Legislator Case Law & Legislation
C19911302060 DK

Vejledning om privat oplagring - svinekød

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Vejledning 1991 13020 Historic

Vejledning om privat oplagring - svinekød

Til samtlige til eksport af fersk kød autoriserede virksomheder samt dyrlægerne ved disse.

Privat oplagring - svinekød.

EF-direktoratet har oplyst, at der påny åbnes mulighed for at foretage oplagring af svinekød enten som halve kroppe eller som opskæringer/udbeninger heraf.

Ef-direktoratet har anmodet Veterinærdirektoratet om at etablere den kontrol på slagterierne, på opskæringsvirksomhederne samt på frysehusene, som er nødvendig for at sikre reglernes overholdelse.

Støtteberettiget er halve kroppe, samt visse udskæringer med eller uden ben.

Støtten er betinget af, at de pågældende halve kroppe, henholdsvis udskæringer/udbenede varer, oplagres i hele kontraktperioden, idet der dog er mulighed for at udlagre før periodens udløb såfremt udlagrede varer eksporteres til 3. land.

Kontraktvilkårene fremgår af vedlagte »Vejledning nr. 2. Mkt.-1/91 af 2. januar 1991 om støtte til privat oplagring af svinekød.«

Ordningen træder i kraft den 7. januar 1991.

Kontrollen udføres under embedsdyrlægens ledelse og ansvar. Med undtagelse af de opgaver, som i henhold til retningslinierne direkte er pålagt embedsdyrlægen (eller dennes stedfortræder), kan kontrollen udføres af tilsynsassistenten eller reservetilsynsassistenten efter dyrlægens beslutning.

Der er ikke fastsat særlige regler for refusion af kontroludgiften. Indberetning herom med henblik på betaling sker derfor på månedsindberetningen. Det månedlige tidsforbrug/aktivitetsregnskabet) indberettes på Form. K.K. 629-1983, under afsnit »2. Privat oplagring«. Det bemærkes, at der også på kontrolrapporten (jfr. nærmere meddelelse herom) skal angives tidsforbrug vedrørende kontrol, dog her opgjort for den enkelte kontrakt.

Kontrollen skal sikre

- at oplagrerens angivelser til EF-direktoratet om de oplagrede varers betegnelse (jfr. Vejledningens bilag 2), mængde og slagtedato samt indlagrings- og udlagringstidspunkt er i overensstemmelse med de faktiske forhold,

- at kødet/emballagen mærkes og forsegles således, at identiteten kan kontrolleres såvel ved indlagring som senere i oplagringsperioden,

- at der ikke sker ombytning eller uberettiget fjernelse af pågældende halve kroppe eller opskæringer/udbenede varer i oplagringsperioden.

Kontrollen udføres i overensstemmelse med nedenstående anvisninger, idet de forskellige aktiviteter (slagtning, opskæring/udbening, emballagering, vejning, indfrysning, forsegling og oplagring) kan foregå på Een og samme virksomhed eller på flere forskellige virksomheder.

Da embedsdyrlægen på oplagringsvirksomheden i sidstnævnte tilfælde i meget høj grad må basere sine erklæringer på indgående attestationer, eventuelt gennem flere led, må et certifikat med oplysning om slagtedato og eventuelt P.o.-kontraktnummer i sig selv tages som en bekræftelse af, at den kontrol er udført (f.eks. med varebetegnelsen forud for vejning under overvågning), som efter omstændighederne skal være udført på afsendervirksomheden, og at der fra et eventuelt tidligere led er modtaget de oplysninger (f.eks. om slagtedato), som måtte være fornødne som grundlag. Certifikatet må således ikke udstedes såfremt dette grundlag er mangelfuldt.

I. Kontrol på slagtestedet.

For de halve kroppe, som skal anvendes til oplagring gælder kun, at de i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 544 af 14. september 1988 om udførsel af fersk kød er forsynet med EØF-sundhedsmærke samt med slagtedagskode, og at de af hensyn til senere kontrol er ledsaget af et verterinærcertifikat med oplysning om slagtedato (jfr. Vejledningens pkt. 2.3 - 2.6.).

