De internationale regler om offentlige indkøb og deres anvendelse i praksis

Artikel 1

1. Medlemsstaterne træffer, for så vidt angår procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter, der henhører under anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF og 77/62/ EØF, de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt og navnlig så hurtigt som muligt kan indgives klage over de ordregivende myndigheders beslutninger på de betingelser, der er anført i de følgende artikler, særlig artikel 2, stk. 7, med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter eller de nationale regler, der omsætter denne ret.

2. Medlemsstaterne påser, at der mellem virksomheder, som kan gøre en skade gældende i forbindelse med en procedure for tildeling af kontrakter, ikke finder forskelsbehandling sted på grund af den sondring, der i dette direktiv foretages mellem de nationale regler, der omsætter fællesskabsretten, og de øvrige nationale regler.

3. Medlemsstaterne sikrer, at der er adgang til klageprocedurerne efter nærmere bestemmelser, som medlemsstaterne kan fastsætte, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at opnå en offentlig indkøbs-, bygge- eller anlægskontrakt, og som har lidt eller vil kunne lide skade som følge af en påstået overtrædelse. Medlemsstaterne kan navnlig kræve, at en person, der ønsker at gøre brug af en sådan procedure, på forhånd har underrettet den ordregivende myndighed om den påståede overtrædelse og om, at vedkommende agter at indgive klage.

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved

1)»offentlige myndigheder«: staten, kommunale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger bestående af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer.

Et organ anses for offetligretligt, hvis

- dets opgave er at varetage opgaver af almen interesse, der ikke har industriel eller kommerciel karakter, og

- det er en juridisk person, og

- dets aktivitet for størstedelens vedkommende finansieres af staten eller de kommunale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller dets forvaltning er underlagt disses kontrol, eller hvis staten, de kommunale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet

2) »offentlige virksomheder«: enhver virksomhed, som de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse på som følge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler. Bestemmende indflydelse antages at foreligge, når de offentlige myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed

- besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital, eller

- råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller

- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan

3) »indkøbs- og bygge- og anlægskontrakter«: gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en leverandør eller entreprenør med følgende formål

a) for indkøbskontrakter: køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret af varer eller tjenesteydelser vedrørende programmel. Disse kontrakter kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde.

Tjenesteydelser, vedrørende programmel omfattes af denne definition, når modtageren er en ordregiver, der udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), og der er tale om programmel til drift af et offentligt telenet eller til brug i forbindelse med en offentlig teletjeneste som sådan

b) for bygge- og anlægskontrakter: enten udførelse eller både udførelse og projektering eller gennemførelse, uanset midlet, af bygge- eller anlægsvirksomhed som omhandlet i bilag XI. Disse kontrakter kan desuden omfatte sådanne leverancer og tjenesteydelser, som er nødvendige for deres udførelse.

Kontrakter, som omfatter andre tjenesteydelser end dem, der er nævnt i litra a) og b), betragtes som indkøbskontrakter, når leverancernes samlede værdi, herunder værdien af de monterings- og installationsarbejder, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og tjenesteydelser vedrørende programmel efter litra a), overstiger værdien af de øvrige tjenesteydelser, der er omfattet af kontrakten

4) »rammeaftale«: en aftale, som indgås mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en eller flere leverandører eller entreprenører, og som har til formål at fastlægge betingelserne, navnlig med hensyn til priser og eventuelt planlagte mængder, for kontrakter, der skal indgås i løbet af en given periode

5) »bydende«: leverandør eller entreprenør, som har afgivet bud, og »,ansøger«: den, der har anmodet om opfordring til at deltage i et begrænset udbud eller et udbud efter forhandling

6) »offentligt og begrænset udbud samt udbud med forhandling«: udbudsprocedurer, der anvendes af ordregivere, hvorunder

a) alle interesserede leverandører eller entreprenører kan afgive bud ved offentlige udbud

b) kun de ansøgere, der af ordregiverne modtager opfordring dertil, kan afgive bud ved begrænsede udbud

c) ordregiverne ved udbud med forhandling henvender sig til bestemte leverandører eller entreprenører og forhandler kontraktens vilkår med en eller flere af dem

7) »tekniske specifikationer«: tekniske krav, navnlig i udbudsmaterialet, som fastlægger de krævede karakteristika for et arbejde, materiale, produkt eller en leverance, og hvorved disse kan beskrives objektivt, således at de opfylder kravene for den anvendelse, som ordregiveren har tiltænkt dem. De tekniske forskrifter kan omfatte kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed eller dimensioner samt krav til materialer, produkter eller leverancer vedrørende kvalitetsgaranti, terminologi, symboler, afprøvning og afprøvningsmetoder, emballage, mærkning eller etikettering. Ved bygge- og anlægskontrakter kan de også omfatte regler for udformnning og omkostningsberegning, betingelser for afprøvning af, tilsyn med og godkendelse af arbejder, byggeteknik og byggemetoder samt alle andre betingelser af teknisk karakter, som den ordregivende myndighed på grundlag af almindelige eller særlige bestemmelser kan fastsætte vedrørende de færdige arbejder og de materialer, der indgår deri

8) »standard«: teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse i princippet ikke er obligatorisk

9) »europæisk standard«: standard, der er godkendt af

Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) eller af Den Europæiske Komite for Elektronisk Standardisering (Cenelec), som »europæisk standard« (EN) eller »harmoniseringsdokument« (HD) efter de fælles regler for disse organer, eller af Det Europæiske Institut for Telestandarder (ETSI) efter dets egne regler som »europæisk telestandard« (ETS)

10) »fælles teknisk specifikation«: teknisk specifikation, som er udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure for at sikre ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, og som er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende

11) »europæisk teknisk godkendelse«: godkendelse af et produkts egnethed til en bestemt anvendelse på grundlag af en teknisk bedømmelse, som bygger på, at produktet ifølge iboende egenskaber og de forskrifter, der gælder for dets ibrugtagning og anvendelse ifølge Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer (* 1), opfylder de væsentlige krav, der gælder for bygge- og anlægsarbejder. Europæisk teknisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten

12) »europæisk specifikation«: en fælles teknisk specifikation, en europæisk teknisk godkendelse eller en national standard til gennemførelse af en europæisk standard

13) »offentligt telenet«: den offentlige telekommunikationsinfrastruktur, der giver mulighed for at overføre signaler mellem bestemte nettermineringspunkter ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

»nettermineringspunkter«: hele det kompleks af fysiske forbindelser og tekniske adgangsspecifikationer, der hører til det offentlige telenet, og som er nødvendige for tilslutning til det offentlige net og effektiv kommunikatlon gennem dette

(* 1) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 12.

14) »offentlige teletjenester«: teletjenester, som medlemsstaterne udtrykkeligt har overdraget et eller flere teleselskaber at udbyde

»teletjenester«: tjenester, der helt eller delvis består i transmission og rutning af signaler gennem et offentligt telenet ved hjælp af telekommunikationsteknik, med undtagelse af radio- og tv-spredning.

Kapitel 1 EF-reglerne vedrørende offentlige indkøb og deres gennemførelse i

KAPITEL 1 EF-reglerne vedrørende offentlige indkøb og deres gennemførelse i

Kapitel 1

EF-reglerne vedrørende offentlige indkøb og deres gennemførelse i

Danmark

KAPITEL 1

EF-reglerne vedrørende offentlige indkøb og deres gennemførelse i

Danmark

1. De EF-regler, der har betydning for offentlige indkøb, kan inddeles i tre kategorier

----------------------------

Romtraktaten

Direktiver

Rådsbeslutninger

----------------------------

Romtraktaten er EF's »grundlov«. Den har derfor umiddelbart været gældende på alle omfattede områder, siden Danmark blev medlem af Fællesskabet.

Direktiver er retsregler, der retter sig mod medlemsstaterne. De kræver derfor som udgangspunkt en overførsel til det danske retssystem.

Hvis en medlemsstat ikke gennemfører et direktiv i overensstemmelse med de fastlagte regler, kan EF-Kommissionen alligevel kræve reglerne overholdt af de offentlige myndigheder, om nødvendigt ved EF-domstolen.

Rådsbeslutninger retter sig normalt ikke mod medlemsstaterne, men direkte mod borgerne.

De har derfor umiddelbar retsvirkning, og der skal ikke ske nogen særskilt overførsel til national lovgivning.

2. Ved sin indtræden i EF i 1973 blev Danmark omfattet af en række fællesskabsregler.

Det var som nævnt først og fremmest

----------------------------

Romtraktaten

----------------------------

Etableringen af et fællesmarked nødvendig gør fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital.

Man møder derfor undertiden formuleringen »de fire friheder«, forstået som den frie bevægelighed af varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

Hovedhjørnestenen i skabelsen af et marked er forbudet mod diskriminering på grundlag af nationalitet. Dette princip, der er nøglen til forståelsen af det EF-retlige system, er udtrykt i

----------------------------

Romtraktatens artikel 7, stk. 1

----------------------------

der har følgende ordlyd

----------------------------

Inden for denne traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt

----------------------------

Dette grundlæggende princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet gælder således også uden for direktiverne.

Det gælder ligeledes inden for direktivernes anvendelsesområde på punkter, hvor der ellers er fastsat særlige undtagelsesbestemmelser fra direktivernes generelle regler.

3. Blandt de regler, Danmark blev omfattet af efter sin indtræden i EF, var også direktivet om offentlige bygge- og anlægsarbejder.

I de følgende år blev desuden offentlige indkøb reguleret. Reglerne herom blev fastlagt i

----------------------------

Direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

----------------------------

Direktivet blev udsendt ved Administrationsdepartementets cirkulære af 19.6.1978.

Reguleringen af de nævnte typer offentlige aftaler skal ses i sammenhæng med førnævnte grundprincip om varernes frie bevægelighed inden for Fællesskabet.

De offentlige myndigheder i de enkelte medlemslande har imidlertid traditionelt benyttet sig af forskelligartede fremgangsmåder i forbindelse med gennemførelse af deres anskaffelser.

EF-Kommissionen har derfor fundet det nødvendigt at fastsætte særlige regler med henblik på en samordning af fremgangsmåderne ved offentlige anskaffelser og at gøre dem gennemskuelige.

Det skal give virksomhederne de nødvendige oplysninger om anskaffelsernes iværksættelse og medvirke til, at de bliver ensartet behandlet, hvis de afgiver tilbud på sådanne leverancer.

Samtidig fremmes en effektiv konkurrence mellem leverandørerne til de offentlige myndigheder.

4. Som led i

----------------------------

de multinationale handelsforhandlinger(MTN) inden for GATT (Den almindelige overenskomst om Told og Udenrigshandel)

----------------------------

blev der i 1979 underskrevet en række aftaler, herunder en aftale om statslige indkøb.

Formålet var at fjerne eller reducere en række handelshindringer og opnå en liberalisering og vækst i verdenshandelen.

GATT-reglerne om statslige indkøb blev til trådt af EF-landene fra 1.1.1981.

Reglerne, der fastlægger et internationalt sæt af gensidige rettigheder og forpligtelser vedrørende statslige indkøb, er indeholdt i

----------------------------

MTN-aftalen om statslige indkøb inden for rammerne af GATT

----------------------------

EF's tiltræden af MTN-aftalen gav anledning til nogle ændringer og suppleringer af indkøbs direktivet (77/62/EØF).

Disse regler, der som nævnt alene gælder statslige indkøb, blev fastlagt i

----------------------------

Direktiv 80/767/EØF om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

----------------------------

Direktivet og selve MTN-aftalen blev udsendt ved Administrationsdepartementets cirkulære af 18.12.1980.

Sammenhængen mellem EF-reglerne og GATT-aftalen kan kort beskrives således, at egentlige statsinstitutioner er omfattet af både EF- og GATT-reglerne.

Andre institutioner, det vil sige især (amts)kommunale myndigheder, er alene omfattet af EF-reglerne.

5. De forstærkede aktiviteter omkring gennemførelsen af EF's Indre Marked har også betydet øgede bestræbelser for at effektivisere og udbygge reglerne for offentlige anskaffelser.

Disse bestræbelser har bl.a. ført til, at indkøbsdirektiverne 77/62/EØF og 80/767/EØF er blevet ændret ved

----------------------------

Direktiv 88/295/EØF om ændring af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb samt om ophævelse af visse bestemmelser i direktiv 80/767/EØF

----------------------------

Direktivet blev udsendt ved Direktoratet for Statens Indkøbs cirkulære af 13.11.1989.

6. EF-direktivernes gennemførelse var hidtil sket ved cirkulærer fra Boligministeriet og Administrationsdepartementet/Direktoratet for Statens Indkøb.

For at styrke anvendelsen af reglerne blev der ved

----------------------------

Lov nr. 366 af 8.6.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige indkøb m.v.

----------------------------

givet henholdsvis boligministeren og finansministeren bemyndigelse til at gennemføre EF-direktiverne ved udstedelse af bekendtgørelser.

Finansministerens bemyndigelse til at gennemføre indkøbsdirektiverne er efterfølgende overført til industriministeren ved Kgl. resolution af 25.10.1990, dog bortset fra gennemførelse af særlige regler om standardisering ved offentlige indkøb af informationsteknologi.

Industriministeren har herefter gennemført direktiv 77/62/EØF om offentlige indkøb med de ændringer, der er indeholdt i direktiv 88/295/EØF.

Det er sket ved

----------------------------

Bekendtgørelse nr. 826 af 7.12.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb i De Europæiske Fællesskaber

----------------------------

Som bilag til bekendtgørelsen er medtaget en sammenskrevet udgave af direktiverne.

For så vidt angår direktiv 80/767/EØF fra EF's tiltrædelse af MTN-aftalen, har i dag alene to bilag selvstændig gyldighed.

Det er

----------------------------

direktivets bilag I om afgrænsningen af de statslige myndigheder, der er omfattet af GATT-reglerne, og direktivets bilag II med angivelse af de varegrupper i forbindelse med indkøb i forsvaret, som er omfattet

----------------------------

De to bilag svarer indholdsmæssigt til MTN-aftalens tillæg I.

7. For yderligere at øge effektiviteten af de fastlagte procedurer for offentlige anskaffelser er reglerne i december 1989 suppleret med regler om kontrol med deres korrekte anvendelse.

Disse regler er indeholdt i

----------------------------

Direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser ved rørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (Kontroldirektivet)

----------------------------

Med henblik på gennemførelsen af direktivet har industriministeren den 23.1.1991 fremsat

----------------------------

Lovforslag nr. L 86 til lov om Klagenævnet for Udbud (Udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

----------------------------

Klagenævnet skal efter lovforslaget etableres pr. 1.7.1991 og træde i funktion den 1.1.1992.

Lovforslaget blev vedtaget i juni 1991 i form af

----------------------------

Lov nr. 344 af 6.6.1991 om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

----------------------------

8. For så vidt angår de særlige standardiseringsregler i forbindelse med offentlige indkøb af informationsteknologi gælder

----------------------------

EF-Rådets beslutning 87/95/EØF om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation

----------------------------

Selv om det som indledningsvis nævnt ikke er nødvendigt med særskilt gennemførelse af Rådsbeslutninger, er Rådsbeslutningen allige vel gennemført ved bekendtgørelse henset til, at det i selve Rådsbeslutningen er anført, at den retter sig mod medlemsstaterne.

Der er tale om Finansministeriets

----------------------------

Bekendtgørelse nr. 132 af 28.2.1991 om anvendelse af standarder ved offentlige indkøb af informationsteknologi og ved fastsættelse af visse tekniske forskrifter

----------------------------

9. De hidtidige regler vedrørende offentlig bygge- og anlægsvirksomhed og offentlige indkøb har ikke omfattet de såkaldte undtagne sektorer - vand, energi, transport og telekommunikation.

Forsyningsvirksomhederne inden for disse sektorer inddrages nu under fælles regler som led i den udbyggede regulering i forbindelse med etableringen af det Indre Marked.

Reglerne herfor er indeholdt i

----------------------------

Direktiv 90/531/EØF om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

----------------------------

Direktivet er endnu ikke gennemført i Danmark. Det skal ske inden 1.7.1992 til ikrafttræden senest 1.1.1993.

10. På samme måde, som der er fastlagt direktivregler for kontrol med overholdelsen af indkøbsdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet, skal der tilsvarende fastlægges regler til sikring af overholdelsen af direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning.

På den baggrund har EF-Kommissionen den 25.7.1990 fremlagt forslag til et kontroldirektiv for forsyningsvirksomhederne i form af

----------------------------

Forslag til Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af EF-regler for fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

----------------------------

Det er hensigten, at kontroldirektivet skal vedtages i 1991 og kunne træde i kraft senest den 1.1.1993.

11. I forbindelse med virkeliggørelsen af det Indre Marked er det hensigten, at der skal gælde EF-regler for hele området af offentlige indkøb.

På denne baggrund har EF-Kommissionen den 6.12.1990 fremlagt et forslag til et tjenesteydelsesdirektiv, der skal gælde for de offentlige myndigheder, der er omfattet af indkøbsdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet.

Det er sket i form af

----------------------------

Forslag til Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter

----------------------------

EF-Kommissionen er desuden ved at udarbejde et tilsvarende forslag til et tjenesteydelsesdirektiv for forsyningsvirksomhederne.

Det er hensigten, at begge direktiver skal vedtages i 1991 og kunne træde i kraft senest den 1.1.1993.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne påser, at de foranstaltninger, der træffes med henblik på de i artikel 1 omhandlede klageprocedurer, omfatter de nødvendige beføjelser til

a) hurtigst mulig og som hastesag at træffe midlertidige foranstaltninger, der har til formål at bringe den påståede overtrædelse til ophør eller hindre, at der påføres de pågældende interesser anden skade, herunder foranstaltninger med henblik på at afbryde eller foranledige afbrydelse af den pågældende procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt eller stille gennemførelsen af enhver beslutning, der er truffet af den ordregivende myndighed, i bero

b) at annullere eller foranledige annullering af ulovlige beslutninger, herunder at fjerne de diskriminerende tekniske, økonomiske eller finansielle specifikationer i udbudsmaterialet, i udbudsbetingelserne eller i andre dokumenter i forbindelse med den pågældende procedure for indgåelse af en kontrakt

c) at tilkende skadelidte personer skadeserstatning.

2. De i stk. 1 omhandlede beføjelser kan tillægges særlige instanser, der har ansvaret for forskellige aspekter af klageproceduren.

3. Klageprocedurerne skal ikke i sig selv nødvendigvis automatisk have opsættende virkning for de procedurer for indgåelse af kontrakter, som de vedrører.

4. Medlemsstaterne kan foreskrive, at den ansvarlige instans, når den undersøger, om der skal træffes midlertidige foranstaltninger, kan tage hensyn til de sandsynlige følger af sådanne foranstaltninger for alle interesser, som vil kunne skades, samt for almenvellet, og beslutte ikke at give sit samtykke hertil, når de negative følger af sådanne foranstaltninger vil være større end fordelene. En beslutning om ikke at tillade midlertidige foranstaltninger berører ikke de øvrige rettigheder, som den person, der anmoder om disse foranstaltninger, måtte gøre krav på.

5. Når der kræves skadeserstatning med den begrundelse, at beslutningen er ulovlig, kan medlemsstaterne bestemme, at den anfægtede beslutning først skal annulleres af en instans, der har den fornødne kompetence hertil.

6. Virkningerne af udøvelsen af de i stk. 1 omhandlede beføjelser på den kontrakt, som er indgået efter tildeling af en kontrakt, fastlægges efter national ret.

Endvidere kan en medlemsstat, undtagen når en beslutning skal annulleres, inden der ydes skadeserstatning, bestemme, at den ansvarlige instans' beføjelser efter indgåelsen af den kontrakt, som følger efter tildelingen, er begrænset til ydelse af skadeserstatning til enhver, som har lidt skade på grund af en overtrædelse.

7. Medlemsstaterne påser, at de afgørelser, der træffes af de for klageprocedurerne ansvarlige instanser, kan gennemføres effektivt.

8. Når de instanser, der er ansvarlige for klageprocedurerne, ikke er retsinstanser, skal deres afgørelser altid begrundes skriftligt. I så fald skal der desuden træffes dispositioner til at sikre de procedurer, hvorved enhver foranstaltning, der formodes at være ulovlig, og som træffes af den kompetente myndighed i første instans, eller enhver formodet forsømmelse i udøvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, kan appelleres eller indbringes for en anden instans, som er en ret i henhold til Traktatens artikel 177, og som er uafhængig i forhold til den ordregivende myndighed og til myndigheden i første instans.

Udnævnelsen af medlemmerne af denne uafhængige instans og udløbet af deres embedsperiode er undergivet de samme betingelser, som gælder for dommere, for så vidt angår den myndighed, der er ansvarlig for deres udnævnelse, varigheden af deres embedsperiode og muligheden for deres afsættelse. Formanden for denne uafhængige instans skal mindst have samme juridiske og faglige kvalifikationer som en dommer. Den uafhængige instans træffer sine afgørelser efter en kontradiktorisk procedure, og disse afgørelser har på grundlag af bestemmelser, som fastsættes af hver medlemsstat, retsvirkninger med bindende kraft.

Artikel 2

1. Dette direktiv gælder for ordregivere,

a) der er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2

b) der ikke er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som bl.a. udøver en eller flere af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2, og som driver virksomhed på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

2. Dette direktiv gælder for følgende former for virksomhed

a) tilrådighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af

i) drikkevand, eller

ii) elektricitet, eller

iii) gas eller varme

eller forsyning af disse net med drikkevand, elektricitet, gas eller varme

b) udnyttelse af et geografisk område med henblik på

i) efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, eller

ii) tilrådighedsstillelse af lufthavns- og havnefaciliteter, herunder i forbindelse med indre vandveje, eller af andre terminalfaciliteter for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften.

c) drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabel.

For transportydelser anses et net for at bestå, hvis driften foregår på betingelser f.eks. vedrørende ruter, kapacitet og betjeningens hyppighed, der er fastsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat

d) tilrådighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af en eller flere offentlige teletjenester.

3. I stk. 1, litra b) forstås ved særlige eller eksklusive rettigheder: rettigheder, som følger af en tilladelse, der er givet af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat i henhold til en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte på at forbeholde et eller flere foretagender at udøve en virksomhed som omhandlet i stk. 2.

En ordregiver anses navnlig for at have særlige eller eksklusive rettigheder,

a) når den til opbygningen af de net eller faciliteter, der er omhandlet i stk. 2, kan benytte ekspropriation eller brugsret eller placere netudstyr på, under eller over offentlig vej.

b) når den i forbindelse med stk. 2, litra a), leverer drikkevand, elektricitet, gas eller varme til et net, der drives af et foretagende, der har særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en kompetent myndighed i den pågældende medlemsstat.

4. Betjening af offentligheden med bustransport betragtes ikke som virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra c), når andre foretagender frit kan yde samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt geografisk område på samme vilkår som ordregiveren.

5. Når en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med drikkevand, elektricitet, gas eller varme, betragtes dette ikke som en virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra a), når

a) for så vidt angår drikkevand eller elektricitet

- den pågældende ordregivers produktion af drikkevand eller elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er nødvendigt for udøvelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og

- forsyningen af det offentlige net kun afhænger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30 0/0 af dennes samlede drikkevands- eller energiproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år

b) for så vidt angår gas eller varme

- den pågældende ordregivers produktion af gas eller varme er et uundgåeligt resultat af udøvelsen af en anden virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og

- forsyningen af det offentlige net kun tager sigte på en rationel udnyttelse af denne produktion og svarer til højst 20% af ordregiverens omsætning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre år, heri medregnet det løbende år.

6. De i bilag I til X nævnte ordregivere opfylder ovennævnte kriterier. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om ændringer i deres lister for at sikre, at disse er så fuldstændige som muligt. Kommissionen reviderer bilag I til X efter fremgangsmåden i artikel 32.

Kapitel 2 Hvordan er indkøbsdirektivet opbygget?

KAPITEL 2 Hvordan er indkøbsdirektivet opbygget?

Kapitel 2

Hvordan er indkøbsdirektivet opbygget?

Direktivets hovedpunkter

B.Omfattede og undtagne indkøbsaftaler og indkøbende myndigheder

C.Hovedformer for udbud og deres anvendelse

D.Tekniske standarder og specifikationer

E.Offentliggørelse af udbud

F.Valg af tilbudsgivere

G.Valg af leverandør

Kapitel 2 indeholder et resume af hovedpunkterne i indkøbsdirektivet.

I kapitel 3-8 foretages der en detaljeret gennemgang af direktivet og dets praktiske anvendelse suppleret med en række konkrete eksempler.

KAPITEL 2

Hvordan er indkøbsdirektivet opbygget?

A. Direktivets hovedpunkter

1. I dette kapitel gives der et overblik over indkøbsdirektivet i form af en meget summarisk fremstilling af nogle hovedpunkter i direktivet.

Hovedpunkterne vedrører

----------------------------

Omfattede og undtagne indkøbsaftaler og indkøbende myndigheder

Hovedformer for udbud og deres anvendelse

Tekniske standarder og specifikationer

Offentliggørelse af udbud

Valg af tilbudsgivere

Valg af leverandør

----------------------------

Disse emner behandles mere detaljeret i de efterfølgende kapitler 3-8, som er forudsat anvendt som hjælpemidler i det daglige arbejde.

Kapitel 2 giver som nævnt alene et summarisk overblik over direktivet.

B. Omfattede og undtagne indkøbsaftaler og indkøbende myndigheder

2. Direktivet vedrører aftaler om anskaffelse af varer i form af varekøb og i form af leje og leasing. Desuden er aftaler om optioner omfattet.

Reglerne gælder såvel engangsanskaffelser som løbende anskaffelser, f.eks. i form af en rammeaftale.

Når en rammeaftale har været udbudt, kan den enkelte institutions successive »træk« på aftalen ske uden udbud.

Aftaler, der løber over en længere periode, må ikke have karakter af en omgåelse af udbudsforpligtelsen.

Det antages, at der gælder en almindelig forudsætning om, at aftaler generelt ikke bør have en længere løbetid end 3-4 år, medmindre særlige forhold begrunder det.

3. Afgrænsningen mellem anskaffelse af varer og bygge- og anlægsarbejder kan være vanskelig.

Som udgangspunkt skal bygherreleverancer betragtes som indkøb. De materialer, som en entreprenør selv anskaffer som led i udførelsen af et bygge- og anlægsarbejde, er derimod ikke omfattet af indkøbsdirektivet.

Varekøb kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde. Hvis kontraktens varedel har en større værdi end den tilhørende monterings- og installationsdel, er der tale om en indkøbsaftale. I modsat fald er der tale om en bygge- og anlægskontrakt.

4. Anskaffelse af rene tjenesteydelser er ikke omfattet af indkøbsreglerne.

Er der tale om en blandet anskaffelse, hvor varedelens værdi er lig med eller større end tjenesteydelsesdelen, betragtes den samlede anskaffelse som et indkøb, der skal udbydes.

Såfremt varedelen isoleret set har en værdi, der overstiger tærskelværdien, skal anskaffelsens varedel udbydes, selv om værdien af varedelen er mindre end værdien af tjenesteydelsesdelen.

5. Der findes to tærskelværdier, henholdsvis

----------------------------

200.000 ECU og 134.000 ECU

----------------------------

hvilket svarer til henholdsvis

1,6 mio. kr. og 1,05 mio. kr.

----------------------------

De 200.000 ECU er den almindelige EF-tærskelværdi, mens de 134.000 ECU er en særlig tærskelværdi for statslige indkøb i henhold til MTN-aftalen i GATT.

6. De to tærskelværdiers fordeling på myndighedskategorier

----------------------------------------------------------- Myndighedskategori 1,6 mio. kr. 1,05 mio. kr. ----------------------------------------------------------- Departementer X Statsstyrelser X Statslige direktorater X Øvrige statsinstitutioner m.v. X Amtskommuner X Kommuner X Institutioner underlagt (amts-) kommuner X Offentligretlige organer X Tilskudsberettigede institutioner med mere end 50% tilskud X -----------------------------------------------------------

For forsvarsområdet gælder begge tærskelværdier efter særlige regler.

7. Forud for en anskaffelse skal der foretages et skøn over anskaffelsens forventede værdi, således at det kan vurderes, om den er omfattet af udbudsreglerne.

Ved værdiberegningen medregnes ikke moms, men alle andre afgifter skal medregnes.

Hvis et indkøb af ensartede varer foretages på den måde, at anskaffelsen fordeles over en række samtidige delaftaler, er det den samlede værdi af delaftalerne, der skal lægges til grund for beregningen.

Når anskaffelser foretages regelmæssigt, skal institutionens samlede anskaffelser af den pågældende varegruppe i form af successive leverancer i løbet af et år indgå i værdiberegningen.

Hvis institutionen indgår en tidsbestemt aftale af mere end et års længde, skal den samlede omsætning i hele aftaleperioden indgå i værdiberegningen.

Er der ikke fastsat et konkret udløbstidspunkt, skal beregningen ske på grundlag af den skønnede løbetid, f.eks. de førnævnte 3-4 år.

En anskaffelse må ikke opdeles i en række aftaler med henblik på at bringe de enkelte aftaler ned under tærskelværdien og undgå udbud.

Det er en almindelig antagelse, at det ikke kan betragtes som en omgåelse af udbudsreglerne at anvende et decentraliseret indkøbssystem. Skal anskaffelsesværdien beregnes særskilt for den enkelte institution, må det dog naturligt forudsætte, at institutionen rent faktisk har selvstændig indkøbskompetence.

8. Visse kategorier af anskaffelser er undtaget fra direktivets regler, bl.a. fordi udbudsreglerne indebærer åbenhed omkring anskaffelserne.

Der gælder undtagelser i forbindelse med

----------------------------

Hemmelige leverancer

Særlige sikkerhedsinteresser

Indkøbsaftaler, hvor der gælder andre procedureregler

----------------------------

9. De forskellige kategorier af omfattede myndigheder fremgår af oversigten under punkt 6.

For så vidt angår kategorien »offentligretlige organer« gælder, at den er karakteriseret ved følgende

-------------------------------------------------

Opgaverne vedrører almenhedens behov uden at være erhvervs- eller forretningsmæssige

----------------------------

Det offentlige har en kontrollerende indflydelse

----------------------------

Hvis en privat virksomhed får overdraget udførelsen af en offentlig opgave, skal virksomheden respektere grundsætningen om, at forskelsbehandling på grund af nationalitet ikke er tilladt.

Ved privatisering af en offentlig institution må det vurderes konkret i det enkelte tilfælde, om institutionen fortsat er omfattet af direktivets regler.

10. Indkøbsdirektivet afgrænser fire sektorer, som ikke er omfattet af direktivet. Det er

----------------------------

Drikkevandssektoren

Energisektoren

Transportsektoren

Telekommunikationssektoren

----------------------------

Lufthavne og havne er dog i dag omfattet af indkøbsdirektivet, men overføres til direktivet for de fire sektorer ved dettes ikrafttræden.

C. Hovedformer for udbud og deres anvendelse

11. Der findes tre hovedformer for udbud

----------------------------

Offentlige udbud

Begrænset udbud

Udbud efter forhandling

----------------------------

12. Offentligt udbud er den normale udbudsform, og den skal anvendes, medmindre særlige forhold berettiger til anvendelsen af en af de andre udbudsformer.

Det indebærer, at alle virksomheder, som ønsker det, kan afgive tilbud.

Tilbudsfristen skal være mindst

----------------------------

52 kalenderdage

----------------------------

13. Begrænset udbud er en udbudsform, der gennemføres i to faser.

I første fase melder de interesserede virksomheder sig, og i anden fase afgiver de virksomheder, der er blevet valgt som tilbudsgivere, konkrete tilbud.

Denne udbudsform kan kun anvendes i de situationer, hvor det er berettiget at begrænse antallet af tilbud.

For den første fases vedkommende gælder der en tidsfrist på mindst

----------------------------

37 kalenderdage

----------------------------

til at afgive anmodning om at komme i betragtning som tilbudsgiver.

For den anden fases vedkommende gælder der en tidsfrist på mindst

----------------------------

40 kalenderdage

----------------------------

til at afgive et tilbud.

Valget af tilbudsgivere skal ske ud fra objektive kriterier.

Når tilbudsgiverne er valgt, skal den indkøbende myndighed samtidigt og skriftligt anmode dem om at afgive tilbud.

14. Der findes en særlig hasteprocedure i forbindelse med begrænset udbud.

Det skal kunne begrundes konkret i det enkelte tilfælde, hvorfor der er behov for at anvende hasteproceduren.

Det må ikke kunne tilskrives institutionens egne forhold, at de normale frister ikke kan overholdes.

De forkortede tidsfrister, der er indeholdt i hasteproceduren, er

----------------------------

mindst 15 kalenderdage

----------------------------

for så vidt angår anmodning om at blive tilbudsgiver og

----------------------------

mindst 10 kalenderdage

----------------------------

for så vidt angår fristen for tilbudsafgivning.

15. Udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse stiller ingen særlige formkrav til udbudet. Det indebærer, at den indkøbende myndighed kan henvende sig til bestemte virksomheder for at forhandle en aftale med en eller flere af dem.

Denne udbudsform kan kun anvendes i følgende undtagelsestilfælde

----------------------------

Ingen afgivne tilbud

Forskning og udvikling

Enerettigheder

Force majeure

Supplerende anskaffelser

----------------------------

D. Tekniske standarder og specifikationer

16. Direktivet fastlægger, at de indkøbende myndigheder skal anvende fælles regler på det tekniske område.

I forbindelse med et udbud skal der gives oplysninger om de tekniske specifikationer, der skal opfyldes.

De tekniske specifikationer skal angives ved

----------------------------

henvisning til nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af europæiske standarder

----------------------------

17. Der gælder dog følgende konkrete undtagelsessituationer

----------------------------

Obligatoriske danske spefikationer

Ingen mulighed for at fastslå overensstemmelse

Behov for sammenhæng med eksisterende udstyr

Nyskabelser

Andre EF-regler

----------------------------

18. For så vidt angår andre EF-regler, skal der særligt henvises til

----------------------------

Rådets beslutning 87/95/EØF af 22.12.1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation

----------------------------

der er udsendt ved

----------------------------

Finansministeriets bekendtgørelse af 28.2.1991 om anvendelse af standarder ved offentlige indkøb af informationsteknologi og ved fastsættelse af visse tekniske forskrifter

----------------------------

Administrations- og Personaledepartementet har desuden udsendt en vejledning om

----------------------------

Standarder for datakommunikation i den offentlige sektor

----------------------------

19. I situationer, hvor der ikke er grundlag for at henvise til nationale standarder, som indebærer gennemførelsen af europæiske standarder, skal der anvendes andre relevante standarder i stedet for.

Det skal ske i denne rækkefølge

----------------------------

1. Nationale standarder, der er godkendt i Danmark, og som er udtryk for gennemførelse af internationale standarder

2.Andre nationale standarder, der anvendes i Danmark

3.Enhver anden standard

----------------------------

20. På områder, hvor der ikke findes standarder at henvise til, må der anvendes enhver anden teknisk beskrivelse af den pågældende vare.

Hvis der ikke foreligger en ganske særlig begrundelse for det, må der dog

----------------------------

ikke anvendes tekniske specifikationer, som henviser til bestemte fabrikater, eller som henviser til særlige fremstillingsmetoder

----------------------------

Det er navnlig

----------------------------

forbudt at anføre varemærker, patenter eller typer, eller at anføre en bestemt oprindelse eller et bestemt fabrikat

----------------------------

Undertiden kan en vare ikke beskrives ved hjælp af specifikationer, som er tilstrækkeligt nøjagtige og fuldstændigt forståelige, medmindre der henvises til bestemte fabrikater eller lignende.

I så fald er en sådan henvisning dog tilladt, men kun under forudsætning af, at der tilføjes

----------------------------

»eller dermed ligestillet«

----------------------------

E. Offentliggørelse af udbud

21. Offentliggørelsen af udbud sker gennem

----------------------------

Supplement S til De Europæiske Fælles skabers Tidende

----------------------------

Den danske udgave indeholder alle danske udbud med den fulde tekst. Desuden optages der danske resumeer af de øvrige medlemslandes udbud.

Bemærk, at den fulde tekstgengivelse af de øvrige medlemslandes udbud kun findes på originalsproget og kun i den udgave af Supplement S, der udgives på det pågældende sprog.

22. Materiale, der skal offentliggøres, sendes på dansk, og adressen er

------------------------------------------------- Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer 2, rue Mercier L 2985 Luxembourg Telefon: 009 352 499 28 23 32 Telefax: 009 352 49 00 03 og 009 352 49 57 19 Telex: 1324 PUBOF LU 2731 PUBOF LU ----------------------------

Materialet må ikke fylde mere end ca. 650 ord.

23. Direktivet indeholder regler om flere forskellige former for offentliggørelse. Der findes regler om

----------------------------

Vejledende bekendtgørelser

Udbudsbekendtgørelser

Bekendtgørelser om indgåede aftaler

----------------------------

24. Reglerne om vejledende bekendtgørelser gælder kun for statsinstitutioner og kun i forbindelse med større anskaffelser.

Ved større anskaffelser forstås her anskaffelser, hvor den samlede værdi af anskaffelserne i årets løb inden for en afgrænset varegruppe vil udgøre mindst

----------------------------

750.000 ECU svarende til 6 mio.kr. ----------------------------

Den vejledende bekendtgørelse skal udarbejdes en gang om året snarest efter finansårets begyndelse.

Den skal opstilles efter nærmere fastlagte retningslinier. Dem er der redegjort nærmere for i kapitel 6, afsnit C.

25. Offentliggørelsen af selve udbudsforretningen er et af hovedpunkterne i direktivet.

Udbudsbekendtgørelser anvendes i forbindelse med gennemførelsen af såvel offentligt udbud som begrænset udbud. Tilsvarende gælder ved udbud efter forhandling med forudgående bekendtgørelse.

Der er fastlagt nærmere retningslinier for opstillingen af udbudsbekendtgørelsen i forbindelse med de forskellige udbudsformer.

Disse retningslinier er beskrevet nærmere i kapitel 6, afsnit D, E og F.

26. Når de indkøbende myndigheder har indgået en aftale efter udbudsreglerne, skal der ske en efterfølgende offentliggørelse af aftaleresultatet.

Offentliggørelsen sker i form af en bekendtgørelse, der udarbejdes i overensstemmelse med de fastlagte retningslinier, der er nærmere beskrevet i kapitel 6, afsnit G.

Bekendtgørelsen skal afsendes

----------------------------

senest 48 kalenderdage

----------------------------

efter indgåelsen af den pågældende aftale.

27. Der er knyttet en række undtagelser til oplysningspligten vedrørende indgåede aftaler. Det skyldes behovet for en fortrolig behandling af de indgåede aftaler i en række situationer.

Der kan efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde være grundlag for at undlade offentliggørelse af visse oplysninger, hvis en offentliggørelse vil være i modstrid med eller til skade for

----------------------------

Dansk lovgivning

Andre offentlige interesser

Bestemte offentlige eller private virksomheders økonomiske interesser

Konkurrenceforholdet mellem leverandørerne

----------------------------

F. Valg af tilbudsgivere

28. Direktivets udbudsprocedurer bygger på princippet om lige behandling af alle virksomheder, der ønsker at deltage i en udbudsforretning.

Når der skal vælges tilbudsgivere, kan der på forhånd ses bort fra de tilbudsgivere, der er belastet af nogle særlige forhold.

Det drejer sig om

----------------------------

konkurs o.lign.

faglig uhæderlighed

alvorlige fejl i faglige anliggender

offentlige betalingsrestancer

groft urigtige erklæringer

----------------------------

For så vidt angår flere af de nævnte forhold, kan den indkøbende myndighed anmode virksomheder om at skaffe bevis for, at de ikke befinder sig i sådanne situationer.

Myndigheden skal dog selv kunne skaffe dokumentation for en virksomheds tidligere begåelse af alvorlige faglige fejl eller afgivelse af groft urigtige erklæringer.

29. I forbindelse med valget af tilbudsgivere kan den indkøbende myndighed i øvrigt anmode om oplysninger om virksomhedernes

----------------------------

optagelse i faglige registre

finansielle og økonomiske formåen

tekniske formåen

----------------------------

G. Valg af leverandør

30. Valget af leverandør skal foretages mellem de tilbudsgivere, der har afgivet rettidige tilbud. Det vil sige de tilbud, der er modtaget inden udløbet af den fastsatte tidsfrist.

Valget af leverandør kan ske ud fra to forskellige kriterier.

Den indkøbende myndighed kan vælge udelukkende at lade prisen være afgørende. I så fald skal der vælges det tilbud, der giver

----------------------------

den laveste pris

----------------------------

I denne situation må der ikke tages andre hensyn.

31. Det normale vil dog være, at den indkøbende myndighed står sig ved at anlægge en bredere vurdering og anvende det andet mulige kriterium.

Dette kriterium indebærer, at der skal vælges

----------------------------

det økonomisk mest fordelagtige tilbud

----------------------------

Det betyder, at tilbudene skal bedømmes i forhold til en række forskellige delkriterier.

Den indkøbende myndighed afgør selv, hvilke kriterier der skal indgå i denne bedømmelse.

Kriterierne skal angives i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet.

Artikel 3

1. Kommissionen kan påberåbe sig den i denne artikel fastlagte procedure, når den før indgåelsen af en kontrakt finder, at der er begået en klar og åbenbar overtrædelse af fællesskabsbestemmelserne vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter i forbindelse med en kontraktindgåelsesprocedure, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF.

2. Kommissionen meddeler den pågældende medlemsstat og den pågældende ordregivende myndighed grundene til, at den finder, at der er begået en klar og åbenbar overtrædelse, og anmoder om, at den bringes til ophør.

3. Senest 21 dage efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede meddelelse fremsender den pågældende medlemsstat til Kommissionen

a) en bekræftelse af, at overtrædelsen er bragt til ophør, eller

- en begrundet konklusion med redegørelse for, hvorfor forholdet ikke er bragt i orden, eller

- en meddelelse om, at den pågældende procedure for indgåelse af en kontrakt er blevet afbrudt, enten på den ordregivende myndigheds eget initiativ eller som følge af udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra a).

4. En begrundet konklusion i henhold til stk. 3, litra b), kan bl.a. være baseret på det forhold, at den påståede overtrædelse allerede er genstand for appel eller er indbragt for en anden instans som omhandlet i artikel 2, stk. 8. 1 så fald underretter medlemsstaten Kommissionen om resultatet af disse procedurer, så snart det er kendt.

5. Hvis der gives meddelelse om, at en procedure for indgåelse af en kontrakt er blevet afbrudt under de i stk. 3, litra c), fastsatte omstændigheder, giver medlemsstaten Kommissionen meddelelse om ophævelsen af afbrydelsen eller om indledningen af en anden procedure for indgåelse af en kontrakt, der helt eller delvis har tilknytning til den foregående procedure. Denne nye meddelelse skal indeholde en bekræftelse af, at den påståede overtrædelse er bragt til ophør, eller en begrundet konklusion med en redegørelse for, hvorfor forholdet ikke er bragt i orden.

Artikel 3

1. En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at bestemme, at udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel ikke betragtes som virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b) nr. i), eller at ordregivere ikke anses for at have særlige eller eksklusive rettigheder i medfør af artikel 2, stk. 3, litra b), til en eller flere af disse former for virksomhed, når alle nedenstående betingelser er opfyldt, for så vidt angår de gældende nationale bestemmelser om sådan virksomhed

a) når andre foretagender i de tilfælde, hvor der kræves tilladelse til at udnytte et sådant geografisk område, ligeledes frit kan ansøge om en sådan tilladelse på samme vilkår som ordregiverne, og

b) når den tekniske og finansielle kapacitet, som foretagenderne skal have for at udøve særlig virksomhed, fastsættes inden enhver vurdering af de respektive kvalifikationer, som de ansøgere, der konkurrerer om at opnå tilladelse, er i besiddelse af, og

c) når tilladelsen til at udøve disse former for virksomhed indrømmes på grundlag af objektive kriterier for de midler, der tænkes anvendt til efterforskningen eller udvindingen, og disse kriterier fastsættes og offentliggøres inden indgivelsen af ansøgningerne om tilladelse: kriterierne skal anvendes uden forskelsbehandling, og

d) når alle betingelser og krav vedrørende udøvelse eller ophør af virksomhed, herunder bestemmelser om, hvilke forpligtelser udøvelsen skal være underkastet, bestemmelser om afgifter og kapitalandele eller ordregivernes indtægter, fastsættes og stilles til rådighed inden indgivelsen af ansøgningerne om tilladelse og skal anvendes uden forskelsbehandling: når enhver ændring i disse betingelser og krav skal gælde for alle berørte ordregivere, og ændringerne skal foretages uden forskelsbehandling: det er dog ikke nødvendigt at fastsætte forpligtelserne vedrørende udøvelsen før lige inden udstedelsen af tilladelsen, og

e) når ordregiverne ikke i kraft af nogen form for lov, regler eller administrative krav, heller ikke af nogen aftale eller forståelse, er forpligtet til at afgive oplysninger om, hvor de foretager eller påtænker at foretage deres køb, medmindre de nationale myndigheder anmoder herom og udelukkende med henblik på de formål, der er nævnt i Traktatens artikel 36.

2. De medlemsstater, der anvender bestemmelserne i

stk. 1, påser i kraft af tilladelsesbetingelserne, at ordregiverne

a) overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og udbud ved tildeling af indkøbs-, bygge- og anlægskontrakter, navnlig for så vidt angår de oplysninger om deres hensigter om indgåelse af kontrakter, som de stiller til virksomhedernes rådighed

b) meddeler Kommissionen de oplysninger, der vedrører tildelingen af kontrakter, på de betingelser, som denne fastlægger i overensstemmelse med artikel 32.

3. For så vidt angår de individuelle indrømmelser eller tilladelser, der allerede er indrømmet inden medlemsstaternes iværksættelse af dette direktiv i henhold til artikel 37, gælder stk. 1, litra a), b) og c), ikke, hvis andre ordregivere på dette tidspunkt frit kan ansøge om tilladelse til udnyttelse af geografiske områder med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel, hvis det kan ske uden forskelsbehandling og på grundlag af objektive kriterier. Stk. 1, litra d), finder ikke anvendelse, når betingelser og krav er fastlagt, anvendt eller ændret inden ovennævnte iværksættelse.

4. En medlemsstat, der ønsker at anvende bestemmelserne i stk. 1, underretter Kommissionen herom. I denne forbindelse meddeler den Kommissionen alle love og administrative bestemmelser, alle aftaler eller forståelser vedrørende overholdelse af betingelserne i stk. 1 og 2.

Kommissionen træffer afgørelse i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 32, stk. 4 til 7. Den offentliggør afgørelsen og begrundelserne herfor i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den sender hvert år Rådet en rapport om iværksættelse af denne artikel og undersøger anvendelsen heraf i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 36.

Kapitel 3 Hvilke indkøbsaftaler og indkøbende myndigheder er omfattet, og

KAPITEL 3 Hvilke indkøbsaftaler og indkøbende myndigheder er omfattet, og

Kapitel 3

Hvilke indkøbsaftaler og indkøbende myndigheder er omfattet, og

hvilke er undtaget?

A.Anskaffelse af varer

B.Afgrænsning af varekøb i forhold til bygge- og anlægsarbejder

C.Afgrænsning af varekøb i forhold til tjenesteydelser

D.Betydningen af anskaffelsens værdi

E.Beregning af anskaffelsens værdi

F.Anskaffelser, der er undtaget fra direktivet

G.Hvilke indkøbende myndigheder er omfattet af reglerne?

H.Hvilke indkøbende myndigheder er undtaget fra reglerne?

KAPITEL 3

Hvilke indkøbsaftaler og indkøbende myndigheder er omfattet, og

hvilke er undtaget?

A. Anskaffelse af varer

Varekøb, leje, leasing og optioner

1. Direktivet vedrører aftaler om anskaffelse af varer. Alle former for varer er omfattede, hvad enten det drejer sig om udstyr, materialer eller materiel.

Reglerne gælder ikke alene ved anskaffelse i form af varekøb, men også ved anskaffelse i form af leje, leasing og lignende arrangementer.

2. Ved leasing forstås et erhvervsmæssigt lejemål. Leasing anvendes typisk af statens institutioner ved anskaffelse af udstyr m.v., hvor der kun er et brugsmæssigt behov i en relativ kort periode, eller når der ville være tale om en investering, som er større end institutionens aktuelle bevillinger.

Budgetdepartementet har i Budgetvejledning 1989, stk. 51.21.8, fastlagt følgende regler om indgåelse af leasingaftaler

-------------------------------------------------

»Aftaler om leasing, hvor leasingperioden er kortere end formuegodets forventede økonomiske eller driftsmæssige levetid, kan indgås, selv om leasingperioden strækker sig ud over finansåret.

Aftaler om leasing, hvor leasingperioden svarer til formuegodets forventede økono miske eller driftsmæssige levetid, kan ikke indgås.

Anskaffelse af formuegodet kan i sådanne tilfælde ske ved køb, eventuelt som anlægsudgift.

Disse regler om leasing gælder både for løsøre og for fast ejendom.«

----------------------------

Lejeaftaler er omfattede af reglerne, uanset om de er med eller uden bestemmelser om forkøbsret.

3. Direktivets regler gælder også for aftaler om optioner.

Ved optioner forstås aftalebestemmelser, der giver indkøbsmyndigheden en mulighed for - men ikke en forpligtelse til - at foretage yderligere indkøb ud over de oprindeligt fastsatte på en allerede indgået kontrakt.

Rammeaftaler

4. Reglerne gælder såvel engangsanskaffelser som anskaffelser, der foretages løbende, f.eks. på en rammeaftale.

En rammeaftale kan have form af en aftale om levering af en institutions løbende forbrug af bestemte varer over en periode uden nærmere angivelse af det konkrete omfang af forbruget.

En rammeaftale kan også have form af en aftale, der gør det muligt for flere institutioner løbende over en periode at foretage anskaffelser på ensartede vilkår.

Når selve rammeaftalen har været udbudt, kan den enkelte institutions successive »træk« på aftalen ske uden udbud, også selv om den konkrete værdi heraf overstiger tærskelværdien.

Eksempel

-------------------------------------------------

Statens centrale indkøbsordninger består af en række rammeaftaler, som institutio nerne kan anvende til dækning af deres lø bende behov for en række vareanskaffel ser.

Den enkelte rammeaftale har været udbudt i EF-Tidende, og institutionernes an skaffelser på aftalerne kan derfor foretages uden udbud.

----------------------------

Rammeaftalerne i staten omfatter følgende hovedvaregrupper

edb-udstyr

kontormaskiner

kontorartikler

papir og tryksager

møbler og inventar

olie og gas

motorkøretøjer og brændstof m.v.

undervisningsmidler

beklædning og tekstiler

fødevarer

lyskilder

isenkram

maling og rengøringsmidler

Aftalens løbetid

5. Sådanne aftaler, der løber over en længere periode, må ikke have karakter af en omgåelse af udbudsforpligtelsen.

Direktivet siger ikke noget konkret om, hvor længe aftalerne kan løbe, uden at det giver problemer i forhold til bestemmelserne om udbud, men der er nogle andre regler i direktivet, som kan give et fingerpeg.

For det første er der en regel, som i øvrigt omtales nærmere senere, om såkaldte supplerende leverancer fra den oprindelige leverandør til fornyelse eller udvidelse af allerede foretagne leverancer, hvor leverandørskift ville give uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder. Her gælder der en tidsbegrænsning på generelt 3 år.

For det andet er der en regel, som også omtales senere, om beregningsgrundlaget for værdien af en aftale om leje eller leasing i situationer, hvor løbetiden ikke er nærmere fastsat. Her fastsættes værdien til 48 måneders leje.

Det må derfor antages, at der også gælder en almindelig forudsætning om, at aftaler generelt ikke bør have en længere løbetid end de nævnte 3-4 år, medmindre særlige forhold begrunder dette.

Særlige forhold, der kan begrunde en længere løbetid end de nævnte 3-4 år, kan f.eks. være teknisk betonede og have s,» Objektive kriterier » omstændighed, at der vil være betydelige omkostninger forbundet med at skulle overføre den nødvendige know-how til en ny leverandør med for korte mellemrum.

Der forudsættes genemført nyt udbud, hvis en eksisterende tidsbegrænset aftale ønskes forlænget ud over sin løbetid. En mulig forlængelse sidestilles med indgåelse af en helt ny aftale.

Også væsentlige ændringer i eksisterende aftaler inden for deres normale løbetid må antages at medføre pligt til nyt udbud ud fra den betragtning, at væsentlige ændringer i aftalevilkårene i realiteten er en ny aftale.

B. Afgrænsning af varekøb i forhold til bygge- og anlægsarbejder

6. Offentlige bygge- og anlægsarbejder er omfattet af et andet direktiv end varekøb. Disse regler, der findes i bygge- og anlægsdirektivet, administreres af Boligministeriets Bygge- og Boligstyrelse.

Afgrænsningen mellem anskaffelse af varer og bygge- og anlægsarbejder kan være vanskelig.

Som udgangspunkt skal bygherreleverancer betragtes som indkøb. Ved bygherreleverancer forstås det forhold, at bygherren selv anskaffer og stiller materialer til rådighed for entreprenøren, som så foretager montering og lignende.

De materialer, som en entreprenør selv anskaffer som led i udførelsen af et bygge- og anlægsarbejde, er derimod ikke omfattet af indkøbsdirektivet.

Et varekøb kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde.

Hvis kontraktens varedel har en større værdi end det tilhørende monterings- og installationsarbejde, er der tale om en indkøbsaftale.

Der er derimod tale om en bygge- og anlægskontrakt, når monterings- og installationsarbejdet har en større værdi end kontraktens varedel.

Eksempel

----------------------------

En kommune skal anskaffe et adgangskontrolanlæg til rådhuset. Kommunen kan vælge at udbyde det som en entreprise efter bygge- og anlægsreglerne, men kommunen kan også vælge at anskaffe selve anlægget og derefter lade en entreprenør foretage installationen.

I sidstnævnte tilfælde skal anskaffelsen af anlægget udbydes efter indkøbsreglerne.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

En kommune skal have etableret et nyt havnebassin i den kommunale havn. Kommunen vælger selv at anskaffe spunsjern til nedramning. Dette er en bygherreleverance, som skal anskaffes efter indkøbsreglerne, mens selve nedramningen er et bygge- og anlægsarbejde.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution ønsker at installere et luftkonditioneringsanlæg i den eksisterende bygning.

Spørgsmålet er, om dette er et indkøb eller en bygge- og anlægskontrakt.

Den væsentligste del af udgifterne til anlægget er maskinleverancen. Installationen udgør en mindre del af udgifterne.

Installationsarbejdet er en af de former for installationsvirksomhed, der er nævnt i bilag II til bygge- og anlægsdirektivet. Men da varedelen har en større værdi end installationsarbejdet, er der tale om en indkøbsaftale.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution ønsker at installere elevatorer i den eksisterende bygning. Er det indkøb eller et bygge- og anlægsarbejde?

Da kun en mindre del af den samlede ordre udgøres af monteringen, er der tale om en indkøbsaftale.

C. Afgrænsning af varekøb i forhold til tjenesteydelser

Rene tjenesteydelser

7. Anskaffelse af rene tjenesteydelser er ikke omfattet af indkøbsreglerne.

Der er som hovedregel ikke særlige vanskeligheder forbundet med at skelne mellem varer og tjenesteydelser

For et par områders vedkommende kan der dog være behov for at knytte nogle kommentarer til afgrænsningen.

For så vidt angår edb-programmel, gælder således, at basisprogrammel, der anskaffes fra maskinleverandøren sammen med udstyret, betragtes som en vare.

Tilsvarende gælder standard-brugerprogrammel, som har karakter af »hyldevare«, hvorimod specialudviklet programmel betragtes som en tjenesteydelse.

Det kan også være vanskeligt at afgøre, om en trykkeaftale skal opfattes som et varekøb eller som en tjenesteydelsesanskaffelse. En tryksag kan opfattes som en vare, mens opgaven med at trykke selve teksten tillige kan opfattes som en tjenesteydelse.

Det er den almindelige opfattelse, at en aftale om levering af en tryksag i et givet oplag er en aftale om køb af en vare, mens på den anden side en aftale om udgivelse af et tidsskrift må opfattes som en tjenesteydelseskontrakt.

Eksempel

----------------------------

En statsinstitutions udgivelse af et jubilæumsværk i fem bind er et varekøb. Kombinationen af varekøb og tjenesteydelser 8. Ved en anskaffelse, hvor der er en sådan sammenhæng mellem varedelen og en tilhørende tjenesteydelsesdel, at der er tale om en sammenhængende anskaffelse, gælder der følgende særlige regler.

Hvis varedelens værdi er lig med eller større end tjenesteydelsesdelen, betragtes den samlede anskaffelse som et indkøb, der skal udbydes.

Ved vurdering af anskaffelsens størrelse i forhold til tærskelværdien skal hele anskaffelsens værdi lægges til grund.

Hvis værdien af varedelen er mindre end værdien af tjenesteydelsesdelen, betragtes anskaffelsen som en overvejende tjenesteydelse, som ikke skal udbydes.

Såfremt varedelen isoleret set har en værdi, der overstiger tærskelværdien, skal anskaffelsens varedel dog udbydes.

Tærskelværdibegrebet bliver nærmere gennemgået i afsnit D.

Eksempel

----------------------------

En kommune skal anskaffe nyt edb-anlæg.

Aftalen skønnes at have en samlet værdi på 1,7 mio.kr., hvoraf varedelen udgør 0,9 mio.kr., medens de resterende 0,8 mio.kr. vedrører tjenesteydelser i form af særlig tilvirket programmel.

Denne anskaffelse skal betragtes som et indkøb, fordi varedelens værdi er større end tjenesteydelsesdelens værdi. Anskaffelsen skal udbydes, fordi den samlede værdi overstiger tærskelværdien på 1,6 mio.kr.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

Hvis en statsinstitution skal anskaffe teknisk udstyr for 1,7 mio.kr, hvoraf monteringen udgør 1 mio.kr., og selve udstyrets værdi derfor kun udgør 0,7 mio.kr., kan anskaffelsen foretages uden et EF-udbud, idet der er tale om en overvejende tjenesteydelsesanskaffelse.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

En kommune skal anskaffe udstyr, der med sammenhængende tjenesteydelser har en skønnet samlet værdi på 3,8 mio.kr. Tjenesteydelsesdelen udgør 2 mio.kr. Der skal foretages udbud af varedelen på 1,8 mio.kr., idet dennes værdi isoleret betragtet overstiger tærskelværdien på 1,6 mio. kr.

----------------------------

Løbende tjenesteydelser

9. Indgår der løbende tjenesteydelser i en anskaffelse, medregnes disse med deres samlede værdi, dvs. med summen af ydelserne i hele den relevante periode.

Såfremt perioden for tjenesteydelserne ikke kan fastsættes konkret, bør deres værdi beregnes som 48 gange den gennemsnitlige månedsydelse. Der vil derved være overensstemmelse med den førnævnte beregningsmetode i forbindelse med leje- og leasingsituationer, hvor aftalens løbetid ikke er nærmere fastlagt.

Eksempel

----------------------------

En kommune skal anskaffe nyt edb-udstyr og ønsker i den forbindelse at indgå aftale med leverandøren om servicekontrakt uden tidsbegrænsning.

Værdien af udstyret er 1,4 mio.kr., og den månedlige ydelse på servicekontrakten er 5.000 kr.

Servicekontrakten skal medregnes med den månedlige ydelse ganget med 48, eller i alt 240.000 kr., som tillægges værdien af udstyret.

Den samlede anskaffelse overstiger herefter tærskelværdien på 1,6 mio.kr., og der skal foretages udbud.

----------------------------

D. Betydningen af anskaffelsens værdi

Tærskelværdier

10. For ikke at belaste mindre anskaffelser med for mange procedureregler, og da sådanne anskaffelser kun har begrænset betydning for den internationale samhandel og konkurrence, er der fastsat værdimæssige undergrænser for, hvilke anskaffelser der falder ind under udbudsreglerne.

Disse grænser betegnes tærskelværdier. Anskaffelser til en værdi, der svarer til tærskelværdien eller overstiger denne, er således omfattet af udbudsreglerne.

11. Der findes to tærskelværdier, henholdsvis

----------------------------

200.000 ECU og 134.000 ECU

----------------------------

hvilket for tiden svarer til henholdsvis

----------------------------

1,6 mio.kr. og 1.05 mio.kr.

----------------------------

De 200.000 ECU er den almindelige EF-tærskelværdi, mens de 134.000 ECU er en særlig tærskelværdi, der vedrører MTN-aftalen i GATT.

Denne GATT-tærskelværdi, der alene gælder statslige indkøb, beregnes i »særlige trækningsrettigheder (SDR)», der for tiden svarer til de nævnte 134.000 ECU.

Ved statslige indkøb forstås i denne sammenhæng indkøb, der foretages af statsinstitutioner, som defineret i bilag I til direktiv 80/767/EØF om MTN-aftalen.

Det vil sige egentlige statslige myndigheder i form af departementer, statsstyrelser, statslige direktorater og øvrige statsinstitutioner, men derimod ikke andre offentlige myndigheder og offentligretlige organer eller tilskudsberettigede institutioner med statstilskud.

Fordeling på myndighedskategorier

12. De to tærskelværdiers fordeling på myndighedskategorier er angivet i den efterfølgende oversigt. I afsnit G er der redegjort nærmere for, hvilke indkøbende myndigheder der er omfattet af reglerne.

---------------------------------------------------------- Myndighedskategori 1,6 mio. kr. 1,05 mio. kr. ---------------------------------------------------------- Departementer X Statsstyrelser X Statslige direktorater X Øvrige statsinstitutioner m.v. X Amtskommuner X Kommuner X Institutioner underlagt (amts-) kommuner X Offentligretlige organer X Tilskudsberettigede institutioner med mere end 50% tilskud X ----------------------------------------------------------

Forsvarsområdet

13. For indkøbende myndigheder inden for forsvaret gælder dog begge tærskelværdier, afhængig af, hvilke varegrupper der skal anskaffes.

Det skyldes, at der under forhandlingerne i GATT om MTN-aftalen kun kunne opnås enighed om, at militære anskaffelser på særlige områder skulle omfattes af aftalen.

Disse varegrupper er opregnet i bilag II til direktiv 80/767/EØF om MTN-aftalen.

Når indkøbende myndigheder inden for forsvaret anskaffer andre varer end dem, der er omfattet af bilaget, gælder den høje EF-tærskelværdi på 200.000 ECU.

Regulering

14. Der foretages ikke løbende reguleringer af tærskelværdiernes størrelse i ECU, men da kurserne i forhold til danske kroner varierer, foretager EF-Kommissionen hvert andet år en beregning af modværdien af danske kroner i forhold til ECU.

Den nye modværdi offentliggøres i EF-Tidende. Industriministeriet udsender efterfølgende cirkulære herom, der offentliggøres i Ministerialtidende i januar måned i de pågældende år.

For så vidt angår GATT-tærskelværdien, sker modværdiberegningen på grundlag af en tilsvarende kursregulering mellem de særlige trækningsrettigheder og ECU.

Førstkommende offentliggørelse bliver i

----------------------------

januar 1992

----------------------------

E. Beregning af anskaffelsens værdi

15. Forud for iværksættelsen af en anskaffelse skal der foretages et skøn over den forventede værdi af anskaffelsen, således at det kan vurderes, om den er omfattet af udbudsreglerne.

Ved værdiansættelsen medregnes ikke udgiften til moms, men alle andre afgifter skal medregnes, f.eks. brændstofafgifter.

Tager en leverandør brugt udstyr i bytte som en del af finansieringen af en anskaffelse, har dette ikke nogen indflydelse på beregningen af anskaffelsens værdi. Det afgørende er ikke, hvorledes betalingen tilrettelægges, men anskaffelsens samlede værdi.

Delaftaler

16. Såfremt man vælger at foretage et indkøb af ensartede varer på den måde, at anskaffelsen fordeles over en række samtidige delaftaler, er det den samlede værdi af alle disse delaftaler, der skal lægges til grund for beregningen, og ikke værdien af den enkelte aftale.

Eksempel

----------------------------

En kommune ønsker at udskifte alle sine kopimaskiner. På grund af store variationer i kopibehovet i de forskellige afdelinger forudses det, at der skal indkøbes forskellige maskintyper og indgås aftaler med tre forskellige leverandører.

Den anslåede værdi af aftalerne skønnes at blive på henholdsvis 0,8 mio.kr., 0,6 mio. kr. og 0,4 mio.kr.

Anskaffelsen skal udbydes efter EF-reglerne, idet det er den samlede værdi af de tre delaftaler, der skal lægges til grund for beregningen i forhold til tærskelværdien.

----------------------------

Løbende anskaffelser

17. Medens det normalt ikke volder vanskeligheder at anslå værdien af en enkeltstående anskaffelse, opstår der ofte vanskeligheder med værdifastsættelsen i forbindelse med løbende anskaffelser.

For så vidt angår anskaffelser, der foretages regelmæssigt, skal institutionens samlede anskaffelser af den pågældende varegruppe i form af successive leverancer i løbet af et år lægges til grund ved værdifastsættelsen.

Det gøres ved enten at se på den samlede værdi af de tilsvarende successive leverancer i en tidligere 12-måneders periode eller værdien af de forventede leverancer over de følgende 12 måneder.

Benyttes en tidligere periode som sammenligningsgrundlag, kan denne enten være det forudgående kalenderår eller de forudgående 12 måneder.

Der skal i så fald foretages de nødvendige korrektioner for den skete prisudvikling og for ændringer i det forventede forbrug.

På det statslige område er det imidlertid ikke sædvane at anvende en sådan indkøbsform, baseret på successive usammenhængende anskaffelser for varegrupper, hvor institutionen har et regelmæssigt behov af en vis størrelsesorden.

Her er situationen som foran nævnt den, at der er etableret en række rammeaftaler, som institutionerne kan anvende til dækning af deres løbende behov for en række almindelige varekategorier uden udbud, idet den enkelte rammeaftale har været udbudt.

Er der tale om varekategorier, der er mere specielle for en enkelt eller få institutioner, må det normalt forudsættes, at disse etablerer deres egen rammeaftale, der muliggør løbende leverancer gennem en periode.

Aftaler på mere end 12 måneder

18. Såfremt en institution vil indgå en sådan aftale om leverancer over en given periode, der overstiger et år, er det den samlede omsætning i hele aftaleperioden, der skal indgå i værdiberegningen i forhold til tærskelværdien.

Det gælder således også for de tidligere omtalte rammeaftalers vedkommende.

Eksempel

----------------------------

En større kommunal institution ønsker at indgå aftale om køb af papir til alle sine afdelinger. Aftalen ønskes indgået for en treårig periode.

Gennem de sidste 12 måneder er der købt for 518.000 kr. Prisudviklingen anslås at være på 4% pr. år.

Da omsætningen på aftalen herefter vil overstige tærskelværdien på 1,6 mio.kr., skal aftalen udbydes.

----------------------------

Hvis en aftale af mere end 12 måneders varighed ikke har et konkret fastsat udløbstidspunkt, skal værdiberegningen ske på grundlag af den skønnede løbetid, f.eks. de førnævnte 3-4 år.

Opdeling af anskaffelser

19. I en anskaffelsessituation, hvor det er aktuelt at indkøbe en række forskellige varekategorier, kan det være naturligt at opdele det samlede indkøb på et antal uafhængige aftaler.

Det kan medføre, at de enkelte aftalers værdi kommer til at ligge under tærskelværdien, men det kan ikke betragtes som en omgåelse af udbudsforpligtelsen, hvis der er en relevant begrundelse for opdelingen.

Eksempel

----------------------------

En kommune ønsker at indgå aftale vedrørende leverancer på mejeriprodukter. Spørgsmålet er, om der kan foretages en opdeling på henholdsvis mælkeprodukter og ost, når der skal indgås en ny treårig aftale.

Årsagen til ønsket om opdelingen er, at ost købes ad andre kanaler end mælkevarer og rekvireres decentralt.

Omsætningen for mælkeprodukter overstiger tærskelværdien, og kontrakten skal udbydes.

Omsætningen for ost er på 450.000 kr. pr. år. Kontrakten skal ikke udbydes, idet det må lægges til grund, at der er en relevant begrundelse for opdelingen.

----------------------------

Det vil derimod kunne blive betragtet som en omgåelse af direktivreglerne, hvis en opdeling bringer de enkelte aftaler ned under tærskelværdien, og dette udnyttes til at undgå udbud.

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution har tidligere foretaget sine indkøb af fødevarer hos en leverandør, med hvem der har været indgået en aftale til en værdi af 2 mio. kr.

Ved udløbet af aftalen beslutter institutio- nen at udskille fersk kød og at skaffe en ny leverandør hertil.

Der forventes købt for 1 mio. kr. kødvarer og for 1 mio. kr. øvrige fødevarer.

Ingen af de to aftaler udbydes efter EF- reglerne, idet den skønnede værdi for hver af dem er under tærskelværdien. Det må antages at være en omgåelse af reglerne, idet der ikke er nogen reel begrundelse for ikke at sammenlægge de to aftalers værdi ved en beregning i forhold til tærskelværdien.

Eksempel

----------------------------

En kommune skal anskaffe affaldsstativer med forskellige beholdere til sortering af affaldet. Værdien af affaldsstativerne skønnes at være 900.000 kr., og beholderne skønnes at have en værdi af 800.000 kr. Herudover skal der anskaffes flaskecontainere for et skønnet beløb på 300.000 kr.

Spørgsmålet er, om anskaffelsen kan opdeles i tre aftaler, som ikke udbydes, idet hver af dem skønnes at få en værdi, der er mindre end tærskelværdien.

Det må antages, at der er en sådan sammenhæng mellem affaldsstativer og beholdere, at en opdelig på to aftaler uden udbud vil kunne betragtes som en omgåelse af udbudsreglerne. Der vil derimod kunne indgås en aftale om flaskecontainerne uden sammenhæng med aftalen om affaldsstativer og beholdere, d.v.s. uden at der er pligt til at udbyde flaskecontainerne.

----------------------------

Decentraliserede indkøb

20. Det kan give anledning til tvivl med hensyn til, hvordan tærskelværdiberegningen skal foregå, når der er tale om et decentraliseret indkøbssystem.

Eksempel

----------------------------

En kommune har flere institutioner, der er brugere af samme slags varer. Er det institutionernes samlede forbrug af den pågældende vare, der skal lægges til grund for beregningen af anskaffelsesværdien, eller skal den enkelte institution selv foretage sin egen beregning?

Det er her den almindelige antagelse, at det ikke kan betragtes som en omgåelse af udbudsreglerne at anvende et decentraliseret indkøbssystem. Det må dog være en naturlig forudsætning for en beregningsmetode,hvor anskaffelsesværdien beregnes særskilt for den enkelte institution, at den enkelte institution også rent faktisk har en selvstændig indkøbskompetence.

I modsat fald kan indkøbene betragtes som koordinerede, og anskaffelsesværdien vil derfor skulle beregnes ud fra institutionernes samlede indkøb.

Eksempel

----------------------------

En kommune beslutter at decentralisere sine institutioners indkøb af fødevarer. Den enkelte institution får kompetencen til selv at tilrettelægge forbrugs- og indkøbsmønstre inden for tildelte bevillinger.

Sker der herefter ikke indkøb i den enkelte institution, der på årsbasis overstiger tærskelværdien, er der ingen udbudsforpligtelse.

Hvis kommunen derimod pålægger institutionerne at foretage deres indkøb hos bestemte leverandører, er det forsat værdien af kommunens samlede forbrug på de enkelte varegrupper, der er afgørende for, om der skal foretages udbud efter reglerne.

----------------------------

Værdifastsættelse i forbindelse med leje og leasing

21. Når der indgås aftaler om leje eller leasing, skal værdien af den pågældende vare fastsættes således

a) hvis perioden, for hvilken der indgås aftale, er tolv måneder eller derunder, er værdien lig med summen af alle ydelser, der skal betales.

b) hvis aftaleperioden er over tolv måneder og tidsbegrænset, er værdien lig med summen af de ydelser, der skal betales, samt varens restværdi på tidspunktet for aftalens udløb.

c) hvis aftaleperioden ikke er tidsmæssig afgrænset, er værdien lig med 48 gange den gennemsnitlige månedsydelse.

Skematisk ser reglerne således ud

------------------------------------------- Aftaleperiode Værdi Mindre end 12 Summen af alle måneder ydelser Lig med 12 måneder do -------------------------------------------

Mere end 12 Summen af alle

måneder og ydelser plus varens

tidsbegrænset restværdi

Mere end 12 Gennemsnitlig

måneder, men ikke månedsydelse

tidsmæssigt ganget med 48

afgrænset

-------------------------------------------

Optioner

22. Ved værdifastsættelsen af aftaler skal der også tages hensyn til eventuelle optioner.

Eksempel

----------------------------

En styrelse ønsker i anledning af et rundt jubilæum at udgive et fem-bindsværk om styrelsens historie. Det anslås, at det enkelte bind vil koste ca. 900.000 kr.

For at sikre, at kvaliteten svarer til det forventede, og for eventuelt at kunne skifte leverandør, hvis det ikke viser sig at være tilfældet ved første bind, indgås kun aftale med et trykkeri om første bind. Aftalen indeholder imidlertid option for de efterfølgende fire bind.

Denne aftale skal udbydes efter reglerne, da værdien, incl. optionen på fire bind, overstiger tærskelværdien.

F. Anskaffelser, der er undtaget fra direktivet

Hemmelige leverancer

Hemmelige leverancer 23. Da udbud efter direktivets regler indebærer åbenhed omkring anskaffelserne, bl.a. i form af offentliggørelser i EF-Tidende, er visse kategorier af anskaffelser undtaget fra direktivets regler.

Det gælder f.eks. leverancer, som har en karakter, der giver grundlag for at erklære leverancerne for hemmelige.

Eksempel

----------------------------

En styrelse skal anskaffe radiokommunikationsudstyr til sin vagtcentral. Udstyret skal bl.a. benyttes til overvågning af byg- ninger, hvortil kun særligt betroet personale har adgang.

Denne leverance kan erklæres hemmelig, da der er en berettiget interesse i at hemmeligholde oplysninger om det pågældende udstyr.

----------------------------

Særlige sikkerhedsinteresser

Det gælder også leverancer, hvis gennemførelse nødvendiggør særlige sikkerhedsforanstaltninger, når dette følger af gældende lov eller administrative forskrifter, eller når beskyttelsen af særlige sikkerhedsinteresser kræver det.

Eksempel

----------------------------

Såfremt politiet ønsker at anskaffe nye våben, må denne anskaffelse antages at involvere særlige sikkerhedsinteresser, der medfører, at der ikke skal ske udbud efter EF-reglerne.

----------------------------

Indkøbsaftaler, hvor der gælder andre procedureregler.

24. Herudover er indkøbsaftaler, der er indgået med et land, som ikke er medlem af EF, og som vedrører aftaleparternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt, undtaget fra udbudsreglerne.

Eksempel

----------------------------

Hvis Danmark og Sverige ønsker at etablere fælles farvandsovervågning, kan de dermed forbundne anskaffelser i henhold til den fælles aftale om overvågningen foretages uden EF-udbud, selv om de overstiger tærskelværdien.

----------------------------

Det samme gælder indkøb, der foretages i forbindelse med en troppeudstationering på grundlag af en indgået international aftale.

De fleste internationale organisationer har desuden særlige fremgangsmåder for indkøb, der træder i stedet for direktivets regler.

Eksempel

----------------------------

EF's institutioner har egne indkøbsregler. De kan derfor foretage deres anskaffelser i henhold til disse. Det skal dog bemærkes, at EF's egne regler om indkøb minder meget om direktivets, og at der bl.a. foretages udbud i EF- Tidende.

----------------------------

Endelig er egentlige våbenanskaffelser, som foretages af militæret, undtaget fra udbudsreglerne. Det har sammenhæng med, at EF ikke omfatter en fælles forsvarspolitik.

G. Hvilke indkøbende myndigheder er omfattet af reglerne?

Staten, amtskommunerne og kommunerne

25. Reglerne gælder først og fremmest for staten, amtskommunerne og kommunerne.

For statens vedkommende betyder det, at alle ministerier, incl. deres styrelser, direktorater og institutioner m.v., skal bruge reglerne.

For det kommunale områdes vedkommende gælder reglerne for amts- og kommuneforvaltningerne og institutionerne i (amts-)kommunen. Det vil sige, at f.eks. amtskommunale og kommunale plejeinstitutioner og skoler er omfattet.

Også amtskommunale og kommunale fællesinstitutioner og fællesinitiativer hører med i kredsen af indkøbsmyndigheder, der skal anvende reglerne.

Offentligretlige organer

26. Ud over de egentlige statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder m.v. findes der andre institutioner m.v. af offentlig karakter, som også er omfattet af reglerne. De betegnes »offentligretlige organer«. Det er bl.a. nogle offentlige myndigheder.

Eksempler

----------------------------

Danmarks Nationalbank

Danmarks Radio

Københavns Havn

De kommunale havne *)

----------------------------

*) se dog også afsnit H

27. Det er også nogle offentlige selskaber, som har til opgave at imødekomme almenhedens behov på forskellige områder.

Eksempler

----------------------------

A/S Storebæltsforbindelsen Københavns Lufthavne A/S *)

----------------------------

*) se dog også afsnit H.

Afgrænsningen af offentligretlige organer

28. De offentligretlige organer, der er omfattet af direktivets regler på linie med statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder, er karakteriseret ved følgende

----------------------------

Opgaverne vedrører almenhedens behov uden at være erhvervs- eller forretningsmæsige

----------------------------

og

----------------------------

det offentlige har en kontrollerende indflydelse i form af: et offentligt driftstilskud på mere end 50%

eller

offentlig kontrol med driften

eller

offentlig udpegning af mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet Tilskudsberettigede institutioner

29. Endvidere kan det nævnes, at selvejende institutioner, der modtager mere end 50% offentligt tilskud, også anses for omfattede af reglerne.

Eksempler

----------------------------

Efterskoler

Højskoler

Handelsskoler

Tekniske skoler

----------------------------

Reglerne gælder også for institutioner, der helt eller delvist får deres tilskud til anskaffelser fra andre end offentlige kasser.

Eksempel

----------------------------

En offentlig forskningsinstitution, som til finansiering af anskaffelse af nyt udstyr til forskningsformål modtager midler fra fonde og legater, er forpligtet til at udbyde sine anskaffelser.

----------------------------

Herudover kan andre i særlige situationer pålægges at følge reglerne. Det gælder f.eks. modtagere af tilskud fra EF, hvor reglernes anvendelse oftest gøres til en betingelse for tilskuddet.

Privat udførelse af offentlige opgaver

30. Endelig kan der foreligge den situation, at en privat virksomhed får overdraget udførelsen af en offentlig opgave.

I forbindelse med en sådan opgaveoverdragelse skal det ved aftale fastlægges, at den private virksomhed skal respektere grundsætningen om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt. Det vil i praksis normalt betyde, at det bliver nødvendigt at følge udbudsreglerne.

Eksempel

----------------------------

Et konsulentfirma overtager en del af indkøbsfunktionerne for en kommune.

Konsulentfirmaet skal udbyde efter EF- reglerne i de situationer, hvor kommunen skulle have foretaget udbud, hvis kommunen selv varetog indkøbsopgaverne.

----------------------------

Privatisering af offentlige institutioner

31. Ved privatisering af en offentlig institution kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt institutionen fortsat er omfattet af direktivets regler.

Svaret herpå vil først og fremmest afhænge af, hvilke opgaver institutionen varetager, og i hvilket omfang der er tale om en egentlig privatisering. Det må derfor vurderes konkret i det enkelte tilfælde.

Institutionen vil normalt fortsat være omfattet af direktivets regler, hvis

----------------------------

opgaverne vedrører almenhedens behov uden at være erhvervs- eller forretningsmæssige

og hvis

----------------------------

det offentlige fortsat har en kontrollerende indflydelse på institutionen

----------------------------

Den kontrollerende indflydelse kan have form af

----------------------------

et offentligt driftstilskud på mere end 50%

----------------------------

offentlige myndigheders udpegning af mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet

----------------------------

andre former for offentlig driftskontrol

H. Hvilke indkøbende myndigheder er undtaget fra reglerne?

32. Direktivet afgrænser fire sektorer, som ikke er omfattet af direktivet - vand, energi, transport og telekommunikation.

Sektorerne omfatter de såkaldte forsyningsvirksomheder, der senest den 1.1.1993 får deres eget direktiv for indkøb og bygge- og anlægsarbejder.

Indkøbsdirektivet omfatter egentlige statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder samt offentligretlige organer. Direktivet for forsyningsvirksomhederne vil ud over disse myndighedskategorier også omfatte nogle offentlige virksomheder samt nogle private virksomheder, der arbejder på grundlag af enerettigheder.

De fire sektorer kan hovedopdeles således

----------------------------

Drikkevandssektoren

Virksomheder, der etablerer, driver eller stiller netværk til rådighed eller forsyner netværket med vand. Det drejer sig bl.a. om kommunale vandværker.

----------------------------

Energisektoren

Virksomheder, der etablerer, driver eller stiller netværk til rådighed eller forsyner netværket med elektricitet, varme og gas. Det drejer sig bl.a. om kommunale kraft- og varmeværker.

Desuden efterforskning og udvinding af gas, olie og fast brændsel. Det drejer sig om den offentlige og koncessionerede olie- og gassektor.

----------------------------

Transportsektoren Transportvirksomheder inden for land-, luft-, sø- og flodtransport. Det drejer sig bl.a. om DSB.

----------------------------

Derimod er lufthavne og havne i dag omfattet af direktivet om offentlige indkøb.

Når direktivet om forsyningsvirksomhederne i de her omtalte fire sektorer træder i kraft senest den 1.1.1993, vil lufthavne og havne blive omfattet af de nye regler i stedet for reglerne i indkøbsdirektivet.

----------------------------

Telekommunikationssektoren

Virksomheder, der etablerer, driver eller stiller netværk til rådighed for telekommunikation. Det drejer sig om teleselskaberne.

33. Det forhold, at forsyningsvirksomhederne, med de angivne undtagelser for transportsektoren, ikke er omfattet af udbudsreglerne i indkøbsdirektivet, når de køber ind, betyder derimod ikke, at offentlige institutioner m.fl. kan undlade at anvende reglerne ved anskaffelse af varer, der vedrører de fire sektorer.

Eksempler

----------------------------

En statsinstitutions anskaffelse af et telefonomstillingsbord er omfattet af udbudsreglerne. Tilsvarende gælder en amtskommunes indkøb af fyringsolie.

34. I kapitel 11 er der foretaget en gennemgang af direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning.

I den forbindelse er der redegjort mere detaljeret for afgrænsningen af de fire sektorer.

Artikel 4

1. Senest fire år efter iværksættelsen af dette direktiv tager Kommissionen i samråd med Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler anvendelsen af direktivets bestemmelse op til fornyet overvejelse og foreslår i givet fald ændringer, som skønnes nødvendige.

2. Medlemsstaterne fremsender hvert år inden den 1. marts til Kommissionen oplysninger om forløbet af de nationale klageprocedurer, der har fundet sted i det foregående år. Kommissionen fastsætter i samråd med Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler arten af de pågældende oplysninger.

Artikel 4

1. Ved indgåelse af indkøbs-, bygge- og anlægskontrakter anvender ordregiverne procedurer, der er tilpasset bestemmelserne i dette direktiv.

2. Ordregiverne drager omsorg for, at der ikke finder forskelsbehandling sted af leverandører eller entreprenører.

3. Ved fremsendelsen af de tekniske specifikationer til leverandører og entreprenører, ved kvalifikationsbedømmelsen og udvælgelsen af leverandører og entreprenører og ved tildelingen af kontrakter kan ordregiverne stille krav for at beskytte den fortrolige karakter af de oplysninger, de fremsender.

4. Bestemmelserne i dette direktiv begrænser ikke leverandørernes eller entreprenørernes ret til at kræve, at ordregiverne i overensstemmelse med national lovgivning skal behandle de oplysninger, de fremsender, som fortrolige.

Kapitel 4 Hvordan anvendes de forskellige udbudsformer?

KAPITEL 4 Hvordan anvendes de forskellige udbudsformer?

Kapitel 4

Hvordan anvendes de forskellige udbudsformer?

A.Hovedformer for udbud

B.Offentligt udbud

C.Begrænset udbud

D.Udbud efter forhandling

KAPITEL 4

Hvordan anvendes de forskellige udbudsformer?

A. Hovedformer for udbud

1. Der findes tre hovedformer for udbud

----------------------------

Offentligt udbud er den normale udbudsform

----------------------------

Den skal anvendes i alle tilfælde, hvor der ikke foreligger en særlig begrundelse, der berettiger til at anvende en af de andre udbudsformer.

Offentligt udbud er en fremgangsmåde, hvor alle interesserede kan afgive tilbud.

----------------------------

Begrænset udbud er en udbudsform, der kun kan anvendes i særlige tilfælde

----------------------------

Det er en fremgangsmåde, hvor interesserede virksomheder meddeler, at de ønsker at afgive tilbud.

Kun de virksomheder, der herefter bliver anmodet om det, kan afgive tilbud.

----------------------------

Udbud efter forhandling er en udbudsform, der kun kan anvendes i konkrete undtagelsestilfælde

----------------------------

Det er en fremgangsmåde, hvor den indkøbende myndighed henvender sig til bestemte virksomheder og forhandler kontraktvilkår med en eller flere af dem.

I det efterfølgende bliver der givet en nærmere orientering om disse udbudsformers anvendelse i forskellige indkøbssituationer.

Retningslinierne for selve udformningen af udbudsbekendtgørelserne m.v. og proceduren for deres offentliggørelse beskrives derimod i kapitel 6.

B. Offentligt udbud

2. Offentligt udbud er som nævnt den normale udbudsform, der skal anvendes, medmindre særlige forhold berettiger den indkøbende myndighed til at anvende en af de andre udbudsformer.

Det skyldes, at det er den mest gennemsigtige og konkurrencefremmende udbudsform.

Den indebærer, at alle virksomheder, som ønsker det, kan afgive tilbud.

3. Tilbudsfristen skal fastsættes således, at den er

----------------------------

mindst 52 dage

----------------------------

Der er tale om kalenderdage, og fristen regnes fra og med dagen efter afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til EF-Tidende. Dagen, hvor tilbud skal være modtaget, kan medregnes.

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution skal foretage en vareanskaffelse ved offentligt udbud. Udbudsbekendtgørelsen afsendes til EF's Publikationskontor den 1. marts.

Fristen begynder herefter at løbe fra den 2. marts. Det giver 30 kalenderdage i marts måned. Hertil skal lægges de resterende 22 kalenderdage i april måned, således at den 22. april kan fastsættes som den sidste dag, hvor tilbud modtages.

4. De som regel ret summariske oplysninger om de udbudte vareleverancer, som er angivet i udbudsbekendtgørelsen, er ofte ikke tilstrækkelige for virksomhederne til at udarbejde deres konkrete tilbud.

Den indkøbende myndighed skal i nødvendigt omfang udarbejde supplerende materiale til udbudsbetingelserne, som tilbudsgiverne kan rekvirere.

I udbudsbekendtgørelsen skal der så fastsættes en frist, inden for hvilken interesserede tilbudsgivere kan henvende sig for at få det supplerende materiale.

Sådanne anmodninger om supplerende materiale skal imødekommes

----------------------------

i løbet af 4 arbejdsdage

----------------------------

efter at anmodningen er modtaget.

5. Hvis der herefter fremsættes anmodning om yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne, skal anmodningen imødekommes

----------------------------

senest 6 kalenderdage før udløbet af tilbudsfristen

----------------------------

Det er naturligvis en forudsætning, at anmodningen er fremsat så tidligt, at den indkøbende myndighed kan nå at besvare den inden for den nævnte tidsramme.

Besvarelse af en virksomheds anmodning om yderligere oplysninger kan indebære, at der gives virksomheden væsentlige nye oplysninger om udbudsforretningen.

Det vil derfor som hovedregel være nødvendigt også at fremsende disse oplysninger til de øvrige virksomheder, der har anmodet om udbudsmateriale. Denne fremgangsmåde skal sikre, at den forudsatte ligestilling mellem tilbudsgiverne opretholdes.

6. Når et tilbud kun kan afgives, efter at interesserede tilbudsgivere har haft mulighed for at foretage en besigtigelse på stedet eller for at gennemse bilagsmateriale på stedet, skal fristen på de 52 dage forlænges i passende omfang.

C. Begrænset udbud

Begrænsning af tilbudsgiverkredsen

7. Når udbudsformen begrænset udbud anvendes, kan alle interesserede virksomheder henvende sig og gøre opmærksom på, at de er interesserede i at afgive tilbud.

Det er imidlertid kun de virksomheder, der efterfølgende af den indkøbende myndighed bliver opfordret til at afgive tilbud, der kan komme i betragtning som tilbudsgiver.

Der er således tale om en udbudsforretning, der gennemføres i to faser.

I første fase melder de interesserede virksomheder sig, og i anden fase afgiver de, der er blevet udvalgt til tilbudsgivere, konkrete tilbud.

8. Da denne udbudsform begrænser virksomhedernes muligheder for at komme til at afgive tilbud, kan begrænset udbud kun anvendes i de situationer, hvor det er berettiget at begrænse antallet af tilbud.

Et sådant behov kan f.eks. være begrundet med, at det er nødvendigt for den indkøbende myndighed at sikre sig et rimeligt forhold mellem omkostningerne ved udbudet og værdien af den aftale, der skal indgås.

Eksempel

----------------------------

Ved udbud af større kontrakter på edb-området er omkostningerne i forbindelse med tilbudsafgivelse og eventuel demonstration af udstyret normalt ganske betydelige.

Hertil kommer, at der også kan være store omkostninger forbundet med at evaluere de modtagne tilbud.

På denne baggrund vil det være berettiget at begrænse tilbudsgiverkredsen ved at anvende begrænset udbud.

----------------------------

En anden begrundelse kan være, at de varer, der skal købes, har en særlig karakter, der kun gør det relevant at henvende sig til et begrænset antal virksomheder.

Eksempel

----------------------------

Ved udbud af rammeaftaler på forbrugsvarer stilles der normalt krav om særligt korte leveringsfrister, og der kan i øvrigt være ret stor usikkerhed om forbrugsmønstret. Det stiller bl.a. store krav til en leverandørs lager- og distributionskapacitet.

Her kan det derfor også være berettiget at foretage begrænset udbud.

----------------------------

Udfærdigelse af protokol

9. For at muliggøre en kontrol med, at der ikke anvendes begrænset udbud i situationer, hvor der i stedet burde anvendes offentligt udbud, er der fastsat regler om udfærdigelse af en særlig protokol, når der er tale om begrænset udbud.

Det vil i praksis sige, at den indkøbende myndighed skal udfærdige et særligt notat om udbudet, og at notatet skal opbevares i den pågældende anskaffelsessag.

EF-Kommissionen har adgang til efterfølgende at anmode om at få et eksemplar af notatet tilsendt eller i det mindste en gengivelse af hovedindholdet.

10. Notatet skal for det første indeholde en

----------------------------

begrundelse for, at der har været behov for at anvende begrænset udbud

----------------------------

Desuden skal notatet indeholde følgende oplysninger

----------------------------

Indkøbsmyndighedens navn og adresse

Anskaffelsens art, mængde og værdi

Antallet af anmodninger om deltagelse i tilbudsgivningen

Antallet af udvalgte tilbudsgivere

Antallet af afviste tilbudsgivere og begrundelsen herfor

----------------------------

Tidsfrister

11. Der gælder andre tidsfrister for begrænset udbud end den nævnte tidsfrist under offentligt udbud. Det har en naturlig sammenhæng med udbudsforretningens opdeling i to faser.

For den første fases vedkommende gælder der en frist på

----------------------------

mindst 37 dage

----------------------------

fra afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til det tidspunkt, hvor interesserede virksomheder skal have indgivet anmodning om at komme i betragtning som tilbudsgiver.

For den anden fases vedkommende gælder der en frist på

----------------------------

mindst 40 dage

----------------------------

Fra afsendelsen af anmodningen fra den indkøbende myndighed til de udvalgte virksomheder om at afgive tilbud og til det tidspunkt, hvor tilbudene skal være myndigheden i hænde.

Den samlede frist er således

----------------------------

mindst 77 dage

----------------------------

Fastsættelsen af tidsfristerne sker på samme måde, som beskrevet under offentligt udbud. Det vil sige, at der er tale om kalenderdage, og at afsendelsesdagen ikke medregnes, hvorimod sidste dag for modtagelsen af anmodninger om at blive tilbudsgiver og for modtagelsen af tilbud kan medregnes.

Hertil skal lægges den tid, som den indkøbende myndighed har behov for mellem de to faser til at udvælge de virksomheder, som skal have adgang til at afgive tilbud.

Endvidere kan der blive tale om forlængelse af fristen på de 40 dage i situationer, hvor der er behov for lokal besigtigelse m.m., jf. det under offentligt udbud herom anførte.

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution skal foretage en vareanskaffelse ved begrænset udbud.

Udbudsbekendtgørelsen afsendes til EF's Publikationskontor den 1. marts.

Fristen for indgivelse af anmodning om at blive tilbudsgiver begynder herefter at løbe fra den 2. marts. Det giver 30 kalenderdage i marts måned. Hertil skal lægges de resterende 7 kalenderdage i april måned, således at den 7. april kan fastsættes som den sidste dag, hvor anmodninger modtages.

Herefter bruger institutionen en uge til at udvælge de virksomheder, som skal være tilbudsgivere, og anmodningen om at afgive tilbud afsendes til virksomhederne den 14. april.

Fristen for afgivelse af tilbud begynder nu at løbe fra den 15. april. Dette giver 16 kalenderdage i april måned. Hertil skal lægges de resterende 24 kalenderdage i maj måned, således at den 24. maj kan fastsættes som sidste dag, hvor tilbud modtages.

----------------------------

Udvælgelse af tilbudsgivere

12. Udvælgelsen af de virksomheder, der skal have mulighed for at afgive tilbud, skal ske ud fra objektive kriterier mellem dem, der har anmodet om at komme i betragtning.

Samtidig med afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til EF's Publikationskontor, men ikke forud herfor, kan institutionen, hvis den ønsker det, henlede konkrete virksomheders opmærksomhed på udbudsforretningen og opfordre dem til at anmode om at blive tilbudsgiver. Henvendelsen må ikke indeholde andre oplysninger om udbudsforretningen end dem, der fremgår af udbudsbekendtgørelsen.

Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt i forhold til tidligere leverandører. Det skal understreges, at også disse virksomheder skal opfylde udbudsbekendtgørelsens tidsfrist og øvrige vilkår.

De nærmere retningslinier for udvælgelsen er omtalt i kapitel 7.

Tilbudsindhentning

13. Når tilbudsgiverne er valgt, skal den indkøbende myndighed samtidigt og skriftligt anmode dem om at afgive tilbud.

Anmodningen til tilbudsgiverne skal være bilagt de fastlagte udbudsbetingelser og eventuelt supplerende materiale.

Anmodningerne fra interesserede virksomheder om at komme i betragtning og de efterfølgende anmodninger fra den indkøbende myndighed om at måtte modtage tilbud kan ikke alene afgives pr. brev, men også pr. telegram, telex, telefax og telefon. I så fald skal der ske bekræftelse ved brev.

14. Hvis der herefter fremsættes anmodning om yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne, skal anmodningen imødekommes

----------------------------

senest 6 kalenderdage før udløbet af tilbudsfristen

----------------------------

Det er naturligvis en forudsætning, at anmodningen er fremsat i tide.

Som anført under offentligt udbud skal væsentlige nye oplysninger, der gives til en enkelt virksomhed, som hovedregel også fremsendes til de øvrige valgte tilbudsgivere for at sikre opretholdelsen af ligestillingen mellem tilbudsgiverne.

Hasteproceduren

15. Der findes en særlig hasteprocedure, som i ekstraordinære situationer gør det muligt at foretage anskaffelser efter reglerne for begrænset udbud på kortere tid end de normale tidsfrister.

Det er dog en forudsætning, at det kan begrundes konkret i det enkelte tilfælde, hvorfor der er behov for at anvende hasteproceduren.

Det er endvidere en forudsætning, at det ikke kan tilskrives institutionens egne forhold, at de normale frister ikke kan overholdes.

Eksempel

----------------------------

En amtskommune konstaterer et akut og uforudset behov for undersøgelsesapparatur til sit hospitalsvæsen og skal derfor iværksætte en hurtig anskaffelse.

Dette kan ske efter hasteproceduren.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution bliver opmærksom på, at en leverandørkontrakt om levering af fødevarer udløber om en måned. Årsagen til, at der endnu ikke er påbegyndt en udbudsforretning er, at institutionen har overset udløbsdatoen.

Denne fejl begrunder ikke anvendelsen af hasteproceduren. Der må foretages udbud med anvendelse af de normale frister.

I den mellemliggende periode kan institutionen foretage nødvendige fødevareindkøb hos den hidtidige leverandør eller hos anden leverandør uden udbud.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

En kommunes tekniske afdeling ønsker i slutningen af året at anvende en bevilling til anskaffelse af nyt kørende materiel for 1,8 mio.kr. Såfremt anskaffelsen ikke sker inden årets udgang, mister afdelingen bevillingen.

Dette er ikke tilstrækkelig begrundelse for, at anskaffelsen kan finde sted efter hasteproceduren.

----------------------------

16. De forkortede tidsfrister, der er indeholdt i hasteproceduren, er

----------------------------

mindst 15 kalenderdage

----------------------------

for så vidt angår fristen for at fremsætte anmodning om at få mulighed for at afgive tilbud og

----------------------------

mindst 10 kalenderdage

----------------------------

for så vidt angår fristen for at afgive et tilbud efter at have modtaget opfordring hertil.

I de tilfælde, hvor der fra virksomhedsside anmodes om yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne, skal den indkøbende myndighed imødekomme anmodningen

----------------------------

senest 4 kalenderdage

----------------------------

før udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af tilbud.

Fristerne fastsættes på samme måde som beskrevet under begrænset udbud.

D. Udbud efter forhandling

17. Udbud efter forhandling indebærer, at den indkøbende myndighed henvender sig til bestemte virksomheder for at forhandle en aftale med en eller flere af dem. Det kan ske enten i forbindelse med en forudgående offentliggørelse eller uden en sådan offentliggørelse i EF-Tidende.

Denne udbudsform kan kun anvendes i konkrete undtagelsestilfælde.

Forudgående offentliggørelse

18. Udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse anvendes meget sjældent i Danmark.

Denne form kan dog anvendes, såfremt de modtagne tilbud efter et offentligt eller begrænset udbud har været ukorrekte eller uantagelige på grund af forhold hos tilbudsgiverne, som berettiger til en afvisning.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor ingen af de modtagne tilbud opfylder de kvalitetskrav, som den indkøbende myndighed har stillet.

I en sådan situation kan den indkøbende myndighed vælge at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse og derefter vælge tilbudsgivere og leverandør.

Der anvendes de samme minimumsfrister, som er omtalt ovenfor under begrænset udbud, herunder hasteproceduren.

Herudover kan den indkøbende myndighed dog også vælge at rette direkte henvendelse uden forudgående offentliggørelse til alle de virksomheder, der i første omgang opfyldte de opstillede kriterier for kvalitativ leverandørudvælgelse.

Ingen forudgående offentliggørelse

19. Ved udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse stilles der

----------------------------

ingen særlige formkrav til udbudet

----------------------------

Den indkøbende myndighed er altså berettiget til at rette henvendelse direkte til en eller flere mulige leverandører og forhandle en aftale med vedkommende.

For ikke i for høj grad at sætte direktivets principper om gennemsigtighed og etablering af konkurrencesituationer ud af kraft er mulighederne for at benytte denne fremgangsmåde begrænset til følgende situationer

----------------------------

Ingen afgivne tilbud

Forskning og udvikling

Enerettigheder

Force majeure

Supplerende anskaffelser

----------------------------

Ingen afgivne tilbud

20. Hvis der ikke modtages tilbud i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud, må der af klare grunde være mulighed for at søge etableret en aftale på anden vis. Institutionen kan derfor rette henvendelse til kendte leverandørmuligheder.

Forskning og udvikling

21. Når der er tale om køb af varer, der alene indgår i et forsknings-, undersøgelses-, udviklings- eller forsøgsprojekt, kan offentligt eller begrænset udbud udelades.

Denne regel betyder ikke, at forskningsinstitutioner m.fl. kan anvende denne fremgangsmåde, såfremt der er tale om udstyr, der kan leveres ved en normal anskaffelsesprocedure.

Den gælder heller ikke i forbindelse med en efterfølgende serieproduktion.

Eksempel

----------------------------

En statslig forskningsinstitution ønsker som led i et forskningsprogram at få udviklet et nyt særligt apparatur. Kontrakten om udvikling og levering af apparaturet skal ikke udbydes efter reglerne om offentligt eller begrænset udbud. Anskaffelsen kan således ske efter reglerne om udbud efter forhandling.

Hvis institutionen senere får behov for at anskaffe flere apparater af denne type, skal der derimod foretages offentligt eller begrænset udbud, hvis tærskelværdien overskrides.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution har fået udviklet nyt udstyr som led i et forsøgsprojekt og ønsker nu at tage dette i brug. Til styring af udstyret skal anvendes en almindelig lokaldatamat, hvis pris overstiger tærskelværdien. Anskaffelsen af lokaldatamaten skal ske ved udbudsbekendtgørelse, med mindre den anskaffes på statens rammeaftaler.

----------------------------

Enerettigheder

22. Hvis der skal købes varer, som på grund af enerettigheder eller lignende kun kan anskaffes fra en bestemt leverandør, er der naturligvis ikke grundlag for at udbyde den pågældende vare over for en bredere leverandørkreds. Også i sådanne situationer kan der foretages udbud efter forhandling.

Udbud efter forhandling kan dog kun anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om egentlige enerettigheder, såsom kunstneriske rettigheder eller patent- og licensrettigheder.

Fremgangsmåden kan således ikke anvendes i situationer, hvor eneretten kun beskytter indehaveren af en bestemt fremgangsmåde til at opnå et resultat eller en funktion.

Hvis resultatet eller funktionen lige så godt kan opnås ad anden vej og ved anskaffelse af et andet produkt, er der ikke tale om en enerettighed, der berettiger institutionentil at benytte udbud efter forhandling.

Eksempel

----------------------------

En kommune ønsker i forbindelse med indvielse af et nyt rådhus at anskaffe en skulptur, der skal anbringes foran rådhuset. Byrådet har besluttet, at kunstneren Børge Jørgensen skal udforme og levere skulpturen. Denne kontrakt kan indgås efter reglen om udbud efter forhandling, selv om værdien overstiger tærskelværdien på 1,6 mio.kr.

----------------------------

Eksempel

----------------------------

Hvis en kommune ønsker at anskaffe et bestemt integreret kontorautomatiseringssystem belagt med ophavsrettigheder, kan anskaffelsen ikke foretages efter reglen om udbud efter forhandling, når andre typer programmel kan løse de samme administrative opgaver. Der skal derfor foretages offentligt eller begrænset udbud.

----------------------------

Såfremt en institution udskriver en konkurrence om udvikling af et produkt og efterfølgende ønsker at få sat dette i produktion, kan situationen blive den, at produktet er blevet mønsterbeskyttet. Indehaveren af mønsterbeskyttelsen kan således bestemme, hvem der nu skal producere den pågældende vare.

For at undgå at komme i denne situation bør institutionen selv som led i konkurrencevilkårene sikre sig retten til at anvende produktet og lade det producere hos den leverandør, som udvælges i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud.

Force majeure

23. Hvis der er indtrådt en tvingende nødvendig årsag til, at en anskaffelse må foretages meget hurtigt, kan dette i strengt nødvendigt omfang ske efter reglerne om udbud efter forhandling.

Reglen kan karakteriseres som en egentlig force majeure-regel, d.v.s. at den indtrådte omstændighed skal have været helt upåregnelig og på ingen måde kunne tilregnes institutionen selv.

Eksempel

----------------------------

Der sker et maskinnedbrud i nødstrømsanlægget på et af amtskommunens sygehuse. Af sikkerhedsmæssige årsager skal nødstrømsanlægget hurtigst muligt bringes i funktionsduelig stand igen. Det forudsættes, at der skal indkøbes nyt udstyr til anlægget. Denne anskaffelse kan foretages uden forudgående offentligt eller begrænset udbud.

----------------------------

Det kan ikke uden videre lægges til grund, at direktivets »force majeure-begreb« er helt sammenfaldende med »force majeure-begrebet« i dansk ret.

Supplerende anskaffelser=

24. Supplerende anskaffelser kan under nærmere angivne betingelser foretages som udbud efter forhandling.

Det er en forudsætning, at der er tale om leverancer fra den oprindelige leverandør til delvis udskiftning af eksisterende udstyr eller udbygning af dette.

Det er også en betingelse herfor, at et leverandørskift ville have medført, at institutionen skulle anskaffe udstyr, som ville bevirke teknisk uforenelighed med eksisterende udstyr eller medføre uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

Endelig er det en forudsætning, at de supplerende anskaffelser ikke strækkes ud over en periode, der generelt overstiger tre år. Dette skal forstås således, at der normalt ikke må være gået mere end tre år mellem anskaffelsen af det, der nu skal suppleres, og den aktuelle anskaffelse.

Eksempel

----------------------------

En statsinstitution har for to år siden anskaffet edb-udstyr, der anvender et specielt styresystem, som ikke kan anvendes i forbindelse med andre fabrikater.

Institutionen har nu behov for at udbygge edb-anlægget af hensyn til et krav om en udvidelse af kapaciteten. I den situation kan institutionen anskaffe det fornødne udstyr fra den samme leverandør til den påkrævede udbygning af anlægget som udbud efter forhandling.

Det er i det anvendte eksempel en udtrykkelig forudsætning for at benytte denne fremgangsmåde, at institutionen fastlægger en klart defineret strategi med henblik på overgang inden for en bestemt periode til udstyr, der opfylder gældende standarder. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kapitel 5.

----------------------------

Udfærdigelse af protokol

25. De regler om udfærdigelse af en særlig protokol, som er nævnt i forbindelse med omtalen af begrænset udbud, gælder tilsvarende for udbud efter forhandling.

Artikel 5

Medlemsstaterne sætter de nødvendige foranstaltninger i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 21. december 1991. De meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 5

1. Ordregiverne kan betragte en rammeaftale som en kontrakt efter artikel 1, stk. 3, og indgå den i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

2. Har ordregiverne indgået en rammeaftale i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan de henholde sig til artikel 15, stk. 2, litra i), når de indgår kontrakter, der bygger på rammeaftalen.

3. Er rammeaftalen ikke indgået i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan ordregiverne ikke henholde sig til artikel 15, stk. 2, litra i).

4. Ordregiverne må ikke misbruge rammeaftaler, så konkurrence derved forhindres, begrænses eller forvrides.

Kapitel 5 Hvilke regler gælder der med hensyn til tekniske standarder og

KAPITEL 5 Hvilke regler gælder der med hensyn til tekniske standarder og

Kapitel 5

Hvilke regler gælder der med hensyn til tekniske standarder og

specifikationer?

A.Baggrunden for fælles regler på det tekniske område

B.Direktivets krav til tekniske beskrivelser

KAPITEL 5

Hvilke regler gælder der med hensyn til tekniske standarder og

specifikationer?

A. Baggrunden for fælles regler på det tekniske område

1. Direktivet fastlægger, at de indkøbende myndigheder skal anvende fælles regler på det tekniske område.

Det er med til at sikre en uhindret samhandel mellem medlemslandene ved at fjerne de hidtidige tekniske forskelle på en række områder.

Det giver større konkurrence mellem virksomhederne og forbedrer dermed grundlaget for billigere og bedre varer.

De betydelige anskaffelser i medlemslandenes offentlige sektorer med udgangspunkt i kravet om bestemte standarder og normer er i sig selv med til at fremme den generelle udvikling på standardiseringsområdet.

En sådan styrkelse og udbredelse af europæiske standarder giver i øvrigt fordele til medlemslandenes industrier i forhold til konkurrenterne på verdensmarkedet.

Når anvendelsen af standarder øges, forbedres også mulighederne for større fleksibilitet i den offentlige sektor.

Det er vigtigt på en række områder, hvor udstyr skal kunne indgå i stadig større sammenhænge og kunne fungere som et integreret hele.

Hvordan skabes de fælles standarder?

2. Standardiseringsarbejdet har både en national og en international side.

I Danmark foregår standardiseringsarbejdet i

----------------------------

Dansk Standardiseringsråd (DS) og i Den elektrotekniske Komite

----------------------------

De vedtagne standarder på de to områder udsendes under betegnelsen »Danske Standarder«.

Det er hovedsageligt internationale og europæiske standarder, der vedtages til brug i Danmark.

Eksempel

----------------------------

Dansk Standardiseringsråd har eksempelvis udsendt Dansk Standard om »statistiske metoder til fastsættelse og kontrol af deklareret støjemission fra maskiner og udstyr«.

Denne standard har betegnelsen DS/EN 27 574-4, hvilket viser, at det er en europæisk standard, der er vedtaget til brug i Danmark.

----------------------------

3. Det internationale standardiseringsarbejde foregår i

----------------------------

International Organization for Standardization (ISO)

----------------------------

Det er en sammenslutning af de enkelte landes standardiseringsorganisationer.

Arbejdet skal sikre en koordinering af de enkelte landes standardiseringsarbejde og resultere i vedtagelsen af internationale standarder.

Danmark er blandt medlemmerne af ISO.

Standarder udarbejdes af organisationen »ISO« og får betegnelsen »IS« (en fuldt vedtaget standard) eller »DIS« (et udkast til standard).

4. Ud over standardiseringsarbejdet i ISO har de europæiske lande indledt et fælles standardiseringsarbejde.

Deltagerne er EF's medlemslande og EFTA- landene.

Den europæiske standardisering bliver tilpasset det verdensomspændende standardiseringsarbejde med henblik på at skabe den fornødne overensstemmelse.

5. Standardiseringsarbejdet på europæisk plan udføres af

----------------------------

Den europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den europæiske Komite for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC)

----------------------------

CEN blev oprettet i 1961 og CENELEC i 1962.

De to organisationers standarder på de respektive områder betegnes »CEN«, henholdsvis »CENELEC«.

Der anvendes også fællesbetegnelserne »EN« (European Norm) eller »HD« (harmoniseringsdokumenter).

6. Desuden anvendes betegnelsen »ENV« for præstandarder (foreløbige standarder).

Formålet med at anvende sådanne midlertidige standarder er at gøre det muligt indledningsvis at udarbejde en foreløbig specifikation og derefter i lyset af de erfaringer, der senere gøres, at fastlægge den endelige standard.

Fremgangsmåden er især relevant på tekniske områder i forbindelse med informationsteknologi og telekommunikationsteknologi.

7. Endelig foregår der et særligt standardiseringsarbejde på europæisk plan inden for telesektoren.

Der er etableret en organisation på området under benævnelsen

----------------------------

European Telecommunications Standards Institute (ETSI)

----------------------------

Organisationens standarder betegnes »ETS«.

8. Når en international eller en europæisk standard skal gennemføres i Danmark, sker det ved at offentliggøre en dansk standard (DS).

Det sker gennem Dansk Standardiseringsråd under henvisning til den relevante internationale eller europæiske standard.

Når der er fastlagt en European Norm (»EN«), er den bindende, og den skal vedtages som en national standard. Eventuelle afvigende nationale standarder skal ophæves.

B. Direktivets krav til tekniske beskrivelser

9. Direktivet fastslår, at der i forbindelse med et udbud skal gives oplysninger om de tekniske specifikationer, der skal opfyldes.

Oplysningerne skal gives skriftligt med henblik på at undgå forskelsbehandling til fordel for dem, der måtte kende indkøbsmyndighedens mundtligt fremsatte krav.

Europæiske standarder0

10. De tekniske specifikationer skal angives ved

----------------------------

henvisning til nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af europæiske standarder

----------------------------

Eksempel på angivelse af standard

----------------------------

En instituion skal anskaffe maskiner til sine værksteder. Disse skal af hensyn til arbejdsmiljøet opfylde visse støjkrav.

I udbudsmaterialet skal dette angives ved henvisning til den standard, der er nævnt under punkt 2. Det kan gøres ved f.eks at anføre

For så vidt angår støj bemærkes, at maskinerne skal opfylde DS/EN 27 574-4.

----------------------------

Der gælder dog nogle konkrete undtagelsessituationer.

Undtagelser

11. Det europæiske standardiseringsarbejde vil omfatte et meget stort antal standarder og er derfor langt fra afsluttet.

I en årrække vil det således være nødvendigt at kunne henvise til andre standarder på visse områder.

Hertil kommer, at det i mange tilfælde ikke vil være praktisk muligt at beskrive de tekniske krav ved at henvise til vedtagne standarder.

Undtagelserne fra kravet om anvendelsen af europæiske standarder vedrører de situationer, der er beskrevet i det følgende.

Obligatoriske danske specifikationer

12. Der er på nogle områder fastsat

----------------------------

obligatoriske danske krav til udformningen af de tekniske specifikationer

----------------------------

Sådanne krav er ikke i modstrid med EF-lovgivningen, når de eksempelvis er begrundet i behovet for at kunne fastsætte særlige sikkerhedsbestemmelser.

Eksempel

----------------------------

ISO har vedtaget en standard for stikkontakter. Af denne fremgår det, at der ikke er krav om afbryder ved selve stikkontakten.

Ifølge det danske stærkstrømsregulativ er det imidlertid et dansk krav, at der skal findes en afbryder ved kontakten.

Danmark kan opretholde dette krav af sikkerhedsmæssige årsager.

----------------------------

Ingen mulighed for at fastslå overensstemmelse

13. En anden undtagelsessituation er de tilfælde, hvor

----------------------------

standarden ikke indeholder en bestemmelse om, hvorledes der skal konstateres overensstemmelse mellem standarden og varen

----------------------------

eller hvor

----------------------------

der ikke findes nogen teknisk metode, der på tilfredsstillende vis muliggør en sådan konstatering

----------------------------

Behov for sammenhæng med eksisterende udstyr

14. Der foreligger også en undtagelsessituation, når anvendelsen af standarderne ville betyde køb af produkter, der

----------------------------

er uforenelige med eksisterende udstyr

----------------------------

eller som ville medføre

----------------------------

uforholdsmæssigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder

----------------------------

I disse tilfælde er det imidlertid en udtrykkelig forudsætning, at den indkøbende myndighed har

----------------------------

fastlagt en klart defineret strategi med henblik på overgang til europæiske standarder inden for en bestemt periode

----------------------------

Periodens længde må afhænge af den konkrete situation, herunder især størrelsen af de omkostninger, der vil være forbundet med overgangen til den forudsatte standard.

Nyskabelser

15. Desuden kan der gøres en undtagelse i de situationer, hvor

----------------------------

et projekt er en virkelig nyskabelse, og anvendelsen af eksisterende standarder derfor vil være uhensigtsmæssig.

----------------------------

Andre EF-regler

16. Der kan også foreligge den særlige situation, at der i stedet skal anvendes andre EF-regler på det pågældende område.

Det gælder f.eks. på datakommunikationsområdet, hvor der i direktivet konkret henvises til

----------------------------

Direktiv 86/361/EØF af 24.7.1986 om første fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr

----------------------------

og

----------------------------

Rådets beslutning 87/95/EØF af 22.12.1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation

----------------------------

Finansministeriet har udsendt Rådsbeslutningen ved

----------------------------

Bekendtgørelse nr. 132 af 28.2.1991 om anvendelse af standarder ved offentlige indkøb af informationsteknologi og ved fastsættelse af visse tekniske forskrifter

----------------------------

Administrations- og Personaledepartementet har desuden i marts 1991 udsendt en vejledning om

----------------------------

Standarder for datakommunikation i den offentlige forvaltning 1991

----------------------------

Departementet vil sommeren 1991 udsende

-----------------------------

1. udgave af den europæiske indkøbsvejledning for åbne systemer, EPHOS (European Procurement Handbook for Open Systems)

-----------------------------

Rådsbeslutningens konsekvenser for indkøbsdirektivet

17. Rådsbeslutningen har ikke nogen særlig stor konsekvens for anvendelsen af indkøbsdirektivets udbudsregler.

Den betyder i det store og hele alene, at kravet om, at der skal henvises til nationale standarder, der er udtryk for gennemførelse af europæiske standarder, suppleres med et krav om

----------------------------

også at henvise til foreløbige europæiske standarder på informationsteknologiområdet

----------------------------

Men det gælder kun for så vidt angår standarder, der kan bruges som grundlag for

----------------------------

udveksling af oplysninger og data samt systemernes driftskompatibilitet

----------------------------

Rådsbeslutningens konsekvenser uden for indkøbsdirektivet

18. Rådsbeslutningens største betydning ligger i stedet uden for indkøbsdirektivets område.

Den indebærer nemlig, at de nævnte standardiseringskrav på informationsteknologiområdet skal følges i nogle indkøbssituationer, der ikke i øvrigt er omfattet af indkøbsdirektivets udbudsregler.

Det er dels den situation, hvor direktivet ikke skal anvendes, fordi anskaffelsens værdi er mindre end tærskelværdien på 134.000 ECU (staten), henholdsvis 200.000 ECU (kommuner m.fl.).

Her skal standardiseringskravene alligevel følges, når

----------------------------

anskaffelsesværdien udgør mindst

100.000 ECU

modsvarende

800.000 kr.

----------------------------

En anden situation, hvor de nævnte standardiseringskrav på informationsteknologiområdet skal anvendes, selv om indkøbsdirektivet ikke gælder, er i de tilfælde, hvor anskaffelserne foretages af de såkaldte forsyningsvirksomheder inden for

----------------------------

drikkevands-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne

----------------------------

Disse sektorer er som bekendt ikke omfattet af indkøbsdirektivet.

Gældende krav i undtagelsessituationer

19. Hvilke krav stilles der så med hensyn til angivelse af tekniske specifikationer i de beskrevne undtagelsestilfælde, hvor der ikke er grundlag for at henvise til nationale standarder, som indebærer gennemførelsen af europæiske standarder?

I disse situationer skal der i størst muligt omfang henvises til andre relevante tekniske specifikationer. Det skal ske under hensyntagen til princippet om anvendelse af fælles specifikationer og på en måde, der ikke indebærer diskriminering.

Andre relevante standarder end gennemførte europæiske standarder skal anvendes i stedet for, og det skal ske i denne rækkefølge

----------------------------

1.Nationale standarder, der er godkendt i Danmark, og som er udtryk for gennemførelse af internationale standarder

2.Andre nationale standarder, der anvendes i Danmark

3.Enhver anden standard

----------------------------

Ved enhver anden standard forstås en egentlig standard, der er godkendt af et kompetent organ. De facto standarder er ikke omfattet.

Ingen standarder

20. Endelig er der områder, hvor der ikke findes standarder at henvise til.

Her må der anvendes enhver anden teknisk beskrivelse af den pågældende vare.

Der må dog

----------------------------

ikke anvendes tekniske specifikationer, som henviser til bestemte fabrikater, eller som henviser til særlige fremstillingsmetoder

----------------------------

Det er navnlig

----------------------------

forbudt at anføre varemærker, patenter eller typer, eller at anføre en bestemt oprindelse eller et bestemt fabrikat

----------------------------

21. Der kan imidlertid være tilfælde, hvor en vare ikke kan beskrives ved hjælp af specifikationer, som er tilstrækkeligt nøjagtige og fuldstændigt forståelige for interesserede leverandører, medmindre der henvises til bestemte fabrikater eller lignende.

En sådan henvisning er da tilladt under forudsætning af, at der tilføjes

----------------------------

»eller dermed ligestillet«

----------------------------

Projektkonkurrence og alternative produkter

22. Endelig findes der en særlig regel i direktivet, der vedrører tekniske beskrivelser i forbindelse med projektkonkurrencer og i situationer, hvor der gives leverandører mulighed for at tilbyde varianter til den udbudte vare.

I disse tilfælde kan den indkøbende myndighed ikke afvise et tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, blot fordi det er udarbejdet efter en teknisk beregningsmetode, som afviger fra den metode, der benyttes i det land, hvor den indkøbende myndighed befinder sig.

Tilbudsgiverne skal vedlægge den dokumentation, som er nødvendig for, at den indkøbende myndighed kan undersøge projektet.

De skal også afgive alle de yderligere oplysninger, som den indkøbende myndighed har brug for.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1989.

På Rådets vegne

E. CRESSON

Formand

RÅDET

RÅDETS DIREKTIV

af 17. september 1990

om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og

energiforsyning samt transport og telekommunikation

(90/531/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR-

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 57, stk. 2, sidste punktum, artikel 66, artikel 100 A og artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (* 2)

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (* 3), og

ud fra følgende betragtninger

Det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af perioden indtil den 31. december 1992: det indre marked indebærer er område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital

Det Europæiske Råd har vedtaget konklusioner om nødvendigheden af at virkeliggøre et indre enhedsmarked

restriktioner, der hindrer fri udveksling af varer og tjenesteydelser i forbindelse med indkøbskontrakter in-

(* 1) EFT nr. C 264 af 16. 10. 1989, s. 22.

(* 2) EFT nr. C 158 af 26. 6. 1989, s. 258, og afgørelse af 13. juni 1990 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(* 3) EFT nr. C 139 af 5.6.1989, s. 23 og 31.

den for vand-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne, er forbudt efter Traktatens artikel 30 og 59

efter Euratom-Traktatens artikel 97 kan ingen i nationaliteten begrundet restriktion gøres gældende over for virksomheder, som hører under en medlemsstats jurisdiktion, og som ønsker at deltage i opførelsen af atomanlæg af videnskabelig eller industriel karakter inden for Fællesskabet

opnåelsen af disse mål kræver ligeledes samordning af de udbudsprocedurer, som ordregiverne anvender i disse sektorer

Hvidbogen om gennemførelsen af det indre marked indeholder et handlingsprogram og en tidsplan for åbning af adgangen til offentlige kontrakter i de sektorer, der er udelukket fra anvendelsesområdet for Rådets direktiv 71/ 3O5/EØF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (* 4), senest ændret ved direktiv 89/440/ EØF (* 5), og Rådets direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (* 6), senest ændret ved direktiv 88/295/EØF (7)

(* 4) EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 5. (* 5) EFT nr. L 210 af 21. 7. 1989, s. 1. (* 6) EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 1. (* 7) EFT nr. L 127 af 20. 5. 1988, s. 1.

til de udelukkede sektorer hører bl.a. vand- og energiforsyning samt transport og, for så vidt angår direktiv 77/ 62/ EØF, telekommunikation

hovedbegrundelsen for udelukkelsen af disse sektorer var, at virksomheder inden for disse sektorer i nogle tilfælde henhører under den offentlige ret, i andre tilfælde under privatretten

for at sikre en reel åbning af markedet samt en passende ligevægt i anvendelsen af reglerne om tilbudsgivning i disse sektorer må de pågældende virksomheder defineres på anden måde end ved henvisning til deres retlige status

da problemerne ved indkøb har samme karakter i de fire sektorer, kan de behandles i een enkelt retsakt

en af hovedgrundene til, at der ikke hersker fri konkurrence på EF-niveau i forbindelse med indkøb foretaget af virksomheder inden for disse sektorer, er, at markederne er lukkede, fordi medlemsstaternes myndigheder indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder til levering, tilrådighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den pågældende tjeneste, udnyttelse af et bestemt geografisk område til et bestemt formål, tilrådighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af offentlige teletjenester

en anden væsentlig grund til, at der ikke hersker fri konkurrence på EF-niveau inden for disse sektorer er, at medlemsstaternes myndigheder på forskellig måde kan øve indflydelse på disse virksomheders adfærd, navnlig ved at have kapitalinteresser i dem eller repræsentation i deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer

dette direktiv finder ikke anvendelse på de nævnte virksomheders aktiviteter, som falder uden for vand-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne, eller som falder inden for disse sektorer, men er undergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er fri

det er hensigtsmæssigt, at ordregiverne anvender fælles bestemmelser for tilbudsgivning for deres aktiviteter inden for vandforsyning: visse ordregivere har hidtil været omfattet af direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF for så vidt angår deres aktiviteter vedrørende vandbygningsprojekter, kunstvanding, dræning samt bortledning og rensning af spildevand

reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslås for indkøbskontrakter, er imidlertid uegnede i forbindelse med køb af vand i betragtning af nødvendigheden af, at forsyning finder sted fra kilder nær anvendelsesstedet

når bestemte betingelser er opfyldt, kan udnyttelsen af et geografisk område med henblik på efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast brændsel undergives en alternativ ordning, som gør det muligt at nå samme mål, nemlig åbning af markederne: Kommissionen skal føre kontrol med, at disse betingelser overholdes af de medlemsstater, som anvender denne alternative ordning

Kommissionen har meddelt, at den vil foreslå foranstaltninger til fjernelse af hindringer for den grænseoverskridende handel med elektricitet inden 1992: reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslås for indkøbskontrakter, gør det ikke muligt at overvinde de eksisterende hindringer for køb af energi og brændsel inden for energisektoren: derfor bør køb af energi ikke medtages i dette direktivs anvendelsesområde: Rådet vil dog behandle denne situation igen på grundlag af en rapport og forslag fra Kommissionen

Rådets forordning (EØF) nr. 3975/87 (* 1) og (EØF) nr. 3976/87 (* 2), Rådets direktiv 87/6O1/EØF (* 3) samt Rådets beslutning 87/602/ EØF (* 4) tilsigter at indføre øget konkurrence mellem ordregivere, der driver lufttransport til betjening af offentligheden og disse ordregivere bør derfor ikke for øjeblikket medtages i dette direktiv: forholdene bør behandles igen på et senere tidspunkt i lyset af de fremskridt, der er gjort på det konkurrencemæssige plan

i betragtning af konkurrencesituationen for Fællesskabets søtransport ville det være uhensigtsmæssigt for de fleste kontrakter i denne sektor, om de skulle underkastes detaljerede fremgangsområder: situationen for søtransportvirksomheder med søgående færger bør overvåges: en række færger i kyst- eller flodsejlads, der drives af offentlige myndigheder, bør ikke længere være udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 71/305/ EØF og 77/62/EØF

det bør gøres lettere at overholde bestemmelserne vedrørende de aktiviteter, som ikke er omfattet af dette direktiv

dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der erklæres hemmelige, eller som vil kunne berøre statens væsentlige sikkerhedsinteresser, eller som indgås i overensstemmelse med andre bestemmelser fastsat i bestående internationale aftaler eller af internationale organisationer;

(* 1) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 1. (* 2) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 9. (* 3) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 12. (* 4) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 19.

Fællesskabets eller medlemsstaternes bestående internationale forpligtelser må ikke berøres af dette direktiv

produkter, arbejder eller tjenesteydelser skal beskrives ved henvisning til europæiske specifikationer: for at sikre, at et produkt, er arbejde eller en tjenesteydelse svarer til ordregiverens hensigter med anvendelsen, kan denne henvisning suppleres med specifikationer, som ikke må ændre arten af den eller de tekniske løsninger i den europæiske specifikation

ved anvendelsen af dette direktiv gælder principperne om ækvivalens og gensidig anerkendelse af nationale standarder, tekniske specifikationer og fremstillingsmetoder

når ordregiverne fastsætter fristerne for modtagelse af bud efter aftale med de bydende, overholder de princippet om ikke-forskelsbehandling: i mangel af en sådan aftale er det nødvendigt med passende bestemmelser

det vil eventuelt være hensigtsmæssigt at forbedre gennemsigtigheden af gældende bestemmelser vedrørende arbejderbeskyttelse og arbejdsforhold i den medlemsstat, hvor arbejderne skal udføres

nationale bestemmelser om offentlige udbud til gavn for regionaludviklingen bør indgå i Fællesskabets målsætninger under overholdelse af principperne i Traktaten

ordregivere må kun afvise unormalt lave bud efter skriftligt at have anmodet om oplysninger om tilbuddets sammensætning

inden for visse grænser bør et bud med oprindelse i Fællesskabet foretrækkes frem for et tilsvarende bud med oprindelse i et tredjeland

dette direktiv må ikke berøre Fællesskabets stilling i igangværende eller kommende internationale forhandlinger

anvendelsesområdet for dette direktiv skal på grundlag af resultaterne af sådanne internationale forhandlinger kunne udvides til at omfatte bud med oprindelse i tredjelande i henhold til en rådsbeslutning

de regler, som de pågældende virksomheder skal anvende, bør danne grundlag for loyal handelspraksis og være så smidige som muligt

som modstykke til denne smidighed og for at fremme den gensidige tillid bør der sikres et minimum af gennemsigtighed og indføres passende metoder for kontrol med anvendelsen af direktivet

det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF for at fastlægge klart afgrænsede anvendelsesområder: anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF må ikke indskrænkes undtagen for kontrakter inden for vandforsyning og telekommunikation: anvendelsesområdet for direktiv 77/62/EØF må ikke indskrænkes undtagen for visse kontrakter inden for vandforsyning: anvendelsesområdet for direktiv 71/305/EØF og 77/62/EØF må ikke af den grund udvides til at omfatte kontrakter, som indgås af land-, luft-, sø-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhører under statens administration, selv om de udfører en økonomisk virksomhed af kommerciel eller industriel art: alligevel skal visse kontrakter, som indgås af land-, luft-, sø-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhører under statens administration, og som udfører transport udelukkende for at tilgodese offentlighedens behov, omfattes af disse direktiver

direktivet bør tages op til fornyet behandling på baggrund af erfaringerne

åbningen pr. 1. januar 1993 af markederne i de sektorer, der er omfattet af dette direktiv, vil kunne få negative følger for økonomien i Kongeriget Spanien, i betragtning af, at Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik skal bære endnu større økonomiske byrder: det er rimeligt at give disse medlemsstater længere frister til at gennemføre dette direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

AFSNIT I

Generelle bestemmelser

Artikel 6

1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere indgår i andet øjemed end udøvelse af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede former for virksomhed, eller med henblik på udøvelse af sådan virksomhed i et tredjeland under omstændigheder, som ikke indebærer fysisk udnyttelse af et net eller geografisk område inden for Fællesskabet.

2. Dette direktiv gælder dog for kontrakter, der indgås af de ordregivere, som udøver en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), og som

a) vedrører vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, forudsat at drikkevandsforsyningen udgør over 20% af den samlede mængde vand, der stilles til rådighed ved hjælp af de nævnte projekter eller kunstvandings- og dræningsanlæg, eller

b) vedrører bortledning eller rensning af spildevand.

3. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om enhver form for virksomhed, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de virksomhedskategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Kapitel 6 Hvordan skal udbud m.m. offentliggøres?

KAPITEL 6 Hvordan skal udbud m.m. offentliggøres?

Kapitel 6

Hvordan skal udbud m.m. offentliggøres?

A.De Europæiske Fællesskabers Tidende

B.De forskellige former for offentliggørelse

C.Udformningen af vejledende bekendtgørelser

D.Udformningen af udbudsbekendtgørelser ved offentligt udbud

E.Udformningen af udbudsbekendtgørelser ved begrænset udbud

F.Udformningen af udbudsbekendtgørelser ved udbud efter forhandling

G.Udformningen af bekendtgørelser om indgåede aftaler

KAPITEL 6

Hvordan skal udbud m.m. offentliggøres?

A. De Europæiske Fællesskabers Tidende

1. Der findes ikke i Danmark et centralt sted, hvor større danske vareindkøb offentliggøres, i modsætning til bygge- og anlægsområdet, hvor forestående opgaver annonceres i bladet »Licitationen«. Indkøberen har derfor været henvist til at sende udbud til kendte leverandøremner eller annoncere i dagspressen, fagtidsskrifter eller i Statstidende.

Det var således en nyskabelse, at EF-reglerne om offentlige indkøb medførte, at der nu skulle ske en obligatorisk annoncering af større indkøb.

I stedet for at fastlægge regler for EF-annoncering i de enkelte lande blev der indført en pligt for alle EF-landene til at offentliggøre deres udbud det samme sted.

2. Denne fælles offentliggørelse sker gennem

----------------------------

Supplement S til De Europæiske Fællesskabers Tidende

----------------------------

Supplementet udkommer alle hverdage sammen med EF-Tidende.

I Supplement S bekendtgøres udbud vedrørende såvel bygge- og anlægsarbejder som varekøb.

EF-Tidende, herunder Supplement S, udkommer på alle medlemslandenes sprog. Det vil sige, at der også kommer en dansk udgave.

Den danske udgave indeholder alle danske udbud med den fulde tekst. Desuden optages der danske resumeer af de øvrige medlemslandes udbud.

Det er således værd at bemærke sig, at den fulde tekstgengivelse af de øvrige medlemslandes udbud kun findes på originalsproget og kun i den udgave af Supplement S, der udgives på det pågældende sprog.

Supplement S indeholder i øvrigt også udbud fra de lande uden for EF, der har tiltrådt MTN- aftalen i GATT om statslige indkøb.

3. EF-Tidende udgives af EF-Kommissionen, hvis kontor for offentliggørelser ligger i Luxembourg.

Materiale, der skal offentliggøres, sendes på dansk, og adressen er

----------------------------

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

2, rue Mercier

L 2985 Luxembourg

Telefon: 009 352 499 28 23 32

Telefax: 009 352 49 00 03 og 009 352 49 57 19

Telex: 1324 PUBOF LU 2731 PUBOF LU

----------------------------

Afsendelsen kan ske ved brev, telex eller telefax. Institutionen skal kunne bevise afsendelsesdatoen. Breve bør derfor sendes anbefalet.

4. EF-Tidende, herunder Supplement S, kan købes enkeltvis eller i abonnement. Bestilling foretages hos lokal boghandel eller direkte hos

----------------------------

J. H. Schultz - EF-publikationer

Ottiliavej 18

2500 Valby

Telefon 36 44 22 66

Telefax 36 44 01 41

----------------------------

5. Ud over, at udbudsbekendtgørelserne optages i Supplement S til EF-Tidende, sker der en samtidig optagelse i

----------------------------

Tenders Electronic Daily

(TED-databasen)

----------------------------

Det er en database, der indeholder samtlige udbud fra supplementet i de originalsprogede versioner og de oversatte resum eer på samtlige øvrige EF-sprog.

Oplysninger om abonnement på TED-databasen kan indhentes hos J. H. Schultz på ovennævnte adresse.

Oversættelse og trykning

6. Det skal nævnes, at Publikationskontoret bruger indtil 12 dage til at oversætte og trykke udbudsbekendtgørelsen i de tolv landes udgave af Supplement S til EF-Tidende.

Når det af en udbudsbekendtgørelse fremgår, at hasteproceduren skal anvendes, bruger Publikationskontoret dog kun indtil 5 dage til oversættelse og trykning.

Omkostningerne ved offentliggørelsen afholdes af EF. Bekendtgørelserne må ikke fylde mere end en enkelt side i Supplement S, d.v.s. ca. 650 ord.

7. Når en udbudsbekendtgørelse er optaget i Supplement S, bliver det pågældende nummer fremsendt til institutionen.

Såfremt der konstateres fejl i udbudet, bør institutionen straks kontakte Publikationskontoret i Luxembourg, som i så fald retter fejlen ved at offentliggøre den korrekte tekst.

Institutionen kan også anmode Publikationskontoret om ændringer i udbudsbekendtgørelsen efter dens offentliggørelse. Ændringerne vil da ligeledes blive offentliggjort.

Endelig kan der opstå den situation, at institutionen må anmode Publikationskontoret om at offentliggøre en annullering af en udbudsbekendtgørelse, der beror på en fejltagelse, eller hvor grundlaget for udbudet er bortfaldet.

B. De forskellige former for offentliggørelse

8. Direktivet indeholder regler om flere forskellige former for offentliggørelse.

Det hænger sammen med, at det ikke alene drejer sig om at offentliggøre selve udbudsforretningen.

I en række situationer skal det også offentliggøres, at der vil komme et udbud senere på året. Desuden skal indgåede aftaler offentliggøres.

Der findes derfor regler om

----------------------------

Vejledende bekendtgørelser

----------------------------

Udbudsbekendtgørelser

----------------------------

Bekendtgørelser om indgåede aftaler

----------------------------

Vejledende bekendtgørelser i staten

9. Reglerne om vejledende bekendtgørelser gælder kun for statsinstitutioner.

Amtskommuner og kommuner er således ikke omfattet. EF-Kommissionen har imidlertid mulighed for senere også at lade reglerne omfatte den kommunale sektor.

Den vejledende bekendtgørelse, der også kaldes en forhåndsbekendtgørelse, skal udarbejdes af statsinstitutionerne en gang om året snarest efter finansårets begyndelse.

Det vil som udgangspunkt sige i løbet af januar måned, men i hvert fald så snart den indkøbende myndighed ud fra sine budgetter og anskaffelsesplaner kan give oplysninger om de forestående anskaffelser i årets løb.

Formålet med de vejledende bekendtgørelser er at give mulige leverandører en forhåndsorientering om, hvilke større anskaffelser der kan komme på tale i den statslige sektor inden for det nærmeste år.

Der er dog ikke knyttet konkrete forpligtelser eller rettigheder til vejledende bekendtgørelser.

Hvis den indkøbende myndighed som følge af en ændret disponering ikke får behov for at gennemføre anskaffelsen, så kan den undlades. Får den indkøbende myndighed et uforudset behov for anskaffelser, der ikke er forhåndsanmeldt, kan de også gennemføres.

Offentliggørelsen af en vejledende bekendtgørelse kan medføre, at institutionenmodtager henvendelser fra en række virksomheder eller fra en brancheorganisation eller lignende på medlemsvirksomhedernes vegne med anmodning om, at virksomhederne modtager særskilt underretning, når udbudsbekendtgørelsen efterfølgende offentliggøres.

Det er institutionens egen afgørelse, om den ønsker at imødekomme sådanne anmodninger.

Kun større anskaffelser

10. Forpligtelsen til at udarbejde en vejledende bekendtgørelse gælder kun for større anskaffelser.

Ved større anskaffelser forstås i den forbindelse anskaffelser, hvor den samlede værdi af anskaffelserne inden for en afgrænset varegruppe vil udgøre mindst

----------------------------

750.000 ECU svarende til 6 mio.kr.

----------------------------

Det kan volde vanskeligheder at foretage den praktiske afgrænsning på varegrupper, når det skal vurderes, om der skal foretages vejledende bekendtgørelse.

Eksempler

----------------------------

Køretøjer

Fødevarer

Edb-udstyr incl. programmel

Benzin og dieselolie

----------------------------

Som det fremgår, er der tale om en forholdsvis grov opdeling i varegrupper. Der vil ofte være behov for at indgå flere kontrakter inden for den enkelte varegruppe, f.eks. fordi der findes flere forskellige leverandørkredse.

En mere detaljeret opdeling på varegrupper kan føre til mistanke om omgåelse af reglerne med henblik på at opnå, at den enkelte varegruppe får en anslået værdi, der er mindre end de nævnte 6 mio.kr.

Det kan derfor være hensigtsmæssigt i stedet at anføre den overordnede varegruppe og at angive, hvilke varer denne omfatter.

Eksempel

----------------------------

Fødevarer

- fersk og frossent kød

- grøntsager

- brød

- mejeriprodukter

----------------------------

Den vejledende bekendtgørelse skal opstilles efter nærmere fastlagte retningslinier. Disse retningslinier er beskrevet i afsnit C.

Udbudsbekendtgørelser

11. Offentliggørelsen af selve udbudsforretningen er et af hovedpunkterne i direktivet.

Reglerne om offentliggørelse af udbudsbekendtgørelser gælder for alle de indkøbende myndigheder, der er omfattet af direktivet, d.v.s. også den kommunale sektor.

Udbudsbekendtgørelser anvendes i forbindelse med gennemførelsen af såvel offentligt udbud som begrænset udbud. Tilsvarende gælder ved udbud efter forhandling med forudgående bekendtgørelse.

Der er fastlagt nærmere retningslinier for opstillingen af udbudsbekendtgørelsen i forbindelse med de forskellige udbudsformer.

Disse retningslinier er beskrevet nærmere i afsnit D, E og F.

Bekendtgørelser om indgåede aftaler

12. Når de indkøbende myndigheder har indgået en aftale, der har været omfattet af reglerne om offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling, skal der ske en efterfølgende offentliggørelse af aftaleresultatet.

Det gælder også i de tilfælde, hvor udbud efter forhandling er sket uden forudgående bekendtgørelse.

Offentliggørelsen sker i form af en bekendtgørelse, der udarbejdes i overensstemmelse med de fastlagte retningslinier, der er nærmere beskrevet i afsnit G.

Bekendtgørelsen skal afsendes

----------------------------

senest 48 kalenderdage

----------------------------

efter indgåelsen af den pågældende aftale.

13. Der har været en kritisk holdning i Danmark til forpligtelsen til at offentliggøre aftaleresultaterne på varekøbsområdet.

Det skyldes, at der ikke var tradition for at give oplysninger om indgåede varekøb i modsætning til bygge- og anlægsområdet, hvor der ikke har været den samme grad af fortrolighed omkring indgående kontrakter.

I de fleste andre medlemslande har der været større åbenhed omkring aftalerne på varekøbsområdet.

14. Der er dog knyttet en række undtagelser til oplysningspligten vedrørende indgåede aftaler. Det skyldes behovet for en fortrolig behandling af de indgåede aftaler i en række situationer.

Det skal vurderes konkret i det enkelte tilfælde, om der er grundlag for at undlade at offentliggøre visse former for oplysninger.

Det kan komme på tale, hvis en offentliggørelse af oplysningerne vil være i modstrid med eller til skade for

----------------------------

dansk lovgivning

----------------------------

andre offentlige interesser

----------------------------

bestemte offentlige eller private virksomheders retmæssige økonomiske interesser

----------------------------

konkurrenceforholdet mellem leverandørerne

----------------------------

Frivillig udbudsbekendtgørelse

15. De udbudsforretninger, der skal offentliggøres i Supplement S til EF-Tidende, vedrører anskaffelser til en værdi af mindst 134.000 ECU, henholdsvis 200.000 ECU.

Ud over disse udbud, som der er en forpligtelse til at offentliggøre, er der på frivilligt grundlag mulighed for at få offentliggjort udbud, der vedrører anskaffelser til en værdi af mindst 100.000 ECU, svarende til 800.000 kr.

Der er ligeledes på frivilligt grundlag mulighed for at få offentliggjort sådanne udbud, der vedrører tjenesteydelser.

Standardisering af bekendtgørelser

16. EF-Kommissionen arbejder for tiden med et projekt, der har til formål at gennemføre en udvidet standardisering af bekendtgørelserne i EF- Tidende.

Indkøbsdirektivet indeholder ganske vist allerede i bilag III modeller for, hvordan bekendtgørelserne skal affattes.

Det er imidlertid Kommissionens opfattelse, at der kan opnås en yderligere ensartethed i opstillingen af de forudsatte oplysninger og en forenkling af de indkøbende myndigheders arbejde med udformningen af udbudsbekendtgørelserne, hvis der anvendes særlige fortrykte formularer.

Det kan derfor forventes, at Kommissionen i løbet af 1991 vil tage initiativ til iværksættelsen af en forsøgsperiode med sådanne formularer.

C. Udformningen af vejledende bekendtgørelser

16. En vejledende bekendtgørelse skal i overensstemmelse med afsnit D i direktivets bilag III indeholde oplysninger vedrørende følgende 6 punkter

----------------------------

1.Navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer på den indkøbende myndighed og på det kontor, hvor der kan anmodes om supplerende oplysninger

2.Arten og mængden eller værdien af de varer, der skal leveres

3.Den foreløbige dato, på hvilken procedurerne for indgåelse af aftalen eller aftalerne indledes (hvis den er kendt)

4.Andre oplysninger

5.Datoen for bekendtgørelsens afsendelse

6.Datoen for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationersmodtagelse af bekendtgørelsen

----------------------------

17. Der kan knyttes følgende supplerende bemærkninger til de enkelte punkter

ad punkt 1

Der skal anvendes så fuldstændig adresseangivelse som muligt, eventuelt suppleret med navnet på den medarbejder, der behandler anskaffelsessagen.

ad punkt 2

Eksempler på angivelse af vareart

----------------------------

Røntgenudstyr

Fødevarer

Lokaldatamater

Linned

Sikkerhedsstøvler

Printerlister med og uden tryk

----------------------------

Eksempler på angivelse af varemængde og værdi

----------------------------

Institutionens forbrug af fyringsolie, anslået forbrug 600 m3 pr. år.

900 stk. telefaxmaskiner

Kolonialvarer, 25 mio.DKK pr. år

----------------------------

Det bemærkes, at danske kroner betegnes DKK i bekendtgørelserne.

ad punkt 3

Eksempler på tidsangivelse

----------------------------

Maj 1991

2. kvartal 1991

1991

Løbende leverancer i perioden januar 1992 til december 1994

----------------------------

ad punkt 4

Der kan være tale om at angive oplysninger om eksempelvis bevillingsmæssige forbehold.

ad punkt 5

Her anføres afsendelsesdatoen.

ad punkt 60

Udfyldes af Publikationskontoret i Luxembourg.

18. Det følgende er et eksempel på en udfyldt vejledende bekendtgørelse

----------------------------

1.Ordregivende myndighed: Justitsministeriet,

Købmagergade 48, DK-1015 København K.

Tlf. 33 14 22 92, telefax 33 93 22 92

2.Art, mængde eller værdi af varen/varerne: Aftale om successiv levering af nummerplader fordelt på forskellige nummerserier til brug på motorkøretøjer i Danmark. Der blev i 1990 leveret 600.000 nummerplader fordelt på forskellige nummerserier

3.Foreløbig dato for indledning af procedurerne for indgåelse af aftale: Medio april 1991

4.

5.Dato for afsendelse af bekendtgørelsen: 25.2.1991

6.Dato for modtagelse af bekendtgørelsen: 25.2.1991

----------------------------

D. Udformningen af udbudsbekendtgørelser ved offentligt udbud

19. En udbudsbekendtgørelse i forbindelse med offentligt udbud skal i overensstemmelse med afsnit A i direktivets bilag III indeholde oplysninger vedrørende følgende 16 punkter

----------------------------

1. Den indkøbende myndigheds navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer

2. a) Den valgte udbudsform

b)Udbudsform i forbindelse med de indkaldte tilbud

3.a)Leveringssted

b)Arten og mængden af de varer, der skal leveres

c)Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de de ønskede leveringer og/eller på disse som helhed

d)Undtagelse fra anvendelsen af standarder i overensstemmelse med artikel 7

4.Eventuel leveringsfrist

5. a) Navn og adresse på den myndighed, til hvilken anmodning om relevante dokumenter kan rettes

b)Sidste frist for fremsættelse af sådan anmodning

c)I givet fald størrelsen af og betalingsbetingelserne for det beløb, der skal erlægges for at få udleveret disse dokumenter

6.a)Sidste frist for modtagelse af bud

b)Den adresse, hvortil de skal sendes

c)Det eller de sprog, det skal være affattet på

7.a)De personer, der har adgang til at overvære åbningen af budene

b)Dato, klokkeslet og sted for denne åbning 8.(I givet fald) Sikkerhedsstillelse og andre garantier, som forlanges

9.De vigtigste finansierings- og betalingsbetingelser og/eller henvisninger til de retsforskrifter, hvoraf de fremgår

10.I givet fald den bestemte retlige form, hvorunder eventuelt det konsortium skal fremtræde, som vil få tildelt ordren

11.De oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, som leverandøren skal opfylde

12.Den periode, inden for hvilken enhver tilbudsgiver er forpligtet til at opretholde sit bud

13.Kriterier, som vil blive lagt til grund ved tildelingen af ordren. Kriterierne - bortset fra den laveste pris - nævnes, når de ikke er anført i udbudsbetingelserne

14.Andre oplysninger

15.Datoen for bekendtgørelsens afsendelse

16.Datoen for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen

----------------------------

20. Der kan knyttes følgende supplerende bemærkninger til de enkelte punkter

ad punkt 1

Der skal anvendes så fuldstændig adresseangivelse som muligt, eventuelt suppleret med navnet på den medarbejder, der behandler anskaffelsessagen.

Hvis der benyttes et konsulentfirma i forbindelse med anskaffelsen, kan det anføres her eller under punkt 5.a).

ad punkt 2

Under a) anføres, at der er tale om et offentligt udbud.

b) Udfyldes normalt ikke.

ad punkt 30

21. Under a) angives det eller de steder, hvortil leverancen skal ske. Hvis adressen er identisk med den indkøbende myndigheds, kan der blot henvises til punkt 1. I forbindelse med rammeaftaler bør det angives, at der er tale om flere adresser.

Eksempler på leveringssted

----------------------------

Skagen Kommunes Materielgård, Skagen

Ca. 200 leveringssteder inden for amtets geografiske område

Institutioner tilsluttet statens centrale indkøbsordninger over alt i Danmark (incl. Grønland og Færøerne)

----------------------------

Som det fremgår, skal der angives de steder, hvor varerne skal anvendes, således at virksomhederne kan danne sig et indtryk af transportomkostninger og behovet for distributionskapacitet.

22. Under b) angives arten og mængden af de varer, der skal leveres. Opmærksomheden henledes på, at der gælder en forpligtelse til at henvise til europæiske standarder, hvor det er relevant at anvende standardbetegnelser.

Varens art skal i øvrigt angives på en sådan måde, at virksomhederne får mulighed for at vurdere, om de kan levere varen.

Eksempler på angivelse af vareart

----------------------------

Benzin til motorkøretøjer, blyfrit

Kolonialvarer

Personbiler, ca. 1,3 liter slagvolumen

Frosne kødvarer, svine-, kalve- og oksekød

----------------------------

Oplysninger om varens mængde skal ligeledes give leverandører mulighed for at bedømme, om de er interesserede i at afgive tilbud. Der skal derfor angives så nøjagtige mængder som muligt.

Ved rammeaftaler kendes de nøjagtige mængder ofte ikke, men det er væsentligt at give interesserede virksomheder oplysninger om størrelsesorden.

Eksempler på angivelse af varemængde og værdi

----------------------------

Levering af skruer, bolte og møtrikker m.m. i standardsortiment

Den totale omsætning skønnes at andrage 5 mio.DKK pr. år., ekskl. moms

----------------------------

Hvis der ønskes option på yderligere leverancer, skal det fremgå af udbudet, og oplysningen herom kan anføres under dette punkt.

23. Under c) skal det oplyses, om der accepteres eller ønskes flere leverandører. Såfremt der ikke ønskes tilbud på delmængder, kan dette angives. Tilsvarende kan det oplyses, i hvilken udstrækning der kan afgives deltilbud.

Det bør bl.a. overvejes, om en opdeling af leverancen giver mulighed for, at flere virksomheder vil afgive tilbud, og om myndigheden vil kunne opnå fordele herved.

På tekniske områder vil der dog ofte være behov for at vælge en enkelt leverandør, som påtager sig systemansvaret, så tvivl om placering af ansvar i forbindelse med eventuelle fejl og mangler undgås.

Eksempler på angivelse af leverancers omfang/ opdeling

----------------------------

Der vil blive indgået aftale med 2-3 leverandører

Der ønskes samlet tilbud på hele leverancen

Tilbud kan afgives på hele leverancen eller dele heraf

----------------------------

24. Under d) anføres den eller de grunde, der måtte være til, at der ikke er henvist til europæiske standarder, eller at der slet ikke er henvist til standarder.

Eksempel

----------------------------

Der findes ikke egnede standarder til beskrivelse af ovennævnte vare ----------------------------

ad punkt 4

25. Her angives leveringsfrist og leveringstermin. Såfremt der er tale om successive leveringer, bør dette også fremgå.

Eksempler på angivelse af leveringsfrist

----------------------------

Ca. 1.10.1991

Anlægget skal tages i brug medio oktober 1991

Successive leverancer i perioden oktober 1991 til september 1992

----------------------------

ad punkt 5

26. Under a) anføres navn og adresse på den myndighed, hvor interesserede kan rekvirere eventuelt yderligere udbudsmateriale. Såfremt der anvendes ekstern konsulent, kan denne anføres her. Der kan også blot henvises til punkt 1.

Under b) angives den sidste dato, på hvilken interesserede kan henvende sig for at få udbudsmateriale.

Fristen bør fastsættes således, at der gives også udenlandske virksomheder en reel mulighed for at nå at reagere.

Under c) gives der oplysning om eventuel betaling for udbudsmaterialet. Det frarådes dog generelt at opkræve betaling herfor.

I tilfælde, hvor udbudsmaterialet er særligt omfangsrigt, kan det imidlertid være relevant at opkræve betaling. Prisen bør ikke overstige omkostningerne ved fremstillingen. Man kan også stille krav om depositum, som returneres ved aflevering af tilbud eller returnering af materialet.

ad punkt 6

27. Under a) anføres den sidste frist for afgivelse af tilbud.

Minimumsfristen er 52 kalenderdage fra afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til EF-Tidende.

Der kan anføres en vilkårlig længere frist, såfremt der er behov herfor. Afsendelsesdagen skal ikke medregnes i fristen, men dagen, hvor tilbud skal være modtaget, kan medregnes.

Det er ikke nødvendigt at angive klokkeslet. Er dette ikke angivet, udløber fristen ved kontorets normale lukketid. Tilbud, der modtages med normal post næste dag, bør dog medtages.

Angives der klokkeslet, er det mest praktisk at anføre et tidspunkt, der ligger lidt forud for kontorets normale lukketid. Tilbud, der kommer frem efter det angivne tidspunkt, må ikke medtages og bør returneres uåbnet med oplysning om, hvorfor det returneres. Det samme gælder tilbud, der kommer næste dag med posten.

Risikoen for tvivl om et tilbuds rettidige fremkomst undgås bedst ved ikke alene at angive datoen for sidste frist, men også klokkeslet.

Eksempler på fastsættelse af tilbudsfrist

---------------------------

15.4.1991

15.4.1991, kl. 16.00

---------------------------

28. Under b) kan der eventuelt henvises til punkt 1 eller 5.a).

Under c) angives det sprog, der skal anvendes i tilbudene. Det er tilladt at kræve dansk sprog i alle henvendelser vedrørende udbudet. På områder, hvor det er naturligt at anvende et fremmedsprog, kan der eventuelt anføres det pågældende sprog samt dansk.

ad punkt 7

29. Under a) kan anføres, hvem der har adgang til at overvære åbningen af tilbud. Dette princip kendes især fra bygge- og anlægsområdet, hvor der stilles krav om offentlig åbning af tilbud.

Denne fremgangsmåde anvendes normalt ikke ved indkøb, og det frarådes at anføre, at der er adgang til at overvære åbningen. Årsagen hertil er blandt andet, at der ved udvælgelsen af leverandør oftest tages flere kriterier i betragtning, og at prisen kun er et af disse.

Det har derfor ikke den samme interesse og relevans at overvære åbningen af tilbud som ved licitationer på bygge- og anlægsområdet, hvor prisen ofte er afgørende.

Det bemærkes, at åbningen af tilbud bør ske på betryggende vis. Åbningen bør således ske samlet efter fristens udløb, og der bør være flere repræsentanter for den indkøbende myndighed til stede. Disse bør anføre dato og initialer på materialet.

På denne baggrund er det normalt ikke relevant at udfylde b.

ad punkt 8

30. Det er tilladt at stille krav om sikkerhedsstillelse og garantier i forbindelse med indkøb, når blot dette ikke sker på en diskriminerende måde. Der bør derfor stilles samme krav til alle tilbudsgivere.

Hvis der f.eks. kræves bankgaranti, må kravet ikke udformes således, at garantien kun kan stilles gennem en dansk bank.

Man kan nøjes med at anføre hovedkravene til garantier og sikkerhedsstillelse og derefter medtage de nærmere regler herfor i selve udbudsmaterialet.

Er der mulighed for, at leverandører kan benytte underleverandører, er det væsentligt at oplyse, at der gælder et totalansvar for hovedleverandøren. Dette kan dog også anføres i selve udbudsmaterialet og udelades her.

Det er særlig vigtigt at kræve en entydig ansvarsfordeling i de tilfælde, hvor flere leverandører går sammen i et konsortium.

Det kan bl.a. gøres ved at kræve solidarisk hæftelse, der medfører, at alle deltagende leverandører hæfter fuldt ud. Et eventuelt erstatningskrav kan således kræves med det fulde beløb hos hvilken som helst af leverandørerne.

ad punkt 9

31. Her medtages de væsentligste finansierings- og betalingsvilkår.

Ved indkøb er der normalt tale om kontant betaling.

Ved køb af kompliceret udstyr, der skal fremstilles specielt, kan der være behov for ratebetalinger. Dette spørgsmål bør dog først afklares i forbindelse med vurderingen af de krav, der stilles i tilbudene. Det vil derfor være mest praktisk at undlade at oplyse noget om mulighederne herfor i udbudet.

ad punkt 10

32. Opmærksomheden henledes på, at konsortier er berettiget til at afgive tilbud. Ved et konsortium forstås, at flere virksomheder sammen afgiver tilbud, uden at der er tale om et formaliseret samarbejde i form af et anpartsselskab eller lignende.

I udlandet stilles der under tiden krav om, at et konsortium, der afgiver tilbud, skal have en bestemt form, såfremt det vælges som leverandør.

I modsætning til de fleste andre medlemslande er der herhjemme regler om uformelle interessentskaber og ansvarsfordelingen heri.

Der er således normalt ikke behov for at stille særlige krav til konsortiets form, men alene krav om entydigt ansvarsforhold og eventuelt om tegning af forsikring til dækning heraf.

Da det er både tidskrævende og kostbart at formalisere et sådant samarbejde, f.eks. i form af et aktieselskab og eventuelt i et andet land, kan det være diskriminerende at stille krav til konsortiets form.

ad punkt 11

33. Da der normalt vil komme tilbud fra virksomheder, som den indkøbende myndighed ikke kender i forvejen, kan der stilles krav om oplysninger om virksomhedens størrelse og økonomiske og tekniske formåen.

Sådanne krav bør normalt ikke stilles til allerede kendte virksomheder.

De krav, der bør stilles, afhænger selvsagt af det konkrete udbud, herunder størrelse og kompleksitet.

Det kan være hensigtsmæssigt at anmode om de sidste tre års regnskaber og omsætningstal for samme periode vedrørende den relevante vare samt om antal beskæftigede. Der kan også kræves bankoplysning.

Tekniske oplysninger kan bestå i certifikater i forbindelse med certificeringsordninger, f.eks. ISO 9000. Herudover kan der kræves oplysninger om prøvninger ved prøvelaboratorier, f.eks. Statens Tekniske Prøvenævn o.lign.

Endelig kan der kræves referencer fra tidligere leveringer, fortrinsvis til den offentlige sektor. Det kan kræves, at sådanne referencer bekræftes af de pågældende kunder.

ad punkt 12

34. Det bør sikres, at tilbudene gælder i en periode, der giver den fornødne tid til at vælge leverandøren. Datoen skal således sættes til et passende senere tidspunkt end tilbudsfristens udløb, f. eks. 1, 2 eller 3 måneder senere.

ad punkt 13

35. Udvælgelsen af leverandør kan ske ud fra to kriterier. Enten vælges ud fra

----------------------------

den laveste pris

----------------------------

eller der vælges

----------------------------

det økonomisk mest fordelagtige tilbud

----------------------------

Det sidstnævnte kriterium er det mest anvendte og tillige det, der giver indkøberen de bedste betingelser for at skaffe sig den rigtige vare.

Anvendes dette kriterium, skal der angives de delkriterier, der indgår i vurderingen heraf.

De relevante kriterier afhænger selvsagt af den vare, der skal anskaffes, men det er vigtigt at anføre alle de kriterier, der skal indgå i den senere udvælgelse, således at der ikke kan rejses kritik om forskelsbehandling.

Eksempel på angivelse af delkriterier i forbindelse med anvendelsen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud

----------------------------

Kvalitet, pris, driftsomkostninger, leveringssikkerhed, leveringstid, betalings- og leveringsbetingelser, service, ergonomi, design

----------------------------

Hvis det er muligt, skal der ske en prioritering af kriterierne, således at de vigtigste nævnes først.

Det vil dog oftest ikke være praktisk muligt og i øvrigt medføre en indskrænkning i valgmulighederne. I så fald bør man angive, at en sådan prioritering ikke har fundet sted. Det kan gøres med følgende formulering

----------------------------

De anførte udvælgelseskriterier er ikke anført i prioritetsorden

----------------------------

ad punkt 14

36. Her kan anføres andre væsentlige oplysninger.

Eksempler

----------------------------

Udbudet foretages under forbehold af bevilgende myndigheders godkendelse

Det forventes, at statens standardkontrakt for edb-leverancer (K 17) vil blive lagt til grund for aftalen

----------------------------

Under dette punkt bør man ikke anføre, at den indkøbende myndighed forbeholder sig at vælge frit mellem de modtagne tilbud eller forkaste alle.

Det første er i strid med det ovenfor anførte om anvendelse af bestemte kriterier for udvælgelsen, og det sidste er overflødigt, da tilbud efter dansk ret altid kan forkastes, når der er tale om varekøb.

ad punkt 15

Her anføres afsendelsesdatoen.

ad punkt 16

Udfyldes af Publikationskontoret i Luxembourg.

37. Det følgende er et eksempel på en udfyldt udbudsbekendtgørelse ved offentligt udbud

----------------------------

1. Ordregivende myndighed: Sorø kommune, Sekretariatet, Rådhusvej 8, DK-4180 Sorø. Tlf. 53 63 05 91, telefax 53 63 39 69

2.Udbudsform: Offentligt udbud

3.a) Leveringssted: Kommunens forvaltninger. I alt 3 leveringssteder

b)Arten og mængden af varerne: Installation af datanet, datakraft. Ca. 100 edb-arbejdspladser, kontorstøtte- og andre programmer m.v. Standarder: Ethernet eller tilsvarende, Posix styresystem. Der henvises i øvrigt til kravspecifikation

c)Opdeling i partier: Der ønskes tilbud på hele leverancen

4.Leveringsfrist: Senest 3 måneder efter kontraktunderskrivelse, dog skal udstyret være installeret og afprøvet senest den 15.8.1990

5. a) Myndighed, til hvem anmodning om dokumenter kan rettes: Se punkt 1

b)Sidste frist for fremsættelse af anmodning: 5.3.1990

c)

6. a) Sidste frist for modtagelse af bud: 17.4.1990

b)Adresse: Se punkt 1

c)Sprog: Dansk

7.a), b)

8.Sikkerhedsstillelse og garantier: Tilbudsgivere skal oplyse om tidligere lignende leverancer til offentlige institutioner

9.Finansierings- og betalingsbetingelser: Grundlaget for en kontrakt vil være en tilpasset standardkontrakt fra Administrationsdepartementet eller dertil svarende aftaleform

10.Konsortiets retlige form: Intet krav om særlig retlig form

11.Minimumskrav: Jævnfør kravspecifikation

12.Vedståelsesfrist: Indtil 1.10.1990

13.Tildelingskriterier: Ved bedømmelsen af tilbudene bliver lagt vægt på en vurdering af firmaernes dokumenterede erfaringer med tilsvarende leverancer til offentlige institutioner samt vilje og evne til at opfylde de ønskede standarder og krav til brugerstøtte samt priser, kvalitet, leveringstid og service. Kriterierne er ikke anført i prioritetsorden, men beslutningen vil ske ud fra en helhedsvurdering

14.Andre oplysninger: Tilbudsmaterialet er kommunens ejendom. Der ydes ikke vederlag herfor samt for demonstrationer, møder m.v.

15.Dato for afsendelse af bekendtgørelsen: 15.2.1990

16.Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen: 15.2.1990

16. Dato for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen: 15.2.1990

----------------------------

E. Udformningen af udbudsbekendtgørelser ved begrænset udbud

38. En udbudsbekendtgørelse i forbindelse med begrænset udbud skal i overensstemmelse med afsnit B i direktivets bilag III indeholde oplysninger vedrørende følgende 12 punkter

----------------------------

1. Den indkøbende myndigheds navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer

2. a) Den valgte udbudsform

b)I givet fald begrundelse for anvendelsen af den særlige fremgangsmåde i hastetilfælde

c)I givet fald tilbudsform i forbindelse med de indkaldte tilbud

3.a)Leveringssted

b)Arten og mængden af de varer, der skal leveres

c)Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/ eller på disse som helhed

d)Undtagelse fra anvendelsen af standdarder i overensstemmelse med artikel 7

4.Eventuel leveringsfrist

5.I givet fald den bestemte retlige form, hvorunder eventuelt det konsortium skal fremtræde, som vil få tildelt ordren

6.a)Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse

b)Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes

c)Det eller de sprog, de skal være affattet på

7.Sidste frist for udsendelse af opfordringer til at afgive tilbud

8.Oplysninger om leverandørens egne forhold samt de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, som skal opfyldes af leverandøren

9.Kriterierne for tildeling af ordren, hvis de ikke fremgår af opfordringen til at afgive tilbud

10.Andre oplysninger

11. Datoen for bekendtgørelsens afsendelse

12.Datoen for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen

----------------------------

39. Der kan knyttes følgende supplerende bemærkninger til de enkelte punkter

ad punkt 1

Svarende til offentligt udbud.

ad punkt 2

Under a) anføres, at der er tale om et begrænset udbud.

Under b) angives den relevante grund til, at den særligt hasteprocedure anvendes. Dette kan kun ske i tilfælde, hvor de forudsatte betingelser herfor er til stede.

Eksempel på begrundelse for hasteprocedure

----------------------------

Der er tale om erstatning for nedbrudt udstyr

----------------------------

c) Udfyldes normalt ikke.

ad punkt 3-5

Svarende til offentligt udbud.

ad punkt 6

40. Under a) anføres den sidste frist for at fremsætte anmodning om at blive tilbudsgiver.

Minimumsfristen er 37 kalenderdage fra afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen til EF-Tidende. Afsendelsesdagen skal ikke medregnes, men dagen, hvor anmodning om tilbudsafgivelse skal være modtaget, kan medregnes.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under offentligt udbud. Kravet om overholdelse af den fastsatte tidsfrist gælder således også ved fremsættelse af anmodning om at blive tilbudsgiver.

Det bemærkes, at hvis den særlige hasteprocedure skal anvendes, er minimumsfristen kun 15 kalenderdage i stedet for de sædvanlige 37 kalenderdage.

b) og c): Svarende til offentligt udbud.

ad punkt 7

41. Her angives den seneste dato, hvor den indkøbende myndighed vil afsende udbudsmaterialet til dem, der opfordres til at afgive tilbud.

De virksomheder, der ikke opfordres til at afgive tilbud, skal have skriftlig meddelelse herom. Det er ikke nødvendigt at begrunde afslaget.

Hvis en virksomhed anmoder om en begrundelse, skal denne gives i relevant omfang.

ad punkt 8-12

Svarende til offentligt udbud under punkterne 11 og 13-16.

42. Det følgende er et eksempel på en udfyldt udbudsbekendtgørelse ved begrænset udbud

----------------------------

1. Ordregivende myndighed: Direktoratet for Statens Indkøb, Suomisvej 2, DK-1927 Frederiksberg C

Tlf. 31 35 95 00, telefax 31 35 95 44

2. a) Udbudsform: Begrænset udbud

b), c)

3.a)Leveringssted: Ca. 3.000 forskellige adresser overalt i Danmark

b)Arten og mængden af varerne

Brevpapir og visitkort til statens institutioner

Mængden afhænger af institutionernes bestillinger

Omsætningen på aftalen udgjorde i 1989 1 mio. DKK

c)Opdeling i partier: Hele leverancen

d)

4.Leveringsfrist: 6 arbejdsdage

5.Konsortiets retlige form: Der kræves ingen særlig retlig form

6.a)Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse: 11.1.1991

b)Adresse: Se punkt 1

c)Sprog: Dansk

7.Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud: 4.2.1991

8.Minimumskrav: Firmaer, der ikke er Direktoratet for Statens Indkøb bekendt, skal godtgøre følgende

Optagelse i det faglige register som lovgivningen foreskriver

Økonomisk formåen godtgøres ved erklæring fra pengeinstitut

Oplysning om lignende leverancer til offentlige eller private kunder. Oplysningerne skal være attesteret af de pågældende myndigheder eller kunder

Oplysning om lager- og distributionsfaciliteter i Danmark

Årsomsætning af brevpapir og visitkort de seneste 3 år

9.Tildelingskriterier: Leveringstid, leveringsomkostninger, pris, kvalitet og leveringssikkerhed, erfaring med udførelse af lignende leverancer og opfyldelse af udbyderens forslag til leveringsaftale. Kriterierne er ikke opstillet i prioritetsorden

10.Andre oplysninger: Institutionerne er ikke forpligtet til at anvende aftalen

11.Dato for afsendelse af bekendtgørelsen: 27.11.1990

12.Dato for modtagelse af bekendtgørelsen: 27.11.1990

----------------------------

F. Udformningen af udbudsbekendtgørelser ved udbud efter forhandling

43. En udbudsbekendtgørelse i forbindelse med udbud efter forhandling i de i øvrigt meget sjældne tilfælde, hvor forudgående offentliggørelse skal anvendes, skal i overensstemmelse med afsnit C i direktivets bilag III indeholde oplysninger vedrørende følgende 12 punkter

----------------------------

1. Den indkøbende myndigheds navn, adresse, telefonnummer og telegramadresse samt telex- og telefaxnummer

2. a) Den valgte tilbudsform

b)I givet fald begrundelse for anvendelsen af den særlige fremgangsmåde i hastetilfælde

c)I givet fald tilbudsform i forbindelse med de indkaldte tilbud

3.a)Leveringssted

b)Arten og mængden af de varer, der skal leveres

c)Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/ eller på disse som helhed

d)Undtagelse fra anvendelsen af standarder i overensstemmelse med artikel 7

4.Eventuel leveringsfrist

5.I givet fald den bestemte retlige form, hvorunder eventuelt det konsortium skal fremtræde, som vil få tildelt ordren

6.a)Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse

b)Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes

c)Det eller de sprog, de skal være affattet på

7.Oplysninger om leverandørens egne forhold samt de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, som skal opfyldes af leverandøren

8.I givet fald navne og adresser på de leverandører, der allerede er valgt af den indkøbende myndighed

9.Datoen for de foregående offentliggørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende

10.Andre oplysninger

11.Datoen for bekendtgørelsens afsendelse

12.Datoen for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen

----------------------------

44. Som det ses, er denne udbudsbekendtgørelse meget lig udbudsbekendtgørelsen ved begrænset udbud.

Punkt 1-7 svarer således til punkt 1-6 og 8 ved begrænset udbud.

Det bemærkes, at der gælder de samme minumumsfrister som ved begrænset udbud, d.v.s. normalt 37 kalenderdage, men ved anvendelse af hasteproceduren kun 15 kalenderdage.

ad punkt 8

Hvis myndigheden allerede har udvalgt nogle virksomheder, som den vil forhandle med, skal der gives oplysning herom.

ad punkt 9

Udbud efter forhandling med forudgående bekendtgørelse anvendes i fortsættelse af et tidligere offentligt eller begrænset udbud. Der skal gives oplysning om dette udbud.

ad punkt 10-12

Svarende til begrænset udbud.

45. Som tidligere nævnt anvendes udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse meget sjældent i Danmark.

Der foreligger derfor aktuelt ikke et eksempel på en udfyldt udbudsbekendtgørelse ved udbud efter forhandling.

G. Udformningen af bekendtgørelser om indgåede aftaler.

46. En bekendtgørelse af en indgået aftale skal i overensstemmelse med afsnit E i direktivets bilag III indeholde oplysninger vedrørende følgende 12 punkter

----------------------------

1. Den indkøbende myndigheds navn og adresse

2. a) Den valgte udbudsform

b)For så vidt angår de indkøbende myndigheder, der er anført i bilag I til direktiv 80/767/EØF, i givet fald begrundelse i henhold til artikel 6, stk. 3 og 4, for anvendelse af denne fremgangsmåde

3.Datoen for aftalens indgåelse

4.Kriterierne for tildeling af ordren

5.Antallet af modtagne bud

6.Leverandørens eller leverandørernes navn(e) og adresse(r)

7.Arten og mængden af de varer, der er i givet fald leveres af hver leverandør

8.Pris eller prisramme (minimums-/ maksimumspriser)

9.Andre oplysninger

10.Datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

11.Datoen for bekendtgørelsens afsendelse

12.Datoen for Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgørelsen

----------------------------

47. Der kan knyttes følgende supplerende bemærkninger til de enkelte punkter

ad punkt 1

Svarende til en udbudsbekendtgørelse.

ad punkt 2

Under a) anføres, om der har været anvendt offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling.

Under b) skal der gives en begrundelse for, hvorfor der i givet fald er anvendt udbud efter forhandling, hvad enten dette er sket med eller uden forudgående offentliggørelse.

Det bemærkes, at denne oplysningspligt kun gælder for statsinstitutionerne.

ad punkt 3

Her angives datoen for kontraktens indgåelse.

ad punkt 4

Her anføres de kriterier, der har været lagt til grund for tildelingen af kontrakten. Oplysningerne om ordretildelingskriterierne bør være i overesstemmelse med udbudsbekendtgørelsen.

ad punkt 5

Her anføres, hvor mange tilbud der er modtaget.

ad punkt 6

Her angives navn og adresse på den eller de valgte leverandører.

ad punkt 7

Svarende til punkt 3.b) under offentligt eller begrænset udbud.

ad punkt 8

Her kan anføres kontraktens samlede værdi. Såfremt institutionen ikke finder det hensigtsmæssigt at oplyse den konkrete pris, kan der i stedet angives et prisinterval, det vil sige f.eks. højeste og laveste tilbud.

Prisoplysninger kan helt udelades, hvis betingelserne herfor er til stede.

Eksempler

----------------------------

Prisinterval: 3 - 4 mio.DKK

Forventet omsætning 8 mio.DKK

----------------------------

ad punkt 9

Svarende til punkt 14 under offentligt udbud.

punkt 10

Her anføres datoen for offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen i EF-Tidende. Ved udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse udfyldes punktet ikke.

ad punkt 11

Her anføres afsendelsesdatoen.

Bekendtgørelsen skal afsendes senest

----------------------------

48 kalenderdage

----------------------------

efter indgåelsen af den pågældende aftale.

ad punkt 12

Udfyldes af Publikationskontoret i Luxembourg.

48. Det følgende er et eksempel på en udfyldt bekendtgørelse om en indgået aftale

----------------------------

1. Ordregivende myndighed: Århus kommune, Magistratens 1. afdeling, Ejendomsforvaltningen, postboks 36, DK-8100 Århus C

2. a) Udbudsform: Begrænset udbud

b)

3.Dato for aftalens indgåelse: 25.1.1991

4.Tildelingskriterier: Økonomi, fleksibilitet, vedligeholdelse og kompatibilitet i forhold til eksisterende udrustning (ikke prioriterede faktorer)

5. Modtagne bud: 3

6.Leverandør(er): Jydsk Telefon A/S, Sletvej 30, DK-8310 Tranbjerg J

7.Leverede varer: PABC-anlæg med fællesudstyr til 2.176 porte, apparater og ekstraudstyr

8.Pris(ramme): 10-11 mio.DKK

9.Andre oplysninger: Til- og fravalg af udstyr til aftalte enhedspriser fastsættes i forbindelse med detailplanlægningen

10.Dato for offentliggørelse af bekendtgørelsen: 29.5.1990

11.Dato for afsendelse af bekendtgørelsen: 6.2.1991

12.Dato for modtagelse af bekendtgørelsen: 6.2.1991

----------------------------

Artikel 7

1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, der er indgået med henblik på videresalg eller udlejning til tredjemand, såfremt ordregiveren ikke har særlige eller eksklusive rettigheder med hensyn til salg eller udlejning af de produkter, som kontrakten vedrører, og andre virksomheder frit kan sælge eller udleje dem på samme betingelser som ordregiveren.

2. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om alle de produktkategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de produktkategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Kapitel 7 Hvilke regler gælder der for valg af tilbudsgivere?

Kapitel 7

Hvilke regler gælder der for valg af tilbudsgivere?

A.Lige vilkår for tilbudsgivning

B.Udvælgelseskriterier

Kapitel 7 Hvilke regler gælder der for valg af tilbudsgivere?

A. Lige vilkår for tilbudsgivning

1. Indkøbsdirektivets procedurer bygger på princippet om lige behandling af alle virksomheder, der ønsker at deltage i en udbudsforretning.

Der gælder i den forbindelse også et forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, jf. Romtraktatens artikel 7.

2. Da offentligt udbud er en udbudsform, hvor alle interesserede kan afgive tilbud, giver det i sig selv disse de forudsatte muligheder for at komme i betragtning som tilbudsgivere.

3. Udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse er som nævnt i kapitel 4 en udbudsform, der meget sjældent anvendes i Danmark.

I det omfang, hvor den måtte blive anvendt, udvælges de virksomheder, som den indkøbende myndighed vil forhandle kontrakt med, efter de principper, som gælder for begrænset udbud.

I de konkrete undtagelsestilfælde, hvor udbudsformen udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse kan anvendes, udvælger den indkøbende myndighed selv en eller flere mulige leverandører og forhandler en kontrakt med vedkommende.

Heller ikke i denne situation må der være tale om forskelsbehandling af virksomheder, f.eks. på grundlag af nationalitet.

Det betyder, at der ikke uden videre må tages udgangspunkt i en ren national emnekreds.

4. Begrænset udbud er den udbudsform, hvor det først og fremmest kommer på tale at vælge tilbudsgivere ud blandt en kreds af interesserede virksomheder.

Valget af de virksomheder, der skal have mulighed for at afgive tilbud, skal som tidligere nævnt ske ud fra objektive kriterier mellem dem, der rettidigt har anmodet om at komme i betragtning som tilbudsgivere.

Sidste frist for fremsættelse af anmodning om at blive tilbudsgiver fremgår af udbudsbekendtgørelsen.

På baggrund af det foran anførte må der naturligvis ikke anvendes kriterier baseret på nationale hensyn.

Selve valget skal ske på grundlag af de oplysninger, som den indkøbende myndighed har anmodet virksomhederne om at afgive i den offentliggjorte udbudsbekendtgørelse.

Det drejer sig om en række oplysninger om leverandørernes egne forhold samt de oplysninger, som den indkøbende myndighed har behov for til sin vurdering af, om leverandørerne kan opfylde de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, der må stilles til den eller de virksomheder, der skal indgås kontrakt med.

5. Den indkøbende myndighed er berettiget til at anmode om, at oplysningerne afgives på dansk, og at korrespondancen i øvrigt er dansksproget.

Hvis anmodningen ikke følges, kan den pågældende virksomhed udelukkes fra tilbudsgivningen.

Det er den indkøbende myndigheds egen afgørelse, om den eventuelt vil behandle en henvendelse, der er afgivet på et andet sprog end det fastsatte.

B. Udvælgelseskriterier

6. Når der skal vælges tilbudsgivere, kan der på forhånd ses bort fra de tilbudsgivere, der er belastet af nogle særlige forhold.

Det skyldes, at der er nogle situationer omkring virksomhedernes forhold, der kan opfattes som så belastende, at virksomhederne ikke bør kunne komme i betragtning som leverandør til offentlige myndigheder.

Det drejer sig om

----------------------------

konkurs o.lign.

faglig uhæderlighed

alvorlige fejl i faglige anliggender

offentlige betalingsrestancer

groft urigtige erklæringer

----------------------------

7. For så vidt angår flere af de nævnte situationer, kan den indkøbende myndighed anmode virksomheder om at skaffe bevis for, at de ikke befinder sig i sådanne situationer.

Det kan især være relevant at få denne dokumentation, når det drejer sig om virksomheder, som den indkøbende myndighed ikke har noget forudgående kendskab til.

I det følgende gennemgås de forskellige situationer nærmere.

Konkurs o.lign.

8. De problematiske økonomiske situationer, der kan tale for at udelukke en virksomhed fra tilbudsgivningen, er først og fremmest

----------------------------

konkursbehandling

begæring om konkursbehandling

tvangsakkord

begæring om tvangsakkord

likvidation

betalingsstandsning

virksomhedsophør

----------------------------

For danske virksomheders vedkommende kan der som bevis for, at de økonomiske forhold er i orden, anmodes om en erklæring fra skifteretten i den retskreds, hvor virksomheden har sin forretningsadresse, d.v.s. hvor den har sit værneting.

For så vidt angår udenlandske virksomheder, kan der som bevis anmodes om tilsvarende dokumentation udstedt af en retslig eller administrativ myndighed i det pågældende land.

Faglig uhæderlighed

9. Der tænkes her på den situation, hvor en virksomhed ved domstolene er blevet dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om den pågældende virksomheds faglige hæderlighed.

Udelukkelse fra tilbudsgivningen på dette grundlag forudsætter dog, at dommen ikke er anket til en højere retsinstans.

For danske virksomheders vedkommende kan der som bevis for, at der ikke foreligger domstolsfældelse, anmodes om en straffeattest fra politiet i den politikreds, hvor virksomheden har sin forretningsadresse.

For så vidt angår udenlandske virksomheder, kan der som bevis anmodes om tilsvarende dokumentation fra strafferegister el.lign. udstedt af en retslig eller administrativ myndighed i det pågældende land.

Alvorlige fejl i faglige anliggender

10. Der skal her være tale om alvorlige fejl, som den indkøbende myndighed påviseligt har kunnet konstatere.

Sådanne fejl i faglige anliggender, der har ført til misligholdelse af en indgået aftale, medfører selvsagt en risiko for, at der igen kan opstå tilsvarende problemer. Derfor behovet for at kunne udelukke den pågældende virksomhed fra tilbudsgivningen.

Der kan ikke stilles krav om bevismateriale fra virksomheden til dokumentation af, at en sådan situation ikke har foreligget for dens vedkommende.

En udelukkelse fra tilbudsgivningen på dette grundlag forudsætter derfor, at den indkøbende myndighed selv har den fornødne dokumentation til sin rådighed.

Offentlige betalingsrestancer

11. Det må opfattes som et belastende forhold for en mulig leverandør til det offentlige, at denne i andre henseender ikke har opfyldt sine forpligtelser over for det offentlige.

Der tænkes her på manglende opfyldelse af forpligtelserne til at betale

----------------------------

ydelser til sociale lovbestemte sikringsordninger for medarbejderne

indkomst- og formueskatter samt indeholdte A-skatter for medarbejderne

afgifter, herunder momsafregning

----------------------------

For danske virksomheders vedkommende kan der som bevis for overholdelsen af disse forpligtelser anmodes om dokumentation fra skattevæsenet i den kommune, hvor virksomheden har sin forretningsadresse samt fra Told- og Skattestyrelsens lokale myndigheder m.fl.

For så vidt angår udenlandske virksomheder, kan der som bevis anmodes om tilsvarende dokumentation fra relevante retslige eller administrative myndigheder i det pågældende land.

Groft urigtige erklæringer

12. Endelig kan der ske udelukkelse af en virksomhed, der har afgivet groft urigtige erklæringer om sine forhold i forbindelse med afgivelse af oplysninger, som virksomheden er blevet afkrævet under udbudsforretningen.

Det er den indkøbende myndighed selv, der skal kunne dokumentere, at der er tale om en situation, hvor der er afgivet groft urigtige oplysninger.

Optagelse i faglige registre

13. I forbindelse med valget af tilbudsgivere kan den indkøbende myndighed anmode de interesserede virksomheder om at dokumentere,at de er optaget i det faglige register, som lovgivningen foreskriver i det land, hvor virksomheden har sin forretningsadresse.

De relevante faglige registre er i øvrigt opført i direktivets artikel 21.

For Danmarks vedkommende drejer det sig om

----------------------------

Aktieselskabsregistret

Foreningsregistret

Lokale handelsregistre

----------------------------

Den finansielle og økonomiske formåen

14. Den indkøbende myndighed har ikke alene behov for at vide, at en mulig leverandør ikke befinder sig i en problematisk økonomisk situation.

Det er også nødvendigt at have konkrete oplysninger om virksomhedens finansielle og økonomiske formåen.

Der kan derfor kræves oplysninger herom i form af

----------------------------

egnede erklæringer fra bankforbindelser

fremlæggelse af virksomhedens regnskaber eller regnskabsudtog fra eksempelvis de tre seneste år

erklæringer om virksomhedens samlede omsætning de seneste tre år og dens tilsvarende omsætning vedrørende de varer, som udbudsforretningen vedrører

----------------------------

Der kan også stilles krav om andre former for relevante økonomiske oplysninger.

Kravene til oplysninger skal angives i udbudsbekendtgørelsen eller i den efterfølgende opfordring til at afgive tilbud.

En udenlandsk virksomhed kan komme i den situation, at den ikke har mulighed for at fremlægge den ønskede økonomiske dokumentation, fordi den eksempelvis ikke udstedes i det pågældende land.

Den skal i så fald have mulighed for i stedet at fremkomme med andre former for dokumentation, der kan give de ønskede oplysninger om de økonomiske forhold.

Virksomhedens tekniske formåen

15. Den indkøbende myndighed har også behov for en viden om virksomhedernes tekniske formåen.

Kravene til oplysninger afhænger meget af varens karakter. Det har naturligvis betydning, om det drejer sig om en standardvare, eller om varen skal fremstilles specielt, og om den er teknisk kompliceret.

Det skal i udbudsbekendtgørelsen angives, hvilke former for dokumentation den indkøbende myndighed ønsker at få forelagt.

16. Der kan være tale om, at en virksomhed godtgør sin tekniske formåen på en eller flere af følgende måder

----------------------------

referencer fra tilsvarende leveringer

beskrivelse af teknisk udstyr og kvalitetssikringsmetoder m.m.

beskrivelse af medarbejdernes tekniske kvalifikationer og ekstern kvalitetskontrol

prøver, beskrivelser og/eller fotografier af varen

fremlæggelse af certifikater

adgang til tilsyn med virksomhedens produktionskapacitet m.m.

----------------------------

Den indkøbende myndighed må ikke gå længere i sine krav til oplysninger, end den konkrete anskaffelsessag kan berettige til.

Der bør i øvrigt tages hensyn til en virksomheds berettigede interesser i en beskyttelse af de tekniske hemmeligheder, der er knyttet til virksomheden.

17. Referencer kan kræves dokumenteret ved fremlæggelse af en liste over de væsentligste leveringer, der er gennemført i de tre sidste år, med angivelse af værdi og leveringstidspunkter.

Hvis der har været tale om leverancer til offentlige myndigheder, er disse forpligtet til at udstede og påtegne attester, der bekræfter leverancerne.

Har leverancerne fundet sted til private købere, kan disse udstede dokumentationen, men det kan ikke kræves af dem, og en erklæring fra virksomheden selv kan i så fald godtages.

18. Den tekniske beskrivelse skal omfatte virksomhedens tekniske udstyr samt de metoder, som virksomheden anvender til at sikre den forudsatte kvalitet.

Desuden skal der gives en beskrivelse af virksomhedens muligheder for at gennemføre undersøgelses- og forskningsopgaver.

19. Den indkøbende myndighed kan kræve oplysninger om det tekniske personales kvalifikationer til sin bedømmelse af, om leverancerne i givet fald kan forventes afviklet i overensstemmelse med de kvalitetsmæssige krav, som myndigheden har forudsat opfyldt.

Det gælder navnlig det personale, som har ansvaret for kvalitetskontrollen på virksomheden.

Hvis kvalitetskontrollen foretages uden for virksomheden, skal der gives oplysninger om den institution, der har ansvaret for kvalitetskontrollen.

Det kan f.eks. være en autoriseret prøveanstalt eller et godkendt laboratorium.

20. Hvis der anvendes prøver, beskrivelser og/ eller fotografier af de varer, der tilbydes, skal ægtheden heraf kunne attesteres, hvis den indkøbende myndighed anmoder om det.

21. Certifikater skal være udstedt af anerkendte kvalitetskontrolinstitutter m.m.

De skal attestere, at der er overensstemmelse mellem varen og de specifikationer eller standarder, der er fastlagt for varens produktion.

22. Ved valg af tilbudsgiver i forbindelse med f.eks. en kompliceret vareleverance kan der være behov for at foretage et tilsyn med en virksomheds produktionskapacitet og eventuelt også dens muligheder for at udføre undersøgelser og forskning.

Besigtigelsen kan også omfatte de kvalitetskontrolmetoder, som virksomheden anvender.

Den indkøbende myndighed kan selv foretage besigtigelsen eller overlade den til et kompetent officielt organ i det land, hvor virksomheden er etableret.

Objektive kriterier

23. Baggrunden for at anvende begrænset udbud er behovet for at kunne begrænse antallet af tilbud, for eksempel for at sikre et rimeligt forhold mellem omkostningerne ved udbudet og værdien af den aftale, der skal indgås.

Der kan derfor opstå behov for at fravælge flere interesserede virksomheder end dem, der af de foran beskrevne årsager ikke måtte blive betragtet som kvalificerede tilbudsgivere.

Fravalget skal ske ud fra objektive kriterier og uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Artikel 8

1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som ordregivere, som udøver en virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), indgår om indkøb, der udelukkende har til formål at gøre det muligt for dem at udføre en eller flere teletjenester, når andre virksomheder frit kan yde den samme tjeneste i samme geografiske område og på vilkår, som i det væsentlige er identiske.

2. Ordregiverme meddeler efter anmodning Kommissionen alle de tjenestekategorier, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmæssigt i De Europæiske Fællesskabers Tidende til orientering offentliggøre oversigter over de tjenestekategorier, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Kapitel 8 Hvilke regler gælder der for valg af leverandør?

KAPITEL 8 Hvilke regler gælder der for valg af leverandør?

Kapitel 8

Hvilke regler gælder der for valg af leverandør?

A.Tildelingskriterier

B.Indkøbsstatistik m.v.

KAPITEL 8

Hvilke regler gælder der for valg af leverandør?

A. Tildelingskriterier

1. I udbudsforretningens sidste fase skal der ske en udvælgelse af den eller de tilbudsgivere, der skal have tildelt ordren.

Valget skal foretages mellem de tilbudsgivere, der har afgivet rettidige tilbud. Det vil sige de tilbud, der er modtaget inden udløbet af den fastsatte tilbudsfrist.

Tilbudsfristen skal fremgå af selve udbudsbekendtgørelsen, når der er tale om offentligt udbud.

I forbindelse med begrænset udbud og udbud efter forhandling skal fristen fremgå af det udbudsmateriale, der udsendes til de virksomheder, der er valgt som tilbudsgivere.

2. Tilbud, der modtages efter udløbet af den fastsatte frist, må ikke tages i betragtning. De bør returneres i uåbnet stand med oplysning om, hvorfor de returneres.

Årsagen til, at for sent indkommende tilbud ikke kan tages i betragtning, er først og fremmest kravet om lige vilkår for tilbudsgiverne.

Hertil kommer risikoen for, at oplysninger fra tidligere indkomne tilbud kan have haft indflydelse på udarbejdelsen af for sent indkomne tilbud.

Direktivteksten om ordretildeling vedrører efter sin ordlyd valg af en enkelt leverandør. Der er imidlertid ikke noget i vejen for, at ordren kan opdeles på flere leverandører.

Det fremgår også af det forhold, at det i udbudsbekendtgørelsen skal anføres, om der er mulighed for at tilbyde delleverancer.

To forskellige kriterier

3. Valget af leverandør kan ske ud fra to forskellige kriterier.

Den indkøbende myndighed kan vælge udelukkende at lade prisen være afgørende. I så fald skal der vælges det tilbud, der giver

----------------------------

den laveste pris

----------------------------

I denne situation må der ikke tages andre hensyn.

Som hovedregel vil der imidlertid ikke være nogen fordel forbundet med alene at lade prisen være afgørende for valget af leverandør.

4. Det normale vil derfor være, at den indkøbende myndighed står sig ved at anlægge en bredere vurdering af tilbudene og i stedet anvende det andet mulige kriterium for valg af leverandør.

Dette kriterium indebærer, at der skal vælges

----------------------------

det økonomisk mest fordelagtige tilbud

----------------------------

Det giver sædvanligvis indkøberen de bedste betingelser for at skaffe sig den rigtige vare.

Delkriterier

5. Anvendelsen af kriteriet om det økonomisk mest fordelagtige tilbud indebærer, at tilbudene skal bedømmes i forhold til en række forskellige delkriterier.

Den indkøbende myndighed afgør selv, hvilke kriterier der skal indgå i denne bedømmelse.

De relevante kriterier afhænger selvsagt af den vare, der skal anskaffes i den konkrete situation.

Valg af leverandør må ikke ske ud fra andre kriterier end de, der er angivet i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsmaterialet.

Eksempler på delkriterier

----------------------------

kvalitet

pris

driftsomkostninger

leveringssikkerhed

leveringstid

betalings- og leveringsbetingelser

service

ergonomi

design

----------------------------

Der skal i størst mulig udstrækning foretages en prioritering af kriterierne, således at de vigtigste nævnes først.

I almindelighed er det dog ikke praktisk muligt eller hensigtsmæssigt at foretage en sådan priotering. Det kan i unødvendigt omfang begrænse den indkøbende myndigheds valgmuligheder.

Forhandling af de modtagne tilbud

6. I flere medlemslande er der i henhold til lovgivningen direkte forbud mod at forhandle modtagne tilbud.

Direktivet indeholder da heller ikke regler om forhandling af de tilbud, der modtages i forbindelse med offentlige og begrænsede udbud.

De fastlagte procedurer, som beskrevet i kapitel 4 og 6, forudsætter umiddelbart, at valget af leverandør sker på grundlag af de modtagne skriftlige oplysninger uden en efterfølgende forhandlingsfase.

I Danmark er der imidlertid tradition for at tilvejebringe en yderligere afklaring af tilbudenes indhold gennem nærmere drøftelser med virksomhederne.

Sådanne drøftelser må føres med fornøden hensyntagen til forudsætningerne bag direktivets procedureregler.

De bør derfor i alt væsentligt have karakter af tekniske og kommercielle afklaringer, der alene har et omfang, der ikke giver anledning til forskelsbehandling.

Unormalt lave tilbud

7. Der kan opstå den situation, at en tilbudt pris klart fremstår som værende unormalt lav i forhold til den vare, det drejer sig om.

Der kan være en betydelig risiko forbundet med at vælge et sådant tilbud. Virksomheden vil måske i den sidste ende ikke være i stand til at gennemføre leverancen, eller kun at gøre dette på bekostning af kvaliteten.

Hertil kommer, at unormalt lave tilbud kan bygge på ulovlige tilskud.

8. Når situationen opstår, skal den indkøbende myndighed foretage en nærmere undersøgelse af tilbudet.

Det sker ved at anmode tilbudsgiveren om at redegøre for tilbudets sammensætning og give oplysning om de enkelte dele af tilbudet, såsom materialepriser, arbejdslønninger og fortjeneste.

På baggrund af denne gennemgang af tilbudet har den indkøbende myndighed mulighed for at afvise tilbudet, hvis den finder det uantageligt.

Har den indkøbende myndighed i sit udbudsmateriale angivet, at der vil blive valgt leverandør ud fra kriteriet om den laveste pris, skal den begrunde nærmere, hvorfor der er sket afvisning af tilbud, der er blevet betragtet som værende for lave.

Denne begrundelse skal afgives til EF-Kommissionens Rådgivende udvalg for offentlige aftaler.

B. Indkøbsstatistik m.v.

9. Når en indkøbende myndighed har indgået en aftale, der har været omfattet af reglerne om offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling, skal der ske en efterfølgende offentliggørelse af aftaleresultatet.

Offentliggørelsen sker i form af en bekendtgørelse i EF-Tidende.

De nærmere retningslinier herfor er behandlet i kapitel 6.

10. Direktivet fastsætter, at EF-Kommissionen skal kunne bedømme resultatet af direktivets anvendelse.

Til dette brug skal medlemslandene årligt fremsende en statistisk opgørelse til Kommissionen over de indkøbsaftaler, der er indgået.

11. Der er tale om et ganske omfattende statistikmateriale.

Det er Direktoratet for Statens Indkøb, der koordinerer indsamlingen af de statistiske oplysninger fra statsinstitutionerne.

Til det brug har direktoratet udarbejdet et særligt skema, der udsendes en gang om året til institutionerne til udfyldelse. Skemaet skal returneres til direktoratet.

De oplysninger, som skal opgives om den enkelte indkøbsaftale, vedrører

----------------------------

vareart

mængde

beløbsstørrelse

leverandørland

varens oprindelsesland

dato for ordreafgivelse

udvælgelseskriterier ved leverandørvalg

offentliggørelse i EF-Tidende

anvendelse af undtagelsesbestemmelser

----------------------------

12. Statistikoplysningerne har hidtil alene skulle afgives for statsinstitutionernes vedkommende.

De afgives til EF-Kommissionen en gang om året inden udgangen af oktober måned og skal omfatte oplysningerne for det foregående kalenderår.

Fra og med 1991 påhviler der også de kommunale myndigheder m.fl. en forpligtelse til at afgive sådanne statistikoplysninger, men dog kun hvert andet år.

Den kommunale statistik indledes med indkøbsaftalerne for kalenderåret 1990.

Artikel 9

1. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter,

a) som ordregivere, der er anført i bilag I, indgår om køb af vand

b) som ordregivere, der er anført i bilag II, III IV og V, indgår om levering af energi eller af brændsel til energiproduktion.

2. Rådet behandler igen bestemmelserne i stk. 1, når det modtager en rapport fra Kommissionen med passende forslag.

Kapitel 9 Hovedprincipperne i bygge- og anlægsdirektivet

KAPITEL 9 Hovedprincipperne i bygge- og anlægsdirektivet

Kapitel 9

Hovedprincipperne i bygge- og anlægsdirektivet

Kapitel 9 indeholder en kortfattet beskrivelse af hovedprincipperne i bygge- og anlægsdirektivet samt afgrænsningen til indkøbsdirektivet.

Kontroldirektivet og Klagenævnet for Udbud gennemgås i kapitel 10 på grundlag af industriministerens lovforslag.

I kapitel 11 foretages der en gennemgang af direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning.

5. Dette er som nævnt den 1. udgave af vejledningen.

Hvornår 2. udgave skal komme, er endnu ikke fastlagt, men 2. halvdel af 1992 vil måske være et hensigtsmæssigt tidspunkt.

Til den tid vil de sidste direktiver være vedtaget og gennemført.

2. udgaven skal ikke alene ajourføre udviklingen med hensyn til direktiverne. Den skal også give mulighed for at udbygge 1. udgavens tekst efter behov.

Direktoratet er derfor interesseret i at modtage synspunkter fra brugerne af vejledningen om dens udformning, indhold og anvendelighed som et værktøj i den daglige indkøbsvirksomhed.

KAPITEL 9

Hovedprincipperne i bygge- og anlægsdirektivet

1. Bygge- og anlægsdirektivet hører under Boligministeriets ansvarsområde og administreres af Bygge- og Boligstyrelsen.

Direktivets betegnelse er

----------------------------

Direktiv 71/305/EØF om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter

----------------------------

Direktivet er ændret ved

----------------------------

Direktiv 89/440/EØF

----------------------------

Det ændrede direktiv er nu gennemført i Danmark ved

----------------------------

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 595 af 14.8.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber

----------------------------

Som bilag til bekendtgørelsen er medtaget en sammenskrevet udgave af direktiverne.

Bygge- og Boligstyrelsen har i september 1990 udsendt

----------------------------

Vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder 1990

----------------------------

2. Direktivet vedrører offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejder.

Bilag II til direktivet indeholder en oversigt over de forskellige former for bygge- og anlægsarbejder, som er omfattet.

Hovedkategorierne er

----------------------------

Almindelig bygge- og anlægsvirksomhed og nedrivning

Opførelse af bygninger (til beboelse og andet)

Anlægsvirksomhed (bygning af veje, broer, jernbaner osv.)

Installationsvirksomhed

Færdiggørelse af bygninger

----------------------------

Desuden omfatter direktivet koncessionskontrakter. Der er ingen aktuelle danske eksempler på koncessionskontrakter på bygge- og anlægsområdet.

Som eksempler på koncessionskontrakter fra andre EF-lande kan nævnes motorveje og broer, hvor koncessionen både omfatter opførelse, drift og opkrævning af afgifter for benyttelsen.

Afgrænsningen mellem bygge- og anlægsarbejder og varekøb kan i visse situationer være vanskelig at foretage.

Problemstillingen er kort omtalt i kapitel 3, hvor der er medtaget nogle eksempler.

3. Bygge- og anlægsdirektivet har i vidt omfang dannet forbillede for indkøbsdirektivet.

Der er derfor et betydeligt sammenfald mellem reglerne og den måde, de er opbygget på, men forskellen på bygge- og anlægsvirksomhed og varekøb indebærer naturligt nok en række afvigelser.

4. Det gælder eksempelvis tærskelværdien. Den er for bygge- og anlægsarbejder fastsat til

----------------------------

5 mio.ECU

----------------------------

hvilket for tiden svarer til

----------------------------

ca. 40,3 mio.kr.

----------------------------

Tærskelværdien er den samme for alle offentlige myndigheder.

5. Når værdien af en bygge- og anlægskontrakt skal beregnes, indgår følgende i beregningen

----------------------------

Entreprisesummen eller summen af fagentrepriser

Bygherreleverancer

Byggemodningsomkostninger i forbindelse med selve byggeprojektet

----------------------------

Derimod medregnes ikke

----------------------------

Grundens værdi

Teknikerhonorarer og omkostninger, der ikke er led i entreprenørens ydelser

Byggemodningsomkostninger, der ikke afholdes i forbindelse med selve byggeprojektet

----------------------------

Det bemærkes, at der ikke gælder krav om udbud af fagentrepriser, hvis anslåede værdi er under 1 mio. ECU.

Det er dog en forudsætning, at den samlede værdi af sådanne delarbejder ikke overstiger 20% af det samlede bygge- og anlægsarbejde.

6. Forsyningsvirksomhederne inden for drikkevands-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne er også undtaget fra bygge- og anlægsdirektivet.

Her gælder dog en afvigelse, for så vidt angår telekommunikationsområdet.

Det betyder, at de koncessionerede televirksomheder er omfattet af direktivet, for så vidt angår den del af virksomhedernes aktiviteter, der er omfattet af eneretten til at drive telekommunikationsvirksomhed i Danmark i overensstemmelse med de udstedte koncessioner.

Når direktiv 90/531/EØF om forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning bliver gennemført i Danmark, omfattes televirksomhederne i stedet af dette direktiv.

7. Direktivets udbudsregler skal følges, når offentlige myndigheder yder direkte tilskud i form af finansiering på mere end 50% til en bygge- og anlægskontrakt, som myndigheden overlader det til en privat bygherre at udbyde og gennemføre.

Det forudsætter dog, at det drejer sig om opførsel af

----------------------------

hospitaler

sportsanlæg

rekreative anlæg

anlæg til fritidsformål

skole- og universitetsbygninger

bygninger til administrative formål

----------------------------

8. Der kan anvendes de samme tre udbudsformer som i indkøbsdirektivet.

I modsætning til indkøbsdirektivet, hvor offentligt udbud er den normale udbudsform, og begrænset udbud kun kan anvendes i særlige tilfælde, kan der på bygge- og anlægsområdet frit vælges mellem disse to udbudsformer.

Tidsfristerne ved offentligt udbud og begrænset udbud er de samme i begge direktiver.

Når myndigheden har givet forhåndsorientering om bygge- og anlægsarbejdet ved en vejledende bekendtgørelse, kan fristerne imidlertid forkortes.

De 52 dage ved offentligt udbud kan i så fald forkortes til 36 dage. De 40 dages frist for udarbejdelse af tilbud ved begrænset udbud kan tilsvarende forkortes til 26 dage.

9. Til forskel fra indkøbsdirektivet kan der ved begrænset udbud fastsættes et største og mindste antal tilbudsgivere i udbudsbekendtgørelsen.

Antallet må ikke være under 5, og det kan højst være 20.

Udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse skal ved arbejder, der falder inden for licitationsloven, gennemføres som udbudt licitation efter denne lovs regler.

10. I modsætning til indkøbsdirektivet gælder der særlige regler for underretning af forbigåede virksomheder.

Endelig findes der en særlig bestemmelse om gældende forpligtelser med hensyn til at anvende de bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt, som gælder i den medlemsstat, region eller det sted, hvor arbejderne skal udføres.

11. Ved siden af bygge- og anlægsdirektivet findes der et særligt liberaliseringsdirektiv på byggeog anlægsområdet.

Det er

----------------------------

Direktiv 71/304/EØF om ophævelse af begrænsninger i den frie udveksling af tjenesteydelser inden for området offentlige bygge- og anlægskontrakter og ved tildeling af offentlige bygge- og anlægskontrakter gennem agenturer og filialer

----------------------------

Dette direktiv gælder ved indgåelse af alle offentlige bygge- og anlægskontrakter uden hensyn til nogen beløbsgrænse. 12. Der er i dette kapitel alene trukket nogle hovedpunkter frem fra bygge- og anlægsdirektivet med hovedvægten på afvigelserne fra indkøbsdirektivet. Der henvises i øvrigt til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om EF's regler for udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder eller til Bygge- og Boligstyrelsen.

Artikel 10

Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som af medlemsstaterne erklæres for hemmelige, eller hvis gennemførelse skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af denne stats væsentlige sikkerhedsinteresser kræver det.

Kapitel 10 Kontroldirektivet og Klagenævnet for Udbud

KAPITEL 10 Kontroldirektivet og Klagenævnet for Udbud

Kapitel 10

Kontroldirektivet og Klagenævnet for Udbud

KAPITEL 10

Kontroldirektivet og Klagenævnet for Udbud

1. Der er ikke indsat særlige bestemmelser i indkøbsdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet, som kan sikre, at reglerne også overholdes i praksis. For at øge reglernes effektivitet er der derfor nu som et supplement til de to direktiver fastlagt nogle regler, der skal danne grundlag for en kontrol med udbudsreglernes korrekte anvendelse. Disse regler er indeholdt i

----------------------------

Direktiv 89/665/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter

----------------------------

Direktivet indeholder regler, der skal sikre en hurtig og effektiv behandling af klager over de udbydende myndigheders beslutninger vedrørende udbudsbetingelser og tildeling af ordre m.v.

Den korte periode, som udbudsprocedurerne strækker sig over, nødvendiggør hastebehandling af påståede overtrædelser.

Reglerne skal være gennemført i Danmark inden 21.12.1991.

2. Med henblik på direktivets gennemførelse i Danmark har Industriministeren den 23.1.1991 fremsat

----------------------------

Lovforslag nr. L 86 til lov om Klagenævnet for Udbud (Udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

----------------------------

Klagenævnet skal efter lovforslaget etableres pr. 1.7.1991 og træde i funktion den 1.1.1992.

Lovforslaget er udformet således, at det også tager højde for et kommende kontroldirektiv for forsyningsvirksomhederne.

Lovforslaget er med et par mindre ændringer vedtaget i juni 1991 i form af

----------------------------

Lov nr. 344 af 6.6.1991 om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

----------------------------

3. Klagenævnet vil få status som et administrativt organ for at sikre en hurtig og effektiv behandling af opståede klagesager.

Det skal bestå af en formand, et antal næstformænd og et antal sagkyndige medlemmer.

Formanden og næstformændene skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til dommer.

De sagkyndige medlemmer skal udpeges blandt personer, der har kendskab til bygge- og anlægsvirksomhed, offentlig indkøbsvirksomhed, transport og anden tilknyttet erhvervsvirksomhed.

Det er ikke tanken, at de sagkyndige skal repræsentere organisationsinteresser.

Industri- og Handelsstyrelsen vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget få til opgave at varetage sekretariatsfunktionerne for Klagenævnet.

4. Klagenævnet skal behandle klager over overtrædelse af

----------------------------

fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter

lov nr. 366 af 8.6.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter og offentlige indkøb m.v.

bekendtgørelser udstedt i medfør af lov nr. 366 af 8.6.1990

----------------------------

I den forbindelse skal nævnet kunne behandle klager mod udbydende myndigheder, der påstås at have tilsidesat de nævnte regler ved især at have

----------------------------

handlet i strid med udbudsreglerne, herunder undladt at udbyde

tilsidesat reglerne om offentliggørelse, meddelelser og frister

tilsidesat kravene til tekniske specifikationer

ulovligt udelukket eller diskrimineret ansøgere eller bydende ved tildeling af kontrakter

undladt at pålægge personer eller virksomheder, der har modtaget et offentligt tilskud på mere end 50% til visse bygge- og anlægsarbejder, at følge fremgangsmåderne for offentlige bygge- og anlægskontrakter

undladt at pålægge personer eller virksomheder, der har fået overdraget at udføre en offentlig udbudsopgave, ikke at diskriminere

----------------------------

5. Klager kan indgives til nævnet af

----------------------------

enhver, der har en retlig interesse heri

de organisationer og offentlige myndigheder, som industriministeren tillægger klageadgang

----------------------------

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at industriministeren overvejer at lade

----------------------------

Entreprenørforeningen

Industrirådet

Håndværksrådet

Boligministeriet

Finansministeriet

Industriministeriet

----------------------------

Senest samtidig med, at en klage indbringes for nævnet, skal klageren skriftligt underrette den udbydende myndighed om den påståede overtrædelse og om, at klagen indbringes for nævnet.

6. I tilfælde, hvor en udbydende myndighed ikke har foretaget udbud efter udbudsreglerne, kan Klagenævnet som hastesag

----------------------------

træffe midlertidige foranstaltninger, der har til formål at bringe den påståede overtrædelse til ophør, herunder midlertidigt afbryde en ulovlig udbudsprocedure

----------------------------

Nævnet skal tage hensyn til overtrædelsens grovhed og følgevirkningerne af en sådan kendelse.

Det vil sige, at der skal foretages en afvejning mellem alle de interesser, der er knyttet til sagen, samt hensynet til almenvellet.

I tilfælde, hvor der er foretaget udbud, men hvor udbudet har været behæftet med mangler, kan Klagenævnet

----------------------------

annullere ulovlige beslutninger eller pålægge den udbydende myndighed at lovliggøre udbudsforretningen

----------------------------

Det kan under særlige omstændigheder blive aktuelt at annullere en udbudsprocedure.

Klagenævnet kan kræve alle de oplysninger der er nødvendige for nævnets virksomhed eller til afgørelse af, om et forhold er omfattet af nævnets kompetence.

Hvis kravet om oplysninger ikke imødekommes, kan nævnet pålægge dagbøder.

7. Kontroldirektivet muliggør, at der kan ydes erstatning til personer, der har lidt skade på grund af en overtrædelse.

Krav om erstatning kan imidlertid ikke behandles af Klagenævnet. Spørgsmålet om erstatning skal i stedet indbringes direkte for domstolene i overensstemmelsemed dansk rets almindelige regler.

Klagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed. De kan i stedet indbringes for Landsretten senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt de pågældende.

En klager kan i øvrigt frit gå direkte til domstolene med en klage, uden først at indbringe sagen for nævnet.

8. Lovforslaget forudsætter, at industriministeren fastsætter nærmere regler for nævnets virksomhed.

Reglerne skal bl.a. vedrøre nævnets sagsbehandling og betaling af gebyr for indgivelse af en klage samt offentliggørelsen af nævnets afgørelser.

Artikel 11

Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, for hvilke der gælder andre udbudsregler, og som tildeles

1) i henhold til en i overensstemmelse med Traktaten indgået international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande vedrørende indkøb eller bygge- og anlægsarbejder, der er bestemt til signatarstaternes fælles gennemførelse eller fælles udnyttelse af et projekt: alle sådanne aftaler skal meddeles Kommissionen, der kan høre Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, som er nedsat ved Rådets afgørelse 71/306/ EØF (* 1) om nedsættelse af et rådgivende udvalg for offentlige aftaler, ændret ved Rådets afgørelse 77/ 63/EØF (* 2) eller Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter, som er omhandlet i artikel 31, når det drejer sig om aftaler om kontrakter, som tildeles af ordregivere, som udøver en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d)

2) i henhold til en international aftale, der er indgået i forbindelse med stationering af tropper, og som vedrører virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

3) i overensstemmelse med de særregler, der gælder for en international organisation.

Kapitel 11 Direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning

KAPITEL 11 Direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning

Kapitel 11

Direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning

KAPITEL 11

Direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning

1. De gældende direktiver vedrørende offentlige bygge- og anlægsarbejder og offentlige indkøb omfatter ikke forsyningsvirksomhederne inden for de hidtil undtagne sektorer

----------------------------

vand

energi

transport

telekommunikation

----------------------------

Forsyningsvirksomhederne inddrages nu under fælles regler som led i den udbyggede regulering i forbindelse med etableringen af det indre marked.

2. Reglerne herfor er indeholdt i

----------------------------

Direktiv 90/531/EØF om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

----------------------------

Der er tale om et direktiv, som omfatter både bygge- og anlægskontrakter og varekøb.

På varekøbsområdet gør sig det særlige forhold gældende, at

----------------------------

tjenesteydelser vedrørende programmel

----------------------------

betragtes som varekøb, når det benyttes til drift af et offentligt telenet eller bruges i forbindelse med en offentlig teletjeneste som sådan.

Direktivet skal være gennemført i Danmark inden 1.7.1992 og træde i kraft senest 1.1.1993.

Gennemførelsen varetages af Industriministeriet.

3. Inden for de fire sektorer omfatter direktivet

----------------------------

offentlige myndigheder

----------------------------

offentlige virksomheder

----------------------------

private virksomheder, der arbejder på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder

----------------------------

Offentlige myndigheder

4. Offentlige myndigheder er fællesbetegnelsen for kategorier af institutioner, der kendes fra indkøbsdirektivet.

Det vil sige

----------------------------

statsinstitutioner

kommunale institutioner

amtskommunale institutioner

fælleskommunale institutioner

offentligretlige organer

----------------------------

Offentligretlige organer er i kapitel 3 afgrænset på følgende måde

----------------------------

Opgaverne vedrører almenhedens behov uden at være erhvervs- eller forretningsmæssige

Det offentlige har en kontrollerende indflydelse i form af

et offentlige driftstilskud på mere end 50%

eller

offentlig kontrol med driften

eller

offentlig udpegning af mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet

----------------------------

Eksempler på offentlige myndigheder inden for sektorerne

----------------------------

DSB

Kommunale varmeværker

Fælleskommunale elektricitetsværker

Teleselskaberne

----------------------------

Eksempler på offentlige myndigheder inden for sektorerne, der i dag er omfattet af indkøbsdirektivet, men som overføres til direktivet for forsyningsvirksomhederne ved dettes ikrafttræden

----------------------------

Statshavne

Kommunale havne

Københavns Havn

Kommunale Lufthavne

Københavns Lufthavne A/S

----------------------------

Offentlige virksomheder

5. Offentlige virksomheder afgrænses på følgende måde

----------------------------

Det offentlige har direkte eller indirekte den bestemmende indflydelse gennem ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gældende regler

----------------------------

Den bestemmende indflydelse kan være til stede i form af

----------------------------

mere end 50% af virksomhedens ansvarlige kapital

mere end halvdelen af de stemmer, der er knyttet til de udstedte kapitalandele

udpegning af mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan

----------------------------

Som eksempel på en offentlig virksomhed inden for sektorerne kan nævnes

----------------------------

D O N G

----------------------------

6. De private virksomheder, der er omfattet af direktivet, er virksomheder, som arbejder inden for sektorerne på grundlag af særlige rettigheder eller enerettigheder, som er givet af det offentlige.

Eksempler

----------------------------

Private vandværker

Private busvognmænd

Selskaber med koncession til olieefterforskning på bestemte geografiske områder

----------------------------

Vandsektoren0

7. Inden for vandsektoren omfatter reglerne først og fremmest myndigheder og virksomheder, der

----------------------------

etablerer, driver eller stiller drikkevandsnetværk til rådighed eller forsyner netværket med drikkevand

----------------------------

Desuden omfatter reglerne kontrakter, som disse myndigheder og virksomheder indgår vedrørende

----------------------------

vandbygningsprojekter, kunstvanding eller dræning, når drikkevandsforsyningen udgør mere end 20% af den samlede vandmængde ved de nævnte projekter

----------------------------

bortledning eller rensning af spildevand

----------------------------

Derimod skal direktivets regler ikke anvendes, når

----------------------------

drikkevandsproduktionen finder sted til dækning af forbruget ved en anden aktivitet end den beskrevne drikkevandsforsyning

----------------------------

forsyningen af det offentlige net kun afhænger af virksomhedens eget forbrug og ikke har oversteget 30% af virksomhedens samlede drikkevandsproduktion i gennemsnit over de sidste tre år

----------------------------

der er tale om indkøb af drikkevand

----------------------------

Energisektoren

8. Inden for energisektoren omfatter reglerne først og fremmest myndigheder og virksomheder, der

----------------------------

etablerer, driver eller stiller netværk til rådighed eller forsyner netværket med elektricitet, varme og gas

----------------------------

Desuden omfatter reglerne

----------------------------

udnyttelse af et geografisk område med henblik på efterforskning og udvinding af olie, gas, kul og andet fast brændsel

----------------------------

Derimod skal direktivets regler ikke anvendes, når

----------------------------

elektricitetsproduktionen finder sted til dækning af forbruget ved en anden aktivitet end den beskrevne elektricitetsforsyning

----------------------------

forsyningen af det offentlige net med elektricitet kun afhænger af virksomhedens eget forbrug og ikke har oversteget 30% af virksomhedens samlede elektricitetsproduktion i gennemsnit over de sidste tre år

----------------------------

virksomhedens produktion af gas eller varme er et uundgåeligt resultat af udøvelsen af en anden aktivitet end den beskrevne energiforsyning

----------------------------

forsyningen af det offentlige net med gas og varme kun sigter på en rationel udnyttelse af produktionen og ikke overstiger 20% af virksomhedens omsætning af gas og varme i gennemsnit over de sidste tre år

----------------------------

der er tale om køb af energi eller brændsel til energiproduktion

----------------------------

Transportsektoren

9. Inden for transportsektoren omfatter reglerne

----------------------------

udnyttelse af et geografisk område med henblik på

- at stille lufthavns- og havnefaciliteter til rådighed, herunder i forbindelse med de indre vandveje

- at stille andre terminalfaciliteter til rådighed for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften

----------------------------

drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogne, trolleybus, bus eller kabel

----------------------------

Der er tale om et transportnet, når driften foregår på betingelser vedrørende ruter, kapacitet og betjeningens hyppighed m.m., der er fastsat af en offentlig myndighed.

Betjening af offentligheden med bustransport er ikke omfattet af reglerne, når andre virksomheder frit kan yde samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt geografisk område på samme vilkår.

Telekommunikationssektoren

10. Inden for telekommunikationssektoren omfatter reglerne myndigheder og virksomheder, der

----------------------------

etablerer, driver eller stiller offentlige telenet til rådighed eller yder en eller flere offentlige teletjenester

----------------------------

Derimod skal direktivets regler ikke anvendes, når

----------------------------

myndigheder og virksomheder inden for sektoren indgår varekøbskontrakter, der udelukkende skal muliggøre udførelse af en eller flere teletjenester, som andre virksomheder frit kan yde i samme geografiske område på vilkår, som i det væsentlige er identiske

----------------------------

Alle sektorer

11. Det gælder for alle sektorer, at direktivets regler ikke skal anvendes på kontrakter, som

----------------------------

indgås med andet formål end udøvelsen af egentlig forsyningsvirksomhed

----------------------------

indgås med henblik på videresalg eller udlejning til private eller det offentlige i fri konkurrence

----------------------------

Desuden gælder de almindeligt kendte undtagelsesregler fra indkøbsdirektivet.

De vedrører

----------------------------

Hemmelige leverancer

Særlige sikkerhedsinteresser

Kontrakter, hvor der gælder andre procedureregler

----------------------------

12. For varekøbskontrakters vedkommende afviger tærskelværdierne fra de tærskelværdier, der gælder i indkøbsdirektivet.

----------------------------

For telekommunikationssektoren er tærskelværdien 600.000 ECU

modsvarende

4,8 mio.kr.

----------------------------

For øvrige sektorer er tærskelværdien 400.000 ECU

modsvarende

3,2 mio. kr.

----------------------------

13. Med hensyn til tekniske standarder og specifikationer gælder der regler, som i det store og hele svarer til reglerne i indkøbsdirektivet, jf. kapitel 5.

Opmærksomheden skal henledes på det særlige standardiseringsarbejde på europæisk plan inden for telesektoren gennem ETSI.

Desuden skal det bemærkes, at forsyningsvirksomhederne allerede i dag er omfattet af

----------------------------

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 28.2.1991 om anvendelse af standarder ved offentlige indkøb af informationsteknologi og ved fastsættelse af visse tekniniske forskrifter

----------------------------

Udbudsformer

14. Direktivet indeholder de udbudsformer, der er beskrevet under indkøbsdirektivet i kapitel 4.

Desuden gælder der to særlige udbudsformer.

De kendte udbudsformer er

----------------------------

Offentligt udbud

Begrænset udbud

Udbud efter forhandling med eller uden forudgående offentliggørelse

----------------------------

Der er valgfrihed mellem udbudsformerne, bortset fra udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse.

Denne udbudsform kan benyttes i de undtagelsessituationer, der kendes fra indkøbsdirektivet.

Disse særlige situationer er følgende

----------------------------

Ingen afgivne bud

Forskning og udvikling

Enerettigheder

Force majeure

Supplerende anskaffelser

----------------------------

Forsyningsvirksomhederne kan imidlertid også anvende udbud efter forhandling uden forudgående offentliggørelse i følgende situationer

----------------------------

Varer, der noteres og købes på et råvaremarked

Lejlighedskøb, hvor særligt fordelagtige tilbud, der er væsentlige lavere end normal markedspris, kun gælder i ganske kort tid

Særligt fordelagtige køb i forbindelse med forretningsophør og konkurs m.m.

----------------------------

15. Som nævnt er der to særlige udbudsformer, som kun gælder for forsyningsvirksomhederne.

Det er

----------------------------

Periodisk vejledende bekendtgørelse

Kvalifikationssystem

----------------------------

16. Den periodisk vejledende bekendtgørelse svarer til den vejledende bekendtgørelse, der efter indkøbsdirektivet skal offentliggøres vedrørende finansårets forventede indkøb inden for afgrænsede varegrupper til en skønnet værdi af mindst

----------------------------

750.000 ECU svarende til 6 mio. kr.

----------------------------

Der er dog den forskel fra indkøbsdirektivet, at den periodiske bekendtgørelse gælder alle udbydende virksomheder og ikke blot de statslige.

Desuden er der den forskel, at bekendtgørelsen ikke er knyttet til et finansår, men en vilkårlig 12 måneders periode.

Den periodisk vejledende bekendtgørelse kan under visse forudsætninger anvendes som den egentlige offentliggørelse af en senere udbudsforretning, således at der ikke skal offentliggøres en særskilt udbudsbekendtgørelse, når anskaffelsesproceduren skal iværksættes.

Forudsætningerne er følgende

----------------------------

Det skal fremgå af den periodiske bekendtgørelse, at der ikke sker yderligere offentliggørelse, og at interesserede virksomheder skal henvende sig til udbyderen

----------------------------

Den udbydende virksomhed skal efterfølgende rette henvendelse til alle, der har meldt sig, med mere detaljerede oplysninger om kontrakten for at få bekræftet deres interesse

----------------------------

Derefter kan forsyningsvirksomheden ved begrænset udbud vælge tilbudsgivere eller ved udbud efter forhandling vælge forhandlingsdeltagere til brug for den senere konkrete anskaffelse

----------------------------

Ved at anvende denne fremgangsmåde er det muligt at forkorte den senere konkrete anskaffelsesprocedure, fordi første fase af den todelte udbudsforretning kan bortfalde.

17. Kvalifikationssystemet har karakter af et system med stående lister over kvalificerede tilbudsgivere.

Forsyningsvirksomheden skal offentliggøre etableringen af stående lister i EF-Tidende og give oplysning om, hvor reglerne for systemts anvendelse kan fås.

Når kvalifikationssystemet gælder i mere end tre år, skal bekendtgørelsen fornyes i EF-Tidende hvert år.

Optagelsen af mulige tilbudsgivere på listen og listens administration skal ske på grundlag af objektive kriterier under hensyntagen til de kvalifikationskriterier, der gælder for forskellige kontrakttyper.

Når forsyningsvirksomheden herefter skal iværksætte en anskaffelse, vælger den fra den stående liste sine tilbudsgivere ved begrænset udbud eller sine forhandlingsdeltagere ved udbud efter forhandling.

Derved opnås, at den første fase i den todelte udbudsforretning kan bortfalde.

Tidsfrister

18. Tidsfristen for afgivelse af tilbud ved offentligt udbud er den samme som i indkøbsdirektivet, det vil sige

----------------------------

52 dage

----------------------------

Denne tidsfrist kan dog nedsættes til

----------------------------

36 dage

----------------------------

i de tilfælde, hvor der har været offentliggjort en periodevis vejledende bekendtgørelse, fordi kontraktværdien vil overstige 6 mio. kr.

19. Ved begrænset udbud og ved udbud efter forhandling med forudgående offentliggørelse gælder der nogle andre tidsfrister end i indkøbsdirektivet.

Fristen for at indgive anmodning om at komme i betragtning som tilbudsgiver

----------------------------

skal som hovedregel være mindst 5 uger

----------------------------

men fristen

----------------------------

kan afkortes til 22 dage

----------------------------

Fristen for de valgte tilbudsgivere til at fremsende tilbud

----------------------------

kan aftales med tilbudsgiverne, der alle skal have samme frist

----------------------------

Kan der ikke i enighed aftales en frist, så fastsættes den af forsyningsvirksomheden.

Tilbudsfristen skal så

----------------------------

som hovedregel være mindst 3 uger

----------------------------

men fristen

----------------------------

kan afkortes til 10 dage

----------------------------

Der skal ved fristens fastsættelse tages hensyn til udbudsmaterialets omfang.

20. Som nævnt under omtalen af den periodisk vejledende bekendtgørelse og kvalifikationssystemet kan første fase af den todelte udbudsforretning bortfalde ved at anvende en af disse to fremgangsmåder for offentliggørelse af udbud, således at anskaffelsestiden kan forkortes.

21. Kriterierne for valg af tilbudsgivere og leverandører følger indkøbsdirektivets regler.

Der gælder også som i indkøbsdirektivet en regel om offentliggørelse af oplysninger om indgåede kontrakter, men der tages særligt hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter.

22. Endelig findes der i direktivet for forsyningsvirksomhederne en regel vedrørende tilbud, som omfatter varer med oprindelse i tredielande, hvor EF ikke har indgået en multilateral eller bilateral aftale, der sikrer EF-virksomheder en tilsvarende adgang til disse landes markeder.

Reglen indebærer, at tilbud, der værdimæssigt indeholder mere end 50% varer fra lande uden gensidig aftale med EF, kan afvises.

Hertil kommer muligheden for en særlig prisberegning med op til 3% pristillæg.

Artikel 12

1. Dette direktiv gælder for kontrakter, hvis anslåede værdi ekskl. moms andrager mindst

a) 400 000 ECU for indkøbskontrakter, som tildeles af ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra a) til c)

b) 600 000 ECU for indkøbskontrakter, som tildeles af ordregivere, som udøver en virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d)

c) 5 000 000 ECU for bygge- og anlægskontrakter.

2. For indkøbskontrakter vedrørende leasing eller leje med eller uden forkøbsret er beregningsgrundlaget for kontraktens værdi følgende

(* 1) EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 15.

(* 2) EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 15.

a) for tidsbestemte kontrakter, der løber over højst tolv måneder: den anslåede samlede kontraktværdi i løbetiden eller, såfremt løbetiden overstiger tolv måneder, den samlede kontraktværdi, inkl. den anslåede restværdi

b) for kontrakter på ubestemt tid, eller når kontraktens løbetid ikke kan fastsættes nærmere: den forventede sum af de delbeløb, der skal betales i løbet af de første fire år.

3. Når en påtænkt indkøbskontrakt udtrykkeligt indeholder optionsklausuler, er grundlaget for beregningen af kontraktværdien den højest tilladte samlede værdi ved køb, leasing eller leje med eller uden forkøbsret, inkl. optionerne.

4. Når der er tale om en erhvervelse af produkter for en given periode gennem en række kontrakter, der skal tildeles en eller flere leverandører, eller om kontrakter, der skal fornyes, er grundlaget for beregningen af kontraktværdien

a) den samlede værdi af de kontrakter, der er indgået i løbet af det foregående regnskabsår eller de forudgående tolv måneder, og som havde sammenlignelige karakteristika, så vidt muligt korrigeret for forventede ændringer i mængder eller værdi i løbet af de efterfølgende tolv måneder, eller

b) den sammenlagte værdi af de kontrakter, der skal indegås i løbet af de tolv måneder, der følger efter tildelingen af den første kontrakt, eller i hele kontraktens løbetid, hvis denne overstiger tolv måneder.

5. Værdien af en rammeaftale skal beregnes ud fra den højeste anslåede værdi af samtlige kontrakter, der er planlagt for den givne periode.

6. Værdien af en bygge- og anlægskontrakt skal med henblik på anvendelse af stk. 1 beregnes ud fra arbejdets samlede værdi. Ved et arbejde i denne betydning forstås resultatet af et hele af bygge- og anlægsarbejder, der i sig selv skal opfylde en økonomisk funktion.

Især hvor en indkøbskontrakt eller en bygge- og anlægskontrakt opdeles i flere dele, skal der tages hensyn til værdien af hver del ved vurderingen af den i stk. 1 nævnte værdi. Når delenes sammenlagte værdi er lig med eller overstiger den i stk. 1 nævnte værdi, finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse på samtlige dele. Ordregiverne kan dog for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter fravige stk. 1 for delarbejder, hvis anslåede værdi ekskl. moms er på under 1 000 000 ECU, idet dog den samlede værdi af sådanne delarbejder ikke må overstige 20% af delarbejdernes samlede værdi.

7. Med henblik på anvendelse af stk. 1 medtager ordregiverne i bygge- og anlægskontrakternes anslåede værdi værdien af alle indkøb eller ydelser, som ordregiveren stiller til rådighed for entreprenøren, og som er nødvendige for kontraktens udførelse.

8. Værdien af indkøb, som ikke er nødvendige for udførelsen af en bestemt bygge- og anlægskontrakt, må ikke lægges til værdien af denne kontrakt, så direktivet derved ikke finder anvendelse på disse indkøb.

9. Ordregiverne må ikke omgå dette direktiv ved at opdele kontrakterne eller ved at anvende særlige metoder til at beregne kontrakternes værdi.

AFSNIT II

Tekniske specifikationer og standarder

Kapitel 12 Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhederne (ikke udarbejdet til

KAPITEL 12 Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhederne

Kapitel 12

Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhederne (ikke udarbejdet til

denne udgave)

KAPITEL 12

Kontroldirektivet for forsyningsvirksomhederne

1. Som beskrevet i kapitel 10 er der fastlagt direktivregler for kontrol med overholdelsen af indkøbsdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet.

Det indebærer, at det særlige Klagenævn for Udbud skal træde i funktion den 1.1.1992.

Det er forudsat, at der tilsvarende skal fastlægges regler til sikring af overholdelsen af direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning.

På den baggrund har EF-Kommissionen den 25.7.1990 fremlagt et forslag til et kontroldirektiv for forsyningsvirksomhederne i form af

----------------------------

Forslag til Rådets direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af EF-regler for fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

----------------------------

Det er hensigten, at kontroldirektivet skal kunne træde i kraft samtidig med direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning, det vil sige senest den 1.1.1993.

2. Direktivforslaget har været genstand for en række forhandlinger i efteråret 1990, og forhandlingerne er blevet videreført her i 1991.

Det kan forventes, at den endelige udformning af direktivet på en række punkter vil afvige fra direktivforslaget.

Direktivforslaget behandles derfor ikke i denne udgave af direktoratets EF-vejledning.

Det senere vedtagne direktiv og dets gennemførelse i Danmark påregnes behandlet nærmere i næste udgave af vejledningen.

Artikel 13

1. Ordregiverne skal anføre de tekniske specifikationer i de generelle dokumenter eller i udbudsmaterialet i forbindelse med de enkelte kontrakter.

2. Tekniske specifikationer fastlægges ved henvisning til europæiske specifikationer, når sådanne findes.

3. Findes der ikke europæiske specifikationer, skal de tekniske specifikationer så vidt muligt fastlægges ved henvisning til andre standarder, der anvendes i Fællesskabet.

4. Ordregiverne fastlægger de supplerende specifikationer, der er nødvendige for at udbygge de europæiske specifikationer eller de andre standarder. De skal derved give fortrinsstilling til de specifikationer, der vedrører funktionsdygtighed frem for design eller egenskabsbeskrivelse, medmindre ordregiverne har objektive grunde til at mene, at sådanne specifikationer vil være uhensigtsmæssige henset til kontraktens formål.

5. Tekniske specifikationer, hvori der nævnes varer af bestemt fabrikat eller herkomst eller en særlig proces, og som medfører, at visse virksomheder får fortrinsbehandling eller udelukkes, må ikke anvendes, medmindre sådanne specifikationer er absolut nødvendige i betragtning af kontraktens genstand. Især er angivelse af varemærker, patenter, typer og bestemt oprindelse eller herkomst forbudt: sådanne angivelser ledsaget af ordene »eller lignende« er dog tilladt, dersom kontraktgenstanden ikke på anden måde kan beskrives ved specifikationer, der er tilstrækkeligt præcise og fuldt forståelige for alle heraf berørte.

6. Ordregiverne kan fravige stk. 2,

a) hvis det ikke er teknisk muligt på tilfredsstillende måde at fastslå overensstemmelse med europæiske specifikationer

b) hvis anvendelse af stk. 2 begrænser anvendelsen af Rådets direktiv 86/361/EØF af 24. juli 1986 om første fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr (* 1) eller Rådets beslutning 87/ 95/EØF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation (* 2)

c) hvis europæiske specifikationer ved tilpasningen af bestående fremgangsmåder hertil ville tvinge ordregiveren til at indkøbe materiel, der er uforeneligt med allerede anvendt udstyr, eller ville medføre uforholdsmæssigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder. Ordregiveren må kun anvende denne undtagelse som en del af en klart fastlagt og nedskrevet strategi med henblik på inden for en bestemt periode at gå over til europæiske specifikationer

d) hvis den pågældende europæiske specifikation ikke egner sig til den påtænkte særlige anvendelse, eller der ikke er taget hensyn til den tekniske udvikling, der er sket siden dens vedtagelse. Ordregivere, der anvender denne undtagelse, giver vedkommende standardiseringsorgan eller ethvert andet organ, der har bemyndigelse til at revidere europæiske specifikationer, meddelelse om, hvorfor de finder de europæiske specifikationer uhensigtsmæssige og anmoder om revision

e) det pågældende projekt er af ægte innovativ karakter, hvorved anvendelsen af bestående europæiske specifikationer ikke ville være hensigtsmæssig.

7. I de bekendtgørelser, der offentliggøres efter artikel 16, stk. 1, eller artikel 16, stk. 2, litra a), skal det angives, om stk. 6 finder anvendelse.

8. Denne artikel berører ikke obligatoriske tekniske forskrifter, hvis disse er forenelige med fællesskabsretten.

Kapitel 13 Direktiver om tjenesteydelseskontrakter nr. L 86 (ikke udarbejdet til

KAPITEL 13 Direktiver om tjenesteydelseskontrakter

Kapitel 13

Direktiver om tjenesteydelseskontrakter nr. L 86 (ikke udarbejdet til

denne udgave)

KAPITEL 13

Direktiver om tjenesteydelseskontrakter

1. I forbindelse med virkeliggørelsen af det indre marked er det hensigten, at der skal gælde EF- regler for hele området af offentlige indkøb.

Reglerne skal dække offentlige indkøb i form af varekøb, bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter.

På denne baggrund har EF-Kommissionen den 6.12.1990 fremlagt et forslag til et tjenesteydelsesdirektiv, der skal gælde for de offentlige myndigheder, der er omfattet af indkøbsdirektivet og bygge- og anlægsdirektivet.

Det er sket i form af

----------------------------

Forslag til Rådets direktiv om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelseskontrakter

----------------------------

Direktivet forventes at skulle træde i kraft senest den 1.1.1993.

EF-Kommissionen er desuden ved at udarbejde et tilsvarende forslag til et tjenesteydelsesdirektiv for forsyningsvirksomhederne.

Direktivet forventes at skulle træde i kraft senest den 1.1.1993.

2. Det fremlagte direktivforslag har været genstand for de første forhandlinger, og forhandlingerne videreføres i indeværende år.

Direktivforslaget vedrørende forsyningsvirksomhedernes tjenesteydelser forventes fremlagt til forhandling i første halvdel af indeværende år.

Da direktivernes endelige udformning således ikke kendes på nuværende tidspunkt, behandles de ikke i denne udgave af direktoratets EF-vejledning.

De senere vedtagne direktiver og deres gennemførelse i Danmark påregnes behandlet nærmere i næste udgave af vejledningen.

Bekendtgørelse om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb i De Europæiske Fællesskaber

(Udeladt her)

(Se TBEK 826 826 19901207)

Bilag I til direktiv 80/767/EØF om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

DANSKE STATSLIGE INDKØBSINSTITUTIONER

(Udeladt her)

(Se FCIR 219 19801218)

Bilag II til direktiv 80/767/EØF. jfr. direktivets artikel 2, stk. 2.

(Se FCIR 219 19801218)

Bekendtgørelse om anvendelse af standader ved offtentlige indkøb af informationsteknologi og ved fastsættelse af visse tekniske forskrifter

(Udeladt her)

(Se FBEK 132 19910228)

Artikel 14

1. Ordregiverne stiller efter anmodning fra leverandører eller entreprenører, der er interesseret i at opnå en kon-

(* 1) EFT nr. L 217 af 5. 8. 1986, s. 21.

(* 2) EFT nr. L 36 af 7. 2. 1987, s. 31. trakt, de tekniske specifikationer til rådighed, som regelmæssigt nævnes i deres indkøbs-, bygge- eller anlægskontrakter, eller de tekniske specifikationer, som de har til hensigt at anvende ved kontrakter, der er genstand for en periodisk bekendtgørelse, jf. artikel 17.

2. Findes disse tekniske specifikationer i dokumenter, der er tilgængelige for interesserede leverandører eller entreprenører, er en henvisning til disse dokumenter tilstrækkelig.

AFSNIT III

Procedurer for tildeling af kontrakter

Artikel 15

1. Ordregiverne kan vælge en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 6, såfremt der med forbehold af stk. 2 har været udbud i overensstemmelse med artikel 16.

2. Ordregiverne kan anvende en procedure uden forudgående udbud,

a) hvis der i forbindelse med en procedure med udbud ikke er afgivet noget bud, eller ikke er afgivet noget antageligt bud, for så vidt de oprindelige kontraktbetingelser ikke ændres væsentligt

b) hvis en kontrakt indgås udelukkende med henblik på forskning, forsøg, undersøgelser eller udvikling og ikke tilsigter afkast eller genindtjening af forsknings- og udviklingsomkostninger

c) hvis kontrakten af tekniske eller kunstneriske grunde eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages til en bestemt leverandør eller entreprenør

d) i strengt fornødent omfang, hvis sagens yderst hastende karakter som følge af begivenheder, som ordregiverne ikke har kunnet forudse, gør det umuligt at overholde fristerne for offentlige eller begrænsede udbud

e) ved indkøbskontrakter med henblik på supplerende leverancer fra den oprindelige leverandør enten til delvis fornyelse af sædvanlige leverancer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leverancer eller af bestående installationer, hvis leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for ordregiverne at anskaffe udstyr, som på grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder med drift og vedligeholdelse

f) ved supplerende arbejder, der ikke er nævnt i det projekt, som oprindelig blev antaget, eller i den først indgåede kontrakt, men som på grund af uforudsete forhold er blevet nødvendige for udførelsen af kontrakten, hvis disse supplerende arbejder overdrages til den entreprenør, som udfører den oprindelige kontrakt, for så vidt som

- disse supplerende arbejder teknisk eller økonomisk ikke kan adskilles fea hovedkontrakten uden væsentlige ulemper for ordregiverne

- eller disse supplerende arbejder er strengt nødvendige for den videre udførelse, om end de kan adskilles fra udførelsen af den oprindelige kontrakt

g) når bygge- og anlægskontrakter vedrører nye arbejder, som består i gentagelsesarbejder, som er overdraget til den virksomhed, der fik overdraget det oprindelige arbejde af samme ordregiver, på betingelse af at gentagelsesarbejdet er i overensstemmelse med det oprindelige projekt, og at kontrakten om dette arbejde er indgået efter udbud. Den mulige anvendelse af denne fremgangsmåde skal forbeholdes allerede ved det oprindelige udbud, og den samlede anslåede værdi af gentagelsesarbejderne skal tages i betragtning af ordregiverne ved anvendelsen af artikel 12

h) for varer, der noteres og købes på et råvaremarked

i) ved kontrakter, som skal indgås på grundlag af en rammeaftale, for så vidt betingelsen i artikel 5, stk. 2, er opfyldt

j) ved lejlighedskøb, når det er muligt for ordregiverne at opnå leverancer ved at benytte sig af et særligt fordelagtigt tilbud, der kun gælder i ganske kort tid, og når den pris, der skal betales, er væsentlig lavere end den, der normalt betales på markedet

k) ved køb på særlig fordelagtige vilkår, enten hos en leverandør, som indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandlingsmåde efter national lovgivning.

Artikel 16

1. Udbud kan ske

a) ved bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XII, del A, B eller C, eller

b) ved periodisk vejledende bekendtgørelse affattet i overensstemmelse med bilag XIV, eller

c) ved bekendtgørelse om anvendelse af et kvalifikationssystem affattet i overensstemmelse med bilag XIII.

2. Hvis udbud sker ved periodisk vejledende bekendtgørelse,

a) skal det af bekendtgørelsen fremgå, hvilke leverancer, bygge- og anlægsarbejder kontrakten vedrører

b) skal det i bekendtgørelsen angives, at kontrakten tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling uden efterfølgende offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse, og at interesserede virksomheder opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse

c) skal ordregiverne efterfølgende, men inden de påbegynder udvælgelsen af bydende eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansøgere om på grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekræfte deres interesse.

3. Hvis udbud sker ved bekendtgørelse om anvendelse af et kvalifikationssystem, udvælges de bydende ved begrænset udbud eller deltagerne ved udbud med forhandling blandt de ansøgere, der er kvalificerede i henhold til er sådant system.

4. De i denne artikel omhandlede hekendtgørelser offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 17

1. Ordregiverne bekendtgør mindst en gang om året følgende ved hjælp af en periodisk vejledende bekendtgørelse

a) for indkøbskontrakter: for hvert produktområde de samlede indkøb, der påtænkes i de kommende tolv måneder, for hvilke den anslåede værdi i overensstemmelse med artikel 12 andrager mindst 750 000 ECU

b) for bygge- og anlægskontrakter: de væsentlige karakteristika for de påtænkte kontrakter, hvis anslåede værdi ikke ligger under den tærskel, som er fastsat i artikel 12, stk. 1.

2. Bekendtgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med bilag XIV og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

3. Når bekendtgørelsen anvendes til at foretage udbud i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, litra b), må den idligst have været offentliggjort tolv måneder inden datoen for fremsendelsen af den i artikel 16, stk. 2, litra c), omhandlede anmodning. Ordregiverne skal endvidere overholde de i artikel 20, stk. 2, fastsatte tidsfrister.

4. Ordregiverne kan bl.a. offentliggøre periodiske vejledende bekendtgørelser vedrørende store projekter uden at gentage de oplysninger, som allerede er blevet givet i en tidligere periodisk vejledende bekendtgørelse, når det klart anføres, at disse bekendtgørelser er supplerende.

Artikel 18

1. Ordregivere, der har indgået en kontrakt, skal inden to måneder efter kontraktens indgåelse på betingelser, der fastlægges af Kommissionen i henhold til den i artikel 32 fastlagte fremgangsmåde, meddele Kommissionen resultatet af den fulgte procedure ved en bekendtgørelse i overensstemmelse med bilag XV.

2. Oplysningerne i afsnit I i bilag XV offentliggøres i De Europæiske

Fællesskabers Tidende. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til følsomme forretningsmæssige aspekter, som ordregiverne måtte påberåbe sig ved fremsendelsen af oplysningerne, for så vidt angår bilag XV, punkt 6 og 9.

3. Oplysningerne i afsnit II i bilag XV offentliggøres ikke undtagen af statistiske grunde og da i forenklet form.

Artikel 19

1. Ordregiverne skal kunne fremlægge bevis for, hvornår de i foregående artikel 15 til 18 omhandlede bekendtgørelser er afsendt.

2. Bekendtgørelserne fuldstændige ordlyd skal offentliggøres på originalsproget i De Europæiske Fællesskabers Tidende og i databasen TED. Et resume af det vigtigste indhold deraf offentliggøres på de øvrige fællesskabssprog, men kun teksten på originalsproget er autentisk.

3. Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer offentliggør bekendtgørelserne senest tolv dage efter afsendelsen. Undtagelsesvis og efter anmodning fra ordregiveren bestræber Publikationskontoret sig på at offentliggøre den bekendtgørelse, der er nævnt i artikel 16, stk. 1, litra a), inden for fem dage, forudsat at bekendtgørelsen er blevet fremsendt til Publikationskontoret med elektronisk post, telex eller telefax. Hver udgave af De Europæiske Fællesskabers Tidende, der indeholder en eller flere bekendtgørelser, skal indeholde en gengivelse af modellen eller modellerne dertil.

4. Fællesskabet afholder udgifterne til offentliggørelsen af bekendtgørelserne i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. Kontrakter, der offentliggøres ved bekendtgørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1, må ikke offentliggøres på anden måde, før denne bekendtgørelse er blevet sendt til Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer. En sådan anden offentliggørelse må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 20

1. Ved offentligt udbud fastsætter ordregiverne tidsfristen for modtagelsen af bud til mindst 52 dage fra datoen for bekendtgørelsens afsendelse. Denne tidsfrist for modtagelse af bud kan nedsættes til 36 dage, hvis ordregiverne har offentliggjort en bekendtgørelse i overensstemmelse med artikel 17, stk. 1.

2. Følgende bestemmelser gælder ved begrænset udbud og udbud med forhandling med forudgående indkaldelse af bud

a) fristen for modtagelse af ansøgninger om deltagelse som følge af en bekendtgørelse, der er offentliggjort efter artikel 16, stk. 1, litra a), eller som følge af en anmodning fra ordregiverne efter artikel 16, stk. 2, litra c), fastsættes som regel til mindst fem uger fra datoen for afsendelsen af bekendtgørelsen og må i intet tilfælde være kortere end den offentliggørelsesfrist, der nævnes i artikel 19, stk. 3, plus ti dage

b) fristen for modtagelsen af bud kan aftales indbyrdes mellem ordregiveren og de udvalgte ansøgere, når der gives alle bydende samme tid til at udarbejde og indsende bud

c) er det ikke muligt at opnå enighed om fristen for modtagelsen af bud, fastsætter ordregiveren en frist, der normalt er på mindst tre uger, men under ingen omstændigheder kortere end ti dage fra datoen for opfordringen til at indsende bud: fristen fastsættes bl. a. under hensyn til de faktorer, som er nævnt i artikel 22, stk. 3.

Artikel 21

I udbudsmaterialet kan ordregiveren anmode den bydende om i buddet at meddele, hvilke dele af kontrakten han eventuelt til hensigt at overdrage til underentreprenører eller underleverandører.

Denne meddelelse berører ikke spørgsmålet om hovedkontrahentens ansvar.

Artikel 22

1. Ordregiverne sender normalt udbudsmaterialet og bilagsmaterialet til leverandørerne eller entreprenørerne inden seks dage efter modtagelsen af deres anmodning derom, hvis anmodningen er modtaget i tide.

2. Såfremt der er anmodet derom i tide, sender ordregiverne yderligere oplysninger vedrørende udbudsmaterialet senest seks dage før udløbet af fristen for modtagelse af bud.

3. Kan bud kun afgives efter gennemgang af en omfangsrig dokumentation som f.eks. lange tekniske specifikationer, efter besigtigelse af stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilag til udbudsmaterialet, forlænges tidsfristerne tilsvarende.

4. Ordregiverne opfordrer samtidig skriftligt de udvalgte ansøgere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbuds- og bilagsmaterialet. Det skal mindst omfatte følgende oplysninger

a) adressen, hvor yderligere dokumenter kan fås, og sidste frist for anmodning derom, samt eventuelt pris på og betalingsmåde for disse dokumenter

b) sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på

c) en henvisning til alle offentliggjorte udbudsbekendtgørelser

d) angivelse af det materiale, som eventuelt skal vedlægges

e) kriterierne for tildeling af kontrakten, hvis de ikke fremgår af bekendtgørelsen

f) enhver anden særlig betingelse for deltagelse i kontrakten.

5. Ansøgninger om deltagelse i kontrakten og opfordringer til afgivelse af bud skal fremsættes på den hurtigst mulige måde. Når ansøgningerne om deltagelse fremsættes pr. telegram, telex, telefax, telefon eller via et andet elektronisk medium, skal de bekræftes pr. brev, som sendes inden udløbet af den i artikel 20, stk. 1, fastatte tidsfrist eller de tidsfrister, som ordregiverne har fastsat i henhold til artikel 20, stk. 2.

Artikel 23

1. Ordregiveren kan oplyse eller kan af en medlemsstat forpligtes til at oplyse i udbudsmaterialet, hos hvilken myndighed eller hvilke myndigheder de bydende kan få oplysninger om, hvilke forpligtelser der gælder for de pågældende arbejder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt i den medlemsstat, region eller på det sted, hvor arbejderne skal udføres.

2. Ordregiveren, der giver de i stk. 1 nævnte oplysninger, anmoder de bydende eller deltagerne i en procedure om indgåelse af en kontrakt om at bekræfte, at de ved udarbejdelsen af deres bud har taget hensyn til de forpligtelser, der gælder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse på arbejdspladsen og arbejdsforholdene i øvrigt på det sted, hvor arbejderne skal udføres. Dette griber ikke ind i bestemmelserne i artikel 27, stk. 5, om undersøgelse af unormalt lave bud.

AFSNIT IV

Kvalifikation, udvælgelse og tildeling

Artikel 24

1. Ordregiverne kan, hvis de ønsker det, indføre og anvende en ordning for kvalifikation af leverandører eller entreprenører.

2. Denne ordning, der kan omfatte flere kvalifikationstrin, skal forvaltes på grundlag af objektive kriterier og regler, som er fastlagt af ordregiveren. Denne henviser da til europæiske standarder, hvor de er relevante. Disse kriterier og regler kan om fornødent ajourføres.

3. Disse kvalifikationskriterier og -regler stilles efter anmodning til rådighed for interesserede leverandører eller entreprenører. Ajourføringen af disse kriterier og disse regler meddeles de pågældende leverandører eller entreprenører. Hvis en ordregiver finder, at visse andre ordregiveres eller organers kvalifikationsordning opfylder dens krav, meddeler den de pågældende leverandører eller entreprenører navnene på disse andre ordregivere eller organer.

4. Ordregiverne skal inden for en rimelig frist underrette ansøgerne om, hvorvidt de er fundet kvalificeret. Hvis det tager mere end seks måneder fra indgivelsen af ansøgningen at træffe denne afgørelse, skal ordregiveren inden to måneder fra indgivelsen underrette ansøgeren om grundene til fristens forlængelse og om, hvornår ansøgningen vil blive godkendt eller afvist.

5. Når ordregiverne træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger er kvalificeret, eller når kvalifikationskriterierne eller -reglerne ajourføres, må de ikke

- stille administrative, tekniske eller finansielle betingelser over for nogle leverandører eller entreprenører, som ikke har været stillet over for andre

- kræve afprøvninger eller begrundelser, som overlapper allerede foreliggende objektive beviser.

6. Ansøgere, hvis kvalifikationer ikke godkendes, skal have meddelelse om denne beslutning samt om begrundelsen derfor. Begrundelsen skal baseres på de kvalifikationskriterier, der er omhandlet i stk. 2.

7. Der skal opbevares en liste over kvalificerede leverandører eller entreprenører: den kan opdeles efter kategorier i overensstemmelse med den kontrakttype, for hvilken kvalifikationen gælder.

8. Ordregiverne kan kun med begrundelse i kriterierne i stk. 2 bringe en leverandørs eller entreprenørs status som kvalificeret til ophør. Hensigten om at gøre dette skal på forhånd meddeles leverandøren eller entreprenøren skriftligt med en begrundelse for dette skridt.

9. Kvalifikationsordningen skal offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende ved en bekendtgørelse i overensstemmelse med bilag XIII, hvoraf det fremgår, hvilket formål kvalifikationssystemet tjener, og hvor reglerne for dets anvendelse kan fås. Når systemet gælder i mere end tre år, skal bekendtgørelsen offentliggøres hvert år. Når systemet gælder i mindre end tre år, er en bekendtgørelse ved periodens begyndelse tilstrækkelig.

Artikel 25

1. Ordregivere, der udvælger ansøgere til kontrakter, som tildeles ved begrænset udbud eller udbud med forhandling, skal følge de objektive kriterier og regler, de har fastlagt, og som står til rådighed for de interesserede leverandører og entreprenører.

2. Kriterierne kan omfatte udelukkelseskriterierne i artikel 23 i direktiv 71/305/EØF og artikel 20 i direktiv 77/62/EØF.

3. Kriterierne kan være, at ordregiveren af objektive grunde er nødt til at begrænse antallet af ansøgere til et niveau, der er rimeligt ud fra en afvejning af de særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med indgåelse af kontrakten, og de midler, der kræves til dens gennemførelse. Antallet af udvalgte ansøgere skal dog altid stå i forhold til kravet om tilstrækkelig konkurrence.

Artikel 26

Sammenslutninger af leverandører eller entreprenører har lov til at afgive bud eller til at forhandle. Det kan ikke kræves, at sådanne sammenslutninger antager en bestemt retlig form for at afgive bud eller forhandle, men den udvalgte sammenslutning kan blive tvunget til at foretage denne omdannelse, når den har fået tildelt kontrakten, i det omfang denne omdannelse er nødvendig, for at kontrakten kan opfyldes på rette måde.

Artikel 27

1. Ordregiverne skal lægge følgende kriterier til grund ved tildelingen af kontrakter

a) enten, når tildelingen går til det økonomisk mest fordelagtige bud, forskellige kriterier, der varierer alt efter kontraktens art, f.eks.: leveringstid, færdiggørelsesperiode, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig værdi, teknisk værdi, eftersalgsservice og teknisk bistand, forpligtelser vedrørende reservedele, leveringsgaranti og pris

b) eller udelukkende den laveste pris.

2. I det i stk. 1, litra a), nævnte tilfælde skal ordregiverne i udbudsmaterialet eller i udbudsbekendtgørelsen anføre alle de kriterier, som de har til hensigt at lægge til grund ved tildelingen, så vidt muligt i prioriteret rækkefølge.

3. Hvor kriterierne for tildeling af kontrakten er det økonomisk mest fordelagtige bud, kan ordregiverne tage alternative bud i betragtning, som forelægges af en bydende, når disse alternative bud opfylder de mindstekrav, som ordregiverne stiller. Ordregiverne skal i udbudsmaterialet meddele, hvilke mindstekrav der skal overholdes i de alternative bud, og hvilke særlige krav der stilles i forbindelse med deres afgivelse. Hvis ordregiverne ikke vil modtage alternative bud, angives dette i udbudsmaterialet.

4. Ordregiverne kan ikke afvise alternative bud, alene fordi de er udarbejdet med tekniske specifikationer, som er fastlagt under henvisning til europæiske specifikationer eller under henvisning til nationale tekniske specifikationer, der er anerkendt som værende i overensstemmelse med de væsentlige krav i direktiv 89/106/EØF.

5. Er buddene i forbindelse med en bestemt kontrakt unormalt lave i forhold til ydelsen, skal ordregiveren, før disse bud kan afvises, skriftligt anmode om sådanne nærmere enkeltheder vedrørende det pågældende bud, som den anser for relevant, og kontrollere disse på grundlag af de indsendte dokumenter. Den kan fastsætte en rimelig svarfrist.

Ordregiveren kan tage hensyn til oplysninger, der objektivt er begrundet bl.a. med besparelser i forbindelse med konstruktions- eller produktionsmetoden, de valgte tekniske løsninger, de usædvanligt gunstige forhold for den bydende i forbindelse med kontraktens gennemførelse eller det produkts eller det arbejdes originalitet, som den bydende foreslår.

Ordregiverne kan kun afvise bud, er unormalt lave på grund af modtagelse af statsstøtte, hvis de har konsulteret de bydende, og disse ikke har kunnet godtgøre, at den pågældende støtte er blevet meddelt Kommissionen i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 3, eller er blevet godkendt af Kommissionen. Ordregivere, der afviser et bud med denne begrundelse, skal underrette Kommissionen derom.

Artikel 28

1. Artikel 27, stk. 1, finder ikke anvendelse, når en medlemsstat ved tildeling af kontrakter anvender andre kriterier, der er i overensstemmelse med gældende bestemmelser på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, og hvis formål er at give visse bydende en fortrinsstilling, på den betingelse at disse bestemmelser er forenelige med Traktaten.

2. Uden at det i øvrigt berører stk. 1, er dette direktiv ikke til hinder for, at der indtil den 31. december 1992 kan anvendes bestående nationale regler vedrørende indgåelse af offentlige indkøbskontrakter samt bygge- og anlægskontrakter, der har til formål at begrænse regionale forskelle og fremme skabelsen af arbejdspladser i udviklingsmæssigt tilbagestående områder og områder i erhvervsmæssig tilbagegang, såfremt de pågældende bestemmelser er forenelige med Traktaten og med Fællesskabets internationale forpligtelser.

Artikel 29

1. Denne artikel gælder for tilbud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, med hvilke Fællesskabet ikke har indgået en multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer fællesskabsvirksomheder en tilsvarende adgang til de pågældende tredjelandes markeder. Den finder anvendelse medmindre Fællesskabet eller dets medlemsstater har indgået anden forpligtelse over for tredjelandene.

2. Bud med henblik på tildeling af en indkøbskontrakt kan afvises, hvis de varer, der har oprindelse i tredjelande, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den fælles definition af begrebet varers oprindelse (* 1), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 3860/ 87 (* 2), udgør mere end 50% af den samlede værdi af de varer, som buddet omfatter. I denne artikel betragtes de programeller, der anvendes i telekommunikationsnettenes udstyr, som varer.

3. Svarer to eller flere bud til hinanden efter de tildelingskriterier, der er fastlagt i artikel 27, foretrækkes bud, der ikke kan afvises efter stk. 2, jf. dog stk. 4. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes sådanne bud som svarende til hinanden, hvis deres indbyrdes prisforskel ikke andrager mere end 3%.

(* 1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 1. (* 2) EFT nr. L 363 af 23. 12. 1987, s. 30.

4. Et bud skal dog ikke foretrækkes frem for et andet efter stk. 3, hvis dets godkendelse ville medføre, at ordregiveren skulle erhverve materiel med tekniske karakteristika, der afviger fra det bestående materiels karakteristika, og dette fører til uforenelighed eller uforholdsmæssigt store omkostninger eller tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

5. Ved beregningen af værdien af varer med oprindelse i tredjelande, jf. stk. 2, medregnes ved anvendelsen af denne artikel ikke sådanne tredjelande, som omfattes af dette direktivs bestemmelser i kraft af en afgørelse, truffet i Rådet i overensstemmelse med stk. 1.

6. Kommissionen forelægger hvert år, første gang i andet halvår 1991, Rådet en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort i de multilaterale og bilaterale forhandlinger om fællesskabsvirksomheders adgang til tredjelandes markeder på de områder, der er omfattet af dette direktiv, hvilke resultater der er opnået under disse forhandlinger, samt om, hvorledes de indgåede aftaler gennemføres i praksis.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, kan på baggrund heraf ændre bestemmelserne i denne artikel.

AFSNIT V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

1. Modværdien i medlemsstaternes valutaer af tærskelværdierne i artikel 12 revideres i princippet hvert andet år med virkning fra den dato, der er fastsat i direktiv 77/ 62/EØF, for så vidt angår tærsklerne for indkøbskontrakter og tjenesteydelseskontrakter vedrørende programmel, og fra den dato, der er fastsat i direktiv 71/305/EØF, for så vidt angår tærsklerne for bygge- og anlægskontrakter. Beregningen af denne modværdi baseres på disse valutaers gennemsnitlige daglige værdi i ecu i de 24 måneder, der går forud for den sidste dag i den oktober måned, der går umiddelbart forud for revisionen med virkning fra den 1. januar. Værdierne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november.

2. Den i stk. 1 fastsatte beregningsmåde tages op til revision i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 77/62/EØF.

Artikel 31

1. Kommissionen bistås for så vidt angår kontrakter, der indgås af ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), af et udvalg af rådgivende karakter, benævnt Det Rådgivende, Udvalg for Telekommunikationskontrakter. Udvalget består af repræsentanter for medlemsstaterne, og har Kommissionens repræsentant som formand.

2. Kommissionen rådfører sig med udvalget om

a) ændringer af bilag X

b) revision af modværdierne af tærskelværdierne

c) regler for de kontrakter, der indgås i henhold til internationale aftaler

d) undersøgelse af dette direktivs anvendelse

e) de fremgangsmåder, som er beskrevet i artikel 32, stk, 2, med hensyn til bekendtgørelser og statistiske rapporter.

Artikel 32

1. Bilag I til X revideres efter fremgangsmåden i stk. 3 til 7, således at de opfylder kriterierne i artikel 2.

2. De nærmere bestemmelser vedrørende forelæggelse, udsendelse, modtagelse, oversættelse, opbevaring og fordeling af de i artikel 16, 17 og 18 omhandlede bekendtgørelser og de i artikel 34 omhandlede statistiske rapporter fastlægges ud fra et ønske om forenkling efter fremgangsmåden i stk. 3 til 7.

3. De ændrede bilag og de nærmere bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. Kommissionen bistås af Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, og for så vidt angår bilag X af det i artikel 31 i dette direktiv omhandlede Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

5. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget udkast til de afgørelser, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget spørgsmålet haster: i givet fald holdes der afstemning.

6. Udtalelsen optages i mødeprotokollen: derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

7. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvordan den har taget hensyn hertil.

Artikel 33

1. Ordregiverne skal opbevare formålstjenlige oplysninger angående hver kontrakt, således at de senere kan begrunde beslutningerne om

a) virksomhedernes eller leverandørernes kvalifikation og udvælgelse samt tildelingen af kontrakterne

b) anvendelsen af undtagelserne fra brugen af de europæiske specifikationer i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6

c) anvendelsen af procedurer uden forudgående indbydelse til konkurrence i henhold til artikel 15, stk. 2

d) undladelse af anvendelse af bestemmelserne i afsnit II, III og IV i henhold til undtagelserne i afsnit I.

2. Oplysningerne skal opbevares i mindst fire år efter tildelingen af kontrakten, således at ordregiveren i denne periode kan give Kommissionen de nødvendige oplysninger, hvis den anmoder om det.

Artikel 34

1. Medlemsstaterne sørger for, at Kommissionen efter bestemmelser, som skal fastsættes i overensstemmelse med proceduren i artikel 32, stk. 3 til 7, hvert år modtager en statistisk rapport vedrørende den samlede værdi af de indgåede kontrakter, som ligger under tærsklerne i artikel 12, men som ellers ville være omfattet af dette direktivs bestemmelser, idet denne værdi skal fordeles på hver medlemsstat og på hver af de virksomhedskategorier, som nævnes i bilag I til X.

2. Reglerne fastsættes efter proceduren i artikel 32, sådan at det sikres,

a) at mindre kontrakter ud fra et ønske om administrativ forenkling kan udelukkes, for så vidt det ikke bringer statistikkernes anvendelighed i fare

b) at fremsendte oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 35

1. Artikel 2, stk. 2, i direktiv 77/62/EØF, affattes således

2. Dette direktiv gælder ikke for

a) kontrakter, som indgås inden for de områder, der er nævnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (*), eller for kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv

b) leverancer, der erklæres hemmelige, eller hvis gennemførelse må ledsages af særlige sikkerhedsforansstaltninger i overenstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser i denne stat kræver det.

(*) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.'

2. Artikel 3, stk. 4 og 5, i direktiv 71/305/EØF, erstattes af følgende tekst

4. Dette direktiv gælder ikke for kontrakter, som indgås inden for de områder, der er nævnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (*), eller for kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i nævnte direktiv.

(*) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.'

Artikel 36

Inden fire år efter dette direktivs ikrafttrædelse undersøger Kommissionen på ny i snævert samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, hvorledes direktivet er anvendt, samt dets anvendelsesområde, og fremsætter i givet fald forslag til ændringer med henblik på tilpasning deraf, især på baggrund af de fremskridt, der er gjort med hensyn til åbningen af adgangen til markederne og med hensyn til konkurrencen. For så vidt angår ordregivere, som udøver en form for virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), handler Kommissionen i nært samarbejde med Det Rådgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

Artikel 37

1. Medlemsstaterne vedtager senest den 1. juli 1992 de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger først finder anvendelse fra 1. januar 1993.

For Kongeriget Spanien ændres datoen 1. januar 1993 til 1. januar 1996. For Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik ændres datoen 1. januar 1993 til 1. januar 1998.

3. Rådets henstilling 84/550/EØF af 12. november 1984 med henblik på første fase af åbningen af et offentligt telekommunikationsmarked (* 1) trækkes tilbage med virkning fra datoen for medlemsstaternes iværksættelse af dette direktiv.

Artikel 38

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 39

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. september 1990.

På Rådets vegne

P. ROMITA

Formand

(* 1) EFT nr. L 298 af 16. 11. 1984, s. 51.

BILAG

Industriministeriets bekendtgørelse nr. 826 af 7.12.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter om offentlige indkøb i De Europæiske Fællesskaber (med de sammenskrevne indkøbsdirektiver som bilag)

Bilag I og II til direktiv 80/767/EØF om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (bilagene svarer indholdsmæssigt til MTN-aftalens tillæg I)

Finansministeriets bekendtgørelse nr. 132 af 28.2.1991 om anvendelse af standarder ved offentlige indkøb af informationsteknologi og ved fastsættelse af visse tekniske forskrifter

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 595 af 14.8.1990 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber

Direktiv 89/665/EØF af 21.12.1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter

Industriministerens forslag af 23.1.1991 til lov om Klagenævnet for Udbud (Udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

Lov nr. 344 af 6.6.1991 om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

Direktiv 90/531/EØF af 17.9.1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation (Bilag I-X kun f.s.v.a. oplysninger vedr. Danmark)

Indledning

1. De medarbejdere i den offentlige sektor, der beskæftiger sig med indkøb af en vis størrelsesorden, er nødt til at kende indkøbsdirektivet så godt, at de kan anvende reglerne i praksis.

På samme måde må de medarbejdere i private virksomheder, som er beskæftiget med salg til det offentlige, kende reglerne og de udbudsprocedurer, der vil blive anvendt.

2. EF-direktiver er imidlertid ikke særlig brugervenlige i deres udformning.

Direktoratet har derfor haft som målsætning for denne 1. udgave af vejledningen om indkøbsreglerne, at den skal fremstille reglerne på en sådan måde, at de er praktisk anvendelige i det daglige arbejde.

Samtidig er der lagt vægt på, at reglerne beskrives på en måde, der respekterer direktivteksten, for at undgå, at vejledningen skal give anledning til en kritisabel anvendelse af reglerne.

3. Der er flere direktiver på vej i forbindelse med realiseringen af det Indre Marked.

Denne vejledning koncentrerer sig om indkøbsdirektivet, men kommer også ind på afgrænsningen til bygge- og anlægsdirektivet.

Desuden gennemgås kontroldirektivet og direktivet for forsyningsvirksomhedernes tilbudsindhentning. Der gøres ikke i denne udgave forsøg på en mere detaljeret fortolkning af reglerne, der ved redaktionens slutning juni 1991 ikke er trådt i kraft i Danmark.

Der er ikke pr. juni 1991 vedtaget direktiver om tjenesteydelseskontrakter eller et kontroldirektiv for forsyningsvirksomhederne. Disse kommende direktiver behandles derfor ikke i denne udgave.

4. Vejledningen er i øvrigt opbygget således, at der i kapitel 1 gives en generel redegørelse for EF-reglerne vedrørende offentlige indkøb og deres gennemførelse i Danmark.

Bilag

RÅDETS BESLUTNING

af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation

(87/95/EØF)

Bekendtgørelse om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter i De Europæiske Fællesskaber

(Udeladt her)

(Se BBEK 595 19900814)

Forslag til lov om Klagenævnet for Udbud

(udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

(Udeladt her)

(Se LF 86 19910123)

Lov om Klagenævnet for Udbud (udbud af bygge- og anlægsarbejder og indkøb i De Europæiske Fællesskaber)

(Udeladt her)

(Se TLOV 344 19910606)

RÅDETS DIREKTIV

af 21. december 1989

om samordning af love og administative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klage-

procedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og

anlægskontrakter

(89/665/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR-

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (* 2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (* 3), og

ud fra følgende betragtninger

Fællesskabets direktiver vedrørende offentlige kontrakter, særlig Rådets direktiv 71/305/EØF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (* 4), senest ændret ved direktiv 89/440/EØF (* 5), og Rådets direktiv 77/62/ EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (* 6), senest ændret ved direktiv 88/295/ EØF (* 7), indeholder ikke særlige bestemmelser, som kan sikre en effektiv anvendelse

de nuværende mekanismer på såvel nationalt plan som på fællesskabsplan til sikring af denne anvendelse gør det ikke altid muligt at føre tilsyn med overholdelsen af fællesskabsbestemmelserne, især på et stadium, hvor overtrædelserne endnu kan bringes til ophør;

adgang til på fællesskabsplan at konkurrere om offentlige kontrakter kræver en betydelig udvidelse af garantierne for gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling, og for at der kan opnås en faktisk virkning er det vigtigt, at der findes effektive og hurtige klagemuligheder i tilfælde af overtrædelse af fællesskabsretten vedrørende offentlige kontrakter eller af de nationale regler, der omsætter denne ret

det forhold, at der i visse medlemsstater ikke findes effektive klagemuligheder, eller at de eksisterende muligheder er

(* 1) EFT nr. C 230 af 28. 8. 1987, s. 6, og EFT nr. C 15 af 19. 1. 1989, s. 8.

(* 2) EFT nr. C 167 af 27. 6. 1988, s. 77, og EFT nr. C 323 af 27. 12. 1989. (* 3) EFT nr. C 347 af 22. 12. 1987, s. 23. (* 4) EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 5. (* 5) EFT nr. L 210 af 21. 7. 1989, s. 1. (* 6) EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 1. (* 7) EFT nr. L 127 af 20. 5. 1988, s. 1.

utilstrækkelige, afholder virksomheder i Fællesskabet fra i sådanne stater at henvende sig til vedkommende ordregivende myndigheder: de pågældende medlemsstater bør derfor råde bod på denne situation

da procedurerne for indgåelsen af offentlige kontrakter kun strækker sig over en kort periode, er det vigtigt, at de kompetente klageinstanser især har beføjelse til at træffe midlertidige foranstaltninger, så de kan afbryde en sådan procedure eller stille gennemførelsen af beslutninger, som eventuelt måtte være truffet af den ordregivende myndighed, i bero: den korte periode, som procedurerne strækker sig over, nødvendiggør hastebehandling af ovennævnte overtrædelser

det er vigtigt at sikre, at der i samtlige medlemsstater indføres passende procedurer, som gør det muligt at annullere ulovlige beslutninger og yde erstatning til personer, der har lidt skade på grund af en overtrædelse

når virksomhederne ikke indgiver klage, vil visse overtrædelser ikke kunne bringes til ophør, medmindre der indføres en særlig mekanisme

det er derfor vigtigt, at Kommissionen, når den finder, at der under en procedure for indgåelse af en offentlig kontrakt er begået en klar og åbenbar overtrædelse, kan gribe ind over for medlemsstatens kompetente myndigheder og den pågældende ordregivende myndighed, således at der kan træffes passende foranstaltninger med henblik på hurtigt at bringe enhver påstået overtrædelse til ophør

den praktiske anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv skal tages op til fornyet overvejelse inden udløbet af en periode på fire år fra direktivets iværksættelse på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne om, hvorledes de nationale klageprocedurer fungerer -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

BILAG

BILAG I: Ordregivere, der varetager produktion, transport eller forsyning af drikkevand

BILAG II: Ordregivere, der varetager produktion og transport af samt forsyning med elektricitet

BILAG III: Ordregivere, der varetager transport og oplagring af samt forsyning med gas eller varme

BILAG IV: Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af olie eller gas

BILAG V: Ordregivere, der udfører efterforskning efter og udvinding af kul eller fast brændsel

BILAG VI: Ordregivere inden for jernbanetransport

BILAG VII: Ordregivere, der udfører bytransport med jernbane, sporvogn, trolleybus eller bus

BILAG VIII: Ordregivere inden for området lufthavnsfaciliteter

BILAG IX: Ordregivere inden for området søhavne eller havne ved indre vandveje eller andre terminalfaciliteter

BILAG X: Ordregivere inden for telekommunikation

BILAG XI: Erhvervsvirksomhed inden for bygge- og anlægssektoren

BILAG XII: A. Udbudsbekendtgørelse vedrørende offentlige udbud B. Bekendtgørelse vedrørende begrænset udbud C. Bekendtgørelse vedrørende udbud efter forhandling

BILAG XIII: Bekendtgørelse vedrørende kvalifikationssystemet

BILAG XIV: Periodisk bekendtgørelse A. Vedrørende indkøbs- og programmelkontrakter B. Vedrørende bygge- og anlægskontrakter

BILAG XV: Bekendtgørelse vedrørende tildelte kontrakter

BILAG I

ORDREGIVERE, DER VARETAGER PRODUKTION, TRANSPORT ELLER FORSYNING AF DRIKKEVAND

DANMARK

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder, der omhandles i § 3, stk. 3, i lovbekendtgørelse om vandforsyning m.v. af 4. juli 1985.

BILAG II

ORDREGIVERE, DER VARETAGER PRODUKTION OG TRANSPORT AF SAMT FORSYNING MED

ELEKTRICITET

DANMARK

Virksomheder til produktion og transport af elektricitet på grundlag af tilladelse ifølge § 3, stk. 1, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde.

Elforsyningsvirksomheder som defineret i § 3, stk. 2, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf., bekendtgørelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesområde og ifølge ekspropriationstilladelser ifølge artikel 10 til 15 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 28. december 1977.

BILAG III

ORDREGIVERE, DER VARETAGER TRANSPORT OG OPLAGRING AF SAMT FORSYNING MED

GAS ELLER VARME

DANMARK

Dansk Olie og Naturgas A/S, der drives på eneretsgrundlag ifølge bekendtgørelse nr. 869 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling til indførsel, forhandling, transport og oplagring af naturgas.

Virksomheder, der drives ifølge lov nr, 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme på grundlag af godkendelse ifølge kapitel IV i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Virksomheder, der transporterer gas på grundlag af en tilladelse ifølge bekendtgørelse nr. 141 af 13. marts 1974 om rørledningsanlæg på dansk kontinentalsokkelområde til transport af kulbrinter.

BILAG IV

ORDREGIVERE, DER UDFØRER EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF OLIE ELLER

GAS

DANMARK

Lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund.

Lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 1. maj 1979.

BILAG V

ORDREGIVERE, DER UDFØRER EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF KUL ELLER FAST

BRÆNDSEL

DANMARK

Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast brændsel ifølge lovbekendtgørelse

nr. 531 af 10. oktober 1984.

BILAG VI

ORDREGIVERE INDEN FOR JERNBANETRANSPORT

DANMARK

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder oprettet ifølge lov nr. 295 af 6. juni 1984 om privatbanerne, jf. lov nr. 245 af 6. august 1977.

BILAG VII

ORDREGIVERE, DER UDFØRER BYTRANSPORT MED JERNBANE, SPORVOGN, TROLLEYBUS

ELLER BUS

DANMARK

Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder, der varetager busbefordring (almindelig rutekørsel) på grundlag af tilladelse ifølge lov nr. 115 af

29 marts 1978 om buskørsel.

BILAG VIII

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRÅDET LUFTHAVNSFACILITETER

DANMARK

Lufthavne, der drives på grundlag af tilladelse ifølge § 55, stk. 1 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.

BILAG IX

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRÅDET SØHAVNE ELLER HAVNE VED INDRE VANDVEJE ELLER

ANDRE TERMINALFACILITETER

DANMARK

Havne som defineret i artikel 1, I til III i bekendtgørelse nr. 604 af 16. december 1985 om hvilke havne der er

omfattet af lov om trafikhavne, jf. lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne.

BILAG X

ORDREGIVERE INDEN FOR TELEKOMMUNIKATION

DANMARK

Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab.

Jydsk Telefon Aktieselskab.

Fyns Telefon.

Statens Teletjeneste.

Tele Sønderjylland A/S.

BILAG XI

LISTE OVER FORMER FOR ERHVERVSVIRKSOMHED SVARENDE TIL DEN SYSTEMATISKE

FORTEGNELSE OVER ØKONOMISKE AKTIVITETER I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

------------------------------------------------------------------ Undergrupper Klasser Grupper og Beskrivelse positioner ------------------------------------------------------------------ 50 BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED 500 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden specialisering), nedrivning 500.1 Bygge- og anlægsvirksomhed (uden specialisering) 500.2 Nedrivning 501 Opførelse af bygninger (til beboelse eller andet) 501.1 Byggeentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 501.2 Tagdækning 501.3 Bygning af skorstene og industriovne 501.4 Isolering mod vand og fugt 501.5 Restaurering og istandsættelse af facader 501.6 Stilladsbygning 501.7 Anden specialiseret virksomhed i forbindelse med opførelse af bygninger, herunder tømrerarbejde 502 Anlægsvirksomhed (bygning af veje, broer, jernbaner osv.) 502.1 Anlægsentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 502.2 Jordentreprenører 502.3 Bygning af broer, tunneller og mineskakter: dybdeboring 502.4 Anlægsvirksomhed i forbindelse med floder, kanaler, havne, sluser og dæmninger 502.5 Vejbygning (herunder specialiseret bygning af flyvepladser og landingsbaner) 502.6 Foretagender specialiseret i overrislingsanlæg, dræning, udledning af af spildevand, rensningsanlæg 502.7 Foretagender specialiseret i anden anlægsvirksomhed 503 Installanonsvirksomhed 503.1 Installationsentreprenørvirksomhed (uden specialisering) 503.2 Installation af gas, vand og sanitet 503.3 Installation af opvarmnings- og ventilationsanlæg (centralvarme-, klima- og udluftningsanlæg) 503.4 Isolering mod kulde, varme, lyd og vibrationer. 503.5 Elektroinstallation 503.6 Installation af antenner, lynafledere, telefoner m.v. 504 Færdiggørelse af bygninger 504.1 Almindelig færdiggørelse (uden specialisering) 504.2 Stukkatørarbejde og gipsning 504.3 Bygningssnedkerier, hvis aktivitet hovedsagelig består i montering af bygningssnedkerartikler: lægning af parketgulve 504.4 Glarmesterarbejde, lakering, maling og tapetsering 504.5 Opsætning, lægning og klæbning af plader, fliser og anden mur- og gulvbelægning 504.6 Ovnsætning samt anden færdiggørelse

BILAG XII

A. OFFENTLIGT UDBUD

1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt: hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3. a) Leverings- eller udførelsessted

b) Arten og mængden af de varer der skal leveres, eller ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenørarbejdet,

c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed. Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud på et, flere eller samtlige afsnit.

d) Mulighed for at afgive alternative bud.

e) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af entreprisen eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

4. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6.

5. Leverings- eller udførelsesfrist.

6. a) Navn og adresse på den myndighed, til hvilken anmodning om udbudsbetingelserne og supplerende dokumenter kan rettes.

b) (I givet fald) det beløb, der skal erlægges for at modtage disse dokumenter samt betalingsbetingelser.

7. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Den adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

8. a) (I givet fald) personer, der har adgang til at overvære åbningen af buddene.

b) Dato, klokkeslet og sted for denne åbning.

9. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.

10. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

11. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have.

12. Økonomiske og tekniske mindstekrav, der skal opfyldes af den entreprenør eller leverandør, som kontrakten tildeles.

13. Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstå sit bud.

14. Kriterier for tildeling af kontrakten. Andre kriterier end den laveste pris skal nævnes, når de ikke er angivet i udbudsmaterialet.

15. Andre oplysninger.

16. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

17. Datoen for ordregivernes afsendelse af bekendtgørelsen.

18. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

B. BEGRÆNSET UDBUD

1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt: hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3. a) Leverings- eller udførelsessted.

b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres, eller ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenørarbejdet.

c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed. Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud på et, flere eller samtlige afsnit.

d) Mulighed for at afgive alternative bud.

e) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af entreprisen eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

4. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6.

5. Leverings- eller udførelsesfrist.

6. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have.

7. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse.

b) Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

8. Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud.

9. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.

10. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

11. Oplysninger om leverandørens eller entreprenørens egne forhold samt om de økonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til denne.

12. Kriterier for tildeling af kontrakten, når de ikke er anført i opfordringen til at afgive bud.

13. Andre oplysninger.

14. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

15. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

16. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

C. UDBUD EFTER FORHANDLING

1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt: hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3. a) Leverings- eller udførelsessted

b) Arten og mængden af de varer, det skal leveres, eller ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af entreprenørarbejdet.

c) Angivelse af, om leverandøren kan afgive bud på dele af de ønskede leverancer og/eller på disse som helhed.

Hvis entreprisen eller kontrakten er opdelt i flere afsnit for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter, størrelsesordenen af de forskellige afsnit og muligheden for at afgive bud på et, flere eller samtlige afsnit.

d) For bygge- og anlægskontrakter: angivelse af entreprisen eller kontraktens formål, når denne også omfatter projektering.

4. Undtagelse fra anvendelsen af europæiske specifikationer, jf. artikel 13, stk. 6.

5. Leverings- eller udførelsesfrist.

6. (I givet fald) den retlige form, som den sammenslutning af leverandører eller entreprenører, som kontrakten tildeles, skal have.

7. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Den adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal være affattet på.

8. (I givet fald) sikkerhedsstillelse og garantier.

9. De vigtigste finansierings- og betalingsbestemmelser og/ eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf de fremgår.

10. Oplysninger om leverandørens eller entreprenørens egne forhold samt om de økonomiske og tekniske minimumskrav, der stilles til denne.

11. (I givet fald) navn og adresse på de leverandører eller entreprenører, som ordregiveren allerede har valgt.

12. (I givet fald) dato(er) for tidligere offentliggørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

13. Andre oplysninger.

14. (I givet fald) henvisning til offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende af den periodiske bekendtgørelse, der er relevant for kontrakten.

15. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

16. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

BILAG XIII

BEKENDTGØRELSE VEDRØRENDE KVALIFIKATIONSORDNINGEN

1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2. Kvalifikationsordningens formål.

3. Adresse, hvor reglerne vedrørende kvalifikationsordningen kan fås (hvis forskellig fra adressen nævnt under 1).

4. I givet fald kvalifikationsordningens løbetid.

BILAG XIV

PERIODISK BEKENDTGØRELSE

A. For indkøbskontrakter

1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer eller den afdeling, hvor yderligere oplysninger kan fås.

2. Art samt mængde, eller værdi af de ydelser eller produkter, der skal leveres.

3. a) Foreløbig dato for udbudsprocedurernes begyndelse (hvis kendt).

b) Den valgte udbudsform.

4. Andre oplysninger (f.eks. anføres det, om der senere offentliggøres en udbudsbekendtgørelse).

5. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

6. Datoen for modtagelsen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle publikationer (oplyses af dette).

B. For bygge- og anlægskontrakter

1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2. a) Udførelsested.

b) Ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af arbejdet eller delarbejderne herunder.

c) Et overslag over udgifterne til det arbejde, der skal ydes.

3. a) Den valgte udbudsform.

b) Den dato, der er fastsat for påbegyndelsen af procedurerne for indgåelse af kontrakten eller kontrakterne.

c) Den dato, der er fastsat for arbejdets begyndelse.

d) Den fastlagte tidsplan for arbejdets færdiggørelse.

4. Finansieringsvilkår for arbejdet og betingelser for prisrevision.

5. Andre oplysninger (f.eks. anføres det, om der senere offentliggøres en udbudsbekendtgørelse).

6. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgørelsen.

7. Datoen for modtagelen af bekendtgørelsen i Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer (oplyses af dette).

BILAG XV

BEKENDTGØRELSE OM INDGÅEDE KONTRAKTER

1. OPLYSNINGER MED HENBLIK PÅ OFFENTLIGGØRELSE I DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS TIDENDE

1. Ordregiverens navn og adresse.

2. Kontraktens art (indkøbs- eller bygge- og anlægskontrakt: hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3. Mindst en kort angivelse af produkternes, bygningernes, anlæggenes eller tjenesteydelsernes art.

4. a) Udbudsformen (bekendtgørelse om anvendt kvalifikationssystem, periodisk bekendtgørelse, indkaldelse af bud).

b) Henvisning til offentliggørelsen af bekendtgørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

c) For kontrakter, der indgås uden udbud, angives den relevante bestemmelse i artikel 15, stk. 2.

5. Procedure for indgåelse af kontrakten (offentligt udbud, begrænset udbud eller udbud efter forhandling).

6. Antallet af modtagne bud.

7. Datoen for indgåelse af kontrakten.

8. Pris betalt for lejlighedskøb foretaget i henhold til artikel 15, stk. 2, litra j).

9. Navn og adresse på leverandøren(erne) eller entreprenøren(erne).

10. (I givet fald) angivelse om kontrakten er eller forventes udlagt til underentreprise.

11. Fakultative oplysninger: - værdi og omfang af den del af kontrakten, der forventes udlagt til underentreprise til tredjemand

- kriterier for tildeling af kontrakten

- betalt pris (eller prismargen).

11. OPLYSNINGER, SOM IKKE SKAL OFFENTLIGGØRES

12. Antallet af indgåede kontrakter (når en kontrakt er delt mellem flere leverandører).

13. Hver indgået kontrakts værdi.

14. Varens eller tjenesteydelsens oprindelsesland (oprindelse inden for eller uden for EF, i sidstnævnte tilfælde med angivelse af tredjeland).

15. Har der været gjort brug af undtagelserne i artikel 13, stk. 6, fra anvendelsen af de europæiske specifikationer. I bekræftende fald hvilke?

16. Hvilket kriterium er anvendt ved tildelingen? (Det økonomisk set mest fordelagtige tilbud, den laveste pris, kriterier, som er tilladte i henhold til artikel 28).

17. Er kontrakten blevet tildelt en bydende, som gav et alternativt bud i henhold til artikel 27, stk. 3?

18. Er nogle tilbud valgt fra, fordi de var unormalt lave, jf. artikel 27, stk. 5?

19. Dato for udsendelsen af bekendtgørelsen.

ERKLÆRING

ad artikel 15 i direktiv 90/531/EØF

Rådet og Kommissionen erklærer, at fremgangsmåderne med offentligt eller begrænset udbud udelukker enhver forhandling med ansøgere eller bydende om grundlæggende elementer i kontrakterne, som ikke vil kunne ændres uden fare for konkurrencefordrejning, og der må navnlig ikke forhandles om priser: der må kun finde drøftelser sted med ansøgere eller bydende, når det sker med henblik på at præcisere eller supplere indholdet af deres bud eller de ordregivende myndigheders krav, og i det omfang, dette ikke giver anledning til forskelsbehandling.

BERIGTIGELSER

Berigtigelse til Rådets direktiv 90/531/EØF af 17. september 1990 om fremgangsmåderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og

telekommunikation

( De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. L 297 af 29. oktober 1990)

Side 3, artikel 1, nr. 1, første linje

i stedet for: » staten, kommunale myndigheder, »

læses: » staten, lokale myndigheder, »

De internationale regler om offentlige indkøb og deres anvendelse i praksis

DE INTERNATIONALE REGLER

OM OFFENTLIGE INDKØB OG DERES

ANVENDELSE I PRAKSIS

1991

Direktoratet for Statens Indkøb

De internationale regler om offentlige indkøb får en stadig stigende betydning i hverdagen for de mange indkøbende myndigheder inden for staten og kommunerne m.fl.

Reglerne har også en stor betydning for de danske erhvervsvirksomheder, der deltager i konkurrencen om ordrer til de offentlige sektorer i Danmark og i udlandet.

Direktoratet har i takt med den stigende opmærksomhed omkring reglerne og deres betydning kunnet konstatere et meget stort behov for konkret viden om indkøbs direktivets praktiske anvendelse.

Det er direktoratets håb, at denne praktiske brugervejledning vil kunne medvirke til at dække dette behov for viden, både i den offentlige sektor og inden for det private erhvervsliv.

Juni 1991

Preben Klit Jakobsen

Indholdsfortegnelse

Forord

Indledning

Ingen