Legislator Case Law & Legislation
C19911303048 DK

Sædekorn Regler for avlskontrol og certificering

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Regel 1991 13030 Historic

Bilag 1

Fremgamgsmåde ved anmeldelse af fremavl.

1. Anmeldelses- og markbesigtigelsesskemaer, formular 100

Anmeldelses- og markbesigtigelsesskemaerne er kombineret i et 6-blads gennemskrivningssæt, formular 100. Selve anmeldelsen består af et original- og et kopiblad, sættets blad 1 og 2, som begge skal indsendes til Plantedirektoratet. Blad 1 og 2 skal adskilles fra de øvrige blade i selve stubben.

Det næstsidste blad, blad 5, er anmelderens kopi af anmeldelsen, og siderne 3, 4 og 6 anvendes ved markbesigtigelsen. Fordelingen af siderne efter markbesigtigelsen står anført nederst til højre på hver side.

Ved anmeldelse af arealer, som kræves eller ønskes officielt markbesigtiget, se reglernes pkt. 3.1, indsendes hele sættet undtagen den næstsidste side. Endvidere skal der med hver anmeldelse indsendes et udfyldt eksemplar af inspektionsmeddelelsen, formular 110. For at markkontrollørerne kan arbejde så effektivt som muligt, ønskes markkort over fremavlsarealet vedlagt.

3. Anmeldelse af arealer, der kan og ønskes markbesigtiget af autoriserede firmakontrollører

Anmeldelse af arealer, som besigtiges af autoriserede kontrollører, se reglernes pkt. 3.1, nr. 2, sker ved indsendelse af de første 2 sider.

Siderne 3, 4 og 6 sendes til den autoriserede kontrollør. Side 5 kan beholdes som en kopi af anmeldelsen.

Af hensyn til henholdsvis den autoriserede kontrollør og efterkontrolløren vil det være hensigtsmæssigt at sende markkort over fremavlsarealet med såvel markbesigtigelsesskemaerne som anmeldelsen.

4. Udfyldelse af formular 100

1. Der udfyldes eet skemasæt for hver avlskontrakt. En avlskontrakt kan kun omfatte flere arealer, hvis disse befinder sig inden for en radius af 5 km.

2. I avlerens adresse skal altid indgå vejnavn og husnummer, lokal stedbetegnelse, hvor det findes, postnummer samt telefonnummer. Hvis avlsstedet er forskelligt fra avlers postadresse, skal avlsstedets fuldstændige adresse også anføres.

3. På skemaerne er der afsat plads til, at udlægget hos en avler kan sammensættes af udsæd fra 10 partier.

Det er af største vigtighed, at referencenumrene, der påføres anmeldelserne, er i overensstemmelse med leverancerne til avlerne. Konsekvensen kan ellers være, at forkerte arealer godkendes eller kasseres.

Avlen på udlægspartier, der er anmeldt af et eller flere firmaer med større mængde end opgivet ved partiets forsegling, vil ikke kunne godkendes, før fejlen er blevet rettet.

4. For arealer, der ønskes, men ikke kræves officielt besigtiget, skal der i udsædsrubrikken under anmærkninger anføres »ønskes besigtiget af Plantedirektoratet«.

5. Udfyldelse af inspektionsmeddelelse, formular 110

Rubrikkerne til firma- og avlernavn, leveret udsæd og areal udfyldes efter oplysningerne på tilhørende anmeldelse. Hvis udsæden er sammensat af flere partier, er det nok at anføre det førstnævnte partis referencenummer samt tilføje »m.fl.«.

6. Rettelser til indsendte anmeldelser

Hvis der efter indsendelse af anmeldelser konstateres fejl i en eller flere af disse, er det vigtigt, at rettelserne snarest meddeles Plantedirektoratet. Ved henvendelse om rettelser bedes refereret til løbenummer på anmeldelsen, samt til art, sort og kategori.

7. Bestilling af formularer

Anmeldelses- og besigtigelsesskemaer, formular 100, og inspektionsmeddelelser, formular 110, kan bestilles hos Plantedirektoraet. Det vil spare porto og tid, hvis der indgives en samlet bestilling til vinter- og vårsæd ved benyttelse af en bestillingskupon, som Plantedirektoratet udsender hvert år i december.

8. Tidsfrister for anmeldelse af fremavl

Udlægspartier skal være anmeldt som følger

Vintersæd, alle kategorier senest 15. januar

Vårsæd, alle kategorier senest 15. april

For anmeldelsesskemaer, der modtages senere end nævnte datoer, opkræves ekstra administrationsgebyrer til dækning af de øgede omkostninger, sådanne forsinkede anmeldelser vil påføre Plantedirektoratet. Da generne og omkostningerne vil være stigende med overskridelsernes længde, er gebyrerne gradueret. Gebyrerne fremgår af Plantedirektoratets betalingsreglement.

Regel 1991 13030 Historic

Bilag 2

Regler for autorisation som markkontrollør og opretholdelse af autorisationen

1. Autorisationens omfang

Autorisationen udstedes til den enkelte person som en generel autorisation, hvorefter den pågældende markkontrollør kan foretage markbesigtigelse for de firmaer, som måtte ønske at anvende den pågældende person hertil. Dette gælder dog ikke autoriserede kontrollører, der er ansat i et sædekornsfirma. Disse må kun besigtige arealer, som er udlagt af det pågældende firma. Plantedirektoratet kan dog efter ansøgning fra arbejdsgiveren og det eventuelle andet firma give tilladelse til, at den autoriserede kontrollør også udfører markbesigtigelse for dette andet firma.

