Skrivelse om arbejdsgivernes betaling af en dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om arbejdsgivernes betaling af en dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag.
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektører.
Den 1. juli 1991 trådte en ny bekendtgørelse om arbejdsgivernes betaling af en dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag i kraft. Denne bekendtgørelse erstatter bekendtgørelse af 13. februar 1989 med tilhørende vejledning.
Følgende betingelser skal være opfyldt, for at det påhviler kriminalforsorgen at betale dagpengegodtgørelse for 1. ledighedsdag
1. Medarbejderen skal være afskediget uansøgt, og må ikke i forlængelse af ansættelsesforholdets ophør påbegynde nyt arbejde den efterfølgende arbejdsdag, afholde ferie, gå på pension eller modtage sygedagpenge.
Langtidsledige samt afløsere/vikarer er berettiget til den nævnte godtgørelse, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt. Dette gælder også når ansættelsesaftalen bringes til ophør på det ved ansættelsen aftalte tidspunkt, herunder når et tidsbegrænset vikariat eller beskæftigelsestilbud ophører.
Ansatte, der bortvises eller disciplinært afskediges, er ikke berettiget til den nævnte godtgørelse.
2. Medarbejderen skal være medlem af en A-kasse. Den pågældende er berettiget til omtalte ydelse, også selvom pågældende endnu ikke er dagpengeberettiget.
3. Medarbejderen skal i løbet af de sidste 4 uger inden afskedigelsen have haft en samlet beskæftigelse i kriminalforsorgen på i alt mindst 74 timer.
4. Arbejdsgiverens forpligtigelse til at udbetale dagpengegodtgørelsen bortfalder, når der i perioden 1. juli 1991 til 1. juli 1992 er udbetalt dagpengegodtgørelse 8 gange til samme medarbejder.
5. Medarbejdere, der afskediges uansøgt, og som må anses for omfattet af ovennævnte regler, skal af tjenestestedet orienteres om reglerne og opfordres til at fremkomme med dokumentation for medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Såfremt den pågældende kan dokumentere medlemskab af en arbejdsløshedskasse, bedes attesteret anmodning om udbetaling for ikke selvrapporterende tjenestesteder sendt til direktoratets løn- og regnskabskontor.
6. Direktoratets skrivelse af 9. maj 1989 ophæves samtidig.
E.B.
Erik Bang
Ingen