Legislator Case Law & Legislation
C19911122454 DK

Vedrørende sygefraværsstatistik for kriminalforsorgens personale.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1991 11224 Historic

Vedrørende sygefraværsstatistik for kriminalforsorgens personale.

Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne

1. Med henblik på at forbedre muligheden for at følge personalets sygefravær og samtidig forenkle de eksisterende sygestatistikker er det besluttet at etablere en ny fælles sygestatistik for hele kriminalforsorgens personale.

I forbindelse med udvidelse af direktoratets EDB-system er det blevet muligt at sortere og udskrive det indberettede sygefravær, således at de enkelte tjenestesteder ikke længere skal udarbejde de hidtidige »Indberetning af fraværsoplysninger« hvert kvartal til direktoratet.

Tjenestestederne skal i stedet månedsvis indsende opgørelse over de enkelte medarbejderes sygefravær indenfor alle personalegrupper til direktoratet. Opgørelsen indsendes senest den 10. i den efterfølgende måned.

2. Skemaet, der skal anvendes, vedlægges. Skemaet udfyldes således

Cpr.nr. og navn: Udfyldes med det fulde cpr.nr. og navn.

-Sygedage: Udfyldes med det samlede antal fraværsdage opgjort for hver sygeperiode for sig. Opgørelsen sker i overensstemmelse med gældende regler om notering af sygedage på sygedagslister for tjenestemænd eller som fastsat i vedkommende overenskomst.

Afløsningstimer: Udfyldes, for så vidt angår opsyns- og værkpersonale, med det antal arbejdstimer og eventuelt feriedage, der indgår i den sygemeldtes arbejdsnorm.

Kompensationstid, særlige feriedage og skæve helligdage skal, efter samme retningslinier som fridage, ikke noteres i opgørelsen.

Fortsat syg: Udfyldes med »Ja«, hvis der ikke foreligger raskmelding ved månedens ophør, og med »Nej«, hvis den ansatte er raskmeldt senest den sidste dag i måneden, og således genoptager tjenesten den 1. i efterfølgende måned.

Årsagen til fraværet: Med kryds i de enkelte kolonner tilkendegives, om sygefraværet vedrører

1) almindeligt sygefravær, 2) sygefravær på grund af tilskadekomst i tjenesten eller 3) barns 1. sygedag.

For så vidt angår 4) »Gravid skal det med kryds tillige tilkendegives, hvis sygefraværet skyldes svangerskabet.

I kolonnerne »Barselsorlov« og »Adoptionsorlov« tilkendegives med kryds, hvis pågældende har været fraværende på grund af barsel eller adoption. Set i forhold til den enkelte medarbejder vil denne registrering ikke indgå i det samlede antal sygedage/afløsningstimer, men indberetningen sker mest hensigtsmæssigt på samme skema.

3. Tjenestestederne anmodes om at anvende skemaet fra den 1. juni 1991. Indberetning af fraværsoplysninger for april kvartal skal dog tillige indsendes på det hidtil anvendte skema.

Direktoratets skrivelser af 26. maj 1988 og 12. marts 1989 ophæves.

Yderligere eksemplarer af skemaet kan rekvireres i direktoratet.

E.B.

Erik Bang

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →