Cirkulære om organisationsaftale for gartnere og gartneriarbejdere ved statshaver og bykirkegårde mv. (* 1)
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
§ 1. Organisationsaftalen er gældende for gartnere og gartneriarbejdere i de under Boligministeriet, Landbrugsministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Kulturelle Anliggender hørende statshaver, herunder statens aboret i Hørsholm og de under Statens Planteavlsforsøg henhørende institutioner og forsøgsstationer samt ved de under folkekirken hørende bykirkegårde, der administreres af menighedsrådene.
Ansættelsesformer
Bilag 2
Regulativ om udlevering af arbejdstøj
1. Regulativet omfatter følgende former for arbejdstøj, der er pointsat således
Jakke 1,5 p Busseronne 1,5 p Job buks 1,5 p Overall eller kedeldragt 3,0 p Skjorter model I 1,5 p Vinterjakker 7,0 p Vinterbukser 6,0 p Fiberpels trøjer/islænder 6,0 p Fiberpels benklæder 5,0 p Fiberpels strømper lange/korte 1,0 p Regntøj benklæder 4,5 p Regntøj trøjer 4,5 p Forklæde 2,0 p
2. De første to ansættelsesår optjener den ansatte 1,875 points pr. måned svarende til 45 points og herefter 1,4 points pr. måned.
Udlevering af arbejdstøj på baggrund af optjente points finder sted 2 gange årligt - april og oktober.
Ved fratræden fra en arbejdsplads før en 1. juni, svarer 1 point til 42,00 kr., som udbetales 1. juni, såfremt den pågældende ikke er blevet genansat inden nævnte dato.
3. Nyansatte får efter 3 måneders ansættelse udleveret 1 sæt arbejdstøj (bukser + jakke), som er arbejdspladsens ejendom, indtil den pågældende har optjent points hertil samt til det nedenfor nævnte regntøj.
Ved nyansættelse på bykirkegårdene udleveres 1 sæt regntøj (bukser + trøje), for så vidt den pågældende ikke allerede for egen regning har anskaffet dette. Det udleverede regntøj svarer til 9 points, der fradrages i de pr. førstkommende 1. juni optjente points. Eventuelle manglende points fradrages opgørelsen en efterfølgende 1. juni.
Ved ansættelse af ferieafløsere og lignende korttidsansatte stiller kirkegården regntøj til rådighed.
4. Der udleveres personlige værnemidler i overensstemmelse med gældende regler.
5. Den konkrete administration af bestemmelserne aftales lokalt.
Bemærkninger til regulativet
1. Kvalitetskrav
Det udleverede arbejdstøj skal som minimum være af samme kvalitet som det hidtil udleverede. Såfremt kvaliteten ikke direkte fremgår af regulativet, skal der være enighed herom mellem institutionen og de ansatte, inden indkøb foretages.
2. Deltidsansattes optjening af points
1,875 points svarer til 160,3 timer. Den deltidsansattes timer sammenlægges, således at den pågældende for hver
160,3 timer optjener 1,875 points.
I øvrigt ligestilles en deltidsansat med en fuldtidsansat for så vidt angår regulativets punkt 3 til 6.
3. Ansættelse og afskedigelse
Ved ansættelse og afskedigelse på andet tidspunkt end ved en måneds begyndelse/ophør optjenes points efter den i ovennævnte punkt 2 for deltidsansatte fastsatte regel.
4. Sygdom
Under sygdom af kortere varighed end en måned optjener den ansatte points, mens der ikke optjenes points ved sygdom ud over en måneds varighed.
5. Ferie og helligdage
Points optjenes pr. måned, og der foretages derfor ikke fradrag for søgnehelligdage, forud aftalte fridage med løn samt ferie.
6. Tidsbegrænsede ansættelser
Personer, der ansættes for en tidsbegrænset periode af højst 7 måneders varighed, herunder ferieafløsere, og som ikke kan forventes genansat, skal ved ansættelsens ophør have udbetalt de optjente points, der ikke er anvendt ved udlevering af arbejdstøj.
§ 2. Gartnere og gartneriarbejdere ansættes på timeløn.
Stk. 2. Efter 8 måneders uafbrudt ansættelse inden for 1 år ved samme ansættelsesmyndighed overgår de ansatte til månedslønsansættelse.
Stk. 3. Såfremt en ansat, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden, genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter den tidligere beskæftigelses ophør, medregnes dog tidligere ansættelsesperioden ved ansættelsesmyndigheden ved opgørelse af perioder i stk. 2 for så vidt den tidligere beskæftigelses ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
Løn
Bilag 3
PROTOKOLLAT
I tilslutning til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark har parterne indgået aftale om følgende
Overgangsbestemmelse i forbindelse med ændring af en kirkegårds status.
Såfremt en bykirkegård ændrer status gennem en omklassificering af kirkegårdslederstillingen til en graverstilling, overgår de på kirkegården ansatte gartnere og/eller gartneriarbejdere til reglerne i Kirkeministeriets cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for gravermedhjælp.
Til udligning af den derved fremkomne lønnedgang ydes der et personligt tillæg, der opgøres som forskellen mellem hidtil oppebåren løn (løn og faste tillæg efter organisationsaftalens § 3) og den løn, den pågældende vil få efter reglerne om aflønning af gravermedhjælp på sidste løntrin.
Det personlige tillæg reduceres med alle fremtidige lønstigninger.
Såfremt en kirkegård ændrer status, således at en hidtidig graverstilling omklassificeres til en kirkegårdslederstilling, overgår de for graveren ansatte medhjælpere til reglerne i nærværende organisationsaftale efter følgende overgangsbestemmelser
Ved ændringer indplaceres en ansat på det 1. skalatrin i organisationsaftalens § 3, stk.1., der svarer til den pågældendes uddannelse (og område), dog således at der de første 6 måneder fortsat udbetales den hidtidige løn i henhold til cirkulære om løn- og ansættelsesvilkår for gravermedhjælp. Derefter udbetales der de næste 6 måneder den hidtidige løn med et tillæg, der udgør halvdelen af forskellen mellem denne løn og den fremtidige løn i henhold til denne organisationsaftale. Efter 1 år aflønnes den pågældende fuldt ud i henhold til organisationsaftalen.
København, den 21. juni 1991
Specialarbejderforbundet Finansministeriet
i Danmark P.M.V.
E.B.
Knud Ove Pedersen Niels Paludan
§ 3. Gartnere og gartneriarbejdere aflønnes efter nedenstående skalatrin, der alle er 2-årige.
Hovedstadsområdet
Tåstrup og Nordsjælland Det øvrige land Gartnere 21 (stedtillægssats VI) 18 (stedtillægssats III) 22 (stedtillægssats VI) 19 (stedtillægssats III) 23 (stedtillægssats VI) 20 (stedtillægssats III) 21 (stedtillægssats III) 22 (stedtillægssats III) Gartneriarbejdere 14 (stedtillægssats VI) 13 (stedtillægssats III) 15 (stedtillægssats VI) 14 (stedtillægssats III) 16 (stedtillægssats VI) 15 (stedtillægssats III)
Stk. 2. Faglærte gartnere i det øvrige land, der pr. 1. april 1991 har 2 års anciennitet eller mere på skalatrin 20, oprykkes til skalatrin 21.
Stk. 3. Faglærte gartnere i det øvrige land, der pr. 1. april 1991 har 4 års anciennitet eller mere på skalatrin 20, oprykkes til skalatrin 22.
Stk. 4. Ved første oprykning af gartnere i øvrige land til højere skalatrin bortfalder det hidtidige faste månedlige tillæg på 130 kr, jf. stk. 6.
Stk. 5. Berettigede til at oppebære den for faglærte gartnere fastsatte løn er de, der enten har modtaget en uddannelse i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lærlingeloven, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om erhvervsuddannelser eller, for så vidt den pågældende uddannelse er sket, forinden sådanne bestemmelser er fastsat, har udstået en læretid på mindst 3 år.
Gartneriarbejdere, som har været beskæftiget med gartneriarbejde ved en institution i 3 år, kan efter aftale mellem institutionen og tillidsrepræsentanten overgå til aflønning som faglært gartner og placeres på det nærmest højere liggende løntrin i de faglærtes skala.
Forudsætningen herfor er, at den pågældende har gennemgået
- Jordbrugets Arbejdsmarkedsuddannelse til og med anlægsgartnerteknik, trin 1, eller
- jord- og plantehvervenes trin 1, eller
- kirkegårdskursus
svarende til mindst 400 timers teoretisk uddannelse.
Stk. 6. Der ydes et fast månedligt tillæg på 130 kr. til faglærte gartnere og gartneriarbejdere i hovedstadsområdet og til gartneriarbejdere i det øvrige land.
Tillæg for snerydning/glatførebekæmpelse
Bilag 4
PROTOKOLLAT
Der er mellem organisationsaftalens parter enighed om, at der - såfremt de fælles tillidsrepræsentantregler i overenskomstperioden måtte give anledning til utilsigtede problemer for tillidsrepræsentantarbejdet på bykirkegårdene - kan nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med løsningsforslag.
København, den
Specialarbejderforbundet Finansministeriet
i Danmark P.M.V. E.B.
Knud Ove Pedersen Niels Paludan
§ 4. Ved institutioner, der er pålagt snerydning og glatførebekæmpelse, eksempelvis i medfør af politivedtægt eller anden offentlig bestemmelse, kan der af institutionen til gartnere eller gartneriarbejdere for et år ad gangen ydes et ureguleret tillæg på 4.200 kr. årligt for at påse behovet for samt at være til rådighed for arbejde med snerydning og glatførebekæmpelse uden for normal arbejdstid.
Tillægget udbetales med 700 kr. pr. måned i perioden 1. november til 30. april.
Arbejdstid
§ 5. Arbejdstiden er 37 ugentlig.
Stk. 2. Den daglige arbejdstid kan lægges mellem kl. 6.30 og 16.00 og fastsættes i øvrigt af virksomheden efter drøftelse med arbejderne og under hensyn til virksomhedens tarv.
Stk. 3. Enhver ændring af arbejdstidens begyndelse og slutning samt indførelse af weekend kan kun finde sted efter forhandling med de pågældende arbejdere, eventuelt med den stedlige fagforening.
Stk. 4. Der kan i særlige tilfælde efter godkendelse af organisationsaftalens parter besættes en stilling på deltid med forholdsmæssig løn på en institution eller kirkegård. Dog kan ingen deltidsansættelse finde sted med mindre end 15 timers beskæftigelse pr. uge.
Stk. 5. Der kan mellem virksomheden og den ansatte træffes aftale om arbejde ud over ugenormen mod opsparing af fritimer til senere afvikling.
De opsparede timer afvikles efter aftale mellem den ansatte og virksomheden og skal normalt være afviklet 3 måneder efter opsparingen.
Overarbejde
§ 6. Ved overarbejde på hverdage ydes for de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør et tillæg på 50 pct. og for efterfølgende timer 100 pct.
Ved overarbejde på søn- og helligdage samt forud aftalte hele hverdagsfridage ydes for de første 3 timer efter almindelig arbejdstids begyndelse 50 pct. og for efterfølgende timer 100 pct.
Stk. 2. Ovennævnte procenter beregnes på grundlag af den til enhver tid gældende timeløn for de respektive skalatrin (og stedtillægssatser).
Stk. 3. Når en arbejder tilsiges til at udføre overarbejde, skal det meddeles ham dagen forud.
Stk. 4. For manglende varsel til overarbejde ud over 1 time ydes 9,70 kr.
Stk. 5. Alt overarbejde afspadseres inden 6 måneder efter dets udførelse.
Stk. 6. Ved pasning af fyringsanlæg og drivhuse om aftenen og på fridage betales for mindst 2 timer pr. gang.
Stk. 7. Som betaling for tilkald uden vagt ydes en mindstebetaling for 3 timer.
Antagelse og afskedigelse ved sæsonbestemt arbejde
§ 7. Når en arbejder har arbejdet i en institution i 300 dage, indgår vedkommende i nummer og afskediges og gentages efter dette, for så vidt det efter ledelsens (ministeriets) skøn om den pågældendes kvalifikationer er foreneligt med institutionens tarv.
I de 300 dage indregnes faktiske arbejdsdage, søgnehelligdage og ferie, men ikke sygedage.
Der foretages en særskilt nummerering for henholdsvis faglærte gartnere og gartneriarbejdere. Ved afskedigelse og gentagelse er ledelsen (ministeriet) under iagttagelse af den for hver gruppe gældende nummerorden frit stillet med hensyn til valget af faglærte eller ufaglært arbejdskraft.
Stk. 2. Ancienniteten bortfalder, når der er forløbet et år efter den pågældendes seneste afskedigelse fra institutionen.
Stk. 3. Indkladelse til militærtjeneste, CF-tjeneste eller lignende under stat eller kommune samt sygdom afskærer ikke de pågældende fra deres anciennitetsforhold.
Opholdsrum
§ 8. Arbejderne har krav på et antageligt opholdsrum, der i tiden fra 15. september til 1. maj er opvarmet i spisetiderne. I passende nærhed af opholdsrummet skal forefindes vaskerum og skabe, der kan aflåses, til opbevaring af tøj, og der skal forefindes forsvarligt aftrædelsesrum.
Stk. 2. Institutionen lader opholdsrummet renholde.
Stk. 3. Såfremt der ved arbejde uden for institutionen ikke anvises arbejderne et antageligt opholdsrum, ydes der et tillæg på 24 kr. pr. dag.
Arbejdstøj
§ 9. Der ydes arbejdstøj efter det som bilag 2 optagne regulativ.
Ungarbejdere
§ 10. Som ferieafløsere kan antages ungarbejdere, der aflønnes med nedenstående procentdel af den for gartneriarbejdere til enhver tid gældende løn
For personer, der er fyldt 17, men ikke 18 år ...................... 75 pct. For personer, der er fyldt 16, men ikke 17 år ...................... 65 pct. For personer, der er fyldt 15, men ikke 16 år ...................... 50 pct.
Stk. 2. I særlige tilfælde kan der mellem institutionen og tillidsrepræsentanten træffes aftale om ansættelse af unge under 15 år til særlige, kortvarige arbejdsopgaver, fx bær-plukning og lignende.
Ved særlige kortvarige arbejdsopgaver menes der et ansættelsesforhold på mindst 5 timer og højst 4 uger. Sådanne unge aflønnes med 40 pct. af lønnen for gartneriarbejdere.
Elever
§ 11. Elever ansættes og aflønnes i henhold til bilag 1.
Tillæg
§ 12. Ved arbejde i træer, som ikke kan udføres fra stige, men kræver klatring, ydes et tillæg på 6,00 kr. pr. time. Ved arbejde, der udføres fra fritstående mekaniske stiger, og ved arbejde på stige, platform eller skylift i over 4 meters højde ydes et tillæg på 5,00 kr. pr. time.
Stk. 2. Ved arbejde med sundhedsfarlige materialer, hvor der skal anvendes maske (trykluftmaske eller filtermaske med udskifteligt filter), ydes et tillæg på 5,13 kr. pr. time.
Stk. 3. For flytning af lig eller ligrester ydes til højst 2 personer et tillæg på 88,00 kr. pr. person pr. grav.
Stk. 4. For gravning af grave ydes et tillæg på 15,00 kr. pr. time.
Stk. 5. For kremering ydes et tillæg på 4,00 kr. pr. time. Tillægget kan kun oppebæres af en ansat pr. kremering.
Ikrafttræden og opsigelse
§ 13. Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 1991 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts - dog tidligst 31. marts 1993.
København, den 21. juni 1991
Specialarbejderforbundet Finansministeriet
i Danmark P.M.V.
E.B.
Knud Ove Pedersen Niels Paludan
Bilag 1.
Løn og ansættelsesvilkår for elever inden for gartneri.
Elever er omfattet af afsnit III i fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel og aflønnes med følgende procentsatser af skalatrin 18
Over 18 år Stedtillægssats Hovedstadsområdet Det øvrige land Tåstrup og Nordsjælland VI III 39 % 40 % 47 % 48 % 56 % 57 % 65 % 65 % Under 18 år Stedtillægssats VI III 29 % 29 % 37 % 37 % 46 % 46 % 54 % 54 %
Cirkulære om organisationsaftale for gartnere og gartneriarbejdere ved statshaver og bykirkegårde mv. (* 1)
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Finansministeriet og Specialarbejderforbundet i Danmark har den 21. juni 1991 indgået medfølgende organisationsaftale for gartnere og gartneriarbejdere ved statshaver og bykirkegårde mv.
Organisationsaftalen udgør sammen med StK-fællesoverenskomsten af 24. april 1991 (* 2) det samlede overenskomstgrundlag.
Den hidtidige koverenskomst af 24. august 1989 (cirk. af 4. september 1989, APD.nr. 61/89) ophæves hermed.
Bemærkninger til organisationsaftalens enkelte bestemmelser
Til § 3. Løn
Lønskalaen for gartnere i det øvrige land er blevet forlænget med skalatrin 21 og 22.
Oprykning vil kunne finde sted efter to år eller mere på skalatrin 20.
Finansministeriet
Administrations- og Personaledepartementet
Den 30. august 1991
P.M.V.
E.B.
Elisabeth Møller
ORGANISATIONSAFTALE
FOR GARTNERE OG
GARTNERIARBEJDERE VED
STATSHAVER OG BYKIRKEGÅRDE MV.
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Statsansattes Kartel.
Organisationsaftalens område
(* 1) Udsendt som APD.nr. 79/91
(* 2) Der henvises til FCIR 150 19910816