Forud for hver sæson udsender Plantedirektoratet en liste over autoriserede markkontrollører til sædekornsfirmaerne.

Det påhviler det enkelte sædekornsfirma at træffe aftale om markbesigtigelse med det nødvendige antal autoriserede markkontrollører. Ligeledes er det firmaets ansvar, at de pågældende markkontrollører på besigtigelsestidspunktet har opnået autorisation hos Plantedirektoratet.

2. Anmodning om autorisation

Anmodning om autorisation indsendes til Plantedirektoratet på skemaet »Ansøgning om autorisation som markkontrollør«. (Rekvireres hos Plantedirektoratet.)

Formularen udfyldes og underskrives af markkontrolløren og attesteres af en person, der kender og kan vurdere vedkommendes faglige kvalifikationer.

For de ansatte i de landøkonomiske foreninger vil indstilling f.eks. kunne foretages af lederen af det landbrugsfaglige kontor, hvor markkontrolløren er ansat.

Er markkontrolløren firmaansat, attesteres formularen af den nærmeste foresatte i firmaet.

3. Kvalifikationskrav for opnåelse af autorisation

For at kunne opnå autorisation som markkontrollør kræves, at vedkommende har gennemgået en jordbrugsfaglig eller lignende uddannelse, der indebærer, at kontrolløren har de nødvendige forudsætninger for at kunne foretage markbesigtigelse på en forsvarlig måde.

Alle personer, der autoriseres som markkontrollør for første gang, skal deltage i Plantedirektoratets kursus for nye markkontrollører. Markkontrollører, der søger om autorisation efter at være »faldet« for kriterierne for opretholdelse af autorisationen, skal ligeledes deltage i ovennævnte kursus.

4. Udstedelse af autorisation

Plantedirektoratet meddeler den pågældende markkontrollør, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.

Ved autorisation tildeles markkontrolløren et autorisationsnummer, som skal anføres sammen med kontrollørens underskrift på markskemaer og inspektionsmeddelelser efter udførelse af markbesigtigelser.

5. Krav for opretholdelse af autorisation

1. Autorisation som markkontrollør kan kun opretholdes, såfremt vedkommende inden for de seneste tre år har deltaget i mindst eet af Plantedirektoratets årlige møder for autoriserede markkontrollører.

2. Autorisation kan tillige kun opretholdes, såfremt markkontrolløren inden for de forudgående tre år har udført markbesigtigelse.

6. Inddragelse af autorisation

Plantedirektoratet er berettiget til at inddrage tidligere udstedte autorisationer.

Regel 1991 13030 Historic

Sædekorn Regler for avlskontrol og certificering

Reglerne er godkendt af Frøkontrolkommissionens Kontaktudvalg for Sædekorn til ikrafttræden 1. juni 1991. Samtidig ophæves de tilsvarende regler udsendt i maj 1989.

Indholdsfortegnelse

1. Almindelige bestemmelser

1.1 Plantearter

1.2 Certificeringskategorier

1.3 Sortsliste

1.4 Anmeldelsesberettigede virksomheder

1.5 Anmeldelse om fremavl

2. Udlægspartier

2.1 Krav til udlægspartiet med hensyn til kategori og generation

2.2 Øvrige krav til udlægspartier

2.2.1 Danske udlægspartier

2.2.2 Udenlandske udlægspartier

2.3 Godkendelse af anmeldelser om fremavl

2.4 Formering i udlandet

3. Avlskontrollens udførelse

3.1 Besigtigelser af arealer med sædekorn

3.2 Udførelse af besigtigelser

3.3 Efterkontrol

4. Godkendelse af avlen til certificering

5. Godkendelse af partier

6. Bestemmelser vedrørende avlsejendommen, arealet, markbestanden og avlens gennemførelse

6.1 Bestemmelser om forfrugt

6.2 Øvrige bestemmelser om arealet

6.3 Arealernes afstandsisolering

6.4 Markbestanden og avlens indhøstning m.v.

7. Særlige bestemmelser vedrørende forekomst af anden sort og anden kornart

7.1 Anden sort

7.2 Anden kornart

8. Særlige bestemmelser vedrørende flyvehavre

8.1 Betingelser fælles for alle arter

8.2 Rug, triticale og havre

8.2.1 Betingelser for godkendelse af en mark, hvor der ved 1. besigtigelse blev fundet een enkelt flyvehavreplante

8.3 Byg og hvede

8.3.1 Betingelser for godkendelse af marker, hvor der er afluget flyvehavre før 1. besigtigelse

8.3.2 Betingelser for godkendelse af en mark, hvor den ved 1. besigtigelse konstaterede forekomst af flyvehavre (spredt forekommende eller samlet i en eller flere kolonier) ikke har oversteget een plante pr. ha

8.3.3 Betingelser for godkendelse af marker, hvor den ved 1. besigtigelse konstaterede forekomst af flyvehavre har oversteget een plante pr. ha

8.3.4 Betingelser for godkendelse af marker, hvor der på en mindre sammenhængende del ved randsprøjtning er foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre

9. Høstkontrol

10. Godkendelse af avl

11. Klageadgang

11.1 Klage over markbesigtigelser

11.2 Klage over Plantedirektoratets bedømmelse af avlen

12. Meddelelse om kontrollens resultater

Bilag 1. Fremgangsmåde ved anmeldelse af fremavl

Bilag 2. Regler for autorisation som markkontrollør og opretholdelse af autorisationen

Efter Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 785 af 22. november 1990 om sædekorn fastsættes

1. Almindelige bestemmelser

1.1 Plantearter

Til avlskontrollen kan anmeldes partier af arterne byg, havre, hvede, rug og triticale.

Partier af canariegræs og majs kan ikke anmeldes til avlskontrollen.

1.2 Certificeringskategorier

Anmeldelse af byg, havre, hvede og triticale kan normalt ske med henblik på godkendelse af avlen som præ-basissæd, basissæd, certificeret sædekorn 1. generation (C1) og certificeret sædekorn 2. generation (C2).

Anmeldelse af rug kan normalt ske med henblik på godkendelse af avlen som præbasissæd, basissæd og certificeret sædekorn (C).

1.3 Sortsliste

1. Det er en betingelse for godkendelse under kontrollen, at den pågældende sort er optaget på den danske sortsliste eller på en officiel sortsliste i en anden EF-medlemsstat eller på De europæiske Fællesskabers fælles sortsliste for landbrugsplanter.

2. Sorter, der er optaget på en officiel sortsliste i et af de lande, der er tilsluttet OECD-ordningen, kan endvidere anmeldes med henblik på certificering efter OECD-systemet.

3. Under avlskontrollen kan optages sædekorn af sorter, der er SES-godkendt og officielt beskrevne, men som endnu ikke er optaget på sortsliste. Avl af sådanne sorter kan ikke godkendes, før sorten er optaget på sortsliste efter afsnit 1.3, nr. 1 eller 2.

1.4 Anmeldelsesberettigede virksomheder

1. Virksomheder, der anmelder udsæd til avlskontrollen, skal af Plantedirektoratet være registreret som sædekornsvirksomhed.

2. For registrerede virksomheder gælder de i bekendtgørelse om sædekorn § 6 omhandlede bestemmelser om regnskabsføring, lagerkontrol m.v.

3. Avl af sædekorn kan kun ske

a) på en ejendom, når der er indgået en skriftlig kontrakt mellem den registrerede virksomhed og avleren om avlens gennemførelse på den pågældende ejendom, eller

b) på arealer tilhørende den registrerede virksomhed.

Der skal oprettes en kontrakt for hver sort, der udlægges på ejendommen. Hvis der udlægges flere generationer af samme sort, og avlen på disse generationer holdes separat, skal der oprettes en kontrakt for hver generation. En kontrakt kan kun omfatte flere arealer, hvis disse befinder sig inden for en radius af 5 km. Kontraktformularen skal i henhold til bekendtgørelse om sædekorn § 8 være godkendt af Plantedirektoratet.

1.5 Anmeldelse om fremavl

1. Den registrerede sædekornsvirksomhed, der har tegnet kontrakt om fremavl, skal anmelde fremavlen til Plantedirektoraet. I bilag 1 er angivet den praktiske fremgangsmåde ved anmeldelse af fremavl.

2. Udlæg af vintersæd skal være anmeldt senest 15. januar i høståret. Udlæg af vårsæd skal være anmeldt senest 15. april i høståret.

3. Plantedirektoratet kan dispensere fra den fastsatte anmeldelsesfrist, mod at der betales et efteranmeldelsesgebyr.

2. Udlægspartier

2.1 Krav til udlægspartiet med hensyn til kategori og generation

1. Avl af præ-basissæd skal ske på udlæg af F-materiale, det vil sige sædekorn af en forædlet sort, der er avlet under forædlerens ansvar, og som benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basissæd.

Anmeldte udlægspartier af F-materiale skal direkte kunne føres tilbage til sædekorn fra forædleren, og sædekornets sortsegenskaber skal nøje svare til beskrivelsen af sorten. Forædleren eller dennes repræsentant har ansvaret for det anmeldte udlægsparti og er forpligtet til at give de oplysninger, Plantedirektoratet måtte ønske om sædekornets oprindelse. Sådanne oplysninger vil ikke blive videregivet af Plantedirektoratet.

2. Avl af basissæd skal ske på udlæg af præ-basissæd, der er godkendt af Plantedirektoratet. For hybridsorter af rug sker avl af basissæd på udlæg af F-materiale.

Plantedirektoratet kan tillade, at avl på udlæg af F-materiale godkendes som basissæd, C1 eller C2, dersom det pågældende F-materiale opfylder betingelserne for præ-basissæd. D.v.s. at F-materialet er avlet under officiel kontrol, og at det opfylder kvalitetskravene for præ-basissæd.

3. Avl af certificeret sædekorn af rug skal ske på udlæg, der af Plantedirektoratet er godkendt som basissæd eller præ-basissæd.

4. Avl af certificeret sædekorn 1. generation af byg, havre, hvede og triticale skal ske på udlæg, der af Plantedirektoratet er godkendt som basissæd eller præ-basissæd.

5. Avl af certificeret sædekorn 2. generation af byg, havre, hvede og triticale skal ske på udlæg, der af Plantedirektoratet er godkendt som certificeret sædekorn 1. generation, basissæd eller præ-basissæd.

2.2 Øvrige krav til udlægspartier

2.2.1 Danske udlægspartier

1. De anmeldte partier skal være prøvetaget, mærket og forseglet af Plantedirektoratet, og der skal af hvert enkelt parti være indsendt en prøve til analyse ved Plantedirektoratet.

2. Partierne skal opfylde de kvalitetsnormer, der er fastsat i bekendtgørelse om sædekorn, bilag 1, afsnit I. Dog kan partier af præ-basissæd og basissæd uanset spireevne godkendes under avlskontrollen, hvis den konstaterede spireevne er angivet på partierne ved en tillægsmærkning.

2.2.2 Udenlandske udlægspartier

1. Udlægspartier avlet i udlandet skal være godkendt, mærket og forseglet af en officiel myndighed i en anden EF-medlemsstat eller i et tredjeland, hvis godkendelse EF har truffet beslutning om at ligestille med godkendelse meddelt inden for EF-området.

2. Anmeldelsen skal være ledsaget af en officiel erklæring fra eksportlandet, der attesterer

a) at partiet er avlet på en mark, der ved markbesigtigelse er fundet fri for flyvehavre, og at en prøve på 1 kg ligeledes er fundet fri for flyvehavre, eller

b) at en officielt udtaget og analyseret prøve af partiet på 3 kg er fundet fri for flyvehavre.

Anmeldelsen skal ligeledes være ledsaget af en mærkeseddel (original eller fotokopi) fra det pågældende parti.

3. Hvis udlægspartiet er avlet og godkendt i et ligestillet tredjeland, skal anmeldelsen ud over den i nr. 2 nævnte erklæring og mærkeseddel være ledsaget af et officielt analysebevis eller en fotokopi heraf.

4. Af alle udlægspartier avlet og godkendt i udlandet skal en officielt udtaget prøve indsendes til Plantedirektoratet til undersøgelse for sortsægthed og sortsrenhed i kontrolmarken. Dette er dog ikke nødvendigt, hvis anmelderen senest 15. august i høståret fremsender resultatet (kontroldyrkningsbevis) af en officiel kontroldyrkning i eksportlandet.

5. Udlægspartier af byg, havre, hvede, rug og triticale, der er avlet i en anden EF-medlemsstat eller i et ligestillet tredjeland, skal opfylde de kvalitetsnormer, der er fastsat i bekendtgørelsen om sædekorn, bilag 1, afsnit II.

2.3 Godkendelse af anmeldelser om fremavl

1. Plantedirektoratet giver anmelderen skriftlig underretning om, hvorvidt anmeldelsen kan godkendes efter de deri givne oplysninger og dokumentationer om udlægspartierne. Dersom anmeldelsen ikke godkendes, giver Plantedirektoratet begrundelse herfor.

2. Prøver af udlægspartierne udsås i kontrolmarken til undersøgelse for sortsægthed og sortsrenhed samt i en vis udstrækning for forekomst af sygdomsangreb.

Prøver af F-materiale og præ-basissæd af byg undersøges for forekomst af nøgen brand i 20.000 planter.

F-materiale

Ved fund af 6 eller flere planter angrebet af nøgen brand kan avlen på partiet kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis de fremstillede partier bejdses mod nøgen brand.

Præ-basissæd

Ved fund af op til 10 planter angrebet af nøgen brand kan avlen på partiet godkendes til forsegling som basissæd uden bejdsning mod nøgen brand.

Ved fund af 11-20 planter angrebet af nøgen brand kan avlen kun godkendes til forsegling som basissæd, hvis de fremstillede partier bejdses mod nøgen brand. Avlen på partiet kan godkendes til forsegling som certificeret sædekorn 1. generation uden bejdsning mod nøgen brand.

Ved fund af over 20 planter angrebet af nøgen brand kan avlen på partiet kun godkendes til forsegling som sædekorn, hvis de fremstillede partier bejdses mod nøgen brand.

3. Samtlige anmeldere af et udlægsparti vil snarest efter kontroldyrkningens afslutning blive underrettet om, hvorvidt partiet har svaret til normen for indhold af anden sort.

Hvis det drejer sig om prøver af F-materiale eller præ-basissæd, orienteres indsenderen straks, såfremt det under kontroldyrkningen skønnes, at resultatet vil give anledning til bemærkninger.

2.4 Formering i udlandet

1. Godkendte partier af præ-basissæd eller basissæd kan sendes til formering i udlandet, hvorefter avlen kan godkendes her i landet, såfremt betingelserne nedenfor i nr. 2-5 er opfyldt.

2. Udlægspartiet skal ved forsendelsen være pakket, mærket og forseglet i overensstemmelse med bestemmelserne herom i bekendtgørelse om sædekorn.

3. Avlen skal gennemføres under officiel avlskontrol i en anden EF-medlemsstat eller i et ligestillet tredjeland.

4. For udlægspartier, der sendes til formering i udlandet, skal der ved anmeldelsen yderligere gives oplysning om, i hvilket land avlen skal ske, den pågældende kontrolmyndigheds navn og adresse samt navn og adresse på det udenlandske firma eller den avler, der skal forestå avlen.

5. Godkendelse af avlen er betinget af, at den pågældende udenlandske myndighed meddeler attestation for, at avlen er godkendt ved avlskontrollen.

3. Avlskontrollens udførelse

3.1 Besigtigelser af arealer med sædekorn

Ved markbesigtigelse skal det kontrolleres, at de anførte bestemmelser for avlen overholdes.

1. Officielle besigtigelser

Alle arealer udlagt med F-materiale og præ-basissæd skal besigtiges af officielle markkontrollører. Det samme gælder for arealer udlagt med basissæd af rug.

2. Besigtigelser ved autoriserede kontrollører og efterkontrol

Arealer udlagt med basissæd og C1 af byg, hvede, havre og triticale må besigtiges af kontrollører, som Plantedirektoratet har autoriseret til dette. Plantedirektoratet udfører en stikprøvekontrol af 18 pct. af disse arealer. Denne kontrol benævnes efterkontrol.

3. Autorisation som kontrollør

Reglerne om autorisation som markkontrollør og opretholdelse af autorisationen er beskrevet i bilag 2.

3.2 Udførelse af besigtigelser

1. Ved gennemførelse af avlskontrollen m.v. kan i henhold til bekendtgørelse om sædekorn, § 9, stk. 2, ske nødvendig færden på avlsejendommen, og der kan foretages eftersyn af rum og anlæg, der benyttes til opbevaring og behandling af avlen.

2. Besigtigelsen gennemføres på det tidspunkt, hvor markens dyrkningstilstand og bestandens udviklingsniveau muliggør den mest effektive kontrol med forekomst af flyvehavre samt af sundhedstilstanden, sortens ægthed og eventuel indblanding af andre kornarter. Der gennemføres mindst een besigtigelse af de anmeldte arealer.

3. Under avlskontrollen foretages undersøgelse og bedømmelse af alle forhold, der har betydning for godkendelse af avlen efter de bestemmelser, der er fastsat i nærværende regler.

4. Konstaterer kontrolløren under markbesigtigelsen forhold, som vil medføre, at han indstiller avlen til kassation, eller som vil nødvendiggøre et fornyet marksyn, skal såvel avler som firma umiddelbart underrettes skriftligt ved hjælp af en inspektionsmeddelelse, formular 110, hvoraf eventuelle instruktioner til avleren skal fremgå.

5. Resultatet af besigtigelsen indberettes til Plantedirektoratet på indberetningsskema, formular 100.

Indberetningsskemaerne med resultaterne for besigtigelserne skal for vinterbyg være Plantedirektoratet i hænde senest den 1. august, for øvrige arter af vintersæd senest den 15. august og for vårsæd senest den 1. september. Ved høstkontrol efter pkt. 9 skal indberetningen dog ikke indsendes, før kontrollen er foretaget.

6. Plantedirektoratet fastsætter nærmere bestemmelser om besigtigelsens gennemførelse og kontrollørens forpligtelser i øvrigt.

3.3 Efterkontrol

Efterkontrol foretages efter samme retningslinier som øvrige besigtigelser. Efterkontrolløren må dog ikke give avleren forholdsrgler om lugning, fraskæring m.v. og skal ikke foretage indstilling om godkendelse eller kassation af avlen. Efterkontrolløren skal rapportere til Plantedirektoratet samt meddele den autoriserede kontrollør om konstaterede forhold, der kan tillægges betydning ved Plantedirektoratets bedømmelse. Den autoriserede kontrollør skal på grundlag af efterkontrollørens oplysninger samt egne iagttagelser træffe de nødvendige foranstaltninger samt foretage indstilling til Plantedirektoratet om avlens godkendelse eller kassation.

4. Godkendelse af avlen til certificering

1. På grundlag af avlskontrollen og kontroldyrkning af prøven af udlægspartiet træffer Plantedirektoratet afgørelse om godkendelse af avlen på de anmeldte arealer.

2. Såfremt betingelserne er opfyldt, godkendes avlen til certificering i den ansøgte kategori. Sædekorn, der ikke kan godkendes i den ansøgte kategori, men som opfylder betingelserne for en lavere kategori, kan godkendes til certificering i denne kategori.

3. Resultatet meddeles anmelderen skriftligt, for vintersæd inden den 1. september, og for vårsæd inden den 1. oktober. Hvor særlige forhold foreligger, kan Plantedirektoratet forlænge denne frist.

For avl, der ikke kan godkendes, meddeles der anmelderen en begrundelse for afgørelsen.

4. Anmelderen kan overdrage godkendt avl til endelig certificering af en anden registreret sædekornsvirksomhed her i landet. Overdragelsen kan kun ske ved, at anmelderen indsender en overdragelseserklæing (formular nr. 100) til Plantedirektoratet.

5. Avl som er godkendt her i landet til forsegling som certificeret sædekorn 1. og 2. generation, kan tilllades transporteret til en anden EF-medlemsstat for endelig certificering. Sådanne partier mærkes og forsegles som ikke endeligt certificeret sædekorn.

Plantedirektoratet udfærdiger et dokument, som skal følge med hver enkelt leverance. Kopi af dokumentet der autoriserer transporten sendes af Plantedirektoratet til den udenlandske certificeringsmyndighed.

Tilsvarende kan godkendt avl i en anden EF-medlemsstat indføres her til landet for endelig certificering.

