Cirkulæreskrivelse til domstolene om ATP-bidrag til stævningsmænd

Cirkulæreskrivelse til domstolene om ATP-bidrag til stævningsmænd

Ved en del embeder er der opstået usikkerhed om, i hvilket omfang der skal indbetales ATP-bidrag for stævningsmænd. I den anledning skal Justitsministeriet efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP huset meddele følgende

I. Regelgrundlaget.

Bestemmelserne om ATP-bidragspligt fremgår af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 5. januar 1988, og bekendtgørelse nr. 173 af 28. marts 1988 om indbetaling og indberetning af bidrag m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Der henvises til ATP-loven og til den til embederne den 21. november 1990 udsendte »Vejledning om ATP« (ATP-huset, maj 1990), hvori bekendtgørelse nr. 173 er optrykt.

Efter den nævnte lovgivning skal der som udgangspunkt indbetales ATP-bidrag for alle lønmodtagere, som er fyldt 16 år, og som har erhvervsmæssig beskæftigelse.

ATP-bidragspligten ophører, når lønmodtageren fylder 67 år.

II. Beregning af ATP-bidrag for stævningsmænd under 67 år.

Da stævningsmænd ikke er ansat med fast arbejdstid, skal beregningen af ATP-bidrag finde sted efter reglerne om ukendt arbejdstid (ATP-lovens § 4, litra C). Det betyder, at timetallet beregnes ved at dividere den ugentlige eller månedlige lønindtægt med den gennemsnitlige timeløn i april kvartal for ikke-faglærte mandlige, respektive kvindelige arbejdere i hele landet. Danmarks Statistik har offentliggjort den gennemsnitlige timeløn for april kvartal 1990. For beskæftigelse i 1991 gælder herefter følgende timeløn ved udregning af timetallet for lønmodtagere, hvis arbejdstid ikke kendes eller ikke kan opgøres

Mandlige lønmodtagere

89,25 kr.

Kvindelige lønmodtagere

79,99 kr.

De anførte tal kan kun anvendes i 1991. Justitsministeriet vil fremover årligt udsende oplysning om den gennemsnitlige timeløn.

ATP-bidragets størrelse fremgår af den nedenfor gengivne tabel.

ATP-bidragets størrelse fra 1990 Beskæftigelsens Lønmodta- Arbejds- Bidrag omfang tagerens giverens i alt andel andel kr. kr. kr. -------------------------------------------------------------------- Månedslønnede (Arbejdstimer pr.md.) Mindst 130 64,80 129,60 194,40 Under 130, men mindst 86 2/3 43,20 86,40 129,60 Under 86 2/3, men mindst 43 1/3 21,60 43,20 64,80 Under 43 1/3 0,00 0,00 0,00 -------------------------------------------------------------------- 14-dages Lønnede (Arbejdstimer i 14-dages periode) Mindst 60 32,40 64,80 97,20 Under 60, men mindst 40 21,60 43,20 64,80 Under 40, men mindst 20 10,80 21,60 32,40 Under 20, men mindst 10 5,40 10,80 16,20 Under 10 0,00 0,00 0,00 -------------------------------------------------------------------- Ugelønnede (Arbejdstimer pr. uge) Mindst 30 16,20 32,40 48,60 Under 30, men mindst 20 10,80 21,60 32,40 Under 20, men mindst 10 5,40 10,80 16,20 Under 10 0,00 0,00 0,00 --------------------------------------------------------------------

Som det fremgår af tabellen, skal der kun indbetales ATP-bidrag, hvis det månedlige timetal overstiger 43 1/3 time. Den månedlige indtægt skal derfor for 1991 overstige 3.867,45 kr. for mænd og 3.466,20 kr. for kvinder før, der skal indbetales ATP-bidrag i ansættelsen som stævningsmand.

Justitsministeriet vil fremover udsende meddelelse, såfremt satserne for ATP-bidraget ændres.

III. Stævningsmænd med anden statsansættelse.

Når en stævningsmand samtidig har anden statslig ansættelse f.eks. i form af en hovedstilling, og der allerede herfor indbetales fuldt ATP-bidrag, skal der ikke tillige indbetales ATP-bidrag for hvervet som stævningsmand uanset ovenfor under II.

Hvor der imidlertid kun indbetales nedsat bidrag, det vil sige 2/3 eller 1/3- bidrag, vedrørende den anden statslige ansættelse, skal der for beskæftigelsen som stævningsmand indbetales et ATP-bidrag, som er afpasset reglerne i vedlagte cirkulære nr. 9/1987 fra Statens Regnskabsdirektorat.

Ved overenskomstforhandlingerne på arbejdsmarkedet i foråret 1987 blev indførelsen af de differentierede ATP-bidragssatser, hvorved grupper af offentligt ansatte kunne fravælge de pr. 1. januar 1988 og pr. 1. januar 1990 forhøjede ATP-bidragssatser, aftalt.

For lønmodtagere med to forskellige ansættelsesforhold hos samme arbejdsgiver, hvor ansættelsesforholdene er forskelligt overenskomstmæssigt reguleret, skal ATP-bidraget for det ene ansættelsesforhold således principielt beregnes efter ATP-lovens § 5 (om forhøjede bidrag), jf. § 12 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 695 af 13. oktober 1987 om ydelser fra og bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og for det andet beskæftigelsesforhold efter ATP-lovens § 4a (om ikke-forhøjede bidrag), jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse § 13. Efter ATPs opfattelse skal ATP-bidraget i sådanne tilfælde beregnes på grundlag af den samlede beskæftigelse ved anvendelse af den bidragssats, der følger af hovedbeskæftigelsen. Ved tvivl om hvilket af beskæftigelsesforholdene, der er hovedbeskæftigelsen foretages en forholdsmæssig beregning af bidraget om, hvilken bidragssats der skal anvendes. Den forholdsmæssige beregning foretages således, at det samlede antal timer er afgørende for bidragsintervallet (det vil sige om der skal betales 1/3-, 2/3 eller 3/3-bidrag), medens antallet af timer i hvert af beskæftigelsesforholdene er afgørende for størrelsen af det samlede bidrag. Såfremt det samlede bidrag bliver mindre end det bidrag det ene beskæftigelsesforhold isoleret giver ret til, er det ATPs opfattelse, at arbejdsgiveren skal indbetale det største af bidragene (det forhøjede bidrag).

De pr. 1. januar 1990 forhøjede ATP-bidragssatser fremgår af den ovenfor gengivne tabel.

For lønmodtagere, der ikke er omfattet af bidragsforhøjensen, udgør et fuldt årsbidrag 1.166,40 kr.

Reglerne ovenfor unden II kan følges fuldt ud, hvis stævningsmanden har privat ansættelse ved siden af hvervet som stævningmand.

P.M.V.

E.B.

Niels Pallesen

Bilagene er ikke indlagt i retsinformation sammen med cirkulæreskrivelsen