Cirkulære om åremålsansættelse i folkeskolen
Table of Provisions (8)
Statutory Text (8 Articles)
Bilag 1
AFTALE OM
LØN- OG ANDRE ANSÆTTELSESVILKÅR
UNDER ÅREMÅLSANSÆTTELSE
I FOLKESKOLEN
I STILLINGER VEDRØRENDE
LEDELSE AF SKOLEVÆSENET
I medfør af § 4 i lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, jf. tjenestemandslovens § 45, stk. 1, aftales følgende
ÅREMÅLSTILLÆG
§ 1. Under åremålsansættelse i tjenestemandsstillinger i folkeskolen vedrørende ledelse af skolevæsenet oprettet efter §§ 11-13 i Undervisningsministeriets cirkulære om normering af stillinger som tjenestemand i folkeskolen m.fl. ydes et tillæg til den løn, der gælder for stillingen ved varig ansættelse. Åremålstillæggets størrelse aftales i hvert enkelt tilfælde. For ansatte, der er sikret varig ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, kan åremålstillægget udgøre indtil 25 pct. under hensyn til åremålets længde og det lønmæssige niveau i tilbagegangsstillingen.
Stk. 2. Åremålstillægget beregnes af den på ansættelsestidspunktet gældende lønrammeløn inkl. generelle og særlige tillæg, men ekskl. eventuelt yderligere tillæg.
Stk. 3. Åremålstillæg fastsættes som særlige tillæg og reguleres som sådanne.
FRATRÆDELSESBELØB
Bilag 2
Lønningsrådets skrivelse af 26.marts 1991
§ 2. Det kan aftales, at der ved åremålsansættelsens udløb ydes et fratrædelsesbeløb.
Stk. 2. For ansatte, der er sikret varig ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, udgør fratrædelsesbeløbet et beløb svarende til 1 måneds løn i den aftalte tilbagegangsstilling for hvert års åremålsansættelse.
Stk. 3.For ansatte, der ikke er sikret varig ansættelse efter åremålsansættelsens udløb, udgør fratrædelsesbeløbet et beløb svarende til 1 måneds løn i åremålsstillingen for hvert års åremålsansættelse.
Stk. 4. Ved overgang til varig ansættelse i åremålsstillingen ydes der ikke fratrædelsesbeløb.
Stk. 5.Ved fratræden før åremålets udløb ydes der ikke fratrædelsesbeløb, medmindre dette er udtrykkeligt aftalt. Der ydes dog aldrig fratrædelsesbeløb, hvis afskeden er begrundet i forhold som nævnt i tjenestemandslovens § 28, 2. pkt.
GENANSÆTTELSE
§ 3. Ved genansættelse efter opslag indgås ny aftale i medfør af § 1 og eventuelt § 2.
IKRAFTTRÆDEN
§ 4. Aftalen har virkning for åremålsansættelser, der finder sted pr. 1. januar 1991 eller senere.
København, den 15. august 1991
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
E.B.
Martin Rømer Bodil Henriksen
Cirkulære om åremålsansættelse i folkeskolen
1. Hermed følger, jf. bilag 1 aftale af 15. august 1991 om løn- og andre ansættelsesvilkår under åremålsansættelse i folkeskolen i stillinger vedrørende ledelse af skolevæsenet.
Aftalen omfatter de stillinger vedrørende ledelse af skolevæsenet, som kan oprettes efter §§ 11-13 i Undervisningsministeriets cirkulære om normering af stillinger som tjenestemand i folkeskolen og finder anvendelse ved ansættelse som tjenestemand i folkeskolen på åremål i stillinger, der er godkendt til besættelse på åremål, jf. lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Det fremgår af bilag 2, hvilke stillinger oprettet efter §§ 11-13 i normeringscirkulæret Lønningsrådet har godkendt til besættelse på åremål.
2. I henhold til tjenestemandslovens § 45, stk. 3, bemyndiger Finansministeriet herved vedkommende kommunalbestyrelse til for personer, der er omfattet af åremålslovens § 1, stk. 2, at indgå aftale om åremålstillæg og eventuel fratrædelsesbeløb, jf. aftalens §§ 1 og 2.
Finansministeriet bemyndiger endvidere vedkommende kommunalbestyrelse til for samme personkreds at indgå aftale om vilkårene for placering af varigt ansatte tjenestemænd, der efter åremålsansættelsens ophør genindtræder i varig ansættelse, jf. åremålslovens § 5, stk. 1.
Kopi af indgåede aftaler bedes sendt til Finansministeriet.
3. Vedrørende størrelsen af åremålstillæg efter aftalens § 1 bemærkes følgende
Åremålsansatte, der er sikret varig ansættelse efter åremålsansættelsens udløb
Åremålstillægget fastsættes under hensyn til åremålets længde og det lønmæssige niveau i tilbagegangsstillingen og inden for en ramme på indtil 25 pct. af lønnen ved varig ansættelse. Efter hidtidig praksis har der normalt været ydet et tillæg på 15-19 pct. ved 3-årig ansættelse og 10-13,5 pct. ved 6-årig ansættelse i forbindelse med en tilbagegangsstilling, der ligger 1-2 lønrammer under åremålsstillingens klassificering. Tillægget vil kunne forhøjes, hvis tilbagegangsstillingen ligger mere end 2 lønrammer under åremålsstillingens klassificering.
Åremålsansatte, der ikke er sikret varig ansættelse efter åremålsansættelsens udløb
Af hensyn til den ønskede fleksibilitet og rekrutteringsmulighed er der ikke i aftalen fastsat nogen bestemt ramme for åremålstillæggets størrelse i sådanne situationer. Tillægget bør fastsættes under hensyn til åremålets længde og en afvejning af stillingens lønmæssige placering. Efter hidtidig praksis har tillægget typisk ligget i intervallet 20-30 pct.
4. Ved ansættelse som tjenestemand på åremål i henhold til åremålslovens § 1, stk. 2, gælder reglerne om pension i lovens § 6, stk. 1-4.
5. Tjenestemandsstillinger, der ikke i forvejen er klassificeret, skal klassificeres, inden der indgås lokal aftale om åremålsvilkår.
6. Kan der ikke opnås enighed om åremålsvilkårene, forelægges sagen for Finansministeriet.
7. Sager om åremålsvilkår for personer omfattet af åremålslovens § 1, stk. 3, skal forelægges Finansministeriet, der indgår aftalen.
Finansministeriet,Administrations- og
Personaledepartementet,
den 15. august 1991
P.M.V.
E.B.
Bodil Henriksen
Ingen