5. Godkendelse af partier

1. Sædekorn af godkendt avl kan efter oprensning prøvetages, mærkes og forsegles af Plantedirektoratet som præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn. Sædekorn af forskellige avlspartier kan sammenblandes, dersom det tilhører samme sort og generation. Sædekorn af flere generationer kan endvidere indgå i en blanding. Blandingen godkendes da efter den seneste generation.

Godkendt avl kan normalt kun indgå i sædekornspartier, som produceres i den sæson, hvori avlen er høstet. Ved »sæson« forstås perioden fra 1. juli til 30. juni. Plantedirektoratet kan dog godkende, at der ved produktion af partier anvendes avl, der er godkendt til forsegling, året før den for produktionen forudgående vækstsæson. Plantedirektoratet har udarbejdet retningslinier, hvorefter produktion af partier af vinterbyg og vinterhvede kan påbegyndes allerede fra 1. maj, når de produceres med henblik på salg det følgende efterår.

Meddelelsen fra Plantedirektoratet om, at avlen er godkendt til forsegling, skal forevises Plantedirektoratets prøvetager, når firmaet ønsker den godkendte og oprensede avl prøvetaget, mærket og forseglet.

En af de udtagne prøver af partiet indsendes umiddelbart efter prøvetagningen til Plantedirektoratet.

2. Prøve af partiet analyseres for de krav, der er fastsat i kvalitetsnormerne, og udsås i Plantedirektoratets kontrolmark til kontrol for sortsægthed og sortsrenhed samt forekomst af sygdomme. Kontroldyrkningen omfatter alle partier af præ-basissæd og basissæd samt for byg, havre, hvede og triticale certificeret sædekorn 1. generation.

Af certificeret sædekorn af rug og certificeret sædekorn 2. generation af byg, havre, hvede og triticale vil 15 pct. af prøverne stikprøvevis blive kontroldyrket.

3. Ønskes godkendt avl mærket med OECD-mærkesedler, indgives anmeldelse til Plantedirektoratet, som snarest efter modtagelsen vil sende de nødvendige mærkesedler.

6. Bestemmelser vedrørende avlsejendommen, arealet, markbestanden og avlens gennemførelse

6.1 Bestemmelser om forfrugt

1. Fremavl må kun finde sted på arealer med mindst et kornfrit år. Der kan dog ses bort fra kravet, hvor

forfrugten var af samme art og sort

forfrugten for avl af vintersæd var vårsæd af anden art

forfrugten for avl af vårsæd var vintersæd af anden art.

2. Uanset reglerne i stk. 1 kan avl til C2 af vårbyg finde sted på arealer, hvor forfrugten var vårbyg af anden sort, samt avl til C2 af vinterbyg finde sted på arealer, hvor forfrugten var vårbyg. Aftale herom skal være indeholdt i den indgåede fremavlskontrakt imellem avler og firma.

3. Fremavl af vårbyg må ikke finde sted på arealer, hvor der inden for de nærmest 2 foregående år (vækstsæsoner) har været sået vinterbyg.

6.2 Øvrige bestemmelser om arealet

Udlæg af fremavl må ikke finde sted på forpløjninger i marker, der er udlagt med andre afgrøder end den under avlskontrollen anmeldte.

6.3 Arealernes afstandsisolering

1. For fremavlsmarker af rug skal afstanden til andre marker med rug, der ikke er tilsået med certificeret rug af samme sort, mindst være

300 m ved avl af præ-basissæd og basissæd

250 m ved avl af certificeret sædekorn.

2. For fremavlsmarker af triticale skal afstanden til andre marker med triticale, der ikke er tilsået med certificeret sædekorn af samme sort, mindst være

50 m ved avl af præ-basissæd og basissæd

20 m ved avl af certificeret sædekorn.

3. For fremavlsmarker af hybridrug skal afstanden til nærmest liggende pollenkilder, der kan resultere i uønsket fremmedbestøvning mindst være

1000 m ved avl af basissæd, når der anvendes hanlig sterilitet

600 m ved avl af basissæd, når der ikke anvendes hanlig sterilitet og

500 m ved avl af certificeret sædekorn.

Opformering af hybridrug sker i henhold til en forsøgsordning, som er aftalt inden for EF-området. Ordningen løber indtil den 30. juni 1992.

Plantedirektoratet kan dispensere fra ovennævnte krav til afstandsisolation, hvis terrænforholdene eller andre særlige forhold må formodes at yde tilstrækkelig beskyttelse mod uønsket bestøvning.

4. For fremavlsmarker med byg, havre og hvede er der ingen afstandskrav, men støder fremavlsmarken op til andre arealer med korn, skal skellet være klart markeret (hegn, dige, afstand tilvejebragt ved lukning af såtragte m.v.).

6.4 Markbestanden og avlens indhøstning m.v.

1. Bestanden skal være tilstrækkeligt sortsægte og sortsren (se punkt 7.1), og sygdomme, der nedsætter sædekornets brugsværdi må kun forekomme i mindst mulig udstrækning.

2. Marken skal være i en sådan dyrkningstilstand, og bestanden skal være på et sådant udviklingsniveau, at det er muligt at foretage tilstrækkelig kontrol med forekomst af flyvehavre, sundhedstilstanden, sortsrenheden samt eventuel ibalnding af andre plantearter.

3. Avlen og indhøstningen skal gennemføres under sådanne forhold, at der ikke sker nogen forurening af kornafgrøden.

7. Særlige bestemmelser vedrørende forekomst af anden sort og anden kornart

Betingelserne for godkendelse af marker med forekomst af anden sort eller anden kornart er, at forekomsten ved en afsluttende besigtigelse ikke overskrider nedennævnte grænser

7.1 Anden sort

---------------------------------------------------------------- Højst tilladte forekomst af anden sort pr. 10 m2 i: Udsædskategori Avlskategori -------------------------------- Byg, havre, hvede Triticale ---------------------------------------------------------------- F-materiale Præ-basis Præ-basis Basis 4 planter 12 planter Basis C1 --------------------------------------------------------------- C1 C2 12 planter 40 planter ---------------------------------------------------------------

I rug (incl. hybridrug) må planter, som umiskendeligt ikke er sortsægte, ikke overstige

1 pr. 30 m2 ved avl af præ-basissæd og basissæd

1 pr. 10 m2 ved avl af certificeret sædekorn.

7.2 Anden kornart

---------------------------------------------------------------- Højst tilladte forekomst af Udsædskategori Avlskategori anden sort pr. 50 m2 ---------------------------------------------------------------- F-materiale Præ-basis 0. Præ-basis Basis Der accepteres dog op til 10 planter af anden kornart pr. ha --------------------------------------------------------------- Basis C1 2 planter i alt, heraf højst 1 af særlig iblanding --------------------------------------------------------------- C1 C2 4 planter i alt, heraf højst 2 af særlig iblanding ---------------------------------------------------------------

Ved særlig iblanding forstås havre i vårbyg, byg i havre, rug i hvede, hvede i rug og rug og/eller hvede i vinterbyg. For triticale regnes der ikke med særlig iblanding.

8. Særlige bestemmelser vedrørende flyvehavre

Hvor der i dette afsnit er omtalt flyvehavreplanter fundet ved markbesigtigelsen, skal den autoriserede kontrollør medregne fund rapporteret af Plantedirektoratets efterkontrollør. Dette gælder, hvad enten efterkontrolbesigtigelsen har fundet sted før eller efter besigtigelsen foretaget af den autoriserede kontrollør.

8.1 Betingelser fælles for alle arter

1. Der må ikke være foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre på fremavlsarealet. Se dog pkt. 8.3.4.

2. Kontrolløren bør udvise ekstra opmærksomhed ved besigtigelse af fremavlsarealer, hvor der er foretaget kemisk behandling med ukrudtsmidler, der også er delvis virksomme over for flyvehavre.

3. Marken skal ved kontrollørens afsluttende besigtigelse være fundet fri for flyvehavre.

4. Der skal såvel ved den første besigtigelse som ved den afsluttende besigtigelse have været de bedst mulige betingelser for konstatering af flyvehavre, hvorved forstås

at første besigtigelse fandt sted umiddelbart efter flyvehavrens skridning,

at der ved besigtigelserne ikke forekom lejesæd i marken.

5. Afgrøden på et fraskåret areal skal høstes, efter at afgrøden på den øvrige del af marken er høstet, og skal holdes adskilt fra den avl, der søges godkendt. Fraskæring skal foretages med grønthøster eller lignende. Fraskæring i byg- og hvedemarker kan erstattes af en høstkontrol. Se pkt. 9.

6. Hvis der er afluget flyvehavreplanter inden besigtigelsen, skal antallet af disse opgives til markkontrolløren.

8.2 Rug, triticale og havre

1. Der må ikke være afluget flyvehavreplanter i marken før besigtigelsen.

2. Marken skal ved besigtigelsen findes fri for flyvehavre. Se dog punkt 8.2.1.

8.2.1 Betingelser for godkendelse af en mark, hvor der ved 1. besigtigelse blev fundet een enkelt flyvehavreplante

1. Flyvehavreplanten skal være placeret således, at der kan foretages en betryggende fraskæring. Kontrolløren afgør ved den første besigtigelse, hvilket areal der skal fraskæres.

2. Ved den afsluttende besigtigelse skal kontrolløren konstatere, om den aftalte fraskæring er foretaget.

3. Fraskæringen samt marken som helhed skal efterkontrolleres af en af Plantedirektoratets medarbejdere.

4. Firmaet, der har anmeldt avlen, skal inden for en uge efter 1. besigtigelse skriftligt meddele Plantedirektoratet, at avlen ønskes godkendt efter ovenstående.

8.3 Byg og hvede

8.3.1 Betingelser for godkendelse af marker, hvor der er afluget flyvehavre før 1. besigtigelse

Hvis der er afluget flyvehavreplanter i fremavlen før besigtigelsen, skal antallet oplyses over for kontrolløren. Plantedirektoratet vil ikke ved sin bedømmelse af avlen tage sådanne aflugede flyvehavreplanter i betragtning, medmindre det aflugede antal er opgivet til mere end een pr ha. I sidstnævnte tilfælde skal 1. besigtigelse altid følges op med en afsluttende besigtigelse. Ved denne skal marken konstateres at være fri for flyvehavre.

8.3.2 Betingelser for godkendelse af en mark, hvor den ved 1. besigtigelse konstaterede forekomst af flyvehavre (spredt forekommende eller samlet i en eller flere kolonier) ikke har oversteget een plante pr. ha

1. Ved inspektionsmeddelelsen gives der forskrifter til avleren om, at de konstaterede forekomster af flyvehavreplanter skal være afluget inden den afsluttende besigtigelse.

2. Ved den afsluttende besigtigelse må der ikke være fundet flyvehavreplanter i marken.

8.3.3 Betingelser for godkendelse af marker, hvor den ved 1. besigtigelse konstaterede forekomst af flyvehavre har oversteget een plante pr. ha

1. Hvis forekomsten af flyvehavre kun i en mindre del af arealet har oversteget een plante pr. ha, og dette areal på tilfredsstillende måde afgrænses fra den øvrige del af fremavlsarealet ved en fraskæring, kan resten af arealet godkendes efter pkr. 8.3.2.

2. Der må kun foretages een fraskæring. Denne skal afgrænses af et skår, som går ud til mindst 2 af markens sider. Fraskæringen skal foretages med en grønsthøster e.l.

3. Ved den afsluttende besigtigelse skal fraskæringen være foretaget, og der må ikke findes flyvehavre i det areal, der søges godkendt.

4. I stedet for den under 1. og 2. nævnte fraskæring kan der kræves foretaget en høstkontrol efter pkt. 9.

8.3.4 Betingelser for godkendelse af marker, hvor der på en mindre sammenhængende del ved randsprøjtning er foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre

1. Der skal gennemnføres mindst to besigtigelser af arealet, og afstanden i tid mellem de to besigtigelser skal være mindst 1 uge.

2. Hverken ved første eller ved anden besigtigelse må der være konstateret forekomst af flyvehavre i det areal, der søges godkendt.

3. Det skal ved høstkontrol konstateres, at det areal, hvor der er foretaget kemisk bekæmpelse af flyvehavre samt et 10 m bredt bælte stødende op til dette areal, står tilbage, medens den øvrige del af fremavlsarealet er høstet og avlen fjernet fra arealet.

4. Firmaet, der har anmeldt avlen, skal inden for 1 uge efter 1. besigtigelse skriftligt meddele Plantedirektoratet, at avlen ønskes godkendt efter ovenstående.

9. Høstkontrol

Kontrolløren kan hvor det skønnes formålstjenligt aftale med avler og firma, at der i stedet for en fraskæring og kontrol af denne gennemføres en høstkontrol. Ved inspektionsmeddelelsen skal det klart præciseres.

at kontrolløren skal tilkaldes, når det ikke inficerede areal er høstet,

at høsten af det flyvehavreinficerede areal ikke må påbegyndes, før kontrolløren har foretaget besigtigelsen.

Før arealet indstilles til godkendelse, skal kontrolløren have konstateret, at det areal, der skulle have været fraskåret, står tilbage efter høst af det areal, der søges godkendt.

Resultatet af høstkontrollen indberettes til Plantedirektoratet på indberetningsskemaet om markbesigtigelse. Hvis høstkontrollen først finder sted efter udløbet af tidsfristen for indsendelse af indberetning om markbesigtigelse, tilbageholdes indberetningen, indtil høstkontrollen er foretaget. Indberetningen indsendes derefter snarest muligt.

10. Godkendelse af avl

Kun avl, der er fundet at opfylde betingelserne i nærværende regler, kan godkendes til certificering.

11. Klageadgang

11.1 Klage over markbesigtigelser

Kontrollørens indstilling om kassation eller nyt marksyn som betingelse for godkendelse kan af såvel avler som firma indankes for Plantedirektoratet. Klage skal indgives snarest muligt og af hensyn til mulighed for vurdering af klagen senest 1 uge fra den dato, hvor meddelelsen er givet.

Plantedirektoratets afgørelse i klagesagen træffes snarest muligt og meddeles skriftligt til avleren og firmaet. Klage over Plantedirektoratets afgørelse kan af såvel avler som firma indbringes for landbrugsministeren.

11.2 Klage over Plantedirektoratets bedømmelse af avlen

Plantedirektoratets afgørelse om godkendelse eller kassation af avlen kan af firmaet indbringes for landbrugsministeren.

12. Meddelelse om kontrollens resultater

1. Efter kontrolmarkundersøgelsernes afslutning udarbejder Plantedirektoratet en oversigt over de kontrollerede partier. Partier, fra hvilke mærkesedlerne er fjernet og overgivet til Plantedirektoratet, og partier, hvor sække med godkendt sækketryk er destrueret, medtages ikke i oversigten.

Partierne anføres i oversigten med angivelse af de pågældende firmaers navne, og for de partier, der ikke har opfyldt de i bekendtgørelse om sædekorn, bilag 1, afsnit I anførte normer, opføres referencenummer, analyseresultater, partistørrelse og erstatningspligtig procent.

Oversigten sendes til alle firmaer, der er registreret under Plantedirektoratet, samt til landbo- og brancheorganisationerne.

2. Plantedirektoratet meddeler i sin årsberetning, hvor mange partier der i sæsonen hos det enkelte firma blev forseglet af de forskellige kategorier, og hvorledes partierne har svaret til de under 1 nævnte normer.

Plantedirektoratet, den 11. januar 1991

Erik Madsen /Anita Kjeldsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →