærkning af færdigpakkede levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger.

Mærkningsdirektivet: Rådets direktiv af 18. december 1978 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler 79/112/EØF.

Ændring af mærkningsdirektivet: Rådets direktiv af 14. juni 1989 om ændring af direktiv 79/112/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger samt om reklame for sådanne levnedsmidler 89/396/EØF.

Lot-mærkningsdirektivet: Rådets direktiv af 14. juni 1989 om angivelse af eller mærker til identifikation af et bestemt levnedsmiddelparti 89/396/EØF.«

P.V.V.

Jørgen Baltzer

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →