Regler om hovederhvervskravet i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, og i § 29, stk. 2, nr. 1 og 2, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 8. februar 1991 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsordningen).

Kapitel 1. Hovederhvervskravet i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2.

For at jordbrug kan anses som hovederhverv kræves, at den, der driver bedriften, anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid i bedriften og opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst fra bedriften.

A. Opgørelse af arbejdstiden.

a) Arbejdstiden i bedriften. Arbejdstiden i bedriften opgøres som det antal timer, som jord- brugeren skønsmæssigt selv anvender i bedriften på årsbasis. Ved opgørelsen af arbejdstiden i bedriften kan, foruden arbejds- tid i forbindelse med egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, også medregnes arbejdstid i forbindelse med følgende alternative aktiviteter på bedriften

1) Fremstilling på bedriften af jordbrugsprodukter fra bedriftens produktion (som f. eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt). 2) Salg fra bedriften af jordbrugsprodukter fremstillet på be- driften (som f. eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt). 3) Fremstilling af kunsthåndværk på bedriften og salg fra be- driften af dette håndværk. 4) Reparation af jordbrugsmateriel på bedriften. 5) Turistmæssig virksomhed på bedriften. 6) Skovbrugsvirksomhed. b) Arbejdstiden uden for bedriften. Arbejdstiden uden for bedriften opgøres på grundlag af løn- og timesedler, eller såfremt sådanne ikke findes på grundlag af et skøn over det arbejdskraftforbrug, de omhandlede beskæf- tigelser efter deres karakter har. Ved opgørelsen af arbejdstiden uden for bedriften skal medregnes alle former for arbejde, der ikke vedrører arbejde på bedriften. Det vil sige, at også arbejde af jordbrugsmæssig karakter for andre jordbrugere, såsom maskinstationsarbejde og landbrugs- vikararbejde, og arbejdstid i forbindelse med kreaturhandel og handel med maskiner o. lign. skal medregnes. Ved opgørelsen af arbejdstiden uden for bedriften ses dog bort fra arbejde, der har karakter af borgerligt ombud, og arbejde i form af tillidshverv, som beror på valg, og som det er naturligt, at jordbrugere påtager sig (bestyrelsesposter i jordbrugets fællesvirksomheder o. lign.). Indkomsten fra disse aktiviteter skal imidlertid som hovedregel medregnes ved opgørelsen af ind- komsten uden for bedriften, jf. afsnit B. b). B. Opgørelse af indkomsten. a) Indkomsten fra bedriften. Ved indkomsten fra bedriften forstås bedriftens driftsoverskud (bruttooverskud) med fradrag af faktisk betalte renter og eventuelle forpagtningsafgifter. Ved beregningen af faktisk betalte renter fratrækkes eventuelle tilskud til forbedrings- planer og tilskud til udviklingsplaner efter moderniserings- loven, og desuden korrigeres for eventuel dobbeltfinansiering. Ved opgørelsen af indkomsten fra bedriften kan, foruden ind- komsten fra egentlig jordbrugsvirksomhed, også medregnes ind- komster fra følgende aktiviteter på bedriften: 1) Fremstilling på bedriften af jordbrugsprodukter fra be- driftens produktion (som f. eks. ost, smør og detail- pakket frugt og grønt). 2) Salg fra bedriften af jordbrugsprodukter fremstillet på bedriften (som f. eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt). 3) Fremstilling af kunsthåndværk på bedriften og salg fra be- driften af dette håndværk. 4) Reparation af jordbrugsmateriel på bedriften. 5) Turistmæssig virksomhed på bedriften. 6) Skovbrugsvirksomhed. 7) Tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder, jf. forbedringslovens kapitel 7a, og tilskud til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktionen, jf. lovens kapitel 7b. Jordbrugeren skal dog opnå mindst 25 pct. af sin samlede ind- komst fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften og eventuelle tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder og til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktionen, jf. lovens kapitel 7b. Det vil sige, at jordbrugerens indkomst fra de ovenfor under 1) - 6) nævnte alternative aktiviteter og indkomsten uden for bedriften tilsammen højst må udgøre 75 pct. af den samlede indkomst.

b) Indkomsten uden for bedriften.

Ved opgørelsen af indkomsten uden for bedriften skal alle former for indkomster, der ikke hidrører fra bedriften, medregnes. Det vil sige foruden lønindkomster (herunder arbejdsløsheds- understøttelse) skal tillige maskinstationsindkomster, indkomst fra kreaturhandel, handel med maskiner o.lign. medregnes. Ved opgørelsen af indkomsten uden for bedriften medregnes til- lige indkomster, der hidrører fra pensionsydelser, under- holdsbidrag, vederlag for udøvelse af borgerligt ombud, vederlag for tillidshverv, som beror på valg, og som det er naturligt, at jordbrugere påtager sig (bestyrelsesposter i jordbrugets fællesvirksomheder o. lign.), renteindtægter og anden kapitalafkast og fra forpagtningsindtægter o. lign. Men hvis summen af disse indkomster pr. år udgør mindre end 10% af referenceindkomsten medregnes de pågældende indkomster dog ikke.

Kapitel 2. Hovederhvervskravet i § 29, stk. 2, nr. 1 og 2.

For at jordbrug kan anses som hovederhverv kræves, at ansøger om det særlige tilskud til yngre jordbrugere anvender mere end halvdelen af sin arbejdstid ved egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften og opnår mindst halvdelen af sin samlede indkomst fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften.

A. Opgørelse af arbejdstiden.

a) Arbejdstiden ved egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften.

Arbejdstiden ved egentlig jordbrugsvirksomhed opgøres som det antal timer, som jordbrugeren på årsbasis skønsmæssigt selv an- vender ved egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften. Ved opgørelsen af arbejdstiden ved egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften kan følgende alternative aktiviteter ikke medregnes: 1) Fremstilling på bedriften af jordbrugsprodukter fra bedriftens produktion (som f. eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt). 2) Salg fra bedriften af jordbrugsprodukter fremstillet på bedriften (som f. eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt). 3) Fremstilling af kunsthåndværk på bedriften og salg fra bedriften af dette håndværk. 4) Reparation af jordbrugsmateriel på bedriften. 5) Turistmæssig virksomhed på bedriften. 6) Skovbrugsvirksomhed.

b) Arbejdstiden uden for egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften.

Arbejdstiden uden for egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften opgøres på grundlag af løn- og timesedler, eller såfremt sådanne ikke findes på grundlag af et skøn over det arbejdskraftforbrug, de omhandlede beskæftigelser efter deres karakter har. Ved opgørelsen af arbejdstiden uden for egentlig jordbrugs- virksomhed på bedriften skal medregnes alle former for arbejde, der ikke vedrører arbejde ved egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften. Det vil sige, at også arbejde i forbindelse med de ovenfor under A. a) nævnte alternative aktiviteter på bedriften skal medregnes ved opgørelsen af arbejdstiden uden for egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften. Desuden skal også arbejde af jordbrugsmæssig karakter for andre jordbrugere, såsom maskin- stationsarbejde og landbrugsvikararbejde, og arbejdstid i forbindelse med kreaturhandel og handel med maskiner o. lign., medregnes. Ved opgørelsen af arbejdstiden uden for egentlig jordbrugs- virksomhed på bedriften ses dog bort fra arbejde, der har karakter af borgerligt ombud, og arbejde i form af tillidshverv, som beror på valg, og som det er naturligt, at jordbrugere påtager sig (bestyrelsesposter i jordbrugets fællesvirksom- heder o. lign.). Indkomsten fra disse aktiviteter skal imidlertid som hovedregel medregnes ved opgørelsen af indkomsten uden for egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, jf. afsnit B. b).

B. Opgørelse af indkomsten.

a) Indkomsten fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften. Ved

indkomsten fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften forstås driftsoverskud (bruttooverskud) fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften med fradrag af faktisk betalte renter og eventuelle forpagtningsafgifter. Ved beregningen af faktisk betalte renter fratrækkes eventuelle tilskud til forbedringsplaner og tilskud til udviklingsplaner efter moderniseringsloven, og desuden korrigeres for eventuel dobbeltfinansiering. Ved opgørelsen af indkomsten kan kun medregnes indkomsten fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, herunder eventuelle tilskud til jordbrugsdrift i miljøfølsomme områder, jf. for- bedringslovens kapitel 7a, og tilskud til nedsættelse eller omstilling af jordbrugsproduktionen, jf. lovens kapitel 7b. Det vil sige, at følgende alternative indkomster ikke kan medregnes: 1) Fremstilling på bedriften af jordbrugsprodukter fra bedriftens produktion (som f. eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt). 2) Salg fra bedriften af jordbrugsprodukter fremstillet på bedriften (som f. eks. ost, smør og detailpakket frugt og grønt). 3) Fremstilling af kunsthåndværk på bedriften og salg fra bedriften af dette håndværk. 4) Reparation af jordbrugsmateriel på bedriften. 5) Turistmæssig virksomhed på bedriften. 6) Skovbrugsvirksomhed.

b) Indkomsten uden for egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften.

Ved opgørelsen af indkomsten uden for egentlig jordbrugs- virksomhed på bedriften skal alle former for indkomster, der ikke hidrører fra egentlig jordbrugsvirksomhed på bedriften, medregnes. Det vil sige, at også de alternative indkomster, som er nævnt ovenfor under kapitel 2, B. a), skal medregnes ved opgørelsen af indkomsten uden for egentlig jordbrugs- virksomhed på bedriften. Desuden skal, foruden lønindkomster (herunder arbejdsløshedsunderstøttelse), tillige maskinstationsindkomster, indkomst fra kreaturhandel, handel med maskiner o. lign. medregnes. Ved opgørelsen af indkomsten uden for egentlig jordbrugs- virksomhed på bedriften medregnes tillige indkomster, der hidrører fra pensionsydelser, underholdsbidrag, vederlag for udøvelse af borgerligt ombud, vederlag for tillidshverv, som beror på valg, og som det er naturligt, at jordbrugere påtager sig (bestyrelsesposter i jordbrugets fællesvirksomheder o. lign.), renteindtægter og anden kapitalafkast og fra forpagtningsindtægter o. lign. Men hvis summen af disse ind- komster pr. år udgør mindre end 10% af referenceindkomsten medregnes de pågældende indkomster dog ikke.

Kapitel 3. Tidspunktet for opfyldelse af hovederhvervs kravet.

Hovederhvervskravet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet og i hele tilskudsperioden.

Der kan som hovederegel ikke dispenseres fra kravet om jordbrug som hovederhverv. En tidsbegrænset dispensation kan dog forventes meddelt, hvis årsagen til, at kravet ikke er opfyldt, er midlertidig ansættelse på en anden jordbrugsbedrift, forpagtning af en anden jordbrugsbedrift eller aftjening af værnepligt.

Desuden kan der også ydes forbedringsstøtte, hvis en ansøger, der ikke opfylder hovederhvervskravet på ansøgningstidspunktet, kan opfylde kravet i det første år efter indgivelse af ansøgning og forbedringsplan (og derefter i hele tilskudsperioden).

Regler om hovederhvervskravet i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, og i § 29, stk. 2, nr. 1 og 2, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 8. februar 1991 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsordningen).

Regler om hovederhvervskravet i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, og i § 29, stk. 2, nr. 1 og 2, i Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 8. februar 1991 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (forbedringsordningen).

Ingen