Veterinærcertifikatet udstedes på Form. DK-1-90 (indenrigs-certifikat) med oplysning om slagtedato (hvis flere: første og sidste).

De samme regler gælder i forbindelse med transport af udskæringer/udbenede varer, som agtes gjort til genstand for privat oplagring, idet dog certifikatet for partier (delpartier), som transporteres efter den under afsnit III omtalte vejning og identitetskontrol, yderligere skal være påført angivelse af nummeret på den tilhørende kontrakt: P.o. xxxx', i kolonnen: »Kødets særlige status«.

Herudover skal certifikatet for forseglede, frosne varer forsynes med forseglingspåtegning (jfr. afsnit IV).

Veterinærcertifikatet skal udstedes, selv om slagtning og opskæring/udbening og/eller oplagring skal finde sted på samme virksomhed.

Transport skal ske under den forsegling, som er forlangt i henhold til de generelle regler.

II. Opskæring/udbening, pakning og emballering.

Da der ikke er krav om oplagring af alle de ved opskæringen/udbeningen fremkomne dele, er der under opskæring/udbening, pakning og emballering kun behov for det tilsyn, som er nødvendigt for at embedsdyrlægen kan afgive attestation vedrørende slagtedatoen.

III. Vejning og kontrol af varens identitet.

Den egentlige kontrol med varens identitet (varebetegnelse og mængde) i henhold til disse regler iværksættes først, når en virksomhed meddeler embedsdyrlægen på stedet, at et givet parti bestående af et de i Vejledningens bilag 2 nævnte produkter skal vejes med henblik på privat oplagring, idet virksomheden samtidig skal udlevere en fotokopi af den indgåede kontrakt.

Fra det tidspunkt, hvor det pågældende parti præsenteres til vejning (jfr. Vejledningens pkt. 5.1) skal partiet holdes under sådan kontrol, at embedsdyrlægen på oplagringsvirksomheden til sin tid har grundlag for at attestere, at partiet har været oplagret intakt i den angivne oplagringsperiode.

Med henblik herpå skal partiet før den officielle vejning være identificeret ved mærkning i overensstemmelse med vejledningens pkt. 9.2 med nummeret på pågældende P.o.-kontrakt og varebetegnelse samt nettovægt (som konstateret ved individuel vejning udført af virksomheden).

Overensstemmelse mellem varen og den varebetegnelse, der er påført i henhold til Vejledninens bilag 2, skal kontrolleres umiddelbart før den officielle vejning ved at indholdet kontrolleres for mindst 5% af kartonerne af hver vareart i pågældende parti (delparti). Sker vejningen på opskærings-/udbeningsvirksomheden kan antallet dog reduceres, såfremt der i forbindelse med emballeringen er ført kontrol med mærkningen af emballagen. Åbnede kartoner skal genforsegles ved hjælp af grønstribet etiket med indfrysningsvirksomhedens autorisationsnummer.

Under den officielle vejning, som udføres af autoriseret vejer og måler forinden indfrysning, skal veterinærkontrollen alene påse, at hvert parti (delparti) holdes adskilt fra andre, således at der ikke kan ske sammenblanding eller ombytning.

IV. Forsegling.

Efter indfrysningen, men før oplagringen, skal alle partier forsegles, jfr. Vejledningens pkt. 6 og bilag 3. Såfremt indfrosne varer transporteres til oplagringsstedet uden at være forseglet i overensstemmelse med bilag 3, skal der på oplagringsstedet ske fornyet vejning ved autoriseret vejer og måler forinden forseglingen (jfr. Vejeldningens pkt. 6.2 om transitfrysning), og under transporten skal sådanne partier (delpartier) holdes klart adskilt fra andre partier (delpartier) og fra kartonvarer, som ikke er omfattet af privat oplagring. Derimod kan delpartier, som består af samme vareart under samme kontrakt, men som er indfrosset på forskellige datoer, samles således, at f.eks. to halve pallelæs samles på een palle, men opmærksomheden henledes på, at dette kan volde problemer såfremt der konstateres uoverensstemmelse mellem den første og den anden officielle vejning.

