Skrivelse om samling af restanceinddrivelse og finansforvaltning i Hypotekbanken

Skrivelse om samling af restanceinddrivelse og finansforvaltning i Hypotekbanken

(Til samtlige ministerier og styrelser)

1. I forbindelse med overvejelserne om effektivisering af den offentlige restanceinddrivelse er restancerne til det offentlige opgjort til ca. 30 mia. kr.

De opgjorte restancer vedrører imidlertid alene fordringer, som opkræves og inddrives af Told- og Skattestyrelsen og kommunerne. Hertil kommer betydelige restancer af vekslende karakter og oprindelse. Det anslås, at det findes mere end 100 forskellige restancearter omfattende mere end 1,2 mill. fordringer, som borgerne/virksomhederne skylder til det offentlige. Disse fordringer opkræves og inddrives af mange forskellige myndigheder, der anvender forskellige betalingskontrolsystemer, og hvis primære formål i øvrigt er af en helt anden karakter.

Fordringerne hviler som nævnt på vidt forskelligt grundlag. Ikke alle fordringstyper er lovbestemte, hvilket gælder erstatningskrav o.lign. Fælles er imidlertid, at kun få af fordringerne er forsynet med udpantningshjemmel (hjemmel til tvangsinddrivelse uden forudgående dom eller forlig), og at ingen af fordringerne kan inddrives af told- og/eller pantefogederne.

Det er imidlertid af væsentlig betydning, at også disse fordringer indgår i størst muligt omfang, og det har derfor været overvejet, hvorledes den offentlige restanceinddrivelse på dette område kan effektiviseres.

2. Regeringen har på denne baggrund besluttet med henvisning til § 8, stk. 2, i lov om Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning at henlægge og dermed samle inddrivelsen af statslige fordringer uden for Told- og Skattestyrelsen's og kommunerne's regi i en central myndighed, nemlig Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken).

Sideløbende hermed har Folketinget ved lov nr. 380 af 6. juni 1991 tilvejebragt mulighed for en yderligere effektivisering af Hypotekbankens inddrivelsesmuligheder på en række områder (lønindeholdelse m.v.).

Man skal i denne anledning anmode alle ministerier, styrelser og institutioner m.v. om til Hypotekbanken at overgive udestående fordringer af enhver art, hvor rettidig betaling ikke har fundet sted. Ligeledes skal fremtidige fordringer fortløbende overgives til Hypotekbanken, efterhånden som de måtte blive restante.

Undtaget fra denne ordning er dog fordringer, der er et led i justitsvæsenets retsforfølgning og fordringer som følger af uretmæssigt udbetalte beløb i forbindelse med tildeling af statens uddannelsesstøtte. Endvidere vil særlige fonde kunne undtages fra ordningen efter særskilt aftale.

For så vidt angår fastlæggelse af de nærmere vilkår og hensigtsmæssige tidspunkter for overdragelsen af fordringer i inddrivelsesforløbet mv. forudsættes det i øvrigt, at der optages drøftelser med alle berørte institutioner, jf. herom nedenfor under punkt 4.

For statsvirksomheder, nettostyrede virksomheder, indtægtsdækkede virksomheder, selvejende institutioner, institutioner med mindre supplerende virksomhed og særlige fonde vil denne ordning på grund af disses særlige status kunne kombineres med en aftale om tilbageførsel af inddrivelsesprovenuet.

I konsekvens heraf skal man anmode om, at alle inddrivelsesskridt bringes til ophør senest den 1. september 1991, ligesom eventuelle inkassosager, som er overgivet til Kammeradvokaten, bedes tilbagekaldt. Allerede iværksatte retlige inddrivelsesskridt, hvor øjemedet ellers ville forspildes, vil dog kunne videreføres.

Med henblik på tilvejebringelse af en oversigt over de statslige restancer skal man endvidere anmode alle ministerier om ligeledes inden 1. september 1991 hertil at fremsende en opgørelse af alle restante fordringer, som henhører under ministeriets område. Opgørelsen bedes foretaget for hver fordringstype, og eventuelt lovgrundlag bedes anført. I modsat fald beskrives fordringstypens karakter (erstatningskrav, lønrefusionskrav o.lign.).

3. For at begrænse statskassens risiko for tab på udestående fordringer mest muligt og dermed mindste restancerne har man herudover truffet beslutning om ligeledes at samle den finansielle administration af statslån og statsgaranterede lån i Hypotekbanken, som i forvejen forvalter størstedelen af statens låne- og garantiforhold.

Man skal derfor ligeledes anmode om, at administrationen af samtlige bestående og kommende låne- og garantiforhold overgives til Hypotekbanken, når lånet/garantien er bevilget, og der således alene resterer kontrol med den finansielle afvikling af forholdet.

På grund af de særlige relationer til uddannelsesområdet er statslån/studielån, der og vil blive ydet til uddannelsessøgende efter reglerne i lovgivningen om statens uddannelsesstøtte, dog undtaget fra denne ordning.

4. For så vidt angår tilrettelæggelsen af overdragelsen af fordringer, lån og garantier vil der være en række forhold af materiel, regnskabsmæssig og proceduremæssig karakter, som skal afklares. F.eks. vil overførelsen af fordringer efter aftale kunne ske EDB-mæssigt, ligesom der for statsvirksomheder, nettostyrede virksomheder, indtægtsdækkede virksomheder, selvejende institutioner og særlige fonde, hvortil indgåede beløb vil kunne tilbageføres, skal træffes nærmere aftaler.

I øvrigt vil der af Hypotekbanken blive udarbejdet en vejledning om de oplysninger, der skal tilvejebringes i forbindelse med overførelsen.

Med henblik på den praktiske gennemførelse af overdragelsen vil Hypotekbanken i den kommende tid rette henvendelse til alle berørte ministerier, styrelser og institutioner.

Eventuelle spørgsmål m.v. vil ligeledes kunne rettes til Hypotekbanken, Sekretariatet, Landgreven 4, 1301 København K, tlf. 33 92 80 00.

Finansministeriet, den 28. juni 1991

Henning Dyremose

/Mogens Pedersen