Legislator Case Law & Legislation
C19910900009 DK

Cirkulære om aflønning af elever og lærlinge inden for visse håndværkerfag samt praktikanter (studerende ved Danmarks Ingeniørakademi og Teknika)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR H#LOKDOK12 1991 9000 Historic

Cirkulære om aflønning af elever og lærlinge inden for visse håndværkerfag samt praktikanter (studerende ved Danmarks Ingeniørakademi og Teknika)

CIR H#LOKDOK12 1991 9000 Historic

Generelle bemærkninger

Finansministeriet har med en række håndværkerorganisationer den 25. november 1991 indgået vedlagte aftale, som afløser de hidtil gældende aftaler af 1. maj 1990 (APD.

NR. 70/90).

Store dele af aftalen er ændret, idet der på en række områder er sket ændringer i gældene love, aftaler mv. om løn- og ansættelsesforhold for elever.

Elevforhold er omfattet af lovbekendtgørelse nr. 480 af 22. juni 1990 om erhvervsuddannelser.

Denne lov ophæver bl.a lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser.

Som følge af ophævelse af lov om lærlingeforhold og lov om erhvervsfaglige grunduddannelser vild er i denne aftale kun blive omtalt elever, denne betegnelse dækker således over eksisterende lærlinge, EFG-elever og ny elever.

Lærlinge, som hidtil har haft ret til fuld løn under sygdom, bevarer denne ret.

Denne aftale gælder for elever inden for de medunderskrivende håndværkerorganisationers fagområder og omfatter samtlige statsinstitutioner mv., hvor der etableres elevforhold.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 2.

Løn

Lønningerne til elever fremgår af finansministeriets lønoversigter.

Cirkulæret har virkning fra d. 1. april 1991.

CIR H#LOKDOK12 1991 9000 Historic

Aftale om aflønning af elever inden for visse håndværkerfag, samt praktikanter (studerende ved Danmarks Ingeniørakademi og Teknika)

§ 1.

Aftalens område

Denne aftale er gældende, hvor der i statslige institutioner mv. etableres elevforhold, med henblik på uddannelse som håndværker, inden for de medunderskrevne håndværkerorganisationers fagområder.

De på institutionen gældende aftaler og overenskomster om løn- og ansættelsesforhold for håndværkere finder tillige anvendelse for elever med de undtagelser, som følger af denne aftale.

§ 2.

Løn

Elever aflønnes med følgende procentsatser af den for tjenestemænd på skalatrin 15 gældende løn, bortset fra dyrtidstillæg

1.

Uddannelsesår: 24 pct.

2.

Uddannelsesår: 35 pct.

3.

Uddannelsesår: 47 pct.

4.

Uddannelsesår: 58 pct.

5.

Uddannelsesår: 69 pct.

Stk. 2.

Til lønnen ydes et dyrtidstillæg, der for fuldtidsbeskæftigede over 18 år udgør 28.080 kr. årlig og for fuldtidsbeskæftigede under 18 år udgør 14.040 kr. årlig.

Stk. 3.

Til elever ydes med oprindelig hjemmel i lov nr. 532 af 28. december 1979 om ændring af dyrtidsregulering mv. et særligt tillæg, der for elever under 18 år udgør 1.449 kr. årig g for elever over 18 år 2.898 kr. årlig.

§ 3.

ATP

Elever er omfattet af ATP

§ 4.

Lønudbetaling

Elever aflønnes månedsvis bagud .

§ 5.

Befordringsgodtgørelse

Til elever ydes der befordringsgodtgørelse til og fra skole efter de retningslinier, som fremgår af finansministeriets cirkulære af 8.

August 1991 om befordringsgodtgørelse til elever og lærlinge (APD.nr. 73/91).

§ 6.

Overarbejde

Elever under 18 år må ikke deltage i overarbejde.

Stk. 2.

Elever over 18 år kan undtagelsesvis deltage i overarbejde.

Stk. 3.

Hvis elever i henhold til stk. 2 deltager i overarbejde, betales dette med fuld timeløn efter skalatrin 15 med følgende tillæg

1)

På hverdage de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør 50 pct, de følgende timer 100 pct.

2)

På søn- og helligdage 100 pct.

Afspadsering af overarbejde følger de for udlærte håndværkere ved den pågældende institution gældende regler.

§ 7.

Adgang til akkord

Hos DSB og i Forsvaret, hvor elever hidtil har haft adgang til at arbejde i akkord, bevares denne adgang i det hidtidige omfang.

Hvis der på andre institutioner er eller måske blive etableret adgang for udlærte håndværkere til at arbejde i akkord, kan der optages forhandlinger om, hvorvidt elever på disse institutioner skal have adgang til at arbejde i akkord.

§ 8.

Graviditet, barsel og adoption

Elever er omfattet af aftalen af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel m.fl. om fravær fra tjenesten på grund af graviditet, barsel og adoption (APD nr. 71/91).

§ 9.

Prøvetid

Prøvetiden er 3 måneder fra begyndelsesdagen.

§ 10.

Overgang til beskæftigelse som udlært ved samme institution

Hvis der mellem institutionen og den enkelte elev er enighed om, at den pågældende umiddelbart overgår til beskæftigelse som udlært inden for fagområdet efter elevtiden, videreføres optjent anciennitet, bortset fra lønanciennitet.

§ 11.

Særligt om praktikanter

Denne bestemmelse er gældende, hvor der ved statsinstitutioner mv. etableres praktikforhold for

- studerende ved Danmarks Ingeniørakademi

- teknikumaspiranter, der har gennemgået 12 måneders værkstedsskole, samt studenter og HK-studerende, der har gennemført det 6-måneders særlige værkstedskursus.

Stk. 2.

Praktikanter aflønnes i henhold til § 2, således følger praktikanternes løn procentsatsen for 2.

Uddannelsesår.

§ 12.

Ikrafttræden og opsigelse

Aftalen har virkning fra 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1993.

København, den 25. november 1991

Dansk El-Forbund

Roland Bæk

Dansk Metalarbejderforbund

Erland Christiansen

Snedker- og Tømrerforbundet i Danmark

Curt Jørgensen

Blik- og Rørarbejderforbundet

Kurt H. Jakobsen

Malerforbundet i Danmark

Fini Andersen

Murerforbundet i Danmark

Bendt Jensen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Niels Paludan

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →