Meddelelse om behandling af straffesager indenfor miljøretsområdet (* 1)

Meddelelse om behandling af straffesager indenfor miljøretsområdet (* 1)

1. Indledning.

Efter drøftelser med Justitsministeriet og Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, og repræsentanter for politiet og anklagemyndigheden fastsættes herved retningslinier for behandlingen af straffesager indenfor miljøretsområdet.

Meddelelsen bygger i øvrigt på de indstillinger, som Retsplejerådet har fremsat i betænkningen om anklagemyndighedens struktur (nr. 1194/1990, kapitel 6), og på Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalgs betænkning af 22. maj 1991 over forslaget til en ny lov om miljøbeskyttelse, der træder i kraft den 1. januar 1992.

Retningslinierne har til formål, at der gennemføres en hurtigere og mere effektiv behandling af miljøstraffesager, herunder således at statsadvokaterne inddrages i sagsbehandlingen i videre omfang end hidtil.

side 2 rm 4/91 miljøret 0- 2

2. Efterforskningen.

2.1. Efterforskning indledes i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Vedkommende miljømyndighed (tilsynsmyndigheden) underrettes altid af politiet om sager, der anmeldes af andre end miljømyndigheden.

I tilknytning til, at der indledes politimæssig efterforskning, etableres der forbindelse mellem politiet og miljømyndigheden. Politiets samarbejde med miljømyndigheden skal fortsætte under hele sagens forløb, herunder i takt med fremkomsten af nye relevante oplysninger angående sagens bevistemaer.

Kontakten skal i øvrigt bl.a. have til formål at afklare eventuelle spørgsmål vedrørende den forvaltningsretlige, juridiske behandling af sagen hos miljømyndigheden.

Endvidere skal der tages stilling til, om der skal tilvejebringes yderligere oplysninger af faglig, erhvervsmæssig eller teknologisk art. Disse oplysninger kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, indhentes med bistand fra miljømyndigheden eller eventuelt ved en egentlig forelæggelse for miljømyndigheden i form af et præciseret høringstema.

2.2. Når der foreligger mistanke om betydelige overtrædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen, som rejser særlige efterforskningsmæssige spørgsmål af miljømæssig, teknologisk eller økonomisk karakter, vil sagen eller spørgsmål i tilknytning hertil af politiet kunne forelægges direkte for Miljøstyrelsen i form af en præciseret høring. Statsadvokaten underrettes herom, medmindre spørgsmålet forinden har været drøftet med denne.

2.3. I disse større og vanskelige sager bør politiet involvere statsadvokaten på det tidligst mulige tidspunkt med henblik på fastlæggelse af sigtelsens omfang, herunder eventuelt ved foretagelse af en hensigtsmæssig beskæring. Forelæggelse for Miljøstyrelsen sker efter statsadvokatens nærmere bestemmelse.

2.4. I mere indviklede og omfangsrige sager bør der normalt på et tidligt tidspunkt inddrages en forsvarer, eventuelt ved beskikkelse, således at indsigelser fra sigtedes side og materiale til underbyggelse heraf kan behandles sideløbende med andre undersøgelser og vurderinger i sagen. Der bør fastsættes tidsfrister for afgivelse af eventuelle høringssvar fra forsvareren i den forbindelse.

3. Tiltalerejsning, tiltalens udformning m.v.

3.1. Når sagens efterforskning er afsluttet, skal sagen i almindelighed forelægges for vedkommende miljømyndighed med anmodning om en udtalelse, forinden der tages stilling til spørgsmålet om tiltalerejsning, tiltalens udformning og sanktionspåstanden. Dette gælder dog ikke, hvis miljømyndigheden tidligere under sagen - f.eks. ved indgivelse af politianmeldelse - har udtalt sig om disse spørgsmål, og der ikke i forbindelse med efterforskningen er fremkommet væsentlige nye oplysninger. Forelæggelse er heller ikke nødvendig, hvis der er tale om kurante sager.

3.2. Sager om overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen bør - uanset om sagen agtes fremmet eller sluttet - forelægges for statsadvokaten til afgørelse af tiltale - og sanktionsspørgsmålet,

- hvis der er voldt betydelig skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor,

- hvis der er opnået en betydelig økonomisk fordel ved overtrædelsen eller fremkaldt mulighed herfor,

- hvis sagen påkalder sig særlig offentlig eller almen interesse,

- hvis sagen giver anledning til tvivl om lovens fortolkning, om eventuel forældelse eller om udformningen af anklageskriftet, herunder om tilregnelsen, om ansvarets placering og om sanktionen, eller den i øvrigt indeholder indviklede, tvivlsomme eller principielle spørgsmål, eller

- hvis miljømyndighedens sagsbehandling må forventes at få betydning for sagens behandling og udfald i retten.

3.3. Statsadvokaten træffer afgørelse om, hvorvidt sagen forelægges for Miljøstyrelsen. Forelæggelse bør navnlig ske i følgende tilfælde

- Hvor Miljøstyrelsen har indgivet politianmeldelse i sagen eller selv er tilsynsmyndighed,

- hvor tilsynsmyndigheden har begået overtrædelsen,

- hvor flertallet i tilsynsmyndigheden har besluttet ikke at indgive politianmeldelse i sagen,

- hvor sagen har været forelagt for Miljøstyrelsen under efterforskningen, eller

- hvor sagen - uanset dens omfang - er kontroversiel eller rummer faktiske eller retlige tvivlsspørgsmål af væsentlig betydning.

3.4. Anklagemyndighedens påstand afpasses efter overtrædelsens art og grovhed, således at der tages hensyn til de skadevirkninger, som overtrædelsen har medført eller kan frygtes at medføre, og til gerningsmandens subjektive forhold. Er der grundlag herfor, bør der nedlægges påstand om konfiskation af det udbytte, der er opnået ved lovovertrædelsen. Påstande om bøder bør - selv om der tillige påstås konfiskation - formuleres under hensyntagen til den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, herunder ved besparelser.

3.5. Er overtrædelsen begået af et selskab, bør ansvaret som regel pålægges selskabet som sådant. Har ledelsen af selskabet eller en overordnet funktionær, herunder direktøren, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, bør tiltalen - foruden imod selskabet - rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Dette vil der navnlig kunne være anledning til, når overtrædelsen består i undladelse af at efterkomme påbud eller tilsidesættelse af forbud eller vilkår. Strafpåstanden mod den personligt ansvarlige fastsættes i overensstemmelse med almindelig praksis efter forholdets grovhed og tiltaltes økonomiske forhold, således at den eventuelt opnåede eller tilsigtede økonomiske gevinst søges inddraget ved konfiskations- og bødepåstanden over for selskabet.

Såfremt den daglige leder af selskabet tillige er hovedaktionær og må antages at være enerådende med hensyn til selskabets forhold, rejses tiltalen alene mod ham, der således ikke ved at drive virksomhed i selskabsform skal kunne undgå det personlige ansvar. Personligt ansvar gøres normalt ikke gældende ved overtrædelser af underordnet betydning, som må antages at skyldes såkaldt anonyme eller kumulerede fejl. I så fald rejses tiltalen mod selskabet og kun mod dette.

4. Domsforhandling m.v.

Vedkommende miljømyndighed underrettes om tidspunktet for sagens foretagelse i retten.

I sager, som er særligt indviklede eller tvivlsomme eller indeholder principielle spørgsmål, eller hvor der i øvrigt skønnes at være behov herfor, bør en repræsentant for miljømyndigheden være til stede med henblik på at yde den fornødne bistand under domsforhandlingen.

Vedkommende lokale tilsynsmyndighed samt Miljøstyrelsen underrettes om sagens udfald. Afgøres sagen ved dom, skal domsudskrift hurtigst muligt inden ankefristens udløb sendes til vedkommende lokale tilsynsmyndighed og Miljøstyrelsen.

5. Almindelige bestemmelser om sagsbehandlingen m.v.

5.1. I sager, der ikke er kurante, bør der allerede fra efterforskningens begyndelse inddrages en jurist i sagsbehandlingen, så der tidligst muligt kan tages stilling til juridiske spørgsmål, f.eks. af forvaltningsretlig karakter eller vedrørende forældelse, ansvarsforhold m.v., samt i større og mere komplicerede sager til efterforskningens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder med hensyn til spørgsmålet om miljømyndighedens inddragelse og eventuel forelæggelse for Miljøstyrelsen og statsadvokaten.

I politikredsene og i statsadvokaturerne bør sagsbehandlingen så vidt muligt forestås af ansatte, der f.eks. gennem deltagelse i Politiskolens kurser om behandling af miljøstraffesager og erfaring fra tidligere sager har opnået en særlig sagkundskab på området.

Politimesteren bør, eventuelt i samvirke med andre politimestre i amtskommunen, med passende mellemrum afholde møde med de stedlige miljømyndigheder med henblik på drøftelse af generelle samarbejdsspørgsmål og eventuelle konkrete sager. Statsadvokaten deltager i drøftelsen.

5.2. Politikredsene kan rekvirere assistance fra rejseafdelingens miljøsektion til efterforskning af sager om formodede overtrædelser af miljølovgivningen, jf. rigspolitichefens skrivelse af 22. august 1990.

I store og komplicerede sager, hvis gennemførelse vil indebære en betydelig ressourcemæssig belastning af politikredsen, kan politimesteren endvidere aftale med statsadvokaten, at en medarbejder fra statsadvokaturen yder politikredsen assistance under efterforskningen og/eller ved sagens behandling i retten.

5.3. Miljøstyrelsen har anmodet miljømyndighederne om at sende kopi af politianmeldelser i større miljøstraffesager til vedkommende statsadvokat.

I tilknytning hertil fastsættes, at politikredsen skal orientere statsadvokaten om alle miljøstraffesager, der ikke er eller kan forventes færdigbehandlet indenfor 1 år fra anmeldelsens indgivelse eller efterforskningens indledning til afgørelsen af tiltalespørgsmålet og om baggrunden for denne sagsbehandlingstid.

Ikrafttræden m.v.

Meddelelsen træder i kraft den 1. juli 1991.

Efter aftale med Justitsministeriet ophæves samtidig ministeriets cirkulæreskrivelser af 14. maj 1985, 18. september 1986 og 18. januar 1987 om behandlingen af sager inden for miljøretsområdet.

Asbjørn Jensen.