Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten (* 1)

Kapitel 1. Overenskomstens område

Kapitel 1. Antagelse

§ 1. Overenskomsten omfatter journalistuddannede medarbejdere, der ansættes i statens tjeneste til udførelse af journalistisk virksomhed.

Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke

1) tjenestemænd,

2) pensionerede tjenestemænd fra

a) staten, folkeskolen, folkekirken,

b) kommuner,

c) statsfinansierede virksomheder,

d) koncessionerede virksomheder,

3) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og

4) personer, der er fyldt 70 år

5) journalister, der ansættes som lærere ved Danmarks Journalisthøjskole.

§ 1. Praktikanter ansættes som led i deres uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole i en periode svarende til de i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om journalistuddannelsen til enhver tid fastsatte regler.

Mellem praktikstedet og den enkelte praktikant oprettes en ansættelsesaftale, der skal indeholde oplysning om tjenestestedet, om ansættelsens længde med angivelse af hvornår ansættelsestiden udløber samt om praktikantens aflønning.

Kapitel 2. Ansættelse

Kapitel 2. Arbejdstid

§ 2. Ved ansættelsen iagttages, at journalisten opfylder betingelserne for at blive medlem af sin faglige organisation.

Stk. 2. Der ansættes fortrinsvis arbejdsløshedsforsikrede journalister.

§ 2. Praktikanters arbejdstid lægges efter samme retningslinier, og praktikanters arbejde på ubekvemme tidspunkter godtgøres efter samme regler som for uddannede medarbejdere, jf. overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 18. november 1991 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat i statens tjeneste. Praktikanter må ikke deltage i overarbejde.

Kapitel 3. Løn

Kapitel 3. Løn

§ 3. Den normale pensionsgivende grundløn udgør i forhold til pågældende anciennitet følgende årlige beløb

Anciennitet Pr. 1.4.1991 år kr. 1. 150.329,34 2. 156.989,79 3. 162.770,04 4. 167.440,89 5. 169.739,49 6. 172.033,09 7. 174.309,34 8. 176.574,44 9. 178.833,54 10. 181.075,34 11. 183.301,79 12. 185.519,19 13. 187.984,19 14. 190.184,39 15. 192.370,29 16. 194.541,94 17. 196.693,34 18. 198.827,39 19. 200.951,29 20. 203.414,29 21. 205.839,69 22. 207.964,14 23. og flg. 210.053,59

§ 3. Praktikanter aflønnes i perioden med kr. 115.920 årlig.

Kapitel 4. Procentregulering

§ 4. Den samlede faste løn i henhold til §§ 3 og 8 forhøjes pr. 1. april 1991 med 21,6382 pct. og pr. 1. april 1992 med 22,8922 pct.

Stk. 2. Pr. 1. april 1992 foretages desuden eventuel ekstraordinær lønregulering af den aktuelle løn i overensstemmelse med den aftalte reguleringsordning for offentligt ansatte.

§ 4. Idet Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 352 af 2. juli 1981 er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler træder i stedet for ferielovens § 8, jf. § 6.

Praktikanterne holder i løbet af praktikperioden på i alt 18 måneder ferie med løn i i alt 45 dage, svarende til 2 1/2 dag pr. beskæftiget måned. Af feriedagene skal mindst 18 dage gives i sammenhæng i en ferieperiode (2. maj til 30. september).

De øvrige 27 dage kan efter aftale mellem praktikanten og ledelsen gives samlet eller delt i hele uger.

Der ydes ikke feriegodtgørelse ved praktikperiodens udløb. Det i ferielovens § 14, stk. 1, nævnte ferietillæg på 1 procent af en ferieberettigende løn udbetales samlet ved praktikperiodens udløb.

Kapitel 5. Lønanciennitet

Kapitel 5. Ferie

§ 5. Ved ansættelsen tages der ved indplaceringen i omstående skala hensyn til tidligere journalistisk virksomhed, således at tidligere beskæftigelse som journalist efter udstået elevtid/journalisthøjskolens 2. del medregnes i journalistens anciennitet, dog at ancienniteten efter skalaen tidligst kan regnes fra det fyldte 21. år.

Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.

§ 5. Under tjenesterejser tilkommer der de efter aftalen ansatte praktikanter befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de til enhver tid for tjenestemænd gældende regler

Kapitel 6. Pension

Kapitel 6. Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 6. Som bidrag til den ansattes pensionering betaler vedkommende styrelse 10 pct. af de i § 3, stk. 1, nævnte lønninger og af eventuel særlig procentregulering heraf. Endvidere tilbageholder styrelsen i den ansattes løn et beløb på 5 pct. af de samme lønningsdele.

Stk. 2. Pensionsbidragene indbetales af styrelsen til Københavnske Journalisters Pensionsfond, Provinspressens Pensionsfond eller efter anvisning af pensionsfondene til en under forsikringsrådets tilsyn stående pensionskasse eller forsikringsmæssige pensionsordning, som kan godkendes af Finansministeriet, og som giver adgang til, at udtrædelsesgodtgørelsen/tilbagekøbsværdien kan overføres til en offentlig eller en under tilsyn stående pensionsordning.

§ 6. Praktikanter kan ikke deltage i evntuelle arbejdskonflikter.

Kapitel 7. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag

Kapitel 7. Faglig strid

§ 7. Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen indbetaler vedkommende styrelse såvel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.

§ 7. Aftalen har virkning fra 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1993.

Stk. 2. Selv om aftalen er opsagt og udløbet er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er tilvejebragt.

København, den 18. november 1991

Dansk Journalistforbund Finansministeriet

Lis Schwarz P.M.V.

E.B.

Hans C. Jensen

2.3 Journalister

1. april 1991

Overenskomst af 1991 med Dansk Journalistforbund. Inden for hvert løntrin angiver første linie årsbeløbene og anden linie de månedlige beløb.

--------------------------------------------------------------------- Anci- Grundløn Pensions- Ikke- Bruttoløn Pensions- Nettoløn enni- givende pensions- inkl. bidrag inkl. tet løn inkl. givende procent- 5 % procent- trin pct. re- tillæg regule- regule- gulering ring ring --------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. kr. 1 150.329,34 182.858,00 0,00 182.858,00 9.142,90 173.715,10 1 12.527,45 15.238,17 0,00 15.238,17 761,91 14.476,26 2 156.989,79 190.960,00 0,00 190.960,00 9.548,00 181.412,00 2 13.082,48 15.913,33 0,00 15.913,33 795,67 15.117,67 3 162.770,04 197.991,00 0,00 197.991,00 9.899,55 188.091,45 3 13.564,17 16.499,25 0,00 16.499,25 824,96 15.674,29 4 167.440,89 203.672,00 0,00 203.672,00 10.183,60 193.488,40 4 13.953,41 16.972,67 0,00 16.972,67 848,63 16.124,03 5 169.739,49 206.468,00 0,00 206.468,00 10.323,40 196.144,60 5 14.144,96 17.205,67 0,00 17.205,67 860,28 16.345,38 6 172.033,09 209.258,00 0,00 209.258,00 10.462,90 198.795,10 6 14.336,09 17.438,17 0,00 17.438,17 871,91 16.566,26 7 174.309,34 212.027,00 0,00 212.027,00 10.601,35 201.425,65 7 14.525,78 17.668,92 0,00 17.668,92 883,45 16.785,47 8 176.574,44 214.782,00 0,00 214.782,00 10.739,10 204.042,90 8 14.714,54 17.898,50 0,00 17.898,50 894,93 17.003,58 9 178.833,54 217.530,00 0,00 217.530,00 10.876,50 206.653,50 9 14.902,80 18.127,50 0,00 18.127,50 906,38 17.221,13 10 181.075,34 220.257,00 0,00 220.257,00 11.012,85 209.244,15 10 15.089,61 18.354,75 0,00 18.354,75 917,74 17.437,01 11 183.301,79 222.965,00 0,00 222.965,00 11.148,25 211.816,75 11 15.275,15 18.580,42 0,00 18.580,42 929,02 17.651,40 12 185.519,19 225.662,00 0,00 225.662,00 11.283,10 214.378,90 12 15.459,93 18.805,17 0,00 18.805,17 940,26 17.864,91 13 187.984,19 228.661,00 0,00 228.661,00 11.433,05 217.227,95 13 15.665,35 19.055,08 0,00 19.055,08 952,75 18.102,33 14 190.184,39 231.337,00 0,00 231.337,00 11.566,85 219.770,15 14 15.848,70 19.278,08 0,00 19.278,08 963,90 18.314,18 15 192.370,29 233.996,00 0,00 233.996,00 11.699,80 222.296,20 15 16.030,86 19.499,67 0,00 19.499,67 974,98 18.524,68 16 194.541,94 236.637,00 0,00 236.637,00 11.831,85 224.805,15 16 16.211,83 19.719,75 0,00 19.719,75 985,99 18.733,76 17 196.693,34 239.254,00 0,00 239.254,00 11.962,70 227.291,30 17 16.391,11 19.937,83 0,00 19.937,83 996,89 18.940,94 18 198.827,39 241.850,00 0,00 241.850,00 12.092,50 229.757,50 18 16.568,95 20.154,17 0,00 20.154,17 1.007,71 19.146,46 19 200.951,29 244.434,00 0,00 244.434,00 12.221,70 232.212,30 19 16.745,94 20.369,50 0,00 20.369,50 1.018,48 19.351,03 20 203.414,29 247.429,00 0,00 247.429,00 12.371,45 235.057,55 20 16.951,19 20.619,08 0,00 20.619,08 1.030,95 19.588,13 21 205.839,69 250.380,00 0,00 250.380,00 12.519,00 237.861,00 21 17.153,31 20.865,00 0,00 20.865,00 1.043,25 19.821,75 22 207.964,14 252.964,00 0,00 252.964,00 12.648,20 240.315,80 22 17.330,35 21.080,33 0,00 21.080,33 1.054,02 20.026,32 23 210.053,59 255.505,00 0,00 255.505,00 12.775,25 242.729,75 23 17.504,47 21.292,08 0,00 21.292,08 1.064,60 20.227,48

Praktikanter aflønnes med 115.920,00 kr. i overenskomstperioden, svarende til 9.660,00 kr. pr. måned.

Kvalifikationstillæg og ansvarstillæg udgør pr. 1. april 1991 henholdsvis 8.149,46 kr. og 16.299,52 kr.

---------------------------------------------------------------------

Kapitel 8. Tillæg

Kapitel 8. Ikrafttræden og opsigelse

§ 8. Efter aftale mellem overenskomstens parter kan der på grundlag af særlige kvalifikationer eller arbejdsmæssige forhold tillægges en journalist et eller flere kvalifikationstillæg. Hvert kvalifikationstillæg udgør følgende grundbeløb

Pr. 1. april 1991: 6.700,00 kr. årlig Pr. 1. april 1992: 7.000,00 kr. årlig

Stk. 2. Udover det i stk. 1 nævnte tillæg kan der efter forhandling mellem overenskomstens parter til journalister, der tilrettelægger eller redigerer andres arbejde, ydes et ansvarstillæg. Ansvarstillæget udgør følgende grundbeløb

Pr. 1. april 1991: 13.400,00 kr. årlig Pr. 1. april 1992: 14.000,00 kr. årlig

Stk. 3. Der kan ydes tillæg i henhold til særlig aftale om lokalløn.

Kapitel 9. Arbejdstid mv.

§ 9. Lønnen i § 3 forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.

Stk. 2. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 timer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.

Stk. 3. Deltidsansattes arbejdstid kan i forbindelse med arbejdstidsnedsættelsen med et varsel svarende til den ansattes opsigelsesvarsel nedsættes forholdsmæssigt, hvis nedsættelsen er saglig begrundet i bevillingsmæssige, arbejdstilrettelæggelsesmæssige eller andre forhold, dog ikke til mindre end 15 timer om ugen.

Stk. 4. I de enkelte tilfælde kan der mellem vedkommende styrelse og Dansk Journalistforbund træffes aftale om nedsat arbejdstid og dertil svarende lønreduktion for en journalist, der har anmodet herom, og forudsat at tjenesten tillader det.

Stk. 5. Overarbejde bør så vidt muligt undgås. Arbejde, der går væsentlig udover de i stk. 1 nævnte ugentlige arbejdstimer, og som er beordret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste foresatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid svarende til 50 pct.

Stk. 6. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 5, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct. Afregning sker månedsvis.

Stk. 7. For personer, der er beskæftiget i stillinger, som i princippet besættes på tjenestemandsvilkår (chefstillinger og dermed ligestillede), henvises til reglerne for tjenestemænd i Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære af 10. november 1971.

Stk. 8. For beordret arbejde på søn- og helligdage, lørdage efter kl. 14 mv. samt for aften/natarbejde mellem kl. 17 og kl. 06 ydes godtgørelse efter tilsvarende regler og med tilsvarende satser, som til enhver tid gælder for statens tjenestemænd.

Stk. 9. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.

Kapitel 10. Ferie

(§ 10. Journalister er omfattet af ferieloven.

Kapitel 11. Sygdom

§ 11. Journalister, der holder ferie med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 14, stk. 1.

Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af

1) den ansattes egetbidrag til ATP og

2) den ansattes bidrag til AUD

og fradrag af

1) udbetalt særlig feriegodtgørelse

2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 5, samt

3) feriegodtgørelse (12,5 %) af løn for sådant merarbejde.

Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregningsgrundlaget.

Stk. 4. Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.

Kapitel 12. Graviditet, barsel og adoption

§ 12. Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 25. maj 1977.

Stk. 2. En ansat, der har været syg i ialt 120 dage inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder, kan opsiges med forkortet varsel under forudsætning af, at der skriftligt er indgået aftale herom mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden. Der forkortede opsigelsesvarsel udgør følgende

Ansættelsestid Varsel Under 6 år 1 måned 6 år og derover 3 måneder 9 år og derover 4 måneder

Fratræden sker til udgangen af en måned. for timelønnede, som har et kortere varsel end de ovenfor nævnte, vil det være det kortere varsel, der er gældende.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de 120 dage medregnes samtlige fraværsdage på grund af sygdom inden for 12 på hinanden følgende måneder. Fridage medregnes, hvis den ansatte har været sygemeldt på arbejdsdage såvel forud for som efter fridagene.

Stk. 4. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og medens medarbejderen endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berørtes af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Stk. 5. Fravær på grund af arbejdsulykke medregnes ikke ved opgørelsen af fravær på grund af sygdom efter pkt. 3. Dog kan opsigelse med forkortet varsel finde sted efter tilsvarende regler som i pkt. 2-4, når fraværet som følge af samme arbejdsulykke har varet 120 dage.

Kapitel 13. Tjenestefrihed

§ 13. Den ansatte er omfattet af aftale af 5. juli 1991 mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om fravær fra arbejdet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.

Kapitel 14. Afskedigelse

§ 14. Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.

Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.

-Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990.

Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 10 pct. i pensionsbidrag af den hidtidige løn, mod at den ansatte selv indbetaler 5 pct. i pensionsbidrag af den samme løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.

Barns 1. sygedag

Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når

* det er barnets første sygedag,

* hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,

* forholdene på tjenestestedet tillader det,

* barnet er under 18 år og

* barnet er hjemmeværende.

Fraværet noteres på lister, der føres om de ansattes sygefravær.

Stk. 7. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er omhandlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.

Stk. 8. Adgangen til tjenestefrihed efter pkt. 6 kan for den enkelte ansatte inddrages ved misbrug.

Kapitel 15. Udgiftsdækkende ydelser mv.

§ 15. Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser.

Kapitel 16. Tillidsrepræsentanter

§ 16. Afskedigelsesprocedure

Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler

Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.

Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder, gives der samtidig meddelelse til Dansk Journalistforbund ved kopi af opsigelsesskrivelsen.

Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 9 måneder og organisationen skønner, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansættelsesmyndighed.

Stk. 4. Opnås der ikke ved forannævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelsesmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 19, stk. 2.

Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.

Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.

Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler.

Berettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet.

Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 19, stk. 2.

Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i arbejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.

Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved staten.

§ 16. De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.

Stk. 2. Tjenestemændenes regler for benyttelse af befordringsklasser mv. på tjenesterejser gælder for overenskomstansatte, i det omfang disse hidtil har fulgt tjenestemændenes regler.

Ved flyrejser på oversøiske ruter godtgøres billetudgiften til turist- eller økonomiklasse for ansatte på 1.-9. anciennitetstrin, og for ansatte på 10. anciennitetstrin eller derover godtgøres billetudgiften til businessclass eller tilsvarende. Dog godtgøres billetudgiften til almindelig 1. klasse for ansatte, hvis samlede udbetalte faste løn svarer til eller overstiger lønnen til en statstjenestemand i lønramme 38.

Stk. 3. For ansatte i udenrigstjenesten gælder de i instruks for udenrigstjenesten, bind 3, kapitel 6.C, anførte regler.

Stk. 4. Der kan tildeles den ansatte tjenestetelefon på bopælen efter indstilling fra chefen i den pågældende styrelse.

Kapitel 17. Faglig strid

(§ 18. Inden for det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler

Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæglingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf 2 vælges af Finansministeriet og 2 af Dansk Journalistforbund samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal denne udpeges af arbejdsrettens formand. Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den tabende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.

§ 17. Hvor der i et ministerium/styrelse er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant og en stedfortræder for denne. Hvor der i et ministerium/styrelse er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsmændene vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsmænd har først gyldighed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende ministerium/styrelse.

Stk. 2. Tillidsmændene er berettiget til med vedkommende ministerium/styrelse at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at forebringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfælde. Det er i øvrigt tillidsmændenes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte.

Stk. 3. En tillidsmand kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor, og arbejdsforholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 16 nævnte regler. Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning.

Kapitel 18. Ikrafttræden og opsigelse

§ 19. Overenskomsten har virkning fra 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 1993.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overenskomst.

Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilvejebragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.

Stk. 4. Er en ny overenskomst ikke afsluttet ved overenskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 måneds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

København, den 18. november 1991

Dansk Journalistforbund Finansministeriet

Lis Schwarz P. M. V.

E. B.

Hans C. Jensen PROTOKOLLAT

Mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund er der i forbindelse med overenskomsten af 18. november 1991 vedrørende løn- og arbejdsvilkår for journalister ansat i statens tjeneste indgået følgende aftale

1. Hjemmetillæg der ydes til journalister i udenrigstjenesten udbetales og reguleres i perioden svarende til det for AC-medarbejdere ydede hjemmetillæg.

2. Den i forbindelse med fornyelsen af overenskomsten af 13. marts 1970 indgåede aftale, hvorefter antallet af kvalifikationstillæg i henhold til daværende overenskomsts § 2, stk. 3, nedsættes med virkning fra 1. april 1971 med 1 for hver enkelt journalist, er fortsat gældende.

Tillæg til nyansatte og ved væsentlig stillingsændring

3. Tillæg i henhold til kap. 8, § 8, kan aftales lokalt.

Aftalen omgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund. Det er forudsat, at både ministeriet og forbundet kan uddelegere forhandlingsretten.

Der kan alene ydes tillæg i forbindelse med nyansættelse eller »væsentlig stillingsændring«.

Tillæg begrundet med »væsentlig stillingsændring« kan alene ydes ved egentlig forfremmelse, eller hvor en stilling ændres i et omfang, der må sidestilles med ansættelse i en ny stilling.

Der kan indgås lokale aftaler om ydelse af indtil 8 kvalifikationstillæg a 6.700,00 kr. årlig (pr. 1. april 1992, 7.000,00 kr.) eller 1 ansvarstillæg a 13.400,00 kr. årlig (pr. 1. april 1992, 14.000,00,00 kr.) og 6 kvalifikationstillæg a 6.700,00 kr. årlig (pr. 1. april 1992, 7.000,00 kr.).

Tillæg herudover i forbindelse med nyansættelse eller »væsentlig stillingsændring« forudsætter aftale mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund.

Medlemsskab af en organisation er ikke en forudsætning for tildeling af tillæg.

Lokallønspulje til allerede ansatte

4. Til journalister kan der af hertil afsat lokallønpulje ydes tillæg til honorering af særlig indsats, for særlige arbejdsopgaver eller funktioner, samt til løsning af rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.

Tillæg kan ydes som engangsvederlag eller som personlige midlertidige eller varig tillæg.

Fordeling af lokallønpulje sker efter aftale mellem ministerium/styrelse og den lokale tillidsrepræsentant.

Forhandlingsdatoen aftales mellem parterne.

Det tilstræbes at forhandling påbegyndes hurtigst muligt og senest 6 uger efter at et forslag er modtaget af ministeriet/styrelsen eller tillidsrepræsentanten.

Tillæggene kan genanvendes ved ledighed.

Hidtidige tillæg ydet af pulje indgår i lokallønspuljen ved ledighed.

Lokallønsordningen omfatter ministerier og institutioner, hvor der er ansat mindst 5 journalister.

For tiden er følgende ministerier/institutioner omfattet af lokallønsordningen

- Udenrigsministeriet

- Undervisnings- og Forskningsministeriet

- Statens Information

- DSB

- Miljøministeriet

5. Dansk Journalistforbund forpligter sig til ikke at modsætte sig, at også journalister, der ikke er medlem af Dansk Journalistforbund, og som aflønnes efter overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, optages i Københavnske Journalisters Pensionsfond.

Forbundet forpligter sig desuden til at søge ændret den gældende overenskomst mellem Københavnske Journalisters Pensionsfond og Danica, således at også de nævnte journalister, der ikke er medlem af forbundet, kan optages i pensionsfonden.

Indtil sådan ændring gennemføres, vil bestemmelsen i den opsagte overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 28. juni 1976, § 4, stk. 2, om adgang til oprettelse af individuelle pensionsordninger stadig være gældende.

København, den 18. november 1991

Dansk Journalistforbund Finansministeriet

Lis Schwarz P.M.V.

E.B.

Hans C. Jensen

AFTALE

FOR JOURNALISTPRAKTIKANTER,

DER UNDER DERES UDDANNELSE TIL

JOURNALIST ANSÆTTES I STATEN

Cirkulære om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten (* 1)

INDHOLD

Cirkulære om overenskomst

for journalister og aftale

om journalistpraktikanter

Overenskomst for journalister

Protokollat til overenskomsten

Aftale for journalistpraktikanter

Lønoversigt pr. 1. april 1991

1. Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overenskomst af 18. november 1991, der træder i stedet for overenskomsten af 7. august 1989 samt vedlagte aftale af 18. november 1991, der træder i stedet for aftale af 7. august 1989.

Ændringer i forhold til de hidtidige bestemmelser er markeret med streger i margenen.

Almindelige bemærkninger

2. Med hensyn til lønningerne pr. 1. april 1991 til journalister og praktikanter henvises til vedhæftede bilag.

3. Hvor intet andet er nævnt, er tillæg i overenskomsten og protokollatet anført med de pr. 1. oktober 1984 gældende grundbeløb.

4. Opmærksomheden skal henledes på, at de i ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv. fastsatte regler også er gældende for de overenskomstansatte journalister.

5. Opmærksomheden henledes endvidere på anvendelsen af Personaleadministrativ Vejledning (PAV) i forbindelse med anvendelsen af denne overenskomst.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til kap. 1. Overenskomstens område

6. Overenskomsten omfatter ifølge § 1 alene journalistuddannede medarbejdere.

Efter forudgående drøftelse mellem overenskomstens parter, kan Finansministeriet godkende, at der til overenskomsten henføres medarbejdere, der ikke er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole, men som ansættes til arbejde som af Dansk Journalistforbund anerkendes som journalistisk virksomhed.

Til kap. 5. Lønanciennitet

7. Det bemærkes, at Finansministeriet bemyndiger de enkelte ministerier til, at forhøje lønancienniteten svarende til de mellem Finansministeriet og centralorganisationerne aftalte regler.

Til kap. 8. Tillæg

8. Det er med Dansk Journalistforbund aftalt, at tillæg der ydes i henhold til § 8 i forbindelse med nyansættelse eller væsentlig stillingsændring, for fremtiden kan aftales lokalt. Aftalen indgås mellem det enkelte ministerium og Dansk Journalistforbund, eller den parterne bemyndiger hertil, jf. protokollatets pkt. 3.

9. Opmærksomheden henledes på, at følgende ministerier/institutioner for tiden er omfattet af lokallønsordningen

- Udenrigsministeriet

- Undervisnings- og Forskningsministeriet

- DSB

- Miljøministeriet

Meddelelse om lokallønsmidler vil blive udsendt efterhånden som der er midler til rådighed.

Til kap. 9. Arbejdstid mv.

10. Indføres en opsparingsordning, udløser arbejde op til 40 timer den enkelte uge ikke krav på godtgørelse (betaling eller afspadsering) for overarbejde.

Frihed opspares under fravær på grund af sygdom, men ikke under ferie.

---oOo---

Eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende overenskomsten forudsættes forelagt Finansministeriet.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet

Den 18. november 1991

P.M.V.

E.B.

Steen Rasmussen

OVERENSKOMST

FOR JOURNALISTER I STATENS TJENESTE