Cirkulæreskrivelse vedrørende AM-kontrol på eksportautoriserede slagterier
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse vedrørende AM-kontrol på eksportautoriserede slagterier
Vedrørende AM-kontrol på eksportautoriserede slagterier.
Ifølge Rådets direktiv 64/433/EØF må fersk kød kun udføres, når kødet hidrører fra slagtedyr, der før slagtningen er undersøgt af embedsdyrlægen. Kommissionens henstilling af 24. februar 1989 om de regler, der skal følges ved inspektionerne i ferskkødvirksomheder, der er godkendt til samhandel i fællesskabet (»Vademecum«) er bestemmelserne fortolket således, at embedsdyrlægen skriftligt bør angive dag og tidspunkt, hvor det levende syn (og eventuel fornyet undersøgelse) er foretaget (jfr. bilag I, pkt. 26).
EF-inspektører og Canada-inspektører har påpeget, at reglerne ikke følges på alle virksomhederne.
Med henblik på gennemførelse af et ensartet AM-registreringssystem fastsættes det, at denne skriftlige angivelse skal omfatte nedenstående, idet anvendelse af EDB-teknik (veterinær database) i stedet for skriftlig registrering kan accepteres
Fortegnelse over
1) Modtagne transporter.
2) Modtagne suspekte/afviste dyr.
3) Påtaler vedrørende indtransport (evt. i særlig protokol).
ad 1) Modtagne transporter med angivelse af
- Tidspunkt for aflæsning/syning.
- Læs nummer/vognmand,
- Antal dyr,
- AM-dyrlægens underskrift, skal føres for hvert læs modtagne dyr. Eventuelt kan kopi af køresedlerne med påtegning benyttes som fortegnelse.
ad 2) Modtagne suspekte/afviste dyr, dvs. slagtedyr til sygefoldsafsnit (eller afvisning) med angivelse af
- Tidspunkt for aflæsning/syning,
- Læs nummer/vognmand,
- Veterinærkontrolnummer/mærke påført af AM-dyrlægen,
- Kliniske symptomer,
- Disponering af suspekte/afviste dyr,
- AM-dyrlægens underskrift. For de dyr, der er henvist til sygefold, udfylder Am-dyrlægen en særlig slagteseddel til brug for båndkontrol og efterkontrol med angivelse af
- Leverandørnummer,
- Leveringsnummer,
- Veterinærkontrolnummer/mærke påført af AM-dyrlægen,
- Kliniske symptomer,
- Forventet ankomst til kontrolpladsen.
ad 3) Påtale vedrørende indtransport af levende dyr
AM-dyrlægen skal råde over en komplet fortegnelse over alle transportkøretøjer med angivelse af ejers navn og adresse, registreringsnummer, samt angivelse af det højeste antal svin/kreaturer, køretøjet lovligt må transportere.
Ved hver afvigelse fra det tilladte føres det i protokollen med agivelse af
- Bil nummer,
- Indretning,
- Belæsningsgrad,
- Adskillelse af syge/gangbesværede dyr.
Slagteriets kørselsledelse underrettes til videre foranstaltning (påtale o.lign.), medmindre forholdet indebærer en overtrædelse af dyreværnslovgivningen, således at der skal ske politianmeldelse.
P.V.V.
Jørgen Baltzer
Ingen