Ved forseglingen skal veterinærkontrollen påse, at den sker rettidigt i henhold til nedenstående tidsfrister, og at den udføres som angivet i Vejledningens bilag 3, samt at den forseglede enhed forsynes med nummer på P.o.-kontrakten og varebetegnelsen. Ved forseglingen skal desuden påses, at der anføres korrekt indlagringsdato.

1. Sker indfrysningen på det endelige oplagringssted, er indlagringsdatoen den dato, hvor vejning og påbegyndelse af indfrysningen fandt sted, og forseglingen skal ske senest på den tredie arbejdsdag efter denne dato.

2. Sker indfrysningen på en anden virksomhed er indlagringsdatoen den dato, hvor varen ankommer til det endelige oplagringssted.

a) Sker forseglingen på oplagringsstedet, skal den foretages senest på den tredie arbejdsdag efter indlagringen.

b) Sker forseglingen på indfrysningsvirksomheden, skal forseglingen ske senest på den tredie arbejdsdag efter påbegyndelse af indfrysningen, og indlageringsdatoen kan enten angives som den dato, hvor det forventes, at varen vil ankomme til oplagringsstedet eller den kan undlades angivet.

Veterinærkontrollen skal umiddelbart efter den i Vejledningens bilag 3 beskrevne omslutning af varen ved hjælp af plastfoliemateriale og eventuel strapning foretage den til forseglingsmetoden hørende plombering med grønstribet mærkeseddel eller aluminiumsplombe. På den grønstribede mærkeseddel eller på et manillamærke fæstnet ved plomberingen med snor og aluminiumsplombe, skal veterinærkontrollen angive et til den pågældende kontrakt hørende løbenummer som middel til senere kontrol med tilstedeværelsen af det oplagrede parti. Mærkesedlen/manillamærket skal desuden være påført et aftryk af embdesstemplet.

Veterinærkontrollen skal samtidig for den enkelte kontrakt gøre notat om de påførte løbenumre. Ved eventuel transport af et forseglet parti anføres på det tilhørende certifikat oplysning om de pågældende løbenumre således: »Forseglet under løbenumre: x - y« (jfr. den i Vejledningens pkt. 6.2 nævnte forseglingserklæring).

V. Modtagelse af indfrosne varer på oplagringsstedet.

Veterinærkontrollen på oplagringsvirksomheden skal straks ved varens ankomst sikre sig, at varen ankommer ledsaget af tilhørende veterinærcertifikat samt at der er overensstemmelse mellem dette og partiet, og ved samtransport af flere partier (delpartier) skal det påses, at de bliver korrekt opdelt.

Ved modtagelsen af forseglede (og dermed allerede indfrosne) varer på det endelige oplagringssted, skal det specielt kontrolleres, hvorvidt der på de forseglede enheder er angivet korrekt (forventet) indlagringsdato (jfr. afsnti IV). I modsat fald skal den korrigeres eller anføres.

IV. Meddelelse om indlagring.

Efter afslutningen af indlagringen skal dyrlægenm på originaleksemplaret af den meddelelse (her gengivet som bilag 2), som frysehuset i henhold til vejledningens pkt. 7.1 skal afgive vedrørende partiets identitet og indlagring, jfr. pkt. 7.4, attestere rigtigheden heraf, og derigennem bekræfte.

- det samlede antal colli (halve kroppe eller kartonner) på grundlag af optælling/indgående attestation,

- varebetegnelse eventuelt på grundlag af indgående attestation,

- at den angivne dato for endelig indlagring er korrekt og i overensstemmelse med mærkningen af de forseglede enheder,

- at det givne P.o.-kontraktnummer er i overensstemmelse med mærkningen af de enkelte colli og de tilhørende dokumenter, og

- at partiet er oplagret i forskriftsmæssigt forseglet stand.

Originaleksemplaret af indlagringsmeddelelsen forsynet med embedsdyrlægens attestation skal indsendes af embedsdyrlægen til EF-direktoratet. Dokumenterne kan dog i lukket og adresseret kuvert påført embedsstempel overgives til virksomhdens postbesørgelse. Indsendelse skal ske snarest muligt efter at indlagringsmeddelelsen er attesteret af dyrlægen.

P.V.V.

K. Andreasen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →