Konfiskation af motorkøretøjer i medfør af færdselsloven (* 1)

Konfiskation af motorkøretøjer i medfør af færdselsloven (* 1)

1. Ved lov nr. 278 af 8. maj 1991 er der i færdselsloven indsat et nyt kapitel 18 a, § 133 a, om konfiskation ved særligt grove eller gentagne færdselslovsovertrædelser af det ved overtrædelsen anvendte motorkøretøj.

Konfiskation kan ske, såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere overtrædelser af færdselsloven, og såfremt konfiskation ikke er urimelig.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med at indsætte denne bestemmelse ved siden af straffelovens konfiskationsregler er at skabe mulighed for en ændring af retspraksis på dette område, således at domstolene vil anvende konfiskation af motorkøretøj i videre omfang end hidtil. En sådan udvidelse forventes i følge bemærkningerne at have en ikke ringe generalpræventiv effekt, ikke blot gennem de mærkbare økonomiske følger, men i højere grad ved at sanktionen er direkte knyttet til en manglende mulighed for fortsat at benytte den genrm 5/91 s.2 ff 0- 2

stand, som har været anvendt ved lovovertrædelsen.

2. Det er ifølge bemærkningerne navnlig hensigten, at konfiskation skal kunne ske i følgende typer af færdselslovsovertrædelser

1) Grove eller gentagne tilfælde af spirituskørsel, herunder også enkeltstående tilfælde, hvor forholdet er udtryk for en særlig hensynsløs tilsidesættelse af færdselssikkerheden,

2) gentagne kørsler i frakendelsestiden, der viser en manglende respekt for førerrettens frakendelse uden at antallet af kørsler tilnærmelsesvis nærmer sig 8-10 kørsler i frakendelsestiden, og

3) gentagne kørsler uden nogensinde at have erhvervet kørekort.

3. Under Folketingets behandling af lovforslaget har Justitsministeriet i besvarelse af et spørgsmål af 6. februar 1991 fra Retsudvalget anført, at der ved gentagne kørsler i frakendelsestiden bør ske konfiskation, også selv om antallet af kørsler ligger under det, der efter hidtidig praksis har kunnet begrunde konfiskation - eller med andre ord er mindre end 8-10 kørsler. I øvrigt overlades det til domstolene på baggrund af en konkret vurdering i hver enkelt sag at fastlægge kriteriet »gentagne«.

Endvidere har Justitsministeriet i besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål af 8. og 21. februar 1991 kommenteret forholdet mellem straffelovens konfiskationsregler og lovforslaget. Det fastslås, at straffelovens § 75, stk. 1, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 5 samt § 76, stk. 1 efter deres indhold er uanvendelige ved siden af den nye bestemmelse i færdselslovens § 133 a, der alene supplerer § 75, stk. 2, nr. 1. Herudover er straffelovens øvrige konfiskationsbestemmelser anvendelige i forbindelse med konfiskation af motorkøretøjer.

Dette indebærer navnlig, at der som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget side 5, spalte 2, kan ske værdikonfiskation i stedet for genstandskonfiskation. Denne mulighed tænkes kun anvendt i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor en person, som tidligere er dømt for spirituskørsel, efter den seneste overtrædelse - men før sagen kommer for retten - sælger køretøjet. I dette tilfælde vil der efter omstændighederne kunne ske konfiskation af motorkøretøjets værdi, hvis et må befrygtes, at den pågældende vil anvende salgssummen til køb af et motorkøretøj.

Videre fremgår det af Justitsministeriets besvarelse, at straffelovens § 75, stk. 4, ikke ventes at få praktisk betydning i forhold til konfiskation efter færdselslovens § 133 a. Bestemmelserne i § 76, stk. 2 og 3 er direkte anvendelige, og stk. 4 vil i en given situation kunne anvendes ved færdselslovsovertrædelser til at modvirke, at mulige konfiskationsgenstande bringes i ly for retsforfølgning.

Straffelovens § 77 om anvendelse af det konfiskerede til dækning af et eventuelt erstatningskrav efter rettens bestemmelse er ifølge besvarelsen anvendelig i forbindelse med konfiskation efter færdselslovens § 133 a. Det samme gælder i princippet § 77 a, men der er ikke i trykt praksis forekommet afgørelser vedrørende konfiskation af biler, og bestemmelsen vil næppe få nogen praktisk betydning.

4. Loven træder i kraft den 1. juli 1991 og indeholder ingen særlige bestemmelser om anvendelse på overtrædelser, begået før ikrafttrædelsestidspunktet. Herom gælder således den almindelige regel i straffelovens § 4.

5. Endelige domme i sager, hvor der har været nedlagt konfiskationspåstand efter færdselslovens § 133 a i anledning af overtrædelser, begået efter bestemmelsens ikrafttræden, bedes indtil videre indsendt til Rigsadvokaturen, for ankedommes vedkommende ved statsadvokaturens foranstaltning og for byretsdomme ved politikredsens foranstaltning, uanset om sagen har været forelagt for statsadvokaten.

Asbjørn Jensen.