Cirkulære om arbejdstid m.v. for lærere og ledere ved erhvervsskolerne

BILAG 1

Lærernes arbejdsopgaver på erhvervsskolerne

UNDERVISNINGSMINISTERIET BILAG 2

ERHVERVSSKOLEAFDELINGEN

Oversigt over uddannelser.

Uddannelsesgruppe I,

Tekniske erhvervsuddannelser

1. skoleperiode

Industriarbejder

Smed

Former

Beslagsmed

Maskinuddannelsen

Værktøjsmager

Finmekaniker

Kølemontør

Industriteknikuddannelsen

Datamekaniker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Automatik- og procesuddannelsen

Auto- og elektromekaniker

Lastvogn m.m.

Karosserismed

Cykel- og motorcykeluddannelsen

Flymekaniker

Ædelsmed

Metalsmed

Skibstømrer

Modelsnedker

Plastmager- og procesoperatøruddannelsen

Hospitalteknisk assistent

Murer

Stenhugger

Stukkatør

Brolægger og struktør

Træfagenes byggeuddannelse

Glarmester

IndustrisnedkerMaskinsnedker

VVS-installation, isolering og service

Elektriker

Skorstensfejer

Bygningsmaler

Vognmaler

Skiltemaler

Industribogbinder

Serigraf

Grafiker

Grafisk trykker

Fotograf

Film-, TV- og videomedarbejder

Transportarbejder

Chauffør

Redder

Produktionsgartner

Væksthusgartner

Anlægsgartner

Landbrugsuddannelsen

Skovbruger

Mejerist

Industrislagter

Tarmrenser

Detailslagter

Køkkenassistent

Kok og smørrebrød

Cafeteriaassistent

Tjener

Receptionist

Bager/konditor

Møller

Optometrist

Urmager

Tandtekniker

Tandklinikassistent

Frisør

Kosmetiker

Keramisk formmager

Porcelænsmaler

Beklædningshåndværker

Beklædningsoperatør

Strikkeoperatør

Textiloperatør

Farverioperatør

Boligmontering

Ortopædist

Skofagene

Laborant

Teknisk assistent

Tilsynstekniker

Værkstedsskole, byggeteknisk

- maskinteknisk

- stærkstrøm

- svagstrøm

Værkstedskursus

Udløbende efg- og lærlingeuddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser

Uddannelsestilbud til ledige

Blomsterbinderkursus

Kloakmester

Kursus for arbejdsstudietekniker

Kursus for oliefyrsservicemontør

Kursus for kedelpassere

Kursus for maskinarbejdere

Kursus for småmotormekanikere

Svejse- og drejeundervisning

Svendekursus - bogbinderskolen

Tekstilundervisning

Uddannelsesgruppe II,

Merkantile erhvervsuddannelser

Salgsassistentuddannelsen

Engroshandelsuddannelsen

Kontoruddannelsen

Dekoratøruddannelsen

InformatikassistentuddannelsenUdløbende efg- og lærligeuddannelser

(bortset fra edb-assistentudd.)

Arbejdsmarkedsuddannelser

Uddannelsestilbud til ledige

Uddannelsesgruppe III,

Erhvervsgymnasieale uddannelser

Htx

Hhx

Forskole for mejeribrugsstuderende

Forskole for ergoterapeuter

Uddannelsesgruppe IV.

Videregående teknikeruddannelser

GVS-mester

Maskintekniker

Produktionstekniker

Trætekniker

Videregående uddannelse af faglærte malere

VVS-tekniker

Byggetekniker

Eksporttekniker

Elektroniktekniker

Levnedsmiddeltekniker

Industriel produktudvikler

Stærkstrømstekniker/el-installatør

Gastekniker

Laboratorietekniker

Kemotekniker

Miljøtekniker

Mejeritekniker

Måletekniker

Landmålingstekniker

Designuddannelser

Byggeteknisk dagskole

Driftslederkursus for gartnere

Videregående uddannelser/hotel og restaurant

Uddannelsesgruppe V,

Konstruktøruddannelser

Bygningskonstruktør

Uddannelsesgruppe VI,

Videregående merkantile uddannelser

Markedsøkonomudannelsen

Datamatikeruddannelsen

Handelsakademier

AFTALE OM ÆNDRING AF AFTALE

AF 25. APRIL 1991 MELLEM

FINANSMINISTERIET,

STATSTJENESTEMÆNDENES CENTRALORGANISATION II OG AKADEMIKERNES CENTRALORGANISATION

OM ARBEJDSTID MV. PÅ ERHVERVSSKOLERNE

I henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende

§ 1. Aftalen omfatter lærere, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår efter den til enhver tid gældende ansættelsesbekendtgørelse for tekniske skoler og handelsskoler (erhvervsskoler).

Stk. 2. Aftalen omfatter ikke ansatte i klassificerede stillinger som skoleledere, (forstander, direktør), afdelingsforstandere, inspektører, uddannelsesledere, studieledere og skolehjemsinspektører.

Arbejdstidens længde

§ 1. I § 2, stk. 2, ændres §§ 3, 4 og 6 til §§ 6 og 7.

§ 1. Nærværende aftale omfatter tjenestemandslignende ansatte skoleledere (forstander, direktør), afdelingsforstandere, inspektører, uddannelsesledere, studieledere og skolehjemsinspektører, som er ansat i klassificerede stillinger som er beskæftiget ved en erhvervsskole omfattet af erhvervsskoleloven.

§ 2. For fuldtidsbeskæftigede udgør arbejdstiden 1924 arbejdstimer årligt incl. ferie og fridage, svarende til 1680 arbejdstimer excl. ferie og fridage.

Stk. 2. For deltidsbeskæftigede lærere ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid og de i § 6 og § 7 nævnte arbejdstimetal nedsættes forholdsmæssigt.

Stk. 3. Ved overskridelse af det fastsatte årlige arbejdstimetal ydes der til deltidsbeskæftigede alene kvotaløn for de arbejdstimer, der ligger indenfor det i stk. 1 nævnte årlige arbejdstimetal. Udbetaling af overskydende arbejdstimer finder sted efter samme principper som i § 13, stk. 4.

Undervisning og forberedelse mv.

§ 2. I § 16 A4, B4, C4, D4 ændres § 14, stk. 3, til § 13, stk. 3.

København, den 15. november 1991

Statstjenestemændenes Finansministeriet

Centralorganisation

P. M. V

E. B.

Bjørn Wikkelsøe Hans C.Jensen

Akademikernes

Centralorganisation

Alex Nielsen

AFTALE

OM ARBEJDSVILKÅR FOR

SKOLELEDERE MV. VED ERHVERVSSKOLERNE

I henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændene indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969, aftales følgende

§ 2. Skoleledere og afdelingsforstandere har ret til at undervise og skal have undervisningskompetence inden for det pågældende erhvervsskoleområde.

§ 3. Hver lektion a 45 minutter indregnes i årsopgørelsen med et antal minutter, der aftales mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentant indenfor følgende rammer

Uddannelsesgruppe antal minutter I og II fra 75 til 120 III fra 90 til 130 IV og V fra 100 til 140 VI fra 110 til 180

Stk. 2. Såfremt der ikke indgås aftale efter stk. 1 indregnes hver lektion a 45 minutter med følgende antal minutter

Uddannelsesgruppe antal minutter

I 94 II 100 III 109 IV 112 V 115 VI 153

Uddannelsernes gruppering fremgår af bilag 2.

Stk. 3. Lektioner ved edb-assistentuddannelsen indregnes i årsopgørelsen med det antal minutter, der aftales mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentant.

Såfremt der ikke indgås aftale, indregnes hver lektion a 45 minutter med følgende antal minutter

Uddannelse/fag antal minutter datamatiske fag ved edb-assistentudd. 150 merkantile fag ved edb-assistentudd. 109

Stk. 4. Den i stk. 1, 2 og 3 anførte tid medgår til undervisning, forberedelse og opgaveudarbejdelse, efterbehandling, bedømmelse og pauser mv., jf. bilag 1, pkt. 1.

Stk. 5. For følgende uddannelser indgår tillige tid til bedømmelse af skriftlige opgaver

- edb-assistent (datamatiske fag)

- datamatiker

- markedsøkonom

- KVU

Stk. 6. Når undervisningen i en undervisningsperiode i et fag eller et fagområde afsluttes med eksamen, godskrives læreren for eksamination og bedømmelse af egne elever og mundtlig censur mv., jf. bilag 1, pkt. 2, med et antal arbejdstimer, der opgøres på følgende måde

(antal arbejdstimer til undervisningslektioner, forberedelse mv. hertil og rettearbejde, som er medgået til lærerens undervisning i pågældende fag eller fagområde i den forudgående undervisningsperiode i arbejdsåret) divideret med (antal dage i undervisningsperioden) gange (antal dage i eksamensperioden).

Stk. 7. For lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, forhøjes de efter stk. 1 og 3 aftalte eller de efter stk. 2 afsatte antal minutter med 20 pct. Arbejdstimer udover det pligtige årlige arbejdstimetal afspadseres i det følgende år i forholdet 1 : 1.

Stk. 8. Ved andre lektionslængder end 45 minutter beregnes de i stk. 1, 2 og 3 anførte minuttal forholdsmæssigt.

§ 3. Inspektører, uddannelsesledere, studieledere og skolehjemsinspektører har pligt til at undervise og skal have undervisningskompetence inden for det pågældende erhvervsskoleområde. Undervisningens omfang fastsættes af skolelederen efter drøftelse med den pågældende, dog højst svarende til 350 arbejdstimer årligt til inspektører, uddannelsesledere og studieledere og 500 arbejdstimer årligt til skolehjemsinspektører, inkl. tid til forberedelse, rettearbejde mv., der anvendes i tilknytning til undervisningen.

§ 4. Arbejdet tilrettelægges således, at læreren normalt højst planlægges med følgende antal undervisningslektioner a 45 minutter pr. uge

Uddannelsesgruppe antal lektioner I + II 28 III 26 IV 24 V 22 VI 20

Stk. 2. Overstiger antallet af undervisningslektioner i en uge de i stk. 1 nævnte grænser for antallet af undervisningslektioner pr. uge, ydes der et tillæg pr. overskydende undervisningslektion på 22,5 minutter, der medregnes i årsopgørelsen.

Stk. 3. Underviser en lærer inden for flere uddannelsesgrupper i samme uger, jf. § 4, stk. 1, beregnes minuttillægget ud fra den uddannelsesgruppe, som den pågældende lærer har flest lektioner i. Hvis læreren har samme lektionstal i to eller flere grupper i den pågældende uge, lægges den gruppe med det laveste lektionstalsgrænse til grund.

Stk. 4. Ønskes en lærer planlagt med flere end 31 undervisningslektioner af 45 minutter i en uge, kan det alene ske efter aftale med den pågældende lærer.

Stk. 5. For lærere ved tekniske skoler udbetales - hvis læreren ønsker det - lektioner ud over 31 ved førstkommende lønanvisning med overtidsbetaling, jf. § 13, stk. 2.

Anden skemalagt og kontrollabel aktivitet på skolen indgår efter omregningen i lektionstimetallet.

Sådanne udbetalte timer indgår hverken i kvartals- eller årsopgørelse. Ved udbetaling ydes ikke tillæg efter § 4, stk. 2.

Stk. 6. Ved andre lektionslængder end 45 minutter beregnes det i stk. 2 anførte minuttal forholdsmæssigt.

Rettearbejde

§ 4. I øvrigt gælder reglerne for statens tjenestemænd uden højeste arbejdstid.

§ 5. For fag og fagområder med skriftlig eksamen fastsættes ved central aftale rettenormer pr. opgave af omfang som 1 eksamensopgave og pr. anden opgave, hvis omfang er centralt bestemt.

Stk. 2. Såfremt skolen for fag eller fagområder uden skriftlig eksamen ønsker at bestemme, at eleverne skal udføre skriftligt arbejde, som læreren skal rette uden for undervisningstiden, forudsættes lokal aftale om den tid, læreren har til rådighed for rettearbejde. Kan enighed ikke opnås ved lokal forhandling, bortfalder rettearbejde uden for undervisningstiden.

Stk. 3. Foranstående stk. 1-2 finder ikke anvendelse for uddannelser, som efter § 3 har rettearbejde indregnet i den tid, der medregnes pr. lektion.

Pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver

§ 5. Aftalen gælder fra 1. august 1991. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel, dog tidligst 31. juli 1993.

København, den 25. april 1991

Statstjenestemændenes Finansministeriet

Centralorganisation II P. M. V. E. B.

Bjørn Wikkelsøe Hans C. Jensen

§ 6. Udover undervisning og forberedelse mv. varetager læreren generelt orienterede pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver.

Stk. 2. Til løsning af de i bilag 1, pkt. 3.1 nævnte arbejdsopgaver afsættes forlods på lærerens årsopgørelse 100 arbejdstimer, der anses for medgået til varetagelsen af de pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver.

Øvrige arbejdsopgaver

§ 7. Til skolens varetagelse af arbejdsopgaver, der påhviler lærere individuelt, jf. bilag 1, pkt. 3.2, der ikke forudsættes løst inden for den generelle forpligtelse efter § 6 afsættes en arbejdstimepulje for skolen.

Stk. 2. Arbejdstimepuljen beregnes som 130 gange antallet af lærerårsværk ved skolen.

Stk. 3. Skolens ledelse fastlægger tidsforbruget efter drøftelse med den lærer, der skal løse arbejdsopgaven og tillidsrepræsentanten.

Stk. 4. Tidsforbruget til hvervene som tillidsrepræsentant og repræsentant i samarbejdsudvalg afregnes af den i stk. 1 nævnte arbejdstimepulje.

Særlige hverv og funktioner

§ 8. Tidsforbruget til varetagelse af hverv som ledende lærer, som inspektør i egen lønramme, som skolehjemsassistent, som uddannelses- og erhvervsvejleder samt varetagelse af tilsyn med skolens samlinger og edb-udstyr, jf. bilag 1, pkt. 4. - 8., aftales af skolens ledelse med den lærer, der skal varetage hvervet eller funktionen, og tillidsrepræsentanten.

Stk. 2. Tiden til varetagelse af følgende hverv fastlægges inden for følgende rammer

Hverv Antal arbejdstimer årligt Ledende lærere fra 300 til 650 Uddannelses- og erhvervsvejleder fra 300 til 800 Skolehjemsassistent fra 500 til 800

Andre opgaver

§ 9. Tillægges en lærer andre opgaver, aktiviteter o.l. indregnes de til aktiviteten medgåede arbejdstimer i lærerens årsopgørelse.

Aflysning af undervisning

§ 10. Aflysning af planlagt undervisning skal meddeles den enkelte lærer snarest muligt.

Stk. 2. For undervisningsforløb, der aflyses mindre end 4 uger før undervisningens påbegyndelse, medregnes 3/4 af forberedelsestiden af den aflyste undervisning i årsopgørelsen, dog maksimalt for 2 uger.

Stk. 3. Aflyste enkeltlektioner medregnes i årsopgørelsen med den planlagte arbejdstid.

Stk. 4. I stedet for aflyst planlagt undervisning kan læreren pålægges ny undervisning eller andet pædagogisk-administrativt arbejde.

Sygdom og barsel

§ 11. Ved fravær i forbindelse med sygdom og barsel gælder følgende

a. planlagt arbejdstid medregnes i årsopgørelsen.

b. for ikke planlagt arbejdstid medregnes 7,4 timer pr. fraværsdag i årsopgørelsen.

Til- og fratrædelse

§ 12. Ved til- og fratrædelse i løbet af et skoleår beregnes lærerens årlige arbejdstid som 1/11 pr. måned.

Overarbejde

§ 13. Overarbejde skal så vidt muligt undgås.

Beordret og kontrollabelt arbejde, der strækker sig ud over den for fuldtidsansatte fastsatte årlige arbejdstid, honoreres med overarbejdsbetaling eller afspadsering efter drøftelse mellem skolens ledelse og den pågældende lærer.

Stk. 2. Overarbejde, der honoreres med betaling, vederlægges pr. arbejdstime med 1/1924 af den pågældendes årsbruttoløn med tillæg på 50 pct.

Stk. 3. Overarbejde, der honoreres med afspadsering, afspadseres i forholdet 1 : 1,5.

Stk. 4. Endelig afregning af overarbejde foretages i forbindelse med årsopgørelsen, som anført i § 14. Udbetaling henholdsvis afspadsering af overarbejde i løbet af arbejdsåret iværksættes på grundlag af lærerens arbejdsplan efter følgende retningslinjer

a) helårsopgørelse

I tilfælde, hvor en lærer har fået tildelt en arbejdsplan for et helt år, og planen indeholder arbejdstimer udover årsnormen, iværksættes der løbende udbetaling af de planlagte overarbejdstimer.

Varetager en lærer i løbet af arbejdsåret undervisning ved kurser, vikariater eller lignende, som ikke har kunnet indarbejdes i arbejdsplanen for året, honoreres timerne snarest muligt. For arbejdstimer, der må forventes at kunne afvikles inden for lærerens årsnorm, sker betalingen med 1/1924 af lærerens årsløn. For arbejdstimer, der må forventes ikke at kunne afvikles inden for lærerens årsnorm, sker betalingen med 1/1924 af lærerens årsbruttoløn med tillæg på 50 pct.

Sådanne timer indgår i årsopgørelsen.

Ved udgangen af arbejdsåret foretages årsopgørelse som anført i § 14.

b) halvårsopgørelse

I tilfælde, hvor en lærer får tildelt en arbejdsplan for et halvt år, iværksættes der løbende udbetaling af 80 pct. af det planlagte overarbejde.

Ved udgangen af det første halvår foretages der en opgørelse over lærerens opgjorte arbejdstimer.

1. halvårs arbejdstimer, fratrukket afviklede overarbejdstimer, lægges sammen med det for andet halvår planlagte arbejdstimer.

Viser denne beregning, at der i 2. halvår er planlagt med arbejdstimer udover årsnormen, iværksættes løbende udbetaling af de planlagte overarbejdstimer.

Kurser, vikariater eller lignende, som ikke har kunnet indarbejdes i arbejdsplanen, honoreres som anført under a).

Sådanne timer indgår i årsopgørelsen.

Ved udgangen af arbejdsåret foretages årsopgørelse som anført i § 14.

c) kvartalsopgørelse

I tilfælde, hvor en lærers arbejdsplan som følge af, at tilrettelæggelsen af de uddannelser, som læreren underviser på, sker i kortere perioder end for et halvt år, foretages der ved udgangen af hvert kvartal (dvs. for skoler, hvor arbejdsåret er 1. august - 31. juli, ved udgangen af oktober, januar, april og juli måned) en opgørelse over lærerens faktisk præsterede arbejdstimer.

Opgørelsen i de 3 første kvartaler foretages for arbejdstid ud over 460 arbejdstimer. Såfremt arbejdstimetallet i det enkelte kvartal overstiger 460 timer, udbetales eller afspadseres 80 pct. af de arbejdstimer, der ligger herudover.

Overtimer indenfor 80 pct.s grænsen opgøres i forholdet 1 : 1,5 ved afspadsering.

Overtimer ud over 80 pct. overføres til næste kvartal og medregnes i forholdet 1 : 1.

Ved udgangen af 4. kvartal foretages årsopgørelse som anført i § 14. Overarbejde hensat til afspadsering, der undtagelsesvist ikke er afviklet ved årets afslutning, udbetales.

Årsopgørelsen

§ 14. Med henblik på at konstatere, om der er opstået overarbejde i løbet af året foretages der ved arbejdsårets afslutning en opgørelse af lærerens arbejdstimetal ved en sammentælling af arbejdstimer for udførelsen af følgende opgaver, hverv mv.

1. Undervisningstid/lektioner incl. forberedelsestid, jf. § 3

2. Eventuel tid tillagt efter § 4

3. Rettearbejde efter § 5

4. 100 arbejdstimer for varetagelse af pædagogiske og pædagogisk administrative opgaver, jf. § 6

5. Arbejdstimer for varetagelse af arbejdsopgaver, der påhviler lærerne individuelt, jf. § 7

6. Eventuel tid efter § 8

7. Eventuel tid efter § 9

Fra summen af punkterne 1 - 7 trækkes den årlige arbejdstimetal på 1680 excl. ferie og fridage. Herfra fradrages de overarbejdstimer, der måtte være afviklet i løbet af arbejdsåret.

Stk. 2. Overarbejdstimer, der fremkommer ved denne opgørelse, udbetales senest ved førstkommende lønudbetaling efter arbejdsårets afslutning.

Stk. 3. Viser årsopgørelsen, at læreren i løbet af arbejdsåret har afviklet flere overarbejdstimer, end lærerens årsopgørelse giver grundlag for, afvikles de for meget afviklede timer i det følgende arbejdsår i forholdet 1 : 1,5 udover årsnormen på 1680 arbejdstimer. Hvor der anvendes kvartalsopgørelse afvikles sådanne arbejdstimer dog i forholdet 1:1 ud over årsnormen på 1680 arbejdstimer.

Indgåelse af lokalaftale

§ 15. Forhandlinger om indgåelse af en lokalaftale efter reglerne i § 3, § 5, stk. 2 og § 8, stk. 1, skal indledes snarest efter, at et forslag eller forhandlingsoplæg er modtaget af skolens ledelse eller lærernes tillidsrepræsentant(er). Forhandlingerne skal være afsluttet senest 14 dage efter at forslaget er modtaget.

Stk. 2. Efter opsigelse af en indgået lokalaftale skal forhandlingerne om indgåelse af en ny aftale være afsluttet senest 14 dage efter opsigelsen, medmindre længere frist er aftalt mellem parterne.

Stk. 3. Lokalaftaler skal være skriftlige og indgås for mindst et semester. Indgåede aftaler kan opsiges af hver af parterne med mindst 8 ugers varsel til udløb af et semester. Opsigelse skal ske skriftligt.

Overgangsbestemmelse vedrørende tilsagn og overtid

§ 16. For lærere, der hidtil har været omfattet af en tilsagnsordning, og som i skoleåret 1990-91 har afgivet tilsagn, bevarer for skoleåret 1991-92 og 1992-93 muligheden for at afgive tilsagn. Afgiver læreren tilsagn gælder følgende

A. Lærer/overlærere i lr. 18/26/29/30 ved tekniske skoler

1) Læreren afgiver tilsagn om at udføre 83,5 overarbejdstimer årligt, således at der mindst udføres 1763,5 arbejdstimer årligt.

2) Der ydes et tilsagnstillæg på 6.700 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).

3) Herudover ydes der pr. overarbejdstime ud over 1680 og indtil 1763,5 en betaling som udgør halvdelen af den efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 2.

4) Overarbejdstimer ud over 1680 og indtil 1763,5 kan ikke afvikles ved afspadsering efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3.

5) Ved årsopgørelsen sker beregningen med udgangspunkt i et årligt arbejdstimetal på 1763,5. Læreren er omfattet af § 14, stk. 3, således at for meget udbetalt overarbejde afvikles i det følgende arbejdsår i forholdet 1 : 1,5.

B. Lærere i 16/21/29/31 ved tekniske skoler

1) Læreren afgiver tilsagn om at udføre 91 overarbejdstimer årligt, således at der mindst udføres 1771 arbejdstimer årligt.

2) Der ydes et tilsagnstillæg på 7.200 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).

3) Herudover ydes der pr. overarbejdstime ud over 1680 og indtil 1771 en betaling som udgør halvdelen af den efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 2.

4) Overarbejdstimer ud over 1680 og indtil 1771 kan ikke afvikles ved afspadsering efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3.

5) Ved årsopgørelsen sker beregningen med udgangspunkt i et årligt arbejdstimetal på 1771. Læreren er omfattet af § 14, stk. 3, således at for meget udbetalt overarbejde afvikles i det følgende arbejdsår i forholdet 1 : 1,5.

C. Lærer/overlærere i lr. 18/26/29/30 ved handelsskoler

1) Læreren afgiver tilsagn om at udføre 83,5 overarbejdstimer årligt, således at der mindst udføres 1763,5 arbejdstimer årligt.

2) Der ydes et tilsagnstillæg på 6.700 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).

3) Herudover ydes der pr. overarbejdstime ud over 1680 og indtil 1763,5 en betaling som udgør halvdelen af den efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 2.

4) Overarbejdstimer ud over 1680 og indtil 1763,5 kan ikke afvikles ved afspadsering efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3.

5) Ved årsopgørelsen sker beregningen med udgangspunkt i et årligt arbejdstimetal på 1763,5. Læreren er omfattet af § 14, stk. 3, således at for meget udbetalt overarbejde afvikles i det følgende arbejdsår i forholdet 1 : 1,5.

D. Lærer/overlærere i lr. 16/21/29/31 ved handelsskoler

1) Læreren afgiver tilsagn om at udføre 91 overarbejdstimer årligt, således at der mindst udføres 1771 arbejdstimer årligt.

2) Der ydes et tilsagnstillæg på 7.200 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).

3) Herudover ydes der pr. overarbejdstime ud over 1680 og indtil 1771 en betaling som udgør halvdelen af den efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 2.

4) Overarbejdstimer ud over 1680 og indtil 1771 kan ikke afvikles ved afspadsering efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3.

5) Ved årsopgørelsen sker beregningen med udgangspunkt i et årligt arbejdstimetal på 1771. Læreren er omfattet af § 14, stk. 3, således at for meget udbetalt overarbejde afvikles i det følgende arbejdsår i forholdet 1 : 1,5.

Stk. 2. Anvendes kvartalsopgørelse som anført i § 13, stk. 4, pkt. C, sker afviklingen af overtimer som anført i stk. 1, pkt. 5, dog i forholdet 1 : 1.

Stk. 3. Den 1. august 1993 bortfalder tilsagnsordningerne.

Ikrafttræden mv.

§ 17. Aftalen har virkning fra 1. august 1991.

Stk. 2. Samtidig ophæves

- aftale af 18. november 1982 mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisation II om tjenestetid og overtidsbetaling for lærere og inspektører samt forstandere ved lærlinge/efg-uddannelserne på de tekniske skoler og samtlige ændrings- og tillægsaftaler samt protokollater vedrørende tjenestetid ved tekniske skoler mv. samt alle cirkulærer udstedt vedrørende tjenestetid mv. ved de tekniske skoler, herunder Undervisningsministeriets cirkulære af 12. januar 1968 om ansættelse og aflønning af fastansatte og overenskomstansatte lærere og skoleledere ved tekniske skoler mv.

- Undervisningsministeriets cirkulære af 1. december 1966 om ansættelse og aflønning af fastansat og overenskomstansat personale ved handelsskoler og samtlige øvrige bekendtgørelser, cirkulærer, protokollater mv. om tjenestetid mv. ved handelsskolerne.

Stk. 3. Aftalens § 16 bortfalder uden yderligere opsigelse den 31. juli 1993.

Stk. 4. Aftalen kan opsiges af hver af parterne med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. juli 1993.

København, den 25. april 1991

Statstjenestemændenes Finansministeriet

Centralorganisation II P. M. V.

Bjørn Wikkelsøe E. B.

Akademikernes Hans C. Jensen

Centralorganisation

Alex Nielsen

Cirkulære om arbejdstid m.v. for lærere og ledere ved erhvervsskolerne

INDHOLD

CIRKULÆRE

AFTALE OM ARBEJDSTID MV. PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Område

Arbejdstidens længde

Undervisning og forberedelse mv.

Rettearbejde

Pædagogiske og pædagogisk-administrative opgaver

Øvrige arbejdsopgaver

Særlige hverv og funktioner

Andre opgaver

Aflysning af undervisning

Sygdom og barsel

Til- og fratrædelse

Overarbejde

Årsopgørelsen

Indgåelse af lokalaftale

Overgangsbestemmelse vedrørende tilsagn og overtid

Ikrafttræden mv.

BILAG 1 Lærernes arbejdsopgaver på erhvervsskolerne

BILAG 2 Oversigt over uddannelser.

AFTALE OM ÆNDRING AF AFTALE AF 25. APRIL 1991

AFTALE OM ARBEJDSVILKÅR FOR SKOLELEDERE MV. VED ERHVERVSSKOLERNE

CIRKULÆRE OM

ARBEJDSTID MV. FOR LÆRERE OG LEDERE VED ERHVERVSSKOLERNE

Efter drøftelse mellem Finansministeriet, Akademikernes Centralorganisation og Statstjenestemændenes Centralorganisation II er der opnået enighed om en række fortolkninger og justeringer i aftale og cirkulære af 25. april 1991 om arbejdstid mv. på erhvervsskolerne.

Finansministeriets cirkulære APD.nr. 31/91 udsendt den 25. april 1991 er genoptrykt med de aftalte ændringer, der er markeret med en lodret streg i margen.

Som følge af erhvervsskolereformen og som led i forliget mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og resultatet på AC's overenskomstområde er der mellem finansministeriet og Statstjenestemændenes centralorganisation II og Akademikernes centralorganisation indgået følgende aftaler

1. AFTALE OM ARBEJDSTID MV. PÅ ERHVERVSSKOLERNE

2. AFTALE OM ARBEJDSVILKÅR FOR SKOLELEDERE MV. VED ERHVERVSSKOLERNE

Aftalen om arbejdstid mv. på erhvervsskolerne omfatter tjenestemandslignende lærere ansat ved erhvervsskolerne.

Aftalen finder ligeledes anvendelse for akademisk uddannede lærere ansat ved erhvervsskoler efter overenskomsten for akademikere ansat i staten.

Til de enkelte bestemmelser i aftalen om arbejdstid mv. på erhvervsskolerne bemærkes i øvrigt følgende

Ad § 1, stk. 1.

Det er lagt til grund, at aftalen omfatter lærernes opgaver inden for erhvervsskolernes faglige område, jf. bilag 1 om lærernes arbejdsopgaver og følgende for tiden gældende regler

Lov nr. 210 af 5.4.89 om erhvervsskoler.

Lovbekendtgørelse nr. 480 af 22.6.90 om erhvervsuddannelser.

Lov nr. 434 af 13.6.90 om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.

Lovbekendtgørelse nr. 370 af 30.5.90 om videregående teknikeruddannelse mv.

Lov nr. 437 af 13.6.90 om tilvejebringelse af lære- og praktikpladser.

Bekendtgørelse nr. 533 af 12.8.87 om uddannelse af eksportteknikere.

Bekendtgørelse nr. 424 af 16.6.89 om uddannelse inden for design.

Bekendtgørelse nr. 539 af 16.7.90 om markedsøkonomuddannelsen.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelserne.

Lov om arbejdstilbud mv. til ledige.

Bekendtgørelse om handelsakademier (KVU).

Ad § 2.

Aftalen forudsætter, at der sker en planlægning af lærernes arbejdsopgaver. Arbejdsplanen bør udleveres til den enkelte lærer, så snart der er sikkerhed for at en aktivitet kan gennemføres. Arbejdsplan bør normalt udleveres 4 uger før planlægningsperiodens begyndelse.

Ved aftalens indgåelse har parterne forudsat, at et arbejdsår strækker sig over perioden 1. august - 31. juli.

Ad § 2, stk. 2.

Opmærksomheden henledes på § 13, stk. 1, i overenskomst for akademikere i staten, hvorefter overenskomstansættelse på deltid med mindre end 680 arbejdstimer årligt forudsætter aftale mellem skolen og den forhandlingsberettigede organisation. 15-timers reglen gælder dog ikke for overenskomstansættelse ved markedsøkonomuddannelsen.

For fagkonsulenter nedsættes de i §§ 6 og 7 anførte timetal forholdsmæssigt på samme måde som for deltidsansatte.

Ad § 3.

Uddannelsesgrupperne angiver de forskellige uddannelsesniveauer.

Differentieringen indenfor forhandlingsrammen vil primært tage udgangspunkt i forskelle i forberedelsesbyrden i de enkelte fag. Eksempelvis kan der ved tidsfastsættelsen tages særligt hensyn til særligt belastende undervisningsformer, fx. undervisning på særligt store hold eller på hold, hvor der forudsættes en høj grad af differentieret undervisning.

For uddannelser, hvor rettearbejde er inkluderet i den tid, der medregnes pr. lektion kan differentieringen tillige tage udgangspunkt i forskelle i rettebyrden.

Ad § 3, stk. 6.

Læreren godskrives, uanset om eksamen udgår i forbindelse med lodtrækning efter Undervisningsministeriets regler.

Hvor det er forudsat, at læreren medvirker ved svendeprøver, indgår den medgåede arbejdstid i årsopgørelsen som eksamen.

Ved udformningen af arbejdstidsaftalens § 3, stk. 6, har det været lagt til grund, at eksamensperioden begynder dagen efter sidste undervisningsdag og slutter den dag, hvor den sidste elev aflægger den sidste prøve ved den pågældende uddannelse på skolen.

Det er antaget, at det vil være almindeligt og hensigtsmæssigt, at der er eksamensfrie dage for eleverne i eksamensperioden.

Reglen medfører, at skolen så vidt muligt fordeler det samlede eksamensarbejde mellem lærerne i forhold til den beregnede tid, lærerne har til rådighed for eksamensarbejde. Skolen kan lægge tid til efter § 9.

Udarbejdelse af eksamensopgaver, der stilles af skolen, indgår i det samlede eksamensarbejde.

Ved eksamen i fag og uddannelser, hvor det ikke er muligt at definere en entydig eksamensperiode, f.eks. hvor der er tale om enkeltstående eksamensdage, medregnes den tid, der medgår til eksamen, som undervisningslektioner inkl. forberedelse, jf. § 3, stk. 1 og 2. Det samme er tilfældet, hvis læreren er censor. Øvrigt eksamensarbejde, f.eks. eksamensvagt og udarbejdelse af decentralt stillede opgaver indregnes i arbejdstiden med de medgåede arbejdstimer.

Eventuel udarbejdelse af eksamensopgaver til brug ved reeksamination og sygeeksamen og ved eksamen for privatister godskrives efter § 9.

Ad § 4, stk. 5.

Indregning sker i dette tilfælde i forholdet 1,56 arbejdstime = 1 undervisningslektion.

Ad § 5.

Ved »rette« forstås »rette, kommentere, vurdere og bedømme«.

Det er forudsat, at der i fag og fagområder, hvori der ifølge de centralt fastsatte bestemmelser afholdes skriftlig eksamen eller fremlægges skriftlige arbejder ved eksamen, skal udføres et rettearbejde uden for undervisningstiden af læreren.

Det er endvidere forudsat, at der fra Undervisningsministeriets side fastsættes bestemmelse om antallet af opgaver, der skal stilles eleverne, enten således at omfanget af hver opgave fastlægges i forhold til omfanget af 1 eksamensopgave inden for fagområdet, eller således at omfanget af opgaven eller af besvarelsen fastlægges på anden måde.

Ad § 6.

Arbejdstimer tillagt efter § 6 forudsættes fordelt jævnt over arbejdsåret.

Ad § 7, stk. 1.

Ved deltagelse i kurser på skolens foranledning indregnes der faktisk medgået tid dog højst 7,4 arbejdstimer i årsopgørelsen pr. kursusdag.

Såfremt en lærer pålægges at deltage i - herunder foretager hen- eller hjemrejse i forbindelse med et kursus på en på forhånd fastlagt fridag, ydes erstatning herfor efter reglerne i tjenestemændenes gældende arbejdstidsregler.

Hvis en lærer i forbindelse med kursusdeltagelse som nævnt ovenfor foretager hen- eller hjemrejse på dage, der ikke er fridage, og hvor der i øvrigt ikke afvikles kursusaktiviteter medregnes rejsetiden i arbejdstiden efter reglerne i tjenestemændenes gældende arbejdstidsregler.

Ad § 7, stk. 2.

Antallet af lærerårsværk opgøres ved skoleårets start. I beregningen indgår alene fastansatte fuldtids- og deltidsbeskæftigede lærere omfattet af denne aftale.

Arbejdstimepuljen beregnes som summen af samtlige lærerarbejdstimer i henhold til aftalen, divideret med 1680 multipliceret med 130.

Arbejdstimepuljen anvendes på de lærere, der er omfattet af denne aftale.

Ad § 7, stk. 3.

Lærerne kan stille forslag om arbejdsopgaverne og deres fordeling mellem lærerne.

Det er forudsat, at puljen anvendes fuldt ud i løbet af arbejdsåret. Arbejdstimerne kan indgå i planlægning eller disponeres løbende.

Ad § 7, stk. 4.

Opmærksomheden henledes på, at tillidsrepræsentanter efter reglerne i § 3, § 5, stk. 2, og § 8, stk. 1, repræsenterer lærerne ved indgåelsen af lokalaftaler, og at det i tillidsmandsreglerne er forudsat, at tillidsmanden må anvende den tid, der er nødvendig til tillidsmandsarbejdets forsvarlige udførelse.

Der henvises i øvrigt til Lønnings- og pensionsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 113 af 23. juli 1971 vedrørende deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken ansatte personale.

Ad § 8.

Det er forudsat, at Undervisningsministeriet fastsætter skolens samlede tidsforbrug til hverv som ledende lærer og til hverv som uddannelses-og erhvervsvejleder.

Der tillægges ledende lærer et særligt tillæg på kr. 14.700 kr. pr. år. (grundbeløb pr. 1.10.1984).

Som hidtil kan en lærer - uden at oppebære ledende lærer-tillæg - varetage ledende læreropgaver i et begrænset omfang.

Ad § 9.

Denne bestemmelse giver skolens ledelse mulighed for at anvende tid til opgaver og aktiviteter, som ikke kan fastsættes efter bestemmelserne i §§ 3-8.

Eksempelvis indregnes følgende aktiviteter i årsopgørelsen for den lærer, der er tillagt sådanne aktiviteter

- Ansættelseskvalificerende kurser (tekniske skoler)

- Praktikvejlederuddannelse (tekniske skoler)

- Studievejlederuddannelse

- Anden uddannelse/kurser efter skolens godkendelse

- Praktikpladsopsøgende virksomhed

- Praktikkompenserende undervisning

- Rekvireret arbejde, herunder udviklingsarbejde rekvireret af Undervisningsministeriet samt indtægtsdækket virksomhed ved tekniske skoler

- Sikkerhedsrepræsentant

Ad § 10, stk. 3 og 4.

Aflyses enkeltlektioner, meddeles det i almindelighed senest 1 uge efter meddelelsen om aflysning, hvornår eventuel erstatningsarbejde placeres, og hvilke opgaver der skal udføres.

Eventuelt erstatningsarbejde placeres så vidt muligt på tidspunktet for de oprindeligt planlagte lektioner. De aflyste lektioner medregnes under alle omstændigheder i lærerens arbejdstid på det tidspunkt, hvor undervisningen oprindelig var planlagt.

Ad § 12.

Såfremt en nyansat lærer medbringer et større antal restferiedage, end der efter skolens planlægning resterer i ferieåret, indgår de overskydende dage i årsopgørelsen med 7,4 arbejdstimer pr. dag.

Ad § 13.

Der kan som hidtil ikke ydes overarbejdsbetaling til studielektorer i lønramme 36. Eventuelt overarbejde kan vederlægges efter statens regler om merarbejde.

Ad § 13, stk. 3.

Afvikles overarbejdstimer som afspadsering, skal afspadseringen ske på et for såvel skolen som læreren passende tidspunkt, idet der lokalt bør aftales procedurer, herunder frister for gennemførelse af afspadsering.

Ad § 13, stk. 4.

Alle tildelte arbejdstimer indgår i beregningen efter a), b), og c), herunder eventuel tid tillagt efter § 4.

a) årsopgørelse. Denne opgørelsesform anvendes for lærere, der fortrinsvis underviser ved uddannelser, hvor planlægning sker for et år ad gangen. Ved aftalens indgåelse anvendes denne tilrettelæggelsesform fx. ved højere handelseksamen.

b) halvårsopgørelse. Denne opgørelsesform anvendes for lærere, der fortrinsvis underviser ved uddannelser, hvor planlægningen sker for et halvt år ad gangen. Ved aftalens indgåelse anvendes denne planlægningsform fx. ved handelsskolernes erhvervsuddannelser (EU).

c) kvartalsopgørelse. Denne opgørelsesform anvendes for alle lærere beskæftiget ved de tekniske skoler.

I konkrete tilfælde, hvor en lærers arbejdsår tilrettelægges som anført under pkt. a) eller b) kan der, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, indgås aftale mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten om at retningslinjerne i pkt. a) eller b) anvendes i stedet for retningslinjerne i pkt. c).

Ad § 15, stk. 1.

Tillidsrepræsentanter kan indgå lokale aftaler med skolens ledelse i henhold til denne aftale for de lærere for hvilke organisationen har aftale- og forhandlingsretten.

Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant repræsenteres de pågældende lærere af deres forhandlingsberettigede organisation.

Ad § 15, stk. 2.

Såfremt forhandlingen ikke er afsluttet senest 14 dage efter opsigelsen gælder de i denne aftale fastsatte tilbagefaldsregler, jf. § 3, stk. 2 og stk. 3 og § 5, stk. 2.

Ad § 16.

Lærere ansat efter overenskomst for akademikere ansat i staten, der hidtil har været omfattet af en tilsagnsordning, og som i skoleåret 1990-91 har afgivet tilsagn, bevarer for skoleåret 1991-92 og 1992-93 muligheden for at afgive tilsagn. Afgiver læreren tilsagn gælder følgende

I. Overenskomstansatte lærere ved tekniske skoler

1) Læreren afgiver tilsagn om at udføre 91 overarbejdstimer årligt, således at der mindst udføres 1771 arbejdstimer årligt.

2) Der ydes et tilsagnstillæg på 6.700 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).

3) Herudover ydes der pr. overarbejdstime ud over 1680 og indtil 1771 en betaling som udgør halvdelen af den efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 2.

4) Overarbejdstimer ud over 1680 og indtil 1771 kan ikke afvikles ved afspadsering efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3.

5) Ved årsopgørelsen sker beregningen med udgangspunkt i et årligt arbejdstimetal på 1771. Læreren er omfattet af § 14, stk. 3, således at for meget udbetalt overarbejde afvikles i det følgende arbejdsår i forholdet 1 : 1,5.

II. Overenskomstansatte lærere ved handelsskoler

1) Læreren afgiver tilsagn om at udføre 91 overarbejdstimer årligt, således at der mindst udføres 1771 arbejdstimer årligt.

2) Til overenskomstansatte med indtil 22 års lønanciennitet ydes et tilsagnstillæg på 8.200 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).

Til overenskomstansatte med en lønanciennitet på 22 år og derover ydes et tilsagnstillæg på 9.700 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).

3) Herudover ydes der pr. overarbejdstime ud over 1680 og indtil 1771 en betaling som udgør halvdelen af den efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 2.

4) Overarbejdstimer ud over 1680 og indtil 1771 kan ikke afvikles ved afspadsering efter arbejdstidsaftalens § 13, stk. 3.

5) Ved årsopgørelsen sker beregningen med udgangspunkt i et årligt arbejdstimetal på 1771. Læreren er omfattet af § 14, stk. 3, således at for meget udbetalt overarbejde afvikles i det følgende arbejdsår i forholdet 1 : 1,5.

III. Anvendes kvartalsopgørelse som anført i § 13, stk. 4, pkt. C, sker afviklingen af overtimer som anført i stk. 1, pkt. 5, dog i forholdet 1 : 1.

IV. Den 1. august 1993 bortfalder tilsagnsordningerne uden yderligere opsigelse.

Finansministeriet,

Administrations- og

Personaledepartementet,

den 15. november 1991

P. M. V.

E. B.

Steen Rasmussen

AFTALE

OM ARBEJDSTID MV.

PÅ ERHVERVSSKOLERNE

I henhold til § 2, stk. 2, i den mellem Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende

Område

Ingen