Legislator Case Law & Legislation
C19911337960 DK

Vejledning om støtte til fløde, smør og koncentreret smør til brug ved fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmiddelprodukter

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Vejledning 1991 13379 Historic

Bilag 1

Tilbudsformular

Vedrørende licitation med sidste frist for indgivelse af bud den 199 , kl. 12.00 Firma/Selskab tilbyder herved i henhold til de gældende bestemmelser for licitation over støtte til smør, koncentreret smør eller fløde til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmiddelprodukter, jf. forordning (EØF) nr. 570/88 af 16. februar 1988 med senere ændringer samt Kommissionens bekendtgørelse (88/c 132/19) af 21. maj 1988 om samme emne selv at ville producere det i rubrik 2 angivne kvantum fløde, således at fløden opfylder betingelserne i artikel 1, litra c, jf. bilag II a, i nævnte forordning. Vi forpligter os til udelukkende at iblande eller lade iblande den omhandlede fløde i de i artikel 4 omhandlede færdigvarer efter følgende fremgangsmåde, jf. dog bestemmelserne i artikel 9 om mellemprodukter: Ved at tilsætte de i artikel 6, stk. 1, omhandlede røbestoffer, såfremt vi modtager den i rubrik 1 foreslåede støtte. 1 2 3 Støttebeløb pr. 100 kg Kvantum Flødens fedtprocent netto (excl. røbestof- (mindst 12 tons) fer) i ECU Den krævede licitationsgaranti er stillet i form af garanti nr. udstedt af: Produktionen vilfinde sted hos: Vi erklærer, at vi er nøje bekendt med Fællesskabets bestemmelser vedrørende støtte til fløde til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmidler, jf. forordning (EØF) nr. 570/88 af 16. februar 1988, med senere ændringer og vil overholde disse. Vi erklærer, at fløden udelukkende vil blive anvendt til formel B-produkter, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 570/88, med senere ændringer. Vi forpligter os til senest 4 arbejdsdage forud for påbegyndelsen af produktionen at fremsende et fuldstændigt fremstillingsprogram for buddet til kontrolmyndigheden. Såfremt fremstillingsprogrammet ønskes ændret, vil anmodning herom blive indsendt til Veterinærdirektoratet seneste 4 arbejdsdage, før ændringen skal finde sted. Vi tiltræder, at København er værneting i tilfælde af retstvister, klager og søgsmål, som måtte opstå som følge af gennemførelsen eller den manglende gennemførelse af de nævnte bestemmelser. , den 199 Bilag 2 Underskrevne Stempel garanti nr. indestår herved EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K, som selvskyldnerkautionist for betaling af indtil: kr. skriver...............................................kroner som Virksomhedsnr. Reg. nr. bliver EF-direktoratet skyldig ved forretninger omfattet af de i § 1 stk. 1 og 2 i Lov nr. 414 af 13. juni 1990 (Lov om administration af Det europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.). Garantien omfatter tilfælde, hvor i forbindelse med påtagelse af forpligtelser skriftligt eller pr. telex/telefax meddeler, at sikkerhed ønskes stillet ved brug af nærværende garanti. Meddelelser afgivet pr. telex/telefax følges skriftligt op. Garantien kan bringes til ophør med et opsigelsesvarsel på 3 dage (lørdage, søn- og helligdage ikke indfattet), således at ansøgninger, der herefter fremkommer til EF-direktoratet fra vedkommende, ikke er omfattet af erklæringen. Garantien træder i kraft den 199 . Garantien frigives først i sin helhed, når det overfor EF-direktoratet er dokumenteret, at samtlige af garantien omfattede forpligtelser er opfyldt. en løbende maksimalgaranti Garanti stilles som: en enkeltstående garanti den 199

Vejledning 1991 13379 Historic

Vejledning om støtte til fløde, smør og koncentreret smør til brug ved fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmiddelprodukter

VEJLEDNING OM STØTTE TIL FLØDE, SMØR OG KONCENTRERET SMØR TIL BRUG VED FREMSTILLING AF KONDITORVARER, KONSUMIS OG ANDRE LEVNEDSMIDDELPRODUKTER.

Der afholdes løbende licitationer i Danmark i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 570/88 af 16. februar 1988 om støtte til smør og koncentreret smør beregnet til fremstilling af konditorvarer, komsumis og andre levnedsmiddelprodukter, med senere ændringer.

Nærværende vejledning er af orienterende art og erstatter ikke de af EF udstedte retsregler.

Ved forordning (EØF) nr. 1157/91 af 3. maj 1991 er forordningen blevet udvidet til også at omfatte støtte til fløde tilsat røbestoffer til fremstilling af konsumis og tilberedninger til fremstilling af konsumis, som omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 570/88.

Idet man nærmere henviser til det, der er anført i forordning (EØF) nr. 570/88, med senere ændringer, skal følgende forhold fremhæves

1. Et bud er kun gyldigt, såfremt det omfatter en mængde på mindst 5 tons smør eller 12 tons fløde eller 4 tons koncentreret smør.

2. Bud skal afgives til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K.

enten sendt anbefalet i dobbeltkuvert, idet den inderste kuvert skal være mærket

»Støtte til smør, koncentreret smør eller fløde efter forordning (EØF) nr. 570/88«.

eller pr. telefax nr. 33 92 69 48.

Tekst til brug ved tilbudsafgivelse vedrørende fløde tilsat røbestoffer (Formel B-produkter) affattes som vist i bilag 1. Tekst til brug ved tilbudsafgivelse for øvrige produkter, som omhandlet i artikel 4, kan som hidtil rekvireres ved henvendelse til EF-direktoratet.

3. Fristen for indgivelse af bud til direktoratet udløber kl. 12.00 hver anden og fjerde tirsdag i måneden, bortset fra den fjerde tirsdag i december måned. Fristen for indgivelse af bud til den første licitation efter ikrafttrædelse af de ændrede bestemmelser udløber den 14. maj 1991.

4. Buddet skal bl.a. indeholde oplysning om det foreslåede støttebeløb pr. 100 kg. fløde eller smør eller koncentreret smør i givet fald excl. røbestoffer, udtrykt i ECU.

5. Enhver bydende skal for den mængde smør, koncentreret smør eller fløde, som buddet omfatter, stille en licitationssikkerhed svarende til 150 ECU pr. ton. Sikkerheden skal stilles overfor direktoratet.

enten i form af en check, der er noteret af en bank med sæde i Danmark og er udstedt til EF-direktoratet, Frederiksborggade 18, 1360 København K,

eller i form af en garanti, der er affattet i overensstemmelse med bilag 2 og er stillet af en bank eller et forsikringsselskab med sæde i Danmark.

6. Når direktoratet fra EF-kommissionen har fået meddelelse om resultatet af en licitation, giver EF-direktoratet skriftligt enhver bydende underretning om resultatet af hans deltagelse i licitationen.

7. Før påbegyndelsen af forarbejdningen af smørret, koncentreret smør eller fløde, og indtil de i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 570/88 om støtte til smør, koncentreret smør og fløde, beregnet til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andre levnedsmiddelprodukter nævnte produkter er fremstillet, skal smørret eller fløden være under toldkontrol, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 569/88 af 16. februar 1988 om fælles gennemførelsesbestemmelser for kontrollen med anvendelse af og/eller bestemmelse for produkter fra intervention.

8. Tilsætning af røbestoffer til smør og fløde eller fremstilling af koncentreret smør samt emballering af dette, må kun foretages i virksomheder, der er godkendt hertil af Veterinærdirektoratet, EF-kontrollen, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C. Veterinærdirektoratet varetager kontrollen med overholdelse af ordningens bestemmelser om tilsætning af røbestoffer til smør og fløde og om fremstilling af koncentreret smør.

Virksomheden skal fremsende et fuldstændigt fremstillingsprogram for hvert bud til kontrolmyndigheden senest 4 arbejdsdage forud for påbegyndelsen af produktionen. Fremstillingsprogrammet skal indeholde en angivelse af produktionsdatoer samt angivelse af de mængder, som ønskes produceret de pågældende datoer. Såfremt fremstillingsprogrammet ønskes ændret, skal anmodning herom indsendes til kontrolmyndigheden senest 4 arbejdsdage før ændringen skal finde sted, med angivelse af det ændrede program.

De omhandlede produkter skal forarbejdes og iblandes i færdigvarerne inden seks måneder efter udløbet af den måned, hvor fristen for indgivelse af bud udløber.

9. Ifølge artikel 22, stk. 3, litra a, b og c, i forordning (EØF) nr. 570/88 er det en betingelse for udbetaling af støtte, at der er ført bevis for, at smørret opfylder de i forordningens artikel 1, stk. 2, litra a, b og c, omhandlende betingelser. I henhold til sidstnævnte bestemmelse ydes støtten kun for smør, der i den producerende medlemsstat svarer til den i art. 1, stk. 3, litra b, i forordning (EØF) nr. 985/68 anførte definition og klassifikation, og hvis emballage er mærket i overensstemmelse hermed.

10. De bevisligheder, der er en betingelse for udbetaling af støtte, skal være direktoratet i hænde senest 18 måneder efter udløbet af den måned, hvor fristen for indgivelse af bud vedrørende den pågældende licitation udløb, jf. nedenfor om Told- og Skattestyrelsens medvirken.

Støtten udbetales senest 60 dage efter, at de nævnte bevisligheder er direktoratet i hænde, i forhold til de mængder, for hvilke bevis foreligger.

Hvis der foreligger force majeure, eller en administrativ undersøgelse vedrørende retten til støtten er blevet indledt, sker udbetalingen af støtten dog først, efter at retten til støtten er anerkendt.

Ansøgning om støtteudbetaling, der skal affattes efter direktoratets anvisning, kan kun indgives een gang pr. måned og pr. licitation.

11. Virksomheder, der foretager produktion, indførsel, indkøb her i landet, videresalg og/eller anden anvendelse af smør eller koncentreret smør, herunder smørolie, samt fløde, er undergivet Told- og Skattestyrelsens kontrol.

Følgende kræver derfor bevilling fra Told- og Skattestyrelsen

1. Iblanding af fløde, smør og koncentreret smør i færdigvarer

2. Iblanding af smør og koncentreret smør i mellemprodukter

3. Iblanding af mellemprodukter i færdigvarer

4. Indkøb (herunder indførsel) og/eller videresalg af fløde, smør og koncentreret smør

5. Indkøb (herunder indførsel) og/eller videresalg af mellemprodukter

6. Produktion af koncentreret smør

7. Tilsætning af røbestoffer

8. Emballering af produkter fremkommet som resultat af de under pkt. 6 og 7 nævnte processer.

Virksomheder, der ønsker bevilling, skal indgive ansøgning herom til den told- og skatteregion, hvor virksomheden er hjemmehørende. Ansøgningen skal indgives i så god tid, at bevillingen kan være virksomheden ihænde inden iblanding, indkøb og/eller videresalg, produktion, tilsætning eller emballering.

Told- og Skattestyrelsen kontrollerer, at forordningens bestemmelser om iblanding m.v. opfyldes, og afgiver attest herom til pågældende interventionsorgan (her i landet EF-direktoratet).

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →