Legislator Case Law & Legislation
C19911123254 DK

Skrivelse om ændring af cirkulære om udgang til indsatte (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1991 11232 Valid

Skrivelse om ændring af cirkulære om udgang til indsatte (* 1)

STIKORD Ingen

Skrivelse om ændring af cirkulære om udgang til indsatte. (* 1)

Hermed sendes nogle eksemplarer af direktoratets cirkulære af d.d. om ændring af cirkulære af 18. marts 1986 om udgang til indsatte.

Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1991.

Cirkulæret af 18. marts 1986 vil med de ændringer, der følger af cirkulæret af d.d., snarest blive udsendt til optagelse i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling mv.

Det bemærkes, at udgangscirkulærets § 11 og § 18 vil blive ændret i forbindelse med ændring af arbejdspengecirkulæret.

Til cirkulæret bemærkes i øvrigt følgende

ad pkt. 2.

Efter de hidtil gældende regler har institutionerne haft kompetence til at tillade frigang til beskæftigelse, uanset at 1/3 af straffetiden ikke har været udstået. Såfremt der har været behov for frigang til uddannelse, før 1/3 af straffetiden er udstået, har institutionerne derimod ikke haft kompetence til at tillade frigang af længere varighed end 6 uger. Direktoratet har fundet det rettest, at sager vedrørende frigang til beskæftigelse forelægges for direktoratet, hvis institutionen skønner, at der er grundlag for at tillade frigang, før 1/3 af straffetiden er udstået.

ad pkt. 3.

Bestemmelsen tilsigter ikke at begrænse den tidsmæssige udstrækning af frigang til uddannelse, men alene at præcisere, at frigang til uddannelse - ligesom det gælder frigang til beskæftigelse - skal ske i så nær tilslutning til løsladelsen som muligt for at undgå de negative virkninger af et for langt tidsmæssigt interval mellem frigangen og løsladelsen.

ad pkt. 4.

Ændringen tilsigter at bringe formuleringen af § 17, stk. 2, i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen og med den måde, hvorpå bestemmelsen praktiseres. Efter nr. 1 kan der gives udgang, hvor der i tilslutning til arbejdet eller undervisningen foregår aktiviteter, der har sammenhæng hermed. Der tænkes her på virksomhedsbesøg, studieudflugter og lignende eller arrangementer i øvrigt, hvor hovedformålet er socialt samvær mellem de ansatte på arbejdsstedet eller eleverne på undervisningsinstitutionen.

Muligheden for lejlighedsvis udgang efter nr. 2 omfatter ikke kun indsatte, der er overført fra åben anstalt til arresthus, men alle indsatte med frigang fra arresthus. Bestemmelsen tilsigter af kompensere for, at anbringelse i arresthus indebærer begrænsede muligheder for almindeligt fællesskab og for fritidsaktiviteter i forhold til anbringelse i anstalt.

Efter nr. 3 vil der, når der foreligger ganske særlige omstændigheder, kunne gives udgang til besøg hos nærstående pårørende i forbindelse med frigangen. Bestemmelsen vil navnlig kunne anvendes i tilfælde, hvor den indsattes familiemæssige forhold i en periode er særligt belastede, uden at betingelserne for anvendelse af udgangscirkulærets § 31 er til stede, og hvor indsattes kortvarige besøg i tilslutning til frigangen vil kunne mindske risikoen for hjemmets sammenbrud.

ad pkt. 5.

Der er alene tale om en præcisering af § 27, stk. 4, således at længden af opsparede og sammenlagte udgange udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen.

E.B.

E. Steiner

Til kriminalforsorgens anstalter, arrestinspektørerne og politiet

Skrivelse 1991 11232 Valid

(* 1) Forskriften er optaget i Kriminalforsorgens cirkulæresamling (J-8-4)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →