Cirkulære om eksterne lektorer ved universiteterne mv.
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
§ 1. Ansættelse som ekstern lektor sker normalt for 3 år ad gangen. I særlige tilfælde kan ansættelse ske for en kortere periode.
Stk. 2. Ingen kan være ansat i videnskabelig hovedstilling og som ekstern lektor ved samme universitet eller højere læreanstalt.
Stk. 3. Et ledigt lektorat skal opslås, medmindre det besættes ved genansættelse af den hidtidige lektor.
Stk. 4. Ansættelse som ekstern lektor forudsætter, at vedkommende af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg, nedsat i henhold til gældende styrelsesregler, er erklæret for kvalificeret hertil.
Stk. 5. Lektoren modtager ved ansættelsen et ansættelsesbrev samt et eksemplar af nærværende aftale.
Arbejdsområde
§ 2. Arbejdsområdet for de eksterne lektorer vil hovedsageligt bestå i at give forelæsninger og anden selvstændig undervisning på højt niveau, udarbejde og rette opgaver til den løbende undervisning og til skriftlig eksamen samt eksaminere ved eksaminer og andre prøver.
Arbejdsomfang
§ 3. Før hvert semesters begyndelse foretages en opgørelse over det antal arbejdstimer, som vil påhvile lektoren. I opgørelsen medregnes tidsforbrug til egentlige undervisningstimer, vejledning, udarbejdelse af opgaver, der ikke indgår i den løbende undervisning, opgaveretning i den løbende undervisning og ved skriftlig eksamen, mundtlige eksaminationer, ledelse af seminarer og lign. Endvidere medregnes den tid, der påregnes at medgå til forberedelse af forelæsninger og anden egentlig undervisning.
Stk. 2. Til hver forelæsning eller hertil svarende undervisning medregnes 2 1/2 time til forberedelse.
Stk. 3. Til mundtlig eksamination fastsættes forberedelsestiden til maksimalt 1 time pr. eksaminationstime. Stk. 4. Eventuelt tidsforbrug til deltagelse i møder i kollegiale organer medregnes ikke.
Stk. 5. Det arbejdstimetal, der er forbundet med en ekstern lektors undervisning kan ikke overstige 500 timer årligt. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt at overdrage en lektor et højere arbejdstimetal end forannævnt, kan der fastsættes et højere arbejdstimetal, der dog maksimalt kan udgøre 780 timer årligt. Tillægges en lektor et højere timetal end 500 timer årligt, orienteres vedkommende forhandlingsberettigede organisation herom. Orienteringen skal indeholde en begrundelse.
Aflønning
§ 4. Timelønnen pr. arbejdstime udgør pr. 1. oktober 1991 140,51 kr. i grundbeløb (niveau 1. oktober 1984).
Stk. 2. Der ydes som minimum betaling for 100 arbejdstimer pr. undervisningsår. Tiltræder lektoren senere end undervisningsårets begyndelse nedsættes de 100 timer forholdsmæssigt.
Stk. 3. Beløbet udbetales i semestret normalt månedsvis bagud med 1/5, idet der ikke udbetales vederlag i månederne juli og august.
§ 5. Den i § 4 nævnte timeløn procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsaftale.
Sygdom
§ 6. For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder, at timer, der aflyses på grund af sygdom eller andet lektoren utilregneligt forhold, i videst muligt omfang skal læses senere. Sygdom kan kræves dokumenteret ved lægeattest.
Barsel og adoption
§ 7. Der ydes løn under barsel og adoption efter de for statens tjenestemænd gældende regler. Denne bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds. Til personer, der har deltidsbeskæftigelse andetsteds, ydes ikke løn under barsel og adoption, i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad.
Stk. 2. Løn under barsel og adoption kan dog længst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.
Barns første sygedag
§ 8. Styrelsen kan give en ansat hel eller delvis tjenestefrihed uden lønafkortning til pasning af et sygt barn, når
1) det er barnets første sygedag,
2) hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
3) forholdene på tjenestestedet tillader det,
4) barnet er under 18 år, og
5) barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Sygelisten suppleres med oplysninger om fravær på grund af barns første sygedag.
Stk. 3. Ordningen kan for den enkelte inddrages ved misbrug.
Stk. 4. For personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder samme regler om læsning af aflyste timer som nævnt i § 6.
Feriegodtgørelse
§ 9. Feriegodtgørelse ydes i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser med 12 1/2 pct. af den udbetalte løn.
Opsigelse mv.
§ 10. I ansættelsesperioden kan opsigelse finde sted. Varslet er fra den ansættende myndigheds side 2 måneder til udløbet af et semester og fra den ansattes side 1 måned til den 1. i en måned.
Stk. 2. Ansættelsesforholdet ophører ved ansættelsesperiodens udløb, medmindre genansættelse har fundet sted.
Ikrafttræden
§ 11. Denne aftale har virkning fra 1. oktober 1991.
Stk. 2. Aftalen kan af parterne opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 1993.
Stk. 3. Samtidig med denne aftales ikrafttræden ophæves aftale af 3. juli 1990 mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
København, den 15. november 1991
Akademikernes Finansministeriet
Centralorganisation
P. M. V.
E. B.
Alex Nielsen Hans C. Jensen
Cirkulære om eksterne lektorer ved universiteterne mv.
Herved meddeles det, at Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation har indgået vedlagte aftale af 15. november 1991 om eksterne lektorer ved universiteterne og de højere uddannelsesinstitutionerne under Undervisningsministeriet.
Opmærksomheden henledes på at timelønssatsen pr. 1. oktober 1991 er forhøjet til 140,51 kr. i grundbeløb i oktober 1984-niveau, svarende til i alt 170,91 kr. i april 1991-niveau.
Finansministeriet,
Administrations- og
Personaledepartementet
P.M.V.
E.B.
Dorte Sølling
AFTALE
OM EKSTERNE LEKTORER VED
UNIVERSITETERNE OG
DE HØJERE UDDANNELSESINSTITUTIONER
UNDER UNDERVISNINGSMINISTERIET
Ansættelse
Ingen