Vejledning til rammeaftale om amtets lokale pulje til folkeskolen, den almene voksenundervisning, specialundervisningen for voksne mv.
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bilag 1
RAMMEAFTALE
MELLEM FINANSMINISTERIET
OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION
OM AMTETS LOKALE PULJE TIL FOLKESKOLEN,
DEN ALMENE VOKSENUDDANNELSE,
SPECIALUNDERVISNINGEN FOR VOKSNE MV.
I henhold til § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986, aftales følgende
Indledning
§ 1. Med henblik på, at det enkelte amt kan yde individuelle lønforbedringer til amtets tjenestemænd ansat ved amtets skolevæsen og amtskommunal undervisningsvirksomhed mv., afsættes til hvert amt en pulje.
Stk. 2. Puljen anvendes ved aftale mellem amtsrådet og Danmarks Lærerforening (den lokale amtskreds), Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (den lokale amtskreds) og Speciallærerforeningen af 1981 (den lokale amtskreds), jf. bilag A til aftalen.
Stk. 3. I Frederiksberg Kommune varetager kommunalbestyrelsen (kommunen) de beføjelser og opgaver, der i rammeaftalen er henlagt til amtsrådet (amtet).
Personkreds
Bilag 2
Skema til indberetning til Kulturministeriet
Årstal
Amtskommunens navn
Antal enheder i perioden
Heraf anvendt til engangsvederlag
Heraf anvendt til personlige tillæg
Heraf anvendt til personlige omklassificeringer
Evt. restbeløb
Eventuelle oplysninger, som parterne ønsker at meddele i forbindelse med indsendelse af skemaet
Indsendes til
Kulturministeriet,
Direktoratet for Folkeoplysning,
Frie Grundskoler mv.
Vestergade 29-31
1456 København K
Senest den -------------------- 19!!
Notater
§ 2. Rammeaftalen omfatter amtskommunalt ansatte tjenestemænd i folkeskolen, tjenestemænd ved den almene voksenuddannelse og tjenestemænd ved amtskommunale undervisningsinstitutioner med undervisning efter lov om specialundervisning for voksne.
Amtets pulje
§ 3. Amtets pulje udgør for året 1. april 1991 - 31. marts 1992 følgende beløb
Svarer til Amter i gruppe* Kr. antal enheder 1 50.500 505 2 101.000 1010 3 151.100 1515 4 201.500 2015
Stk. 2. For året 1. april 1992 - 31. marts 1993 udgør puljen følgende beløb
Svarer til Amter i gruppe* Kr. antal enheder 1 66.000 660 2 132.000 1320 3 198.000 1980 4 263.000 2630
* Amtets gruppenummer fremgår af vedlagte bilag B.
Stk. 3. I beløbene i stk. 1 og 2 indgår de personlige tillæg, som i perioden 1989-91 måtte være aftalt udbetalt ud over 1. april 1991 i henhold til rammeaftale af 5. juli 1989 om amtskommunens pulje til folkeskolen, den almene voksenuddannelse, specialundervisningen for voksne mv.
Lønforbedringsformer
§ 4. Individuelle lønforbedringer kan ydes i form af
a) engangsvederlag, eller som
b) personlige tillæg, der bortfalder senest ved ledighed i stillingen eller ved ophør af funktionen, eller som
c) personlige omklassificeringer, såfremt stillingsindehaveren er aflønnet i lønrammer over lærerlønrammeforløbet, for tiden stillinger i lønramme 25 og derover. Personlige omklassificeringer bortfalder ved ledighed i stillingen.
Stk. 2. Engangsvederlag og personlige tillæg, ydet efter denne rammeaftale, er ikke-pensionsgivende og fastsættes som et antal enheder a 100 kr. i grundbeløb pr. 1. oktober 1984.
Stk. 3. Grundbeløb reguleres som særlige tillæg til tjenestemænd i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg om justering af tjenestemandslønninger.
Procedure
§ 5. Forslag om anvendelse af puljen kan fremsættes af
såvel amtsrådet som af vedkommende lokale amtskreds. Forslag fremsættes skriftligt.
Stk. 2. Forhandlingen af fremsatte forslag gennemføres snarest muligt og senest 6 uger efter, at de er modtaget af den anden part.
Stk. 3. Forslag kan kun gennemføres, såfremt der ved aftale er opnået enighed mellem parterne.
Opgørelse af forbruget
§ 6. Amtskommunen foretager hvert år pr. 31. marts en opgørelse over årets puljeforbrug. Opgørelsen omfatter perioden 1. april - 31. marts.
Stk. 2. Meddelelse om puljeforbruget sendes til Kulturministeriet, Direktoratet for Folkeoplysning, Frie Grundskoler mv., hvert år pr. 1. april.
Ikrafttræden mv.
§ 7. Rammeaftalen har virkning fra 1. april 1991.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 5. juli 1989 mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation om amtskommunens pulje til folkeskolen, den almene voksenuddannelse, specialundervisning for voksne mv.
Stk. 3. Eventuelle ikke-anvendte enheder fra 1990 og/eller 1991 kan aftales anvendt efter 1. april 1991. Anvendelse og aftaleindgåelse sker efter reglerne i den i stk. 2 nævnte aftale.
København, den 28. juni 1991
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation P. M. V. E. B.
Martin Rømer Bodil Henriksen
Bilag A
Grænsedragning af stillingerne
Lærernes Centralorganisation har oplyst, at stillingerne er grænsedraget således
1. Tjenestemænd i folkeskolen, herunder amtsskolepsykologer, skolekonsulenter og skolepsykologer: Danmarks Lærerforening
2. Forstandere og viceforstandere ved voksenuddannelsescentre: Danmarks Lærerforening
3. Lærere/overlærere ved almen voksenuddannelse: Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere
4. Tjenestemænd ved amtskommunale undervisningsinstitutioner med undervisning efter lov om specialundervisning for voksne: Speciallærerforeningen af 1981
Bilag B
Amt Gruppe Frederiksberg Kommune 1 Københavns Amt 4 Frederiksborg Amt 3 Roskilde Amt 2 Vestsjællands Amt 3 Storstrøms Amt 2 Bornholms Amt 1 Fyns Amt 4 Sønderjyllands Amt 2 Ribe Amt 2 Vejle Amt 3 Ringkøbing Amt 2 Århus Amt 4 Viborg Amt 2 Nordjyllands Amt 4
Amternes pulje i 1989, 1990, 1991 og 1992
Gruppe 1
Omfatter Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt, der hver disponerer over
350 enheder i perioden 1.4.1989 - 31.3.1990
350 enheder i perioden 1.4.1990 - 31.3.1991
505 enheder i perioden 1.4.1991 - 31.3.1992
660 enheder i perioden 1.4.1992 - 31.3.1993
Gruppe 2
Omfatter Roskilde Amt, Storstrøms Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt, Ringkøbing Amt og Viborg Amt, der hver disponerer over
700 enheder i perioden 1.4.1989 - 31.3.1990
700 enheder i perioden 1.4.1990 - 31.3.1991
1010 enheder i perioden 1.4.1991 - 31.3.1992
1320 enheder i perioden 1.4.1992 - 31.3.1993
Gruppe 3
Omfatter Frederiksborg Amt, Vestsjællands Amt og Vejle Amt, der hver disponerer over
1050 enheder i perioden 1.4.1989 - 31.3.1990
1050 enheder i perioden 1.4.1990 - 31.3.1991
1515 enheder i perioden 1.4.1991 - 31.3.1992
1980 enheder i perioden 1.4.1992 - 31.3.1993
Gruppe 4
Omfatter Københavns Amt, Fyns Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt, der hver disponerer over
1400 enheder i perioden 1.4.1989 - 31.3.1990
1400 enheder i perioden 1.4.1990 - 31.3.1991
2015 enheder i perioden 1.4.1991 - 31.3.1992
2630 enheder i perioden 1.4.1992 - 31.3.1993
Vejledning til rammeaftale om amtets lokale pulje til folkeskolen, den almene voksenundervisning, specialundervisningen for voksne mv.
Udarbejdet af
Amtsrådsforeningen i Danmark
Undervisningsministeriet
Kulturministeriet
Finansministeriet
Lærernes Centralorganisation
Indhold
Indledning
Restpenge fra 1989 og 1990
Puljen for 1991 og 1992
Hvem kan komme i betragtning?
Medlemskab af organisationen?
Hvad kan puljen bruges til?
Hvilke typer lønforbedringer?
Hvor store lønforbedringer?
Regulering af vederlag og tillæg
Lønforbedringer og overtidssatser
Hvem kan stille forslag?
Hvem forhandler forslagene og indgår aftaler?
Lokal enighed
Puljeregnskabet
Beregning af personlige omklassificeringer
Evaluering
Råd og vejledning
Bilag 1. Rammeaftalen
Bilag 2. Indberetningsskema
Notater
Indledning
For tjenestemænd mv. i amtskommunerne, for hvem Finansministeriet forhandler løn- og ansættelsesvilkår, blev der ved aftaleforhandlingerne i 1987 etableret en særlig amtskommunepulje, som amtskommunerne og amtskredsene for henholdvis Danmarks Lærerforening, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og Speciallærerforeningen af 1981 i årene 1987-91 har anvendt til engangsvederlag og personlige tillæg.
Som led i aftalen mellem finansministeren og CFU om overenskomst- og aftalefornyelsen 1991 blev der opnået enighed om, at amtets lokale pulje til folkeskolen, den almene voksenundervisning, specialundervisningen for voksne mv. videreføres, og at puljen forhøjes.
Restpenge fra 1989 og 1990
Rammeaftalen indeholder ikke nogen tidsmæssig begrænsning med hensyn til aftaleindgåelse om anvendelse af evt. »restpenge« fra perioden 1. april 1989 - 31. marts 1991. »Restpenge« vil på lige fod med puljemidlerne for perioden 1. april 1991 - 31. marts 1993 kunne forhandles i hele perioden fra 1. april 1991.
Puljen for 1991 og 1992
Det enkelte amts samlede pulje til individuelle lønforbedringer i 1991 og 1992 fremgår af rammeaftalen, som er optrykt som bilag 1.
Puljemidler, der bliver til rådighed fra 1. april 1991 og fremefter, anvendes i overensstemmelse med reglerne i rammeaftale af 28. juni 1991.
Hvem kan komme i betragtning?
Omfattet er
- amtskommunalt ansatte tjenestemænd i folkeskolen (lærere/over- lærere, skolekonsulenter, skoleledere, amtsskolepsykologer)
- tjenestemænd ved amtskommunale voksenuddannelsescentre bortset fra adjunkter og lektorer
- tjenestemænd ved amtskommunale undervisningsinstitutioner med undervisning efter lov om specialundervisning for voksne
- timelærere, vakancevikarer, faste vikarer, årsvikarer, måneds- lønnede vikarer og timelønnede vikarer ansat efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 22. april 1991 om timelærere, vakancevikarer og vikarer i folkeskolen.
Undtaget er bl.a.
- det personale inden for ovennævnte områder, som er ansat i henhold til overenskomst mellem de kommunale arbejdsgiverparter og en faglig organisation (f.eks. pedel, skolesekretær, socialpædagog og adjunkt/lektor). Disse medarbejdere er omfattet af aftalen mellem KTO og de kommunale arbejdsgiverparter om lokalløn
- timelønnede lærere ansat efter reglerne i Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning.
Medlemskab af organisationen?
Medlemskab af Danmarks Lærerforening, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere eller Speciallærerforeningen af 1981 er ikke nogen betingelse for, at ansatte kan opnå en lønforbedring af puljen. Organisationerne er forpligtet til at forhandle forslag for såvel medlemmer som ikkemedlemmer inden for de områder, som er omfattet af amtets pulje.
Hvad kan puljen bruges til?
Puljen anvendes til individuelle lønforbedringer. Det er det enkelte amt og vedkommende amtskreds, der fastlægger, hvorledes puljen skal anvendes.
Puljen kan eksempelvis anvendes i følgende situationer
* Til løsning af rekrutterings- og fastholdelsesproblemer.
* Til ydelse eller forhøjelse af tillæg i forbindelse med særlige funktioner.
* Til ydelse af personlige tillæg eller engangsvederlag i forbindelse med særlig indsats efter objektive kriterier.
* Til personlige omklassificeringer, såfremt den pågældende er af- lønnet i lønramme 25 eller derover.
Hvilke typer lønforbedringer?
Individuelle lønforbedringer kan gives i form af engangsvederlag eller som personlige tillæg. Personlige tillæg kan aftales ydet for en periode (f.eks. et antal år) eller så længe den pågældende person er ansat i den stilling/ varetager den funktion, som tillægget er knyttet til. Tillægget skal senest falde bort, når den pågældende person forlader den stilling/ophører med at varetage den funktion, som tillægget er knyttet til.
Herudover kan der for personer ansat i stillinger klassificeret over lærerlønrammeforløb, dvs. for tiden lønramme 25 og derover, gives lønforbedring i form af en personlig omklassificering. Denne omklassificering er gældende så længe personen er ansat i stillingen. Ved stillingsledighed opslås stillingen i den lønramme, som fremgår af den generelle klassificeringsaftale.
Der kan ikke aftales stillingsmæssige omklassificeringer inden for puljen. Sådanne omklassificeringer vil som hidtil skulle aftales mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Engangsvederlag og personlige tillæg er ikke pensionsgivende.
Engangsvederlag og personlige tillæg ydet af puljen indgår i den årsløn, som danner grundlag for beregningen af sædvanlig feriegodtgørelse.
Hvor store lønforbedringer?
Der er ingen regler om, hvor stor en lønforbedring skal være. Det er alene forudsat, at den enkelte lønforbedring har en sådan størrelse, at den lever op til ordningens formål.
Regulering af vederlag og tillæg
Amtets pulje er anført som et antal enheder a 100 kr. i grundbeløb pr. 1. oktober 1984. Vederlag og tillæg aftales ligeledes som et antal enheder a 100 kr. i grundbeløb pr. 1. oktober 1984. Tillæg og vederlag reguleres som særlige tillæg for tjenestemænd i staten.
Procentreguleringen fremgår af det uddrag af Finansministeriets lønoversigter, som sendes til kommunerne hvert år pr. 1. april.
Pr. 1. april 1991 er procentreguleringen 21,6382 pct.
Lønforbedringer og overtidssatser
Lønforbedringer, der ydes som personlige tillæg, indgår i beregningsgrundlaget ved beregning af overtimebetaling mv. efter reglerne i aftalerne om afspadsering mv.
Lønforbedringer, der ydes som engangsvederlag, indgår ikke i beregningsgrundlaget ved beregningen af overtimebetaling mv.
Hvem kan stille forslag?
Forslag om at yde en individuel lønforbedring kan fremsættes af såvel amtsrådet som den lokale amtskreds af henholdsvis Danmarks Lærerforening, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og Speciallærerforeningen af 1981.
Hvem forhandler forslagene og indgår aftaler?
Forslag forhandles og aftales mellem amtsrådet og vedkommende amtskreds.
Forhandlingen skal påbegyndes snarest muligt og senest 6 uger efter, at forslaget er modtaget.
Kun de forslag, der opnås enighed om, gennemføres.
Lokal enighed
Rammeaftalens parter har forudsat, at forhandlingen og aftaleindgåelsen sker lokalt. Rammeaftalen giver derfor ingen mulighed for, at den ene eller begge parter i en lokal forhandling kan anmode rammeaftalens parter (Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation) om at overtage forhandlingerne og indgå aftaler om anvendelse af amtskommunens pulje.
Puljen er udtryk for, at en del af den lønforhøjelse, der er aftalt ved CFU-forliget, fordeles efter lokal aftale. Det vil derfor være i strid med CFU-forliget, hvis parterne undlader at forhandle om anvendelsen af puljen.
Puljeregnskabet
Det er amtskommunens opgave at føre regnskab over forbruget af puljen. Hvert år pr. 31. marts udarbejder amtskommunen en opgørelse over årets puljeforbrug. Den årlige opgørelse omfatter perioden 1. april - 31. marts.De forskellige lønforbedringer indgår i puljeregnskabet i overensstemmelse med varighed og type
Eksempel: Der aftales et engangsvederlag på 10 enheder a 100 kr. til en lærer. Vederlaget føres på puljeregnskabet for det år, som vederlaget vedrører.
Eksempel: Der aftales et særligt tillæg på 15 enheder a 100 kr. årligt til en lærer. Dette tillæg føres på regnskabet hvert år fra det år, hvor tillægget første gang udbetales, til og med det sidste år, hvor tillægget udbetales.
Eksempel: En varig lønforbedring, der iværksættes f.eks. pr. 1. august indregnes med 2/3 af puljeregnskabet for 1. år, og med sin fulde udgift i 2. år.
Beregning af personlige omklassificeringer
Ved en personlig omklassificering foretages udgiftsberegningen på grundlag af slutlønsforskellen mellem den hidtidige og den nye lønramme. Beregningen sker altid på grundlag af slutlønsforskellen i stedtillægssats III.
Dette forskelsbeløb reduceres herefter med 2 pct. for hvert år, det tager at nå sluttrinnet i den nye, højere lønramme. Denne rabat modsvares af, at den fulde merudgift først slår igennem, når vedkommende er kommet op på sluttrinnet i den nye lønramme.
Den beregnede udgift omregnes og afrundes til nærmeste hele antal enheder a 100 kr., som fradrages i puljeregnskabet.
Ved beregning af merudgiften skal der ikke beregnes særlig feriegodtgørelse. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har allerede ved beregning af amtets pulje fradraget værdien af den særlige feriegodtgørelse.
Eksempel: En viceforstander/viceskoleinspektør aflønnet i lønramme 29, skalatrin 42, omklassifceres til lønramme 31.
Ved omklassificering fra lønramme 29 til lønramme 31 beregnes merudgiften som slutlønsforskellen mellem de to lønrammer.
Årsløn 1. april 1991, stedtillægssats III
Lønramme 31, skalatrin 44 261.882 kr. Lønramme 29, skalatrin 42 250.603 kr. ----------- Slutlønsforskel 11.279 kr.
Ved omklassificeringen indplaceres viceskoleinspektøren på skalatrin 44, dvs. slutlønnen i den nye lønramme.
Merudgiften omregnes til enheder
11.279 --------------- 100 * 1,216382 = 92,7
92,7 afrundes til 93 enheder a 100 kr.
Denne omklassificering føres på regnskabet hvert år fra det år, hvor omklassificeringen gennemføres, og indtil stillingen bliver ledig.
Ved genbesættelse af stillingen opslås denne i lønramme 29.
Evaluering
For at rammeaftalens parter (Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation) i samarbejde med Amtsrådsforeningen i Danmark og fagministerierne løbende kan evaluere puljens anvendelse, anmodes amtskommunerne om en gang årligt til Kulturministeriet at indsende oplysninger om puljens anvendelse.
Et eksemplar af indberetningsskemaet er optrykt som bilag 2. Kulturministeriet udsender indberetningsskemaet en gang årligt for årene 1991 og 1992.
Råd og vejledning
Amtskommuner, der ønsker yderligere oplysninger, kan henvende sig til Amtsrådsforeningen i Danmark, Undervisningsministeriet samt Kulturministeriet.
Amtskredse, der ønsker yderligere oplysninger, kan henvende sig til henholdsvis Danmarks Lærerforening, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere og Speciallærerforeningen af